Et eksempel fra HHX 3. år
Cloetta Danmark ApS | VØ A | Eksamen august 2016
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?
- 4 min
Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?
- 4 min
Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?
- 3 min
Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?
Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i virksomhedsøkonomi A og B
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, Virksomhedsøkonomi A, 18 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder virksomhedsøkonomi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Virksomhedsøkonomi i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Dele af teksten er læst maskinelt fra dokumentets billeder. Kontrollér citater, tal og formler i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
August 2016
Side 1 af 18
Opgave 1 – Virksomhedsanalyse, 45%
1. Vurder, hvilken konkurrencestrategi Cloetta Danmark ApS anvender
Til vurderingen af, hvilken konkurrencestrategi Cloetta Danmark ApS anvender, benyttes Porters Generiske Strategier, hvor der skelnes mellem markedet og konkurrencemæssige fordele.
Cloetta Danmark ApS ikke at være den største udbyder på markedet. De vil hellere fokusere på at ”markere” sig på markedet som en innovativ konfekture- og snackvirksomhed, der producerer kvalitetsprodukter, som skiller sig ud fra mængden, jf. artiklen ”Skipperpiben har fået vendt skuden”
Herved tyder det på, at virksomheden anvender en differentieringsstrategi. Til trods for, at det fremkommer af samme artikel, at virksomheden ønsker at opnå en bedre indtjening, så ønskes dette ikke opnået gennem komplet fokus på lave omkostninger. Ovenstående indikerer også, at virksomheden anvender en fokuseringsstrategi, da de ikke ønsker at være de største på markedet og ligeledes har de haft fokus på at skære antallet af forretningsområder væsentligt ind.
Overordnet set vurderes det herved, at Cloetta Danmark ApS anvender en fokuseret differentieringsstrategi.
2. Udarbejd en analyse af konkurrencesituationen på markedet for konfekture i Danmark
Analysen af konkurrencesituationen vil tage udgangspunkt i Porter’s Five Forces. Der vil til denne analyse primært tages brug af artiklen ”Det går op og ned i konfekturebranchen”.
• Kundernes forhandlingsstyrke
De primære kunder er den danske detailhandel. Den danske detailhandel er præget af store kæder, som igennem en årrække også har været påvirket af økonomisk pressede forhold. Dette har betydet, at disse store kæder har sat kravene til deres bruttoavance op. Konfekturebranchen har derfor været nødt til at acceptere lavere salgspriser til detailhandlen. Detailhandlen vurderes at have en høj forhandlingsstyrke, da konfektureprodukter forventes at skulle sælges sådanne steder. Hvis konfekturevirksomhederne ikke acceptere disse krav, så vil deres omsætning falde markant.
• Leverandørernes forhandlingsstyrke
De primære leverandører i branchen er råvareleverandører. De vurderes i dette tilfælde ikke have den store forhandlingsstyrke, da der formodentligt vil være tale om mindre leverandører, som er afhængige af, at de store producenter køber deres råvarer.
Side 2
August 2016
Side 2 af 18
• Trusler fra substituerende produkter
Substituerende produkter vil i konfekturebranchen være andre udbydere af snackvarer, såsom chips- eller kageprodukter. Truslen herfra afhænger i høj grad af kundernes forbrugsvaner. Hvis det i en periode er mere populært at spise chips i Danmark, så vil truslen fra sådanne producenter være væsentligt højere.
Herudover kan det også diskuteres om der fremkommer en mindre trussel fra producenter af sunde snacks
(sukkerfri, glutenfri eller lignende), da danskerne igennem den seneste årrække har fået mere fokus på sundhed og velvære.
• Trusler fra potentielle indtrængere
Truslen fra potentielle indtrængere er vurderet til at være forholdsvis lav. Dette skyldes, at markedsvæksten i branchen igennem de seneste år har været lav og dette har betydet en øget konkurrence blandt store konkurrenter på markedet.
Da der er tale om en produktionsbranche, så vil der ligeledes være tale om høje indtrængningsbarrierer i branchen, da investeringer i produktionsudstyr vil være store. Herudover vil nye indtrængere også skulle være villige til at acceptere en lav indtjeningsgrad, hvis de skal kunne konkurrere med de allerede eksisterende virksomheder i branchen.
