Solar A/S | VØ A m. netadgang | Eksamen maj 2016

Side 1

Maj 2016

Side 1 af 17

Opgave 1 – Virksomhedsanalyse, 45%

1. Redegør for, hvilke fordele og ulemper Solar A/S opnår ved indgåelse af partnerskaber med sine

leverandører

Solar A/S’ partnerskaber med leverandørerne er behandlet i artiklen ”Byggevaregrossisten Solar er

rollemodellen” og denne bliver anvendt i følgende afsnit.

Det fremkommer af artiklen, at indgåelse af partnerskaber med leverandørerne har været med til at forbedre

Solar A/S’ logistiske effektivitet. Først og fremmest kan det ses som en fordel, at Solar har fået nedsat

leveringstiden fra leverandørerne til dem selv, hvilket har betydet, at virksomheden har kunnet nedsætte leveringstiden til kunderne. Herudover har den hurtigere leveringstid også medført, at der ikke længere er behov for at have nær så mange enheder liggende på lageret, hvilket har mindsket kapitalbindingen og lageromkostningerne.

En bedre kommunikation med leverandørerne samt en række faste kontrakter har også været med til at sikre,

at Solar A/S får leveret den rette mængde enheder, hvilket betyder at eventuelle restordre også vil kunne

undgås.

En ulempe ved at lave længerevarende partnerskaber med leverandørerne er, at Solar nu i højere grad er bundet til den enkelte leverandør. Herved vil man kunne have lavet en aftale med en enkelt leverandør, som ikke har mulighed for at yde optimalt eller som ikke har mulighed for at kunne tilbyde de bedste priser, som Solar har behov for i deres nuværende økonomisk pressede situation.

2. Vurder, hvilken konkurrencestrategi Solar A/S benytter

Solar A/S har tidligere anvendt omkostningsleder, som deres konkurrencestrategi, da de forsøgte at dække hele

markedet og have så lave omkostninger som muligt. Men som følge af den stigende internethandel, hvor grossisterne i mange tilfælde blev sprunget over, så er Solar gået over til at anvende differentiering som deres konkurrencestrategi.

Solar A/S satser i dag på både at udbyde grossist-ydelsen, som det tidligere har været tilfældet, men de vil nu

også til at være en servicevirksomhed, som tilbyder rådgivning omkring produktanvendelse. Virksomheden anvender differentiering, da de stadig søger at nå ud til hele markedet, men samtidig har de nu lagt fokus over på en mere unik ydelse af services, som ikke er almen indenfor branchen.

Side 2

Maj 2016

Side 2 af 17

3. Udarbejd en analyse af rentabiliteten, indtjeningsevnen, soliditeten og likviditeten for Solar A/S

for årene 2012 til 2014 med udgangspunkt i nøgletallene og artiklerne

Nøgletallene, som anvendes i de følgende analyser, kan findes i bilag 1

Rentabilitetsanalyse

2014 2013 2012

Afkastningsgrad, % | -0,9 | 3,3 | 4,1
Overskudsgrad, % | -0,4 | 1,7 | 1,9

Aktivernes omsætningshastighed, gange 2,15 1,96 2,19

Gældsrente, % 2,8 2,3 2,1

Egenkapitalens forrentning, % | -6,3 | 4,9 | 7,2

Gearing, gange 1,46 1,46 1,58

Afkastningsgraden viser et fald fra 4,1% til -0,9% igennem den pågældende periode, hvilket svarer til et fald på 122,51%. Afkastningsgraden sammenholdes typisk med markedsrenten tillagt et risikotillæg, som antages at ligge på 3-4%. Herved vurderes afkastningsgraden ikke at have været tilfredsstillende igennem perioden, da afkastningsgraden gerne skal ligge over markedsrenten.

Overskudsgraden viser et fald fra 1,9% til -0,4%, hvilket svarer til et fald på 122,59% igennem den treårige periode. Faldet i overskudsgraden har en negativ påvirkning på udviklingen i afkastningsgraden. Udviklingen i overskudsgraden belyses yderligere i analysen af indtjeningsevnen nedenfor.

Aktivernes omsætningshastighed viser et fald fra 2,19 gange til 2,15 gange, hvilket svarer til et fald på 1,81% igennem den pågældende periode. Faldet i aktivernes omsætningshastighed har en negativ påvirkning på udviklingen i afkastningsgraden.

