Vestas A/S | VØ A | Eksamen maj 2016

Side 1

Maj 2016

Side 1 af 18

Opgave 1 – Virksomhedsanalyse, 45%

1. Vurder, hvor i værdikæden Vestas A/S satser på at skabe værdi for kunderne i fremtiden

Til vurdering af, hvor i værdikæden Vestas A/S satser på at skabe værdi for kunderne i fremtiden, vil der blive

taget brug af Porters værdikæde. Følgende områder i værdikæden vurderes, at være afgørende for hvordan

Vestas A/S ønsker at skabe værdi i fremtiden:

• Produktion

I henhold til produktionen, så bevæger Siemens sig ifølge artiklen ”Vestas jagter Siemens’ førertrøje” mere og mere ind på offshore-markedet, hvor de bliver anset som værende et manglet alternativ til Siemens. Vestas forsøger herudover at rykke store dele af deres produktion hen til de steder, hvor kunderne er, hvilket skaber værdi for kunden.

• Service efter salg

Som det fremkommer af artiklen ”Serviceaftaler forgylder Vestas”, så har Vestas igennem de seneste år forsøgt at lægge mere og mere fokus på anvendelsen af serviceaftaler. Dette vil både kunne forøge virksomhedens egen indtjening og samtidig undgår kunderne, at skulle have andre virksomheder til at varetage vedligeholdelsen af vindmøllerne, som Vestas har produceret.

• Produkt- og teknologiudvikling

Det fremkommer af artiklen ”Lær’ af Vestas: En svensk triumf”, at Vestas, til trods for de mange skæringer i omkostninger igennem de seneste år, ikke vil stoppe med at lægge fokus på produktudviklingen og produktionsudviklingen. Vestas vil således fortsætte med at forsøge at gøre produktionen mere effektiv og smartere.

2. Forklar, hvorfor serviceaftaler er vigtige for Vestas A/S’ indtjening

Som det fremkommer af artiklen ”Serviceaftaler forgylder Vestas”, så tjener virksomheden rent praktisk mere på serviceaftalerne end de gør på salget af vindmøller. Serviceaftalerne har en indtjeningsgrad på 17%, mens salget af vindmøller kun medfører en indtjeningsgrad på 7%.

Herudover forventes serviceforretningen hos Vestas A/S at komme til at fylde mere og mere i den overordnede

omsætningen. Det forventes ligeledes, at serviceforretningen vil øge salget med 30% i perioden Dette betyder herved, at serviceforretningen, som giver en højere indtjening, vil være mere fremtrædende i den

Side 2

Maj 2016

Side 2 af 18 overordnede omsætning. Herudover er serviceaftalerne langvarige med en gennemsnits løbetid på 7 år, hvilket betyder, at virksomheden opnår en løbende indtjening på sådanne aftaler, som også kan være gældende i regnskabsår, hvor salget af selve møllerne ikke er imponerende.

3. Udarbejd en analyse af rentabiliteten, indtjeningsevnen, soliditeten og likviditeten for Vestas

A/S for årene 2012 til 2014 med udgangspunkt i nøgletallene, artiklerne og internt materiale

Nøgletallene, som anvendes i de følgende analyser, kan findes i bilag 1

Rentabilitetsanalyse

2014 2013 2012

Afkastningsgrad, % 10,0 3,7 1,1

Overskudsgrad, % 8,8 3,8 1,1

Aktivernes omsætningshastighed, gange 1,13 0,96 0,98

Gældsrente, % 3,1 3,3 1,8

Egenkapitalens forrentning, % 27,4 4,6 -0,6

Gearing, gange 2,52 3,01 2,49

Afkastningsgraden er steget fra 1,1% til 10,0% igennem perioden, hvilket svarer til en stigning på 807,2%.

Afkastningsgraden sammenholdes med markedsrenten tillagt et risikotillæg, som antages at ligge på 3-4%.

Herved vurderes det, at afkastningsgraden først befinder sig på et tilfredsstillende niveau i regnskabsåret 2014.

Overskudsgraden viser en positiv udvikling fra 1,1% til 8,8% igennem perioden, hvilket svarer til en stigning på 701,2%. Stigningen i overskudsgraden skyldes et øget fokus på serviceaftaler hos Vestas og en væsentlig begrænsning i omkostningerne, jf. artiklerne ”Serviceaftaler forgylder Vestas” og ”Lær’ af Vestas: En svensk triumf”. Den positive udvikling i overskudsgraden har en positiv påvirkning på udviklingen i afkastningsgraden.

