Emneopgave om Virksomhedstyper

Side 1

Emne opgave 1 – Virksomhed økonomi

En redegørelse for forskellige virksomhedstyper.

Der findes 3 forskellige virksomhedstyper. De tre forskellige former for virksomheder er:

⮚ Produktionsvirksomhed

⮚ Handelsvirksomhed – Herunder engros- og detailvirksomhed

⮚ Servicevirksomhed

Produktionsvirksomhed:

En produktionsvirksomhed er en virksomhed som fremstiller sine egne produkter som virksomheden sæl-ger.

Produktionsvirksomhederne køber deres råvarer og komponenter hos leverandører.

Råvarerne og komponenterne udarbejdes derefter til færdige produkter, som så sælges videre til kunderne eller grossister.

Et eksempel på en produktionsvirksomhed kan være Albani, som er en af Danmarks største øl producenter sammen med Tuborg og Carlsberg.

Albanis fornemmeste opgaver er at udvikle interessante produkter til deres kunder, at fremstille deres pro-dukter til den lavest mulige omkostning, samtidig med at kvaliteten på produktet bliver den ønskede, og at levere produktet i den rette kvalitet og til aftalte tid til kunderne.

Disse opgaver kaldes Markedsopgaver.

Handelsvirksomhed:

En handelsvirksomhed indkøber færdigvarer, som virksomheden så sælger videre uden nogen form for bearbejdning at varerne til kunderne.

Handelsvirksomheder kan opdeles i to grupper:

Der findes Engrosvirksomheder og Detailvirksomheder.

Engrosvirksomhed:

En Engrosvirksomhed som også bliver kaldt en grossist, er en handelsvirksomhed som køber varer hos forskellige producenter i store mængder, derefter videresælges varerne til forskellige detailvirksomheder.

En Engrosvirksomhed er sjældent særlig kendte hos den almindelige forbruger, da virksomheden normalt ikke har nogen kontakt med forbrugeren som ender ud med produkterne i sidste ende.

En Engrosvirksomheds markedsopgaver er:

• At finde de efterspurgte produkter hos producenterne.

• At få et bredt og godt sortiment, som de så kan sælge videre til detailvirksomhederne.

• At levere produkterne i de efterspurgte mængder.

Et eksempel på en Engrosvirksomhed kan være Dagrofa, som er en grossist som kun handler med mad- og drikkevarer. De levere typisk varer ud til kiosker, supermarkeder og restauranter.

Side 2

Emne opgave 1 – Virksomhed økonomi

Detailvirksomhed

En Detailvirksomhed som også bliver kaldt en detaillist, er en handelsvirksomhed som sælger produk-ter direkte videre til den almindelige forbruger.

En detailvirksomhed køber deres produkter, enten direkte fra producenten, eller igennem en engrosvirk-somhed.

Dvs. at supermarkeder, tøjbutikker, byggemarkeder, møbelforretninger osv. alle sammen detailvirksomhe-der.

En detailvirksomheds markedsopgaver er stort set de samme som for en Engrosvirksomhed, forskellen er bare at detailvirksomhedernes kunder er de private forbrugere, og derfor spiller virksomhedens placering også en stor rolle.

Servicevirksomhed:

En servicevirksomhed er en virksomhed som sælger og fremstiller serviceydelser, som også kaldes tjeneste-ydelser. Servicevirksomheder forhandler ikke med produkter, og producerer heller ikke selv produkter.

Men en servicevirksomheds opgave er at udfører forskellige opgaver for sinde kunder/klienter.

Servicevirksomhedens kunder kan være både offentlige- og privatvirksomheder, og private forbrugere.

Virksomhedens ydelser er ikke en ting som bliver fremstillet, så derfor kan man ikke bedømme serviceydel-sen på forhånd, da den ikke er fremstillet endnu.

F. eks er en frisør en servicevirksomhed, da de yder en service efter ens valg. Ved en frisør kender man jo

ikke det endelige produkt/resultat før ydelsen er ydet.