Gældsrenten viser en stigning fra 2,1% til 2,8%, hvilket svarer til en stigning på 31,13% igennem perioden.

Gældsrenten sammenholdes typisk med afkastningsgraden for at belyse, hvorvidt virksomheden har tjent

penge på at arbejde med gæld. Herigennem er det således gældende, at Solar A/S har tjent penge på at arbejde

med gæld i regnskabsårene 2012 og 2013, da afkastningsgraden her ligger over gældsrenten.

Gearingen viser et fald fra 1,58 gange til 1,46 gange, hvilket svarer til et fald på 7,35%. Faldet i gearingen skyldes et markant fald i egenkapitalen i forhold til udviklingen i virksomhedens gældsforpligtelser. Faldet i gearingen har en negativ påvirkning på udviklingen i egenkapitalens forrentning.

Egenkapitalens forrentning viser et fald fra 7,2% til -6,3% igennem perioden, hvilket svarer til et fald på

187,59%. Egenkapitalens forrentning sammenholdes ligeledes med markedsrenten og herved vurderes egenkapitalens forrentning at have været tilfredsstillende i regnskabsårene 2012 og 2013. Faldet i

Side 3

Maj 2016

Side 3 af 17 egenkapitalens forrentning skyldes et fald i afkastningsgraden og gearingen samt en forringet rentemarginal

(afkastningsgrad – gældsrenten).

Analyse af indtjeningsevnen

2014 2013 2012

Omsætning | 84 | 86 | 100
Vareforbrug | 84 | 85 | 100
Eksterne driftsomkostninger mv. | 77 | 83 | 100
Personaleomkostninger | 91 | 90 | 100

Af- og nedskrivninger 200 98 100

En analyse af en virksomheds omsætning og omkostningsposter kan være med til videre at belyse udviklingen

i overskudsgraden. Solar A/S’ omsætning er faldet igennem perioden med 16%, hvilket har en negativ

betydning for udviklingen i overskudsgraden.

Vareforbruget har fulgt udviklingen i omsætningen og er ligeledes faldet med 16%. Dette har ikke nogen påvirkning på udviklingen i overskudsgraden, da nettoomsætningen er faldet ligeså meget som vareforbruget.

Faldet i vareforbruget tyder på, at dette følger meget tæt med udviklingen i omsætningen, da der er tale om en grossist.

De eksterne driftsomkostninger mv. er faldet med 23% igennem perioden. Dette har en positiv betydning for udviklingen i overskudsgraden, da nettoomsætningen er faldet mindre end de eksterne driftsomkostninger.

Faldet i driftsomkostningerne følger formodentligt i høj grad udviklingen i omsætningen.

Personaleomkostninger er faldet med 9% igennem den pågældende periode. Dette har en negativ betydning for udviklingen i overskudsgraden, da nettoomsætningen er faldet mere end personaleomkostningerne. Faldet i personaleomkostninger skyldes, ifølge artiklen ”Solar landede lavere, men som ventet i 2014”, at Solar i forbindelse med en række omstruktureringer af virksomheden, har været nødsaget til at afskedige en række medarbejdere.

Af- og nedskrivningerne er steget med 100% igennem den pågældende periode. Dette har en negativ betydning for udviklingen i overskudsgraden, da nettoomsætningen er faldet, hvor af- og nedskrivningerne er steget. Som det fremkommer af artiklen ”Solar landede lavere, men som ventet i 2014”, at virksomheden som følge af en række omstruktureringer var nødsaget til at nedskrivning en række ejendomme med 31 mio. kr. i 2014.

Analyse af soliditet og likviditet

2014 2013 2012

Soliditetsgrad, % 37,9 43,1 38,5

Likviditetsgrad, % 148,6 153,4 155,7

Side 4

Maj 2016

Side 4 af 17

Soliditetsgraden viser en virksomheds evne til at kunne modstå tab. Solar A/S’ soliditetsgrad viser en negativ

udvikling fra 38,5% til 37,9%, hvilket svarer til et fald på 1,61%. Teoretisk set bør soliditetsgraden befinde sig på et niveau mellem 30 og 40%, hvilket dog ikke altid er gældende i praksis. Teoretisk vurderes det således, at soliditetsgraden ligger på et tilfredsstillende niveau igennem perioden, til trods for faldet.