• Intern konkurrence i branchen
Konfekturebranchen er præget af en række store spillere, som optager størstedelen af markedet. Her er der bl.a.
tale om virksomheder som Toms Gruppen, Haribo Lakrids, Mars Danmark, etc. Der er således tale om differentieret oligopol i branchen, da forbrugerne stadig har præferencer mellem de forskellige produkter, som udbydes.
Ligeledes forekommer der generelt en kritisk økonomisk udvikling i konfekturebranchen, som igennem de seneste år har oplevet en flad omsætningsudvikling. Sammenholdes dette med presset fra detailhandlerne om øgede bruttoavancekrav, jf. artiklen ”Lakridspiber og juleskum luner hos slikproducenten”, så har dette haft en markant negativ betydning for konfekturevirksomhedernes primære drift og nettoresultat igennem de seneste år.
Herudover har branchen også været påvirket af høje afgifter på sukker og lignende, som anvendes i produktionen, hvilket betyder, at de ikke har kunnet holde deres produktionsomkostninger nede.
• Opsamling
Side 3
August 2016
Side 3 af 18
Generelt har den danske konfekturebranchen været præget af en dårlig økonomisk udvikling igennem de seneste år. Dette skyldes, at den danske dagligvarebranche har anvendt deres forhandlingsstyrke overfor producenterne til at kræve lavere priser ved indkøb. Producenterne i konfekturebranchen har ikke haft andet valg end at acceptere disse krav, da deres salg ellers ville falde markant. Herudover tages det i betragtning, at der forekommer en række store producenter i branchen, som alle kæmper om en plads på markedet. Herved vurderes det, at markedet har været mættet igennem en årrække og at konkurrenceintensiteten er forholdsvis høj.
I forhold til om branchen kan vurderes at være attraktiv, så ses der nærmere på truslen fra potentielle indtrængere. Det er her vurderet, at det vil være få producenter, som vil forsøge at træde ind på konfekturemarkedet i Danmark, da det vil indebærer høje krav til kapitalbinding samtidig med, at konkurrencen er så intens på markedet i forvejen. Herudover vil nye spillere på markedet heller ikke kunne forvente at få bedre aftaler med detailhandlen end hvad der er tilfældet for de store spillere på markedet og herved vil disse formodentligt skulle acceptere en endnu lavere indtjening.
3. Udarbejd en analyse af rentabiliteten, indtjeningsevnen, soliditeten og likviditeten for Cloetta
Danmark ApS for årene 2012/13 til 2014/15 med udgangspunkt i nøgletallene og artiklerne
Nøgletallene, som anvendes i de følgende analyser, kan findes i bilag 1
Rentabilitetsanalyse
2014/15 2013/14 2012/13
Afkastningsgrad, %
4,2 3,4 -3,0
Overskudsgrad, %
6,6 5,5 -6,1
Aktivernes omsætningshastighed, gange
0,65 0,63 0,50
Gældsrente, %
4,9 5,4 5,2
Egenkapitalens forrentning, %
2,2 -343,4 -*
Gearing, gange
3,25 170,64 -*
Afkastningsgraden viser en positiv udvikling igennem perioden fra -3,0% til 4,2%, hvilket svarer til en stigning på 241,29%. Afkastningsgraden sammenholdes med markedsrenten og et risikotillæg, som antages at ligge på
3-4% og herigennem vurderes det, at Cloetta Danmark ApS har haft en nogenlunde tilfredsstillende rentabilitet
i regnskabsårene 2013/14 pog 2014/15.
Overskudsgraden viser, ligesom afkastningsgraden, en positiv udvikling igennem den pågældende periode.
Overskudsgraden viser en stigning fra -6,1% til 6,6%, hvilket svarer til en stigning på 207,7%. Udviklingen i overskudsgraden, har en positiv påvirkning på udviklingen i afkastningsgraden.
Side 4
August 2016
Side 4 af 18
Aktivernes omsætningshastighed viser ligeledes en positiv udvikling med en stigning fra 0,5g til 0,65g. Dette svarer til en stigning på 29,03%. Stigningen i aktivernes omsætningshastighed har en positiv påvirkning på udviklingen i afkastningsgraden.