Aktivernes omsætningshastighed er steget fra 0,98g til 1,13g igennem den pågældende periode, hvilket svarer til en stigning på 15,5%. Stigningen i aktivernes omsætningshastighed har en positiv påvirkning på udviklingen i afkastningsgraden.

Gældsrenten er steget igennem perioden fra 1,8% til 3,1%, hvilket svarer til en stigning på 70,5%. Gældsrenten viser hvor meget virksomheden i gennemsnit skal betale i rente på deres gældsforpligtelser og dette niveau sammenholdes gerne med afkastningsgraden, for at vise hvorvidt der tjenes penge på at arbejde med gæld.

Afkastningsgraden ligger højere end gældsrenten i regnskabsårene 2013 og 2014, hvilket betyder, at Vestas i disse år har tjent penge på at arbejde med gæld.

Side 3

Maj 2016

Side 3 af 18

Gearingen viser en stigning fra 2,49g til 2,52g, hvilket svarer til en stigning på 1,04%. For en virksomhed som Vestas er en stigning i gearingen positiv, da virksomheden har tjent penge på at arbejde med gæld igennem de seneste år og gearingen viser en forøget andel af gældsforpligtelser i den samlede balancesum.

Egenkapitalens forrentning viser en positiv udvikling fra -0,6% til 27,4%, hvilket svarer til en stigning på

4660,9%. Egenkapitalens forrentning sammenholdes ligeledes med markedsrenten og herved vurderes egenkapitalens forrentning at være tilfredsstillende i regnskabsårene 2013 og 2014. Den positive udvikling i egenkapitalens forrentning skyldes en positiv udvikling i afkastningsgraden, en forbedret rentemarginal og en stigning i gearingen.

Analyse af indtjeningsevnen

Indekstal 2014 2013 2012

Omsætning | 96 | 84 | 100
Produktionsomkostninger | 89 | 81 | 100
Forsknings- og udviklingsomkostninger | 84 | 96 | 100
Distributionsomkostninger | 77 | 96 | 100
Administrationsomkostninger | 74 | 73 | 100

En analyse af udviklingen i omsætningen og omkostningerne kan være med til at belyse udviklingen overskudsgraden. Omsætningen er igennem perioden faldet med 4%, hvilket har en negativ betydning for udviklingen i overskudsgraden.

Produktionsomkostningerne er faldet med 11% igennem perioden, hvilket har en positiv betydning for udviklingen i overskudsgraden. Dette skyldes, at produktionsomkostningerne er faldet mere end omsætningen.

Forsknings- og udviklingsomkostningerne er faldet med 16% igennem perioden, hvilket har en positiv betydning for udviklingen i overskudsgraden. Dette skyldes, at forsknings- og udviklingsomkostningerne er faldet mere end omsætningen.

Distributionsomkostningerne er faldet med 23% igennem perioden, hvilket har en positiv betydning for udviklingen i overskudsgraden. Dette skyldes, at omkostningerne er faldet mere end omsætningen igennem perioden.

Administrationsomkostningerne er faldet med 26% igennem perioden. Dette har en positiv betydning for udviklingen i overskudsgraden, hvilket skyldes, at omkostningerne er faldet mere end omsætningen igennem den pågældende periode.

Side 4

Maj 2016

Side 4 af 18

Analyse af soliditet og likviditet

2014 2013 2012

Soliditetsgrad, % 29,7 27,0 23,3

Likviditetsgrad, % 107,8 103,6 117,9

Soliditetsgraden viser virksomhedens evne til at kunne modstå tab. Soliditetsgraden viser en positiv udvikling fra 23,3% til 29,7%, hvilket svarer til en stigning på 27,5%. Soliditetsgraden bør, rent teoretisk, ligge på 30-

40%, hvilket dog ikke altid er gældende i praksis. Herved vurderes det, at soliditetsgraden ikke befinder sig på et tilfredsstillende niveau igennem perioden, men at det er tæt på i regnskabsåret 2014.

Likviditetsgraden viser hvor stor en del af virksomhedens kortfristede gældsforpligtelser de vil være i stand til at kunne betale til tiden og derfor bør likviditetsgraden altid ligge på minimum 100%. Likviditetsgraden viser her et fald fra 117,9% til 107,8%, hvilket svarer til et fald på 8,58%. Likviditetsgraden vurderes herved at være tilfredsstillende igennem hele perioden.