Likviditetsgraden viser en virksomheds evne til at kunne tilbagebetale sin kortfristede gældsforpligtelser til tiden. Likviditetsgraden viser en negativ udvikling fra 155,7% til 148,6%, hvilket svarer til et fald på 4,57%, Likviditetsgraden bør som minimum ligge på 100%, da virksomheden på denne måde er i stand til at kunne

betale samtlige af sine gældsforpligtelser til tiden. Herved vurderes det, at Solar A/S’ likviditetsgrad har været

tilfredsstillende igennem hele perioden, til trods for det løbende fald.

4. Vurder, hvorledes Solar A/S’ likviditet overordnet set har udviklet sig i 2014 og forklar, hvilke

væsentlige forhold der har været årsag til udviklingen

Pengestrømsopgørelsen kan findes i bilag 2

Solar A/S opnår regnskabsåret 2014 en samlet negativ pengestrøm på 52 mio. kr., hvilket betyder, at de likvide

beholdninger er faldet fra 219 mio. kr. til 167 mio. kr.

Driftsaktiviteterne har medført positive pengestrømme på 158 mio. kr., hvilket har en positiv betydning for den overordnede udvikling i likviditeten. Pengestrømmene stammer hovedsageligt fra af- og nedskrivninger på 300 mio. kr. samt et negativt resultat af den primære drifts på 73 mio. kr. og en ændring i varebeholdningerne på 75 mio. kr.

Investeringsaktiviteterne har medført negative pengestrømme på 59 mio. kr., hvilket primært skyldes købet af materielle og immaterielle anlægsaktiver for hhv. 47 mio. og 18 mio. kr. Disse pengestrømme har en negativ betydning for den overordnede udvikling i likviditeten.

Finansieringsaktiviteterne har medført negative pengestrømme på 151 mio. kr., hvilket primært skyldes afdrag på langfristet gæld og udbetalt udbytte til ejerne på hhv. 57 mio. og 94 mio. kr. Disse pengestrømme har en negativ betydning for den overordnede udvikling i likviditeten.

5. Vurder Solar A/S’ fremtidsudsigter med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 1.1-1.4

Solar A/S har igennem den pågældende periode oplevet et økonomisk pres, som har medført, at samtlige af

virksomhedens nøgletal er blevet forværret og mange er efterhånden så lave, at de vil kategoriseres som værende utilfredsstillende. Den negative udvikling i virksomhedens økonomiske situation skyldes en kombination af en hårdt presset branche og en stigende internethandel, som i mange tilfælde har sprunget

Side 5

Maj 2016

Side 5 af 17

grossistleddet over. Solar A/S har dog stadig et nogenlunde solidt økonomisk fundament i form af, at både

soliditets- og likviditetsgraden ligger på et tilfredsstillende niveau.

I fremtiden søges der at omstrukturere store dele af virksomheden, så den skal skifte fokus over på et

serviceelement, som skal tilbyde kunderne rådgivning omkring bl.a. produktanvendelse. Solar A/S begyndte

allerede i 2013 at investere i omstruktureringer og den forretningsmodel, som dog ikke havde givet afkast i de belyste regnskabsår. Dog fremkommer det af årsrapporten fra 2015, at Solar har formået at skabe organisk

vækst i virksomheden igen og at de i 2015 har formået at opnå et resultat før skat på 201 mio. kr.^{1}, hvilket er

en markant forbedring i forhold til regnskabsåret fra 2014, hvor resultatet før skat lå på -122 mio. kr.

Herved vurderes det, at hvis Solar A/S formår at skære ind i de forretningsområder, som ikke giver et brugbart

afkast og samtidig får etableret udbydelsen af serviceydelsen til samtlige af deres markeder, så vil der være håb for at virksomheden kan få vendt deres økonomisk pressede situation til noget positivt, som aktionærerne vil kunne være tilfredse med.