I det offentlige fylder servicevirksomheder en stor del, da fx sygehuse, børnehaver og skoler alle er service-virksomheder.

Eksempler på servicevirksomheder i den private sektor kan være fx frisørsaloner, forsikringsselskaber, fit-nesscentre og håndværksvirksomheder.

Et eksempel på en servicevirksomhed kan være ISS, der udfører serviceopgaver indenfor rengøring, cate-ring, support og security for både private og offentlige virksomheder.

Blandende virksomheder:

Der findes også virksomheder, som både er servicevirksomheder og handelsvirksomheder, et eksempel på det kan være en frisørsalon, da en frisør yder en service men også sælger hårprodukter, shampoo osv.

En håndværksvirksomhed kan også både være en service- og produktionsvirksomhed, da nogle de udover serviceydelsen af f. eks renoverings arbejde, også sælger faste ejendomme som de har opført med henblik på salg.

Et eksempel på en virksomhed som både er produktionsvirksomhed og handelsvirksomhed kan være en bager, da bageren selv producere brødet og sælger ud af det, men så har de typisk også en bagerbutik hvor der sælges smør, kakao, mælk osv.

Side 3

Emne opgave 1 – Virksomhed økonomi

En redegørelse for virksomhedens forskellige ejerformer.

Der findes fire ejerformer. De forskellige former for ejerskab er:

⮚ Enkeltmandsvirksomhed

⮚ Interessentselskab

⮚ Aktieselvskab

⮚ Anpartsselskab

Enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed ejes kun af en person, ejeren hæfter personligt for virksomhedens gæld. Det vil sige at ejeren af virksomheden hæfter med sin personlige formue, så hvis virksomheden skulle risikere at gå fallit, så risikere ejeren at miste sin personlige formue, fx hus, bil og sommerhus.

Fordelene ved en enkeltmandsvirksomhed er at der er få formelle krav, at ejeren nemt kan træffe hurtige

beslutninger, da der kun er hans/hendes egen mening at tage stilling til, at det er nemt at låne penge i ban-

ken, da der er personlig hæftelse.

Ulemperne ved en enkeltmandsvirksomhed siger lidt sig selv, der er stor økonomisk risiko da ejeren jo hæf-ter personligt, og en anden ulempe kan være at der kun er ejeren til at skyde penge i virksomheden.

Interessentselskab

Et interessentselskab ejes af to eller flere personer, det skal fremgå i navnet på virksomheden at det er et

interessentselskab, så man ser ofte virksomheder som har knyttet I/S til virksomhedens navn.

Ejerene hæfter personligt og solidarisk for virksomhedens gæld. Det vil sige at virksomhedens gæld bliver først delt ud på ejerene, som skal betales med deres personlige formue, kan den ene af ejerene ikke betale sin del af gælden vil den anden ejer betale hele gælden.

Når man opretter et interessentselskab opretter man ofte samtidig en interessentskabskontrakt, i den kon-trakt fremgår det hvor stor en kapital hver ejer skal indskyde, og hvor stor en arbejdsindsats hver ejer bi-

drager med, udover det fremgår det også hvordan overskud/underskud deles mellem ejerene.

Fordelene ved et interessentselskab er at der er få formelle krav som skal overholdes, det er nemt at opta-ge lån i banken pga. personlige og solidariske hæftelse, og der er flere ejere til at bidrage med viden og til at indskyde kapital.

Ulemperne er at der er stor økonomisk risiko pga. hæftelsen, og at det kan være svært at træffe hurtige beslutninger, da ejerene skal være enige.

Side 4

Emne opgave 1 – Virksomhed økonomi

Aktieselskab

Et aktieselskab ejes af mindst en person, men i det fleste tilfælde ser man mange ejere i et aktieselskab. I

virksomhedens navn skal det fremgå at det er et aktieselskab, ofte hedder aktieselskab A/S udover navnet.