4. Vurder, hvorledes Vestas A/S’ likviditet overordnet set har udviklet sig i 2014 og forklar, hvilke

væsentlige forhold der har været årsag til udviklingen

Pengestrømsopgørelsen kan findes i bilag 2

Vestas A/S opnår i 2014 en positiv pengestrøm på 9.176 mio. kr., hvilket medfører at de likvide beholdninger

er steget fra 5.849 mio. kr. til 15.024 mio. kr.

Driftsaktiviteterne har medført en positiv pengestrøm på 8.400 mio. kr., hvilket primært stammer fra resultatet af den primære drift på 4.170 mio. kr., afskrivninger på 2.686 mio. kr. og forudbetaling fra kunder på 2.835 mio. kr. Niveauet for afskrivningerne er lavere end tidligere år, som følge af lavere niveau for investeringsaktiviteterne i de seneste år, jf. uddrag fra ledelsesberetningen.

Investeringsaktiviteterne har medført en negativ pengestrøm på 2.126 mio. kr., hvilket primært stammer fra købet af materielle og immaterielle aktiver på hhv. 1.335 mio. kr. og 858 mio. kr.

Finansieringsaktiviteterne har medført en positiv pengestrøm på 2.902 mio. kr., hvilket primært skyldes en udvidelse af aktiekapitalen på 3.223 mio. kr. i en positiv retning og opkøbet af deres egne aktier for 321 mio.

kr. i en negativ retning.

Side 5

Maj 2016

Side 5 af 18

5. Vurder Vestas A/S’ fremtidsudsigter med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 1.1-1.4

Vestas A/S har igennem den pågældende periode opnået et markant økonomisk fremgang i alle deres nøgletal,

bortset fra soliditetsgraden. En så markant økonomisk forbedring giver en virksomhed et stærkere økonomisk fundament til fremtidige væksttiltag eller investeringer, hvilket er positivt for fremtidsudsigterne.

Vestas A/S har igennem de seneste år forsøgt at lægge mere og mere fokus på serviceaftaler til vedligeholdelse

af de vindmøller de producere. De har haft stor succes med dette projekt og disse serviceaftaler giver en væsentligt højere indtjening end det generelle salg af vindmøller.

Vestas A/S har igennem den seneste række år forsøgt at træde mere og mere ind på offshore markedet, som på

nuværende tidspunkt er domineret af Siemens, specifikt i forbindelse med produktion og opsættelsen af

vindmøller i havparker. Vestas A/S vandt dog en aftale om opsættelse af vindmøller for Dong i en britisk

vindmøllepark, jf. artiklen ”Vestas jagter Siemens”. Som det fremkommer af artiklen, så vil denne aftale højest sandsynligt føre til en lignende kontrakt senere hen, hvilket ligeledes kan være positivt for fremtidsudsigterne.

Det er givet af samme artikel, at der har være mangel på konkurrence på markedet for havvindmøller og at kunder, såsom Dong, har haft en behov et alternativ til Siemens. Det tyder således på, at Vestas nu vil kunne være dette alternativ til Siemens, hvilket er positivt for virksomhedens fremtidsudsigter.

Overordnet set vurderes fremtidsudsigterne for Vestas A/S at være positive.

Side 6

Maj 2016

Side 6 af 18

Opgave 2 – Investering, 20%

1. Opstil investeringsforslagets nettobetalingsstrøm

Nettobetalingsstrømmene er opgjort ud fra den udbetaling (investeringsværdi tillagt chaufførkursus) samt de indbetalinger virksomheden forventer at modtage over investeringens levetid. Den årlige indtjening er opgjort ud fra det årlige dækningsbidrag fratrukket ekstra løn til chauffører og de årlige vedligeholdelsesomkostninger, der forventes at være til de nye lastbiler. Investeringsforslagets nettobetalingsstrøm er opstillet i bilag 3 og giver følgende resultat:

År Årlig indtjening

Investering / Netto-

scrapværdi betalingsstrøm kr. kr.

kr.