1

Solar A/S, Årsrapport 2015, http://www.solar.eu/menu/investor/downloads/2015

Side 6

Maj 2016

Side 6 af 17

Opgave 2 – Kapacitetsoptimering, 15%

1. Beregn hvor mange stk. af hver kugleleje det er optimalt at producere til den tyske kunde, såfremt produktionen skal gennemføres inden for den resterende kapacitet på 400 timer

Til beregningen af den optimale produktionsplan til den tyske kunde, tages der udgangspunkt i forholdet mellem det totale dækningsbidrag for den enkelte type kugleleje og hvor mange maskinminutter den enkelte del af ordren kræver. Herved findes differensbidraget pr. minut, som efterfølgende sættes op i en prioriteringsrække. Herud fra er det gældende, hvilke typer af kuglelejerne, som virksomheden bør producere først og hvor stor en del af ordren de har kapacitet til at producere.

Beregningen er lavet i bilag 3 og giver følgende resultat:

Varenummer minut varenummer

Differensbidrag pr. Maskintid pr.

Maskintid total

KL1-45 21,6 9000 9000

KL2-45 13,8 11250 20250

KL3-45 15,9 3750 24000

KL3-45, rest 15,9 8250 32250

KL4-45 11 18000 50250

Ud fra ovenstående er det således gældende, at virksomheden skal producere samtlige enheder af typen KL1-

45 og KL2-45, men kun 3.750 enheder af KL3-45. De resterende enheder af KL3-45 og samtlige enheder af KL4-45 er der ikke plads til i den begrænsede kapacitet.

2. Beregn, hvor meget Brdr. Haslev A/S maksimalt må betale i ekstra omkostninger til

underleverandøren, hvis det skal være lønsomt at benytte denne for at kunne levere hele ekspresleveringen til kunden i Tyskland

Til beregningen af hvor meget Brdr. Haslev A/S maksimalt må betale for den ekstra kapacitet, skal der ses

nærmere på hvilket dækningsbidrag de kunne havde opnået ved at sælge de resterende enheder til den tyske producent. Beregningen er lavet i bilag 3 og giver følgende resultat:

Manglende dækningsbidrag

KL3-45 131175

KL4-45 198000

329.175

Ud fra ovenstående er det således gældende, at Brdr. Haslev A/S maksimalt må betalt 329.175 kr. for den

ekstra kapacitet, således at de vil være i stand til at kunne levere hele ekspresordren til den tyske kunde.

Side 7

Maj 2016

Side 7 af 17

Opgave 3 – Investering, 20%

1. Opstil investeringsforslagets nettobetalingsstrøm

Nettobetalingsstrømmene er opgjort ud fra den udbetaling (investeringens værdi tillagt opstilling og indkøring) samt de indbetalinger virksomheden forventer at modtage over investeringens levetid. Den årlige indtjening er opgjort ud fra det årlige dækningsbidrag fratrukket de årlige vedligeholdelsesomkostninger.

Investeringsforslagets nettobetalingsstrøm er opstillet i bilag 4 og giver følgende resultat:

År Årlig indtjening

Investering / Netto-

scrapværdi betalingsstrøm kr. kr.

kr.

0 - -

1 | 4.375.000 | 4.375.000
2 | 4.375.000 | 4.375.000
3 | 4.375.000 | 4.375.000

4 75.000 4.375.000 4.450.000

2. Vurder, om investeringen er lønsom

For at kunne vurdere hvorvidt investeringen er lønsom, tages der udgangspunkt i ovenstående nettobetalingsstrøm, hvorudfra kapitalværdien beregnes. Kapitalværdien er beregnet med en kalkulationsrente på 8%.

Diskonteringsfaktoren er baseret på kalkulationsrenten og maskinens forventede levetid, og benyttes til at beregne nutidsværdien af det samlede investeringsforløb. Der findes på denne måde frem til hvad de forskellige indbetalinger har af værdi i år 0. På denne kan det vurderes om indbetalingerne ”omregnet” til år 0 værdien udgør en værdi, der er større end den oprindelige investering i år 0.

Kapitalværdien af investeringsforslaget er beregnet i bilag 4 og giver følgende resultat omkring investeringsforslagets lønsomhed:

År Årlig indtjening Diskonteringsfaktor Nutidsværdi

Investering / Netto-

scrapværdi betalingsstrøm kr. kr. kr. kr.