Gældsrenten viser hvor meget virksomheden i gennemsnit betaler i rente på sine forpligtelser. Gældsrenten viser en positiv udvikling igennem periode med et fald fra 5,2% til 4,9%. Dette svarer til et fald på 6,46%. Da gældsrenten igennem hele perioden har ligget på et niveau, som er højere end afkastningsgraden, så betyder dette, at det ikke har kunnet betale sig for Cloetta Danmark ApS at arbejde med gæld. Virksomheden har således haft en negativ rentemarginal igennem den viste periode.
Gearingen viser et markant fald igennem perioden fra 2013/14 til 2014/15, hvilket skyldes, at virksomheden
igen har fået en positiv egenkapital samtidig med, at virksomhedens forpligtelser er blevet mindsket markant.
Gearingen viser et fald fra 170,64g til 3,25g, hvilket svarer til et overordnet fald på 98,1 %. Den meget høje
gearing, som fremkommer i 2013/14 havde kun været brugbar, hvis virksomheden havde tjent penge på at
arbejde med gæld.
Egenkapitalens forrentning viser en positiv udvikling fra -343,4% til 2,2%, hvilket svarer til en stigning på
100,64%. Egenkapitalens forrentning sammenholdes, ligesom afkastningsgraden, med markedsrenten. Herved vurderes det, at egenkapitalens forrentning, trods den positive udvikling, ikke endnu befinder sig på et tilfredsstillende niveau.
Cloetta Danmark ApS har igennem den pågældende periode vist en markant positiv udvikling i deres
rentabilitet. Virksomheden er gået fra at have negative nøgletal og en negativ egenkapital i 2012/13 til i 2014/15 at have positive tal på bundlinjen samt nøgletal, som er på vej mod tilfredsstillende niveauer.
Overordnet set skyldes den positive udvikling virksomhedens brug af en turn-around strategi, hvor der er blevet frasolgt en del forretningsområder, som ikke var rentable. Dette har givet kapital til egenkapitalen og herved er der igen skabt mere positive nøgletal. Derfor er der ikke tale om en organisk vækst i virksomheden fra
2012/13 til 2013/14, jf. artiklen ”Skipperpiben har fået vendt skuden”.
Den positive udvikling fra 2013/14 til 2014/15 virker mere naturlig, da der er tale om fokus på
forretningsområder, som har haft positiv vækst samt fokus på nye forretningsområder, såsom den svenske gelatinefri slikserie ”Goody Good Stuff”, jf. artiklen ”Skipperpiben har fået vendt skuden”.
Analyse af indtjeningsevnen
Indekstal
2014/15 2013/14 2012/13
Omsætning
127 105 100
Produktionsomkostninger
134 104 100
Side 5
August 2016
Side 5 af 18
Distributionsomkostninger
42 39 100
Administrationsomkostninger
262 251 100
Omstruktureringsomkostninger
13 21 100
For bedre at kunne belyse udviklingen i Cloetta Danmark ApS’ overskudsgrad ses der nærmere på udviklingen i omsætningen og de største omkostningsposter fra de pågældende regnskabsår. Omsætningen viser en stigning på 27% igennem perioden, hvilket har en positiv påvirkning på udviklingen i overskudsgraden. Væksten i omsætningen stammer fra pastilforretningen og sukkerkonfektureforretningen, hvor Cloetta Danmark ApS sidder på hhv. 29,3% og 13,9% af markedet, jf. artiklen ”Skipperpiben har fået vendt skuden”.
Produktionsomkostninger viser en stigning på 34% igennem perioden. Denne stigning har en negativ påvirkning på udviklingen i overskudsgraden, da disse omkostninger er steget mere end nettoomsætningen.
Stigningen i produktionsomkostningerne stammer formodentligt fra en generel stigning i aktiviteten (som følger med en stigning i omsætningen) samt løbende udvidelse af antallet af smagsvarianter og lignende af virksomhedens produkter, jf. artiklen ”lakridspiber og juleskum luner hos slikproducenten”.
Distributionsomkostninger viser et fald på 58% igennem perioden. Dette fald har en positiv påvirkning på udviklingen i overskudsgraden, da disse er faldet i samme periode, hvor omsætningen har været stigende.