0 -6.470.000 -6.470.000

1 | 1.500.000 | 1.500.000
2 | 1.500.000 | 1.500.000
3 | 1.500.000 | 1.500.000
4 | 1.500.000 | 1.500.000
5 | 1.500.000 | 1.500.000

6 1.000.000 1.500.000 2.500.000

2. Vurder, om investeringen er lønsom

For at kunne vurdere hvorvidt investeringen er lønsom, tages der udgangspunkt i ovenstående nettobetalingsstrøm, hvorudfra kapitalværdien beregnes. Kapitalværdien er beregnet med en kalkulationsrente på 11%.

Diskonteringsfaktoren er baseret på kalkulationsrenten og maskinens forventede levetid, og benyttes til at beregne nutidsværdien af det samlede investeringsforløb. Der findes på denne måde frem til hvad de forskellige indbetalinger har af værdi i år 0. På denne kan det vurderes om indbetalingerne ”omregnet” til år 0 værdien udgør en værdi, der er større end den oprindelige investering i år 0.

Kapitalværdien af investeringsforslaget er beregnet i bilag 3 og giver følgende resultat omkring investeringens lønsomhed:

Side 7

Maj 2016

Side 7 af 18

År Årlig indtjening Diskonteringsfaktor Nutidsværdi

Investering / Netto-

scrapværdi betalingsstrøm kr. kr.

kr. kr.

0 -6.470.000 -6.470.000

1,00000 -6.470.000,00

1 | 1.500.000 | 1.500.000

0,90090 | 1.351.351,35

2 | 1.500.000 | 1.500.000

0,81162 | 1.217.433,65

3 | 1.500.000 | 1.500.000

0,73119 | 1.096.787,07

4 | 1.500.000 | 1.500.000

0,65873 988.096,46

5 | 1.500.000 | 1.500.000

0,59345 890.176,99

6 1.000.000 1.500.000 2.500.000

0,53464 | 1.336.602,09

Kapitalværdi 410.447,62

Da kapitalværdien er positiv betyder dette, at investeringen er lønsom ved den valgte kalkulationsrente.

3. Udarbejd relevante beregninger for følsomhed ved ændringer i investeringsforslagets forudsætninger

Til følsomhedsanalysen er der taget udgangspunkt i scrapværdien, den årlige indtjening og kalkulationsrenten.

Ændringer i disse faktorer benyttes til at finde ud af hvordan investeringsforslaget påvirkes. Analysen er inddelt i to forskellige dele: Først brugen af målsøgning, hvor kapitalværdien bliver lig med 0 og hernæst udvalgte ændringer i de forskellige faktorer.

Brug af målsøgning – kapitalværdi = 0

Scrapværdi 232.293

Årlig indtjening 1.402.980

Kalkulationsrenten 13,03%

Ovenstående tabel viser hvilke ændringer der skal foretages i investeringsforslaget, for at investeringen ikke længere er lønsom. Scrapværdien og den årlige indtjening skal falde, mens kalkulationsrenten skal stige for at investeringsforslaget ikke længere er lønsom.

Målsøgningen er eksempelvis anvendt på scrapværdien på følgende vis:

Side 8

Maj 2016

Side 8 af 18

Udvalgte ændringer

Levetid Kapitalværdi

6 år 410.447,62

5 år -332.703,15

4 år -1.157.600,49

3 år -2.073.236,55

Ved at ændre på investeringsforslagets levetid forekommer der en drastisk ændring i kapitalværdien. Allerede ved at nedsætte levetiden fra 6 år til 5 år vil dette medføre, at investeringsforslaget ikke længere er lønsomt.

Hvis levetiden nedsættes med ét år (16,677%), så vil kapitalværdien falde med 181,06%.

Scrapværdi Kapitalværdi

1.000.000 410.447,62

500.000 143.127,20

250.000 9.466,99

0 -124.193,22

Som det blev vist gennem brugen af målsøgning, så vil scrapværdien skulle nedsættes med over 75% før investeringen ikke længere er lønsom. Ved at nedsætte scrapværdien med 50%, så betyder dette, at kapitalværdien vil falde med 65,13%.

Årlig indtjening Kapitalværdi

1.500.000 410.447,62

1.402.980 0

1.400.000 -12.606,17

750.000 -2.762.455,77

En ændring i den årlige indtjening medfører en drastisk ændring i kapitalværdien. Ved blot at nedsætte den årlige indtjening fra 1.500.000 kr. til 1.400.000 kr. (6,677%), så vil kapitalværdien falde med 103,07%. Herved findes der ikke meget plads til fejl i forventningerne til investeringsforslagets årlige indtjening, hvis investeringsforslaget forsat skal vurderes at være lønsom.