0 - - 1,000 -,00

1 | 4.375.000 | 4.375.000 | 0,926 | 4.050.925,93
2 | 4.375.000 | 4.375.000 | 0,857 | 3.750.857,34
3 | 4.375.000 | 4.375.000 | 0,794 | 3.473.016,05

Side 8

Maj 2016

Side 8 af 17

4 75.000 4.375.000 4.450.000 0,735 3.270.882,84

Kapitalværdi 2.145.682,16

Da kapitalværdien er positiv betyder dette, at investeringen er lønsom ved den valgte kalkulationsrente.

3. Udarbejd relevante beregninger for følsomhed ved ændringer i investeringsforslagets forudsætninger

Til følsomhedsanalysen er der taget udgangspunkt i scrapværdien, den årlige indtjening og kalkulationsrenten.

Ændringer i disse faktorer benyttes til at finde ud af hvordan investeringsforslaget påvirkes. Analysen er inddelt i to forskellige dele: Først brugen af målsøgning, hvor kapitalværdien bliver lig med 0 og hernæst udvalgte ændringer i de forskellige faktorer.

Brug af målsøgning – kapitalværdi = 0

Scrapværdi, kr. -2.844.177

Årlig indtjening, kr. 3.727.147

Kalkulationsrenten, % 15,53

Ovenstående tabel viser hvilke ændringer der skal foretages i investeringsforslagets forudsætninger, for at investeringen ikke længere er lønsom. Scrapværdien og den årlige indkomst skal falde, mens kalkulationsrenten skal stige for at investeringsforslaget ikke længere er lønsomt.

Målsøgningen er eksempelvis anvendt på scrapværdien på følgende vis:

Udvalgte ændringer

Levetid Kapitalværdi

4 år 2.145.682,16

3 år -1.065.663,26

2 år -4.533.916,32

Side 9

Maj 2016

Side 9 af 17

Ved at ændre på investeringsforslagets levetid forekommer der en markant ændring i investeringsforslagets kapitalværdi. Ved blot at nedsætte levetiden fra 4 år til 3 år, så vil dette medføre, at investeringsforslaget ikke længere er lønsomt. Ved nedsættelse af levetiden med 1 år (25%), så vil kapitalværdien falde med omkring

150%.

Scrapværdi Kapitalværdi

75.000 2.145.682,16

37.500 2.118.118,54

0 2.090.554,93

Som det blev vist gennem brugen af målsøgning, så vil det kræve, at scrapværdien skal falde med mere end

2.800.000 kr. for at investeringsforslaget ikke længere er lønsomt. Herved er investeringsforslaget ikke særlig følsomt overfor ændringer i scrapværdien. Hvis scrapværdien nedsættes med 100%, så vil kapitalværdien kun falde med 2,57%.

Årlig indtjening Kapitalværdi

4.375.000 2.145.682,16

4.300.000 1.897.272,65

3.281.250 -1.476.956,57

2.187.500 -0

En ændring i den årlige indtjening har ligesom en ændring i levetiden en markant påvirkning på investeringsforslagets kapitalværdi. Hvis den årlige indtjening nedsættes med 25%, så vil dette medføre et fald i kapitalværdien på 168,83%. På denne måde findes der således ikke plads til mange fejl i forbindelse med forventningerne til den årlige indtjening, hvis investeringsforslaget fortsat skal være lønsomt.

4. Vurder, hvor følsom investeringsforslaget er overfor ændringer i forudsætningerne

Ud fra analyserne i spørgsmål 3 er det blevet vurderet, at 2 ud af de 4 udvalgte forudsætninger, har en væsentligt større påvirkning på investeringsforslagets lønsomhed. Investeringsforslagets lønsomhed er altså vurderet, at være mest følsom overfor ændringer i den årlige indtjening og i levetiden. I nedenstående tabel er der udarbejdet en sammenligning mellem ændringer i de to forudsætninger, for at finde frem til hvilken af disse to, der har den største påvirkning på investeringsforslagets lønsomhed.

Ændring i forudsætning, %

Ændring i kapitalværdi, %

Levetid -25 % 149,67 %

Årlig indtjening -25 % 168,83 %

Side 10

Maj 2016

Side 10 af 17

Ud fra ovenstående er det således gældende, at investeringsforslaget er mest følsom overfor ændringer i den årlige indtjening. Dette skyldes, at et 25% fald i hhv. levetiden og den årlige indtjening, vil medføre, at kapitalværdien falder 168,83% ved ændring i den årlige indtjening, mens der kun vil være tale om et fald i kapitalværdien på 149,67% ved ændring af levetiden.