Der findes også mange andre formellekrav som skal overholdes. For at etablere et aktieselskab skal man tegne kapital på mindst 500.000 kr. Selskabskapitalen deles op i aktier på et hvis beløb. En ejer i firmaet bliver kaldt en aktionær eller en kapitalejer. Andelen af ejerskabet afhænger af hvor mange aktier man ejer.

Hæftelsen for et aktieselskab er begrænset, det vil sige at ejerene hæfter med selskabet egenkapital. Egen-kapitalen er selskabskapitalen som aktionærerne har tegnet, samt det overskud der er opsparet i virksom-

heden. Så hvis selskabet går fallit, mister en aktionær altså ikke andet end de penge han/hun har brugt på

aktierne.

Fordelene ved et aktieselskab er at den økonomiske risiko er meget lav, da ejerne ikke hæfter personligt.

Og at der er flere ejere som kan indskyde kapital.

Ulemperne er at der er mange formelle krav som skal opfyldes, fx offentliggørelse af regnskabet, og mini-mums kapitallet på 500.000 kr.

Anpartsselskab

Et anpartsselskab ejes af 1 eller flere ejere og for at oprette et anpartsselskab skal man indskyde 80.000 kr.

I firmanavnet skal det fremgå at det er et anpartsselskab, det ses ofte ved at ApS er tilknyttet navnet. Lige-som ved et aktieselskab er der begrænset hæftelse.

Fordelene ved et anpartsselskab er den lille økonomiske risiko pga. begrænset hæftelse, og mulighed for at flere ejere kan indskyde kapital.

Ulemperne er de mange formelle krav som skal opfyldes, og minimums kapitallet på 80.000 kr.

En redegørelse for en virksomheds idé og mål.

Når man vil etablere en virksomhed skal man have en idé og et idégrundlag til hvorfor man vil etablere virksomheden. Man skal også have nogle mål, og nogle strategier for at opnå de mål.

Når man skal fastlægge virksomhedens mål, skal man tage udgangspunkt i idégrundlaget. Man skal kigge på de stærke og svage sider og de muligheder og trusler der er. Når man laver et idégrundlag vil det være en god idé at lave en SWOT-analyse, for at få et overblik over de forskellige punkter. SWOT står for: S – Strengths

(de stærke sider) W – Weaknesses (de svage sider) O – Opportunities (mulighederne) T – Threats (truslerne).

De stærke og svage sider analysere virksomhedens interne situation. Det er de forhold som virksomheden har indflydelse på fx produkter, ansatte, udstyr og økonomi.

De muligheder og trusler analysere virksomhedens eksterne situation. Det er de forhold som virksomheden umildbart ikke selv har indflydelse på fx kunder, konkurrenter, leverandører og udviklinger i samfundet.

Når man så har fastlagt idéen for virksomheden, vil det være en god idé med nogle mål, så man har noget at styre efter. Målene skal gerne være konkrete (præcise og entydige), målbare (konstateres når de er nået), realistiske (mulige at opnå), forenelige (de skal ikke stride mod hinanden), tidsbestemte (angivet tid på mål).

Side 5

Emne opgave 1 – Virksomhed økonomi

Opgave 2.11

A. Besvar nedenstående spørgsmål.

Spørgsmål Svar

Hvilke interessenter vil der typisk være i en virksomhed? ne, medarbejdere og ejere

Ledelse, leverandører, långivere, kunder, myndigheder-

Hvad forstås ved begrebet »Shareholder value«? overskud, det er til værdi for aktionærerne dvs. ejerne.

Det forstås at det er ejerne som skal have mest muligt

Hvad forstås ved begrebet »Stakeholder value«? virksomheden og dens interessenter.

Der forstås det at formålet er at skabe værdi både til

Hvordan bør forholdet være mellem en inte-ressents bidrag til og belønning fra virksom-heden?

Forholdet bør være neutralt, så at interessenten mini-mum får lige så meget som de bidrager med.

En rigtig god opgave, men det ser bedst ud, hvis du holder dig til én skrifttype… A