Faldet i distributionsomkostninger kan formodentligt stamme fra turn-around strategien, som virksomheden har implementeret. Da der er blevet solgt hele forretningsområder fra i virksomheden, så vil distributionsomkostningerne automatisk falde markant.
Administrationsomkostningerne er igennem den belyste periode steget med 162%. Stigningen i disse omkostninger har en negativ påvirkning på overskudsgraden, da disse er steget væsentligt mere end omsætningen. Stigningen i administrationsomkostningerne stammer formodentligt fra fokus på nye forretningsområder, downsizing af andre forretningsområder og en generel opstramning af virksomhedens daglige drift.
Omstruktureringsomkostningerne er igennem den belyste periode faldet med 87%, hvilket har en positiv påvirkning på overskudsgraden, da disse er faldet mens omsætningen er steget.
Omstruktureringsomkostningerne vil aldrig være en omkostningspost som vil blive fast i en virksomhed. Disse omkostninger har været posteret som en del af virksomhedens turn-around strategi og som følge af, at virksomheden viser fremgang, så vil disse falde igen.
Analyse af soliditet og likviditet
2014/15 2013/14 2012/13
Soliditetsgrad, %
35,6 4,4 -2,6
Likviditetsgrad, %
187,6 184,3 59,3
Side 6
August 2016
Side 6 af 18
Soliditetsgraden viser en virksomheds evne til at kunne modstå tab. Cloetta Danmark ApS’ soliditetsgrad viser en positiv udvikling igennem perioden med en stigning fra -2,6% til 35,6%. Dette svarer til en stigning på
1.448,85%. Soliditetsgraden forventes teoretisk, at skulle ligge på 30-40% (dette er ikke altid gældende i
praksis) og derfor vurderes virksomhedens soliditetsgrad at være tilfredsstillende i regnskabsåret 2014/15.
Likviditetsgraden viser en virksomheds evne til at kunne tilbagebetale sine forpligtelser til tiden. Cloetta Danmark ApS’ likviditetsgraden viser en positiv udvikling fra 59,3% til 187,6%, hvilket svarer til en stigning på 216,37%. Likviditetsgraden vil som minimum skulle befinde sig på 100%, da dette er niveauet hvor en virksomhed er i stand til at kunne tilbagebetale samtlige forpligtelser til tiden. Herved vurderes det, at Cloetta
Danmark ApS’ likviditetsgrad er tilfredsstillende i regnskabsåret 2014/15.
4. Vurder Cloetta Danmark ApS’ fremtidsudsigter med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål
1.1-1.3
Cloetta Danmark ApS har igennem den seneste årrække vist en positiv udvikling i deres ellers pressede økonomiske situation. Virksomheden har brugt en årrække på at implementere en turn-around strategi, som skulle sikre, at virksomheden igen kunne vise positive regnskabstal på bundlinjen. Turn-around strategien har blandt andet indebåret, at virksomheden nu fokuserer på et mindre antal forretningsområder.
Hele konfekturebranchen har igennem de seneste år været økonomisk pressede, hvilket hovedsageligt skyldes, at deres primære kunder indenfor dagligvarebranchen har sat deres krav til indtjeningen op. Dette har betydet, at de største konkurrenter på markedet også har haft økonomiske problemer igennem de seneste år. Cloetta Danmark ApS har dog igennem de seneste 8 kvartaler vist økonomisk fremgang, til forskel for store dele af branchen.
Overordnet set virker det til, at Cloetta Danmark ApS er på rette vej. Hvis de kan blive ved med at opretholde deres nuværende vækstrate, så vil virksomheden formodentligt begynde at blive mere rentable igen. Der er dog langt igen, især når der er tale om en branche, som oplever meget lave vækstrater. De vil også få svært ved at blive ved med at vækste, når de har fraskåret en stor del af deres forretningsområder. Cloetta Danmark ApS skal sikre sig, at deres produktudvikling kommer til at indebære udviklingen af rentable produkter, som kunderne efterspørger.