Side 11

Maj 2016

Side 11 af 17

Opgave 4 – Logistik, 20%

1. Beregn indekstallene for nettoomsætningen samt de enkelte logistikomkostninger

Indekstallene for nettoomsætningen og de enkelte logistikomkostninger er beregnet, som forholdet mellem årets værdi og basisårets (2013) værdi. Beregningen er lavet i bilag 5 og giver følgende resultat:

2013 2014 2015

Nettoomsætning | 100 | 106,87 | 108,29

Logistikomkostninger:

Lageromkostninger | 100 | 106,86 | 110,96

Emballage- og pakkeomkostninger 100 90,11 88,76

Transportomkostninger | 100 | 100,87 | 104,26
Administrative logistikomkostninger | 100 | 112,85 | 108,36

2. Analyser udviklingen i virksomhedens logistiske effektivitet i perioden 2013 til 2015

En analyse af en virksomheds logistiske effektivitet tager udgangspunkt i forholdet mellem udviklingen i leveringsservicen og logistikomkostningerne. Som det fremkommer af ovenstående beregning, så er stort set alle logistikomkostninger steget igennem perioden, bortset fra emballage- og pakkeomkostninger. Udviklingen i de andre omkostninger skyldes formodentligt den overordnede stigning i nettoomsætningen, hvor mange af sådanne omkostninger vil følge med. Investeringen i pakkesorteringsanlægget har medført, at emballage- og pakkeomkostninger er faldet igennem perioden. Herved vurderes det, at logistikomkostningerne, taget vækstraten i betragtning, ikke er steget bemærkelsesværdigt igennem perioden.

Igennem den samme periode er leveringsservicen blevet forbedret markant. Leveringstiden er blevet nedsat med 80%, mens leveringsoverholdelsen er steget med 12 procentpoint igennem perioden. Fejlplukningen er faldet markant til 3% og samtidig er det kun 10% af virksomhedens ordre der kommer i restordre, hvilket formodentligt igen skyldes det høje vækstniveau.

Herved vurderes det, at virksomhedens logistiske effektivitet er blevet forbedret markant igennem den pågældende periode.

3. Forklar, hvordan forholdet mellem variable omkostninger og kapacitetsomkostninger er ændret som følge af investeringen i pakkesorteringsanlægget

Som det fremkommer af informationerne i opgavesættet, så har investeringen i pakkesorteringsanlægget medført et fald i de variable omkostninger, som følger produktionen. De har afskediget en del timelønnede medarbejdere og de har øget kapaciteten og effektiviteten. I henhold til kapacitetsomkostningerne, så vil det

Side 12

Maj 2016

Side 12 af 17 kunne være forekommet en stigning til lagerbeholdningen og afskrivningerne hertil og til pakkesorteringsanlægget.

Overordnet set tyder det på, at til trods for, at kapacitetsomkostningerne er steget, så er de variable omkostninger faldet mere.