4. Vurder, hvor følsom investeringsforslaget er overfor ændringer i forudsætningerne

Ud fra analyserne i spørgsmål 3 er det gældende, at to af de fire udvalgte faktorer har en dramatisk større påvirkning på investeringsforslagets lønsomhed. Det er således gældende, at investeringsforslaget er mest følsom overfor ændringer i den årlige indtjening og investeringsforslagets levetid. I nedenstående tabel er den årlige indtjening og levetiden blevet nedsat med 50%, for at se på hvilken forudsætning, der relativt hinanden har den største påvirkning på investeringsforslagets lønsomhed.

Side 9

Maj 2016

Side 9 af 18

Ændring i forudsætning, %

Ændring i kapitalværdi, %

Levetid -50 % 605,12 %

Årlig indtjening -50 % 773,03 %

Ud fra ovenstående er det således gældende, at en ændring på 50% i hver af de to forudsætninger, vil medføre et fald på hhv. 605,12% og 773,03%. Herved vurderes det, at investeringsforslaget er mest følsom overfor ændringer i den årlige indtjening.

Side 10

Maj 2016

Side 10 af 18

Opgave 3 – Knap kapacitet, 20%

1. Beregn, hvilke af de 8 ordrer det er optimalt at producere i det kommende kvartal under hensyntagen til den begrænsede kapacitet på 200 maskintimer

Til beregningen af den optimale produktionsplan tages der udgangspunkt i forholdet mellem dækningsbidraget i alt for den pågældende ordrer og hvor mange maskintimer ordren kræver. Herved findes differensbidraget pr. maskintime. Hernæst er disse sat op i en prioriteringsrække, hvor ud fra det kan ses hvilke ordrer der skal medtages i den optimale produktionsplan.

Den optimale produktionsplan er opstillet i bilag 4 og giver følgende resultat:

Ordrer DIFB pr. time Maskintimer Maskintimer total nr. kr. Timer Timer

5 800 10 10

8 675 40 50

2 | 640 | 50 | 100
4 | 633 | 30 | 130
6 | 600 | 70 | 200
7 | 400 | 30 | 230
1 | 383 | 60 | 290
3 | 350 | 40 | 330

Ud fra ovenstående er det gældende, at virksomheden, under hensyntagen til begrænsningen, skal producere ordrerne 5, 8, 2, 4 og 6, da disse har de højeste differensbidrag pr. time. Herved er der ikke kapacitet nok til at producere ordrerne 7, 1 og 3.

2. Vurder, hvilken af de to udvidelsesmuligheder der er mest lønsom

Det er gældende, at de resterende ordrer (7, 1 og 3), udgør 130 maskintimer, så begge de to udvidelsesmuligheder på 150 maskintimer kan tage sig af de resterende ordrer. For at finde frem til hvilken af de to udvidelsesmuligheder, der er mest lønsom, så vil der skulle ses nærmere på forholdet mellem omkostningerne hertil og det dækningsbidrag, som de resterende ordrer vil kunne medfører.

Beregningen for lønsomheden af de to udvidelsesmuligheder kan findes i bilag 4, dog under hensyntagen til at virksomheden ønsker at producere samtlige af de resterende ordrer. Beregningen giver følgende resultat:

Side 11

Maj 2016

Side 11 af 18

Dækningsbidrag for de resterende ordrer

# 7 | 12.000
# 1 | 23.000
# 3 | 14.000
Total | 49.000
Omkostninger ved overarbejde | 48.750

Omkostninger ved leje af maskine 45.000

Resterende dækningsbidrag

Overarbejde 250

Leje af maskine 4.000

Ud fra ovenstående er det således gældende, at hvis virksomheden lejer en maskine, så vil de have 4.000 kr.

tilbage af det dækningsbidrag, som kunne opnås ved at producere de resterende enheder, mens der ved anvendelsen af overarbejde kun er 250 kr. tilbage. Herved vurderes det, at der bør anvendes leje af maskine.

Hvis virksomheden derimod har besluttet kun at producere dele af de resterende ordrer, så vil der være mulighed for, at anvendelsen af overarbejde bliver mere lønsomt. Dette skyldes, at der ved overarbejde er tale om en variabel omkostning, som er afhængig af antallet af timer, mens leje af en ekstra maskine er en fast omkostning i det kommende kvartal.