Side 7
August 2016
Side 7 af 18
Opgave 2 – Kapacitetsstyring, 15%
1. Bestem det antal stk. af PLA-101 og PLA-201, der skal produceres i det kommende kvartal for at få det størst mulige dækningsbidrag
For at kunne beregne den optimale produktionssammensætning mellem produkterne PLA-101 og PLA-201 er problemløseren i Excel benyttet. Resultatet af problemløseren er udarbejdet i bilag 2 og giver følgende resultat:
Produkter PLA-101 PLA-201 I alt Begrænsning
DB pr. 1000 stk. i kr. 450 700
Begrænsninger
Forbrug af plast, kg. Pr. 1000 stk. 35 65 5.000 < 6.000
Forbrug af aluminium, kg. Pr. 1000 stk. 10 20 1.500 < 1.500
Produktionstid i min. Pr. 1000 stk. 250 350 30.000 < 30.000
Max afsætning, PLA-101 i 1000 stk. 1 50 < 100
Max afsætning, PLA-201 i 1000 stk. 1 50 < 100
Løsning PLA-101 PLA-201 Dækningsbidrag
Optimal produktionssammensætning 50 50 57.500
Ifølge ovenstående løsning består den optimale produktionssammensætning af 50.000 stk. PLA-101 og 50.000 stk. PLA-201. Løsningen giver et samlet dækningsbidrag på 57.500 kr. Problemløseren er anvendt på følgende måde:
Side 8
August 2016
Side 8 af 18
2. Forklar, om Consum A/S har behov for mere plastic til produktionen i det kommende kvartal
Som udgangspunkt vil svaret være nej, da der stadig er plastic til overs, som følge af den optimale produktionsplan. Der er plads til yderligere afsætning af de to forskellige produkter, men da den maksimale produktionstid og det maksimale forbrug af aluminium er forbrugt, så vil der ikke være behov for yderligere forbrug af plastic i produktionen.
Hvis begrænsningen på forbruget af aluminium sættes op til 2000 kg, så vil dette medføre en stigning i dækningsbidraget på 2.500 kr. Men en stigning i forbruget af plastic vil som sådan kun medføre en stigning i en begrænsning, som i forvejen ikke udnyttes fuldt ud.
Side 9
August 2016
Side 9 af 18
Opgave 3 – Budgettering, 20%
1. Udarbejd et månedsopdelt resultatbudget for 4. kvartal 2016 i bilag 4
Udarbejdelsen af det månedsopdelte resultatbudget tager udgangspunkt i informationerne fra bilag 3. De forskellige indtægts- og omkostningsposter anføres i forbindelse med deres ”forbrug”, hvilket betyder, at fx varesalget fra oktober skal anføres i oktober måned i resultatbudgettet.
Resultatbudgettet er opstillet i bilag 4 og giver følgende resultat:
Resultatbudget for 4. kvartal 2016 i kr. 1.000
Oktober November December I alt
Nettoomsætning 710 850 1.120 2.680
- Vareforbrug | 355 | 425 | 560 | 1.340 Bruttofortjeneste | 355 | 425 | 560 | 1.340
- Kontante kapacitetsomkostninger 90 110 125 325
Indtjeningsbidrag | 265 | 315 | 435 | 1.015
- Afskrivninger 25 25 25 75
Resultat af primær drift 240 290 410 940
- Finansielle omkostninger 100 100
Resultat før skat 240 290 310 840
Ud fra ovenstående forventes det, at virksomheden opnår et positivt resultat for hver af de forskellige måneder i det 4. kvartal 2016.
2. Udarbejd et månedsopdelt likviditetsbudget for 4. kvartal 2016 i bilag 4
Det månedsopdelte likviditetsbudget tager også udgangspunkt i informationerne fra bilag 3.
Likviditetsvirkningen for de enkelte poster skal dog anføres i den måned, hvor de faktisk betales eller modtages. Eksempelvis skal varekøbet herved angives en måned forskudt, da leverandørerne giver virksomheden en måneds kredit.