Side 13

studienet.dk
Maj 2016
Bilag 1:
A | B | C | D
1 Regnskabs- og nøgletal for Solar A/S
2
3 Beløb i mio. kr. | 2014 | 2013 | 2012
4 Uddrag af resultatopgørelse
5 Nettoomsætning | 10252 | 10463 | 12201
6 Vareforbrug | 8083 | 8181 | 9621
7 Eksterne driftsomkostninger mv. | 472 | 510 | 611
8 Personaleomkostninger | 1470 | 1465 | 1622
9 Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) | =B5-B6-B7-B8 | =C5-C6-C7-C8 | =D5-D6-D7-D8
10 Af- og nedskrivninger | 300 | 147 | 150
11 Resultat af primær drift | =B5-B6-B7-B8-B10 | =C5-C6-C7-C8-C10 | =D5-D6-D7-D8-D10
12 Finansielle indtægter | 29 | 18 | 31
13 Finansielle omkostninger | 78 | 72 | 73
14 Resultat før skat | =B11+B12-B13 | =C11+C12-C13 | =D11+D12-D13
15
16 Uddrag af balance
17 Aktiver i alt | 4574 | 4961 | 5724
18 - Forpligtelser (gæld) i alt | 2842 | 2823 | 3521
19 Egenkapital | 1732 | 2138 | 2203
20
21 Omsætningsaktiver | 3250 | 3147 | 3809
22 Kortfristede gældsforpligtelser | 2187 | 2052 | 2446
23
24 Rentabilitet:
25 Afkastningsgrad, % | =+(B11+B12)/((B17+C17)/2)*100 | =+(C11+C12)/((C17+D17)/2)*100 | 4,1
26 Overskudsgrad, % | =(B11+B12)/B5*100 | =(C11+C12)/C5*100 | 1,9
27 Aktivernes omsætningshastighed, gange | =+B5/((B17+C17)/2) | =+C5/((C17+D17)/2) | 2,19
28 Gældsrente, % | =B13*100/((B18+C18)/2) | =C13*100/((C18+D18)/2) | 2,1
29 Egenkapitalens forrentning, % | =+B14/((B19+C19)/2)*100 | =+C14/((C19+D19)/2)*100 | 7,2
30 Gearing, gange | =((B18+C18)/2)/((B19+C19)/2) | =((C18+D18)/2)/((C19+D19)/2) | 1,58
31
32 Indtjeningsevne:
33 Omsætning | =+B5/$D5*100 | =+C5/$D5*100 | =+D5/$D5*100
34 Vareforbrug | =+B6/$D6*100 | =+C6/$D6*100 | =+D6/$D6*100
35 Eksterne driftsomkostninger mv. | =+B7/$D7*100 | =+C7/$D7*100 | =+D7/$D7*100
36 Personaleomkostninger | =+B8/$D8*100 | =+C8/$D8*100 | =+D8/$D8*100
37 Af- og nedskrivninger | =+B10/$D10*100 | =+C10/$D10*100 | =+D10/$D10*100
38
39 Soliditet og likviditet
40 Soliditetsgrad, % | =B19/B17*100 | =C19/C17*100 | =D19/D17*100
41 Likviditetsgrad, % | =B21/B22*100 | =C21/C22*100 | =D21/D22*100
42 Kilde: Bearbejdet uddrag af årsrapporter fra Solar A/S for årene 2012, 2013 og 2014
Side 13 af 17

Side 14

studienet.dk
Maj 2016
Bilag 2:
A  B
1 Pengestrømsopgørelse for Solar A/S
2
3 Beløb i mio. kr.                            2014
4
5 Resultat af primær drift                   -73
6 Af- og nedskrivninger                      300
7 Finansielle indbetalinger                  10
8 Finansielle udbetalinger                   -47
9 Betalt selskabsskat                        -31
10 Ændringer i driftskapitalen:
11 Varebeholdninger                         -75
12 Tilgodehavender fra salg                  -5
13 Gæld til leverandører mv.                 41
14 Ændringer i hensættelser mv.              38
15 Pengestrømme fra driftsaktivitet          =SUM(B5:B14)
16
17 Køb af materielle anlægsaktiver           -47
18 Køb af immaterielle anlægsaktiver         -18
19 Salg af materielle anlægsaktiver          6
20 Pengestrømme fra investeringsaktivitet    =SUM(B17:B19)
21
22 Afdrag på langfristet gæld                -57
23 Betalt udbytte                           -94
24 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet   =SUM(B22:B23)
25
26 Årets pengestrøm                         =B15+B20+B24
27 Likvide beholdninger primo               219
28 Likvide beholdninger ultimo              =SUM(B26:B27)
29 [afskåret i originalen]
Side 14 af 17