Side 12

Maj 2016

Side 12 af 18

Opgave 4 – Logistik, 15%

1. Beregn, om det er lønsomt for virksomheden selv at producere komponenten H-14

Til beregningen af, hvorvidt det er lønsomt for virksomheden selv at producere komponenten H-14 eller ej, tages der udgangspunkt i hvor store omkostninger de to forskellige alternativer vil medføre for virksomheden.

Beregningen er lavet i bilag 5 og giver følgende resultat:

Omkostninger ved køb hos underleverandør 163.000 kr.

Omkostninger ved egen produktion

Variable enhedsomkostninger | 106.000 | kr.
Kapacitetsomkostninger | 45.000 | kr.
Samlede omkostninger | 151.000 | kr.
Forskel | 12.000 | kr.

Ud fra ovenstående er det herved gældende, at det vil være mest lønsomt for virksomheden selv at producere komponenten H-14, da dette vil medføre lavere omkostninger.

2. Beregn, hvor meget det årlige forbrug mindst skal udgøre, for at det er lønsomt selv at producere komponenten H-14

Til beregningen af, hvor meget det årlige forbrug mindst skal udgøre, for at det stadig er lønsomt selv at producere komponenten, er der taget udgangspunkt i en målsøgning i Excel. Heri sættes forskellen i omkostningerne til at være lig med 0 ved at ændre i det årlige forbrug. Målsøgningen er anvendt på følgende vis:

Som følge af målsøgningen er det gældende, at det årlige forbrug, som minimum skal udgøre 7.985 enheder, for at det stadig er lønsomt at producere komponenten H-14 selv.

Side 13

Maj 2016

Side 13 af 18

3. Redegør for, hvilke fordele og ulemper Zepro A/S vil få, hvis virksomheden selv fremstiller

komponent H-14

En af de primære fordele, som Zepro A/S vil få, hvis de selv fremstiller komponenten er selvfølgelig,

at det umiddelbart er billigere end at købe komponenten hos leverandøren, som det fremkommer af spørgsmål 1. Herudover vil virksomheden også få mere kontrol over produktion til eventuelle kvalitets- og effektivitetstjek. Hvis komponenten har står betydning for den resterende produktion i virksomheden, kan det være fordelagtigt selv at producere denne, så virksomheden på denne måde er sikker på, at komponenten bliver produceret til tiden og i den rette mængde.

Som det fremkommer af opgaveteksten, så vil to af ulemperne ved selv at producere komponenten være, at der skal investeres i en ny maskine og medarbejderne skal oplæres i anvendelsen.

Investeringen i en ny maskine fører til øget kapitalbinding i virksomheden og træningen af medarbejderne kan føre til et øget antal fejl i produktionen i begyndelsen.