Likviditetsbudgettet er opstillet i bilag 4 og giver følgende resultat:
Likviditetsbudget for 4. kvartal 2016 i kr. 1.000
Oktober November December
Indbetalinger:
Varesalg pr. 2 måneder | 503 | 413 | 533 Varesalg kontant | 178 | 213 | 280 Indbetalinger i alt | 680 | 625 | 813
Udbetalinger:
Side 10
August 2016
Side 10 af 18
Varekøb pr. 1 måneder | 400 | 500 | 600
Kontante kapacitetsomkostninger 90 110 125
Finansielle omkostninger 100
Køb af bil 250
Aconto skat 30
Afdrag på langfristet lån 75
Udbetalinger i alt | 740 | 640 | 900 Samlet likviditetsvirkning | -60 | -15 | -88
Likvide midler primo 40 -20 -35
Likvide midler ultimo -20 -35 -123
Ud fra ovenstående ses det, at ud fra forventningerne til aktiviteten i 4. kvartal 2016, så vil Grue A/S opleve
en negativ likviditetsudvikling, hvilket skyldes at udbetalingerne overstiger indbetalingerne.
3. Forklar, hvilke muligheder Grue A/S har for at forbedre likviditeten, hvis banken ikke ønsker
at forhøje maksimum på virksomhedens kassekredit
Grunden til, at Grue A/S oplever en forringelse i deres likviditetsvirkning er, at de har tilbudt kunderne 2
måneders kredit. Som det fremkommer af resultatbudgettet, så forventer virksomheden et positivt resultat før
skat. Hvis Grue A/S ikke havde tilbudt deres kunder 2 måneders kredit, så ville indbetalingerne i højere grad
stemme overens med de resterende omkostninger.
En mindre markant løsning kunne være at nedsætte kredittiden, så denne stemmer overens med den kredittid, som virksomheden selv er blevet tilbudt fra deres leverandører. Herved vil varesalget og varekøbet pr. måned i højere grad stemme overens.
Ligeledes kunne det være en idé for virksomheden, hvis de ikke vælger at investere i nye aktiver i en periode, hvor indbetalingerne er presset i forhold til udbetalingerne til essentielle ting, såsom varekøb og betaling af de kontante kapacitetsomkostninger.
Side 11
August 2016
Side 11 af 18
Opgave 4 – Investering, 20%
1. Opstil investeringsforslagets nettobetalingsstrøm
Nettobetalingsstrømmene er opgjort ud fra den udbetaling (anskaffelsessummen tillagt de yderligere produktudviklingsomkostninger) samt de indbetalinger, som virksomheden forventer at modtage over investeringens levetid. Den årlige indtjening er opgjort som det samlede dækningsbidrag (Afsætning *
(Salgspris – VE)) fratrukket de kontante kapacitetsomkostninger.
Investeringsforslagets nettobetalingsstrøm er opstillet i bilag 5 og giver følgende resultat:
År Årlig indtjening
Investering / Netto-
scrapværdi betalingsstrøm kr. kr.
kr.
0 -2.350.000 -2.350.000
1 | 741.750 | 741.750 2 | 741.750 | 741.750 3 | 741.750 | 741.750 4 | 741.750 | 741.750
5 60.000 741.750 801.750
2. Vurder, om investeringen er lønsom
For at kunne vurdere hvorvidt investeringen er lønsom, tages der udgangspunkt i ovenstående nettobetalingsstrøm, hvorudfra kapitalværdien beregnes. Kapitalværdien er beregnet med en kalkulationsrente på 12%.
Diskonteringsfaktoren er baseret på kalkulationsrenten og maskinens forventede levetid, og benyttes til at beregne nutidsværdien af det samlede investeringsforløb. Der findes på denne måde frem til hvad de forskellige indbetalinger har af værdi i år 0. På denne kan det vurderes om indbetalingerne ”omregnet” til år 0 værdien udgør en værdi, der er større end den oprindelige investering i år 0.
Kapitalværdien af investeringsforslaget er beregnet i bilag 5 og giver følgende resultat omkring investeringens lønsomhed:
År Årlig indtjening Nutidsværdi
Investering / Netto-
scrapværdi betalingsstrøm
Diskonterings-faktor kr. kr. kr.
kr.