Side 15

studienet.dk
Maj 2016
Bilag 3:
A  B  C  D  E  F
1 Kapacitetsoptimering
2
3 Ekspresordre til tysk kunde        KL1-45  KL2-45  KL3-45  KL4-45
4 Salgspris, kr.                    329     432     535     649
5 Ordreantal, stk.                  900     750     600     600
6 Variable enhedsomkostninger, k[afskåret i originalen] 113 225 217 319
7 Maskintid pr. kugleleje, min.      10      15      20      30
8
9
10 Varenummer  DB pr. enhed  DB i alt  Maskintid pr. varenummer  Differensbidrag pr. minut  Prioritet
11 KL1-45      =B4-B6       =B11*B5   =B7*B5                    =C11/D11                  1
12 KL2-45      =C4-C6       =B12*C5   =C7*C5                    =C12/D12                  2
13 KL3-45      =D4-D6       =B13*D5   =D7*D5                    =C13/D13                  3
14 KL4-45      =E4-E6       =B14*E5   =E7*E5                    =C14/D14                  4
15
16 Varenummer  Differensbidrag pr. minut  Maskintid pr. varenummer  Maskintid total
17 KL1-45      21,6                      =B5*B7                    =C17
18 KL2-45      13,8                      =C5*C7                    =C18+D17
19 KL3-45      15,9                      3750                      =D18+C19
20 KL3-45, rest 15,9                     8250                      =D19+C20
21 KL4-45      11                        =E5*E7                    =D20+C21
22
23 Spørgsmål 2 - Hvor meget må der betales i ekstra omkostninger til underleverandør for ekstra kapacitet
24
25 Manglende dækningsbidrag
26 KL3-45    =(C20/(C20+C19)*C13)
27 KL4-45    =C14
28           =SUM(C26:C27)
29
Side 15 af 17

Side 16

studienet.dk
Maj 2016
Bilag 4:
A  B  C  D  E  F
1 Investering
2
3 Anskaffelsessum, kr.                     12250000
4 Scrapværdi, kr.                         75000
5 Opstilling og indkøring, kr.            150000
6 Årligt dækningsbidrag, kr.              4500000
7 Årlige vedligeholdelsesomkostninger, kr. 125000
8 Årlig indtjening, kr.                  =E6-E7
9 Levetid, år                            4
10 Kalkulationsrente p.a., %              8
11
12
13 År  Investering / scrapværdi  Årlig indtjening  Netto-betalingsstrøm  Diskonteringsfaktor    Nutidsværdi
14     kr.                      kr.              kr.                                          kr.
15 0   =-E3-E5                                   =SUM(B15:C15)       =1/(1+$E$10/100)^0      =D15*E15
16 1                            =$E$8            =SUM(B16:C16)       =1/(1+$E$10/100)^1      =D16*E16
17 2                            =$E$8            =SUM(B17:C17)       =1/(1+$E$10/100)^2      =D17*E17
18 3                            =$E$8            =SUM(B18:C18)       =1/(1+$E$10/100)^3      =D18*E18
19 4   =E4                      =$E$8            =SUM(B19:C19)       =1/(1+$E$10/100)^4      =D19*E19
20                                                                    Kapitalværdi         =SUM(F15:F19)
21
22                                                                    Kapitalværdi         =NPV(0,08;D16:D19)+D15
23
24
Side 16 af 17

Side 17

studienet.dk
Maj 2016
Bilag 5:
A  B  C  D
1 Logistik
2
3                                             2013       2014       2015
4 Alle beløb i 1.000 kr.
5 Nettoomsætning                              111266     118906     120490
6 Logistikomkostninger:
7 Lageromkostninger                           3338       3567       3704
8 Emballage- og pakkeomkostninger              4450       4010       3950
9 Transportomkostninger                       7788       7856       8120
10 Administrative logistikomkostninger        2226       2512       2412
11
12 Leveringsservice:                          2013       2014       2015
13 Leveringstid, dage                         5          2          1
14 Leveringsoverholdelse, %                   87         97         98
15 Fejlplukning, %                            10         3          3
16 Restordre, %                               13         11         10
17
18 Spørgsmål 1 - Indekstal for nettoomsætning og logistikomkostninger
19
20                                            2013           2014           2015
21 Nettoomsætning                             =B5/B5*100     =C5/B5*100     =D5/B5*100
22 Logistikomkostninger:
23 Lageromkostninger                          =B7/B7*100     =C7/B7*100     =D7/B7*100
24 Emballage- og pakkeomkostninger             =B8/B8*100     =C8/B8*100     =D8/B8*100
25 Transportomkostninger                      =B9/B9*100     =C9/B9*100     =D9/B9*100
26 Administrative logistikomkostninger        =B10/B10*100   =C10/B10*100   =D10/B10*100
27
Side 17 af 17