Side 14

studienet.dk
Maj 2016
Bilag 1
A | B | C | D
1 Regnskabs- og nøgletal for Vestas A/S
2
3 Beløb i mio. kr. | 2014 | 2013 | 2012
4 Uddrag af resultatopgørelse
5 Nettoomsætning | =6910*7,46 | =6084*7,46 | =7216*7,46
6 Produktionsomkostninger | =5732*7,46 | =5188*7,46 | =6420*7,46
7 Bruttoresultat | =+B5-B6 | =+C5-C6 | =+D5-D6
8 Forsknings- og udviklingsomkostninger | =213*7,46 | =246*7,46 | =255*7,46
9 Distributionsomkostninger | =158*7,46 | =195*7,46 | =204*7,46
10 Administrationsomkostninger | =248*7,46 | =244*7,46 | =333*7,46
11 Resultat af primær drift (EBIT) | =+B5-B6-B8-B9-B10 | =+C5-C6-C8-C9-C10 | =+D5-D6-D8-D9-D10
12 Finansielle indtægter | =50*7,46 | =20*7,46 | =78*7,46
13 Finansielle omkostninger mv. | =+(103+31)*7,46 | =158*7,46 | =+(92+2)*7,46
14 Resultat før skat og ekstraordinære poster | =+B11+B12-B13 | =+C11+C12-C13 | =+D11+D12-D13
15
16 Uddrag af balance
17 Aktiver i alt | =6997*7 | =5640*7,46 | =6972*7,46
18 - Forpligtelser (gæld) i alt | =4618*7,46 | =4116*7,46 | =5350*7,46
19 Egenkapital | =+B17-B18 | =+C17-C18 | =+D17-D18
20
21 Omsætningsaktiver | =4696*7,46 | =3156*7,46 | =4360*7,46
22 Kortfristede gældsforpligtelser | =4357*7,46 | =3046*7,46 | =3698*7,46
23
24 Rentabilitet:
25 Afkastningsgrad, % | =+(B11+B12)/((B17+C17)/2)*100 | =+(C11+C12)/((C17+D17)/2)*100 | 1,1
26 Overskudsgrad, % | =(B11+B12)/B5*100 | =(C11+C12)/C5*100 | 1,1
27 Aktivernes omsætningshastighed, gange | =+B5/((B17+C17)/2) | =+C5/((C17+D17)/2) | 0,98
28 Gældsrente, % | =B13*100/((B18+C18)/2) | =C13*100/((C18+D18)/2) | 1,8
29 Egenkapitalens forrentning, % | =+B14/((B19+C19)/2)*100 | =+C14/((C19+D19)/2)*100 | -0,6
30 Gearing, gange | =((B18+C18)/2)/((B19+C19)/2) | =((C18+D18)/2)/((C19+D19)/2) | 2,49
31
32 Indekstal for indtjeningsevne:
33 Omsætning | =+B5/$D5*100 | =+C5/$D5*100 | 100
34 =A6 | =+B6/$D6*100 | =+C6/$D6*100 | 100
35 =A8 | =+B8/$D8*100 | =+C8/$D8*100 | 100
36 =A9 | =+B9/$D9*100 | =+C9/$D9*100 | 100
37 =A10 | =+B10/$D10*100 | =+C10/$D10*100 | 100
38
39 Soliditet og likviditet:
40 Soliditetsgrad, % | =B19*100/B17 | =C19*100/C17 | =D19*100/D17
41 Likviditetsgrad, % | =B21*100/B22 | =C21*100/C22 | =D21*100/D22
42 [ulæselig i kilden]
Side 14 af 18

Side 15

studienet.dk
Maj 2016
Bilag 2
A | B
Pengestrømsopgørelse for Vestas A/S
3 Beløb i mio. kr. | 2014
5 Resultat af primær drift | 4170
6 Ekstraordinære poster | 358
8 Renteindbetalinger | =8*7,46
9 Renteudbetalinger | =-62*7,46
10 Betalt selskabsskat | =-148*7,46
11 Ændring i driftkapital
12 Varebeholdninger | =-14*7,46
13 Tilgodehavender fra salg | =-114*7,46
14 Forudbetaling fra kunder | =380*7,46
15 Gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser | =96*7,46
16 Anden gæld | =13*7,46
17 Pengestrømme fra driftsaktivitet | =1126*7,46
19 Køb af immaterielle aktiver | =-115*7,46
20 Køb af materielle aktiver | =-(163+16)*7,46
21 Salg af materielle aktiver | =(8+1)*7,46
22 Pengestrømme fra investeringsaktivitet | =SUM(B19:B21)
24 Udvidelse af aktiekapitalen | =432*7,46
25 Opkøb af egne aktier | =-43*7,46
26 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | =+B24+B25
28 Årets pengestrøm | =+B17+B22+B26
29 Likvide beholdninger primo | =(690+94)*7,46
30 Likvide beholdninger ultimo | =+B28+B29
31 Kilde: Bearbejdet uddrag af pengestrømsopgørelse for 2014 for Vestas A/S.
Side 15 af 18

Side 16

studienet.dk
Maj 2016
Bilag 3
A | B | C | D | E | F
Investering
3 Anskaffelsessum for to lastbiler, kr. | 6400000
4 Chaufførkursus, kr. | 70000
5 Scrapværdi for to lastbiler, kr. | 1000000
6 Årlig dækningsbidrag fra de to lastbiler, kr. | 2500000
7 Løn til chauffører, kr. | 800000
8 Årlige vedligeholdelsesomkostninger for 2 lastbiler, kr. | 200000
9 Årlig indtjening, kr. | =E6-E7-E8
10 Levetid, år | 6
11 Kalkulationsrente p.a., % | 11 | 0,11
14 År | Investering / scrapværdi | Årlig indtjening | Netto-betalingsstrøm | Diskonteringsfaktor | Nutidsværdi
15 | kr. | kr. | kr. | | kr.
16 0 | =-E3-E4 | | =SUM(B16:C16) | =1/(1+$F$11)^0 | =D16*E16
17 1 | | =$E$9 | =SUM(B17:C17) | =1/(1+$F$11)^1 | =D17*E17
18 2 | | =$E$9 | =SUM(B18:C18) | =1/(1+$F$11)^2 | =D18*E18
19 3 | | =$E$9 | =SUM(B19:C19) | =1/(1+$F$11)^3 | =D19*E19
20 4 | | =$E$9 | =SUM(B20:C20) | =1/(1+$F$11)^4 | =D20*E20
21 5 | | =$E$9 | =SUM(B21:C21) | =1/(1+$F$11)^5 | =D21*E21
22 6 | =E5 | =$E$9 | =SUM(B22:C22) | =1/(1+$F$11)^6 | =D22*E22
23 Kapitalværdi | =SUM(F16:F22)
25 Kapitalværdi | =NPV(F11;D17:D22)+D16
Side 16 af 18

Side 17

studienet.dk
Maj 2016
Bilag 4
A | B | C | D | E
Kapacitetsoptimering
3 Ordrer | DB i alt | Maskintid i alt | DIFB pr. time | Prioritet
4 nr. | kr. | timer | kr. | nr.
5 1 | 23000 | 60 | =B5/C5 | 7
6 2 | 32000 | 50 | =B6/C6 | 3
7 3 | 14000 | 40 | =B7/C7 | 8
8 4 | 19000 | 30 | =B8/C8 | 4
9 5 | 8000 | 10 | =B9/C9 | 1
10 6 | 42000 | 70 | =B10/C10 | 5
11 7 | 12000 | 30 | =B11/C11 | 6
12 8 | 27000 | 40 | =B12/C12 | 2
14 Ordrer | DB i alt | Maskintid i alt | DIFB pr. time | Prioritet
15 nr. | kr. | timer | kr. | nr.
16 5 | =B9 | =C9 | =D9 | 1
17 8 | =B12 | =C12 | =D12 | 2
18 2 | =B6 | =C6 | =D6 | 3
19 4 | =B8 | =C8 | =D8 | 4
20 6 | =B10 | =C10 | =D10 | 5
21 7 | =B11 | =C11 | =D11 | 6
22 1 | =B5 | =C5 | =D5 | 7
23 3 | =B7 | =C7 | =D7 | 8
25 Ordrer | DIFB pr. time | Maskintimer | Maskintimer total
26 nr. | kr. | timer | timer
27 5 | =D16 | =C16 | =C27
28 8 | =D17 | =C17 | =D27+C28
29 2 | =D18 | =C18 | =D28+C29
30 4 | =D19 | =C19 | =D29+C30
31 6 | =D20 | =C20 | =D30+C31
32 7 | =D21 | =C21 | =D31+C32
33 1 | =D22 | =C22 | =D32+C33
34 3 | =D23 | =C23 | =D33+C34
36 Spørgsmål 2 - Vurdering af udvidelsesmuligheder
38 Dækningsbidrag for de resterende ordrer
39 # 7 | =B21
40 # 1 | =B22
41 # 3 | =B23
42 Total | =SUM(C39:C41)
44 Omkostninger ved overarbejde | =130*375
45 Omkostninger ved leje af maskine | 45000
47 Resterende dækningsbidrag
48 Overarbejde | =C42-C44
49 Leje af maskine | =C42-C45
Side 17 af 18

Side 18

studienet.dk                                      Maj 2016

Bilag 5

    A                                      B       C       D       E           F
1                                       Logistik
2
3
4  Årligt forbrug af H-14, stk.                                            10000
5  Kostpris pr. stk. ved køb hos underleverandør, kr.                      16,3
6  Variable enhedsomkostninger ved egen produktion, kr.                   10,6
7  Stigning i kapacitetsomkostninger ved egen produktion, kr.             45000
8
9  Spørgsmål 1 - Egen produktion eller leverandør
10
11 Omkostninger ved køb hos und                             =F4*F5         kr.
12
13 Omkostninger ved egen produk
14 Variable enhedsomkostninger                              =F6*F4         kr.
15 Kapacitetsomkostninger                                   =F7            kr.
16 Samlede omkostninger                                    =E14+E15       kr.
17
18 Forskel                                                 =E11-E16       kr.

Side 18 af 18