0 -2.350.000 -2.350.000 1,00000 -2.350.000,0
1 741.750 741.750 0,89286 662.276,8
Side 12
August 2016
Side 12 af 18
2 | 741.750 | 741.750 | 0,79719 | 591.318,6 3 | 741.750 | 741.750 | 0,71178 | 527.963,0 4 | 741.750 | 741.750 | 0,63552 | 471.395,5
5 60.000 741.750 801.750 0,56743 454.934,5
Kapitalværdi 357.888,4
Da kapitalværdien af investeringsforslaget er positivt, så vurderes investeringen at være lønsom ved den valgte kalkulationsrente.
3. Udarbejd relevante beregninger for følsomhed ved ændringer i investeringsforslagets forudsætninger
Til følsomhedsanalysen er der taget udgangspunkt i scrapværdien, den årlige indtjening og kalkulationsrenten.
Ændringer i disse faktorer kan benyttes til at finde ud af, hvordan investeringsforslagets resultat påvirkes.
Brug af målsøgning – kapitalværdi = 0
Scrapværdi -570.722
Årlig indtjening 642.468
Kalkulationsrenten 17,92%
Ovenstående tabel viser omfanget af ændringerne i forudsætningerne, for at investeringen ikke længere er lønsom. Scrapværdien vil skulle være negativ, for at investeringsforslaget ikke længere er lønsomt. Den årlige indtjening skal falde med omkring 100.000 kr. om året, hvis investeringsforslaget ikke skal være lønsomt.
Kalkulationsrenten skal stige til 17,92% for at investeringen ikke længere vil være lønsomt.
Målsøgningen er eksempelvis anvendt på scrapværdien på følgende vis:
Udvalgte ændringer i forudsætninger
Levetid Kapitalværdi
5 år 357.888,4
4 år -58.915,0
3 år -525.734,8
Side 13
August 2016
Side 13 af 18
Ved en ændring i investeringsforslagets levetid sker der en drastisk ændring i kapitalværdien. Ved at nedsætte levetiden fra 5 år til 4 år, så vil investeringsforslaget ikke længere være lønsomt. Hvis levetiden nedsættes med ét år (20%), så vil kapitalværdien falde med 116,46%.
Scrapværdi Kapitalværdi
60.000 | 357.888,4 48.000 | 351.079,2 36.000 | 344.270,1
En ændring i scrapværdien medfører ikke nær så stor en påvirkning på lønsomheden, som det er tilfældet med en ændring i levetiden. Ved at nedsætte scrapværdien fra 60.000 kr. til 48.000 kr. (20%), så vil kapitalværdien falde med 1,92%.
Årlig indtjening Kapitalværdi
741.750 357.888,4
593.400 -176.880,2
445.050 -711.648,7
En ændring i den årlige indtjening medfører en markant ændring i kapitalværdien. Hvis den årlige indtjening nedsættes fra 741.750 kr. til 593.400 kr. (20%), så vil investeringsforslaget ikke længere være lønsomt, da kapitalværdien bliver negativ. Kapitalværdien vil falde med 149,42%.
4. Vurder, hvor følsom investeringsforslaget er overfor ændringer i forudsætninger
Ud fra beregningerne i spørgsmål 3 er det gældende, at to af de fire valgte forudsætninger har en dramatisk større påvirkning på lønsomheden end de to andre forudsætninger. Investeringsforslaget er mest lønsom overfor ændringer i levetiden og den årlige indtjening. I nedenstående tabel er den årlige indtjening og levetiden blevet nedsat med 20% hver, for at se på hvilken forudsætning, der relativt har den største påvirkning på investeringsforslagets lønsomhed.
Ændring i forudsætning, %
Ændring i kapitalværdi, %
Levetid -20 % 116,46 %
Årlig indtjening -20 % 149,42 %
Ud fra ovenstående er det herved gældende, at en ændring på 20% i hver af de forudsætninger, vil medføre et fald på hhv. 116,46% og 149,42%. Herved vurderes det, at investeringsforslaget er mest følsom overfor ændringer i den årlige indtjening.
Side 14
August 2016
studienet.dk
Bilag 1:
D
Regnskabs- og nøgletal for Cloetta Danmark ApS
3 Beløb i 1.000 kr. 2014/15 2013/14 2012/13
4 Uddrag af resultatopgorelse
5 Neftoomsætning 225406 186066 177954
6 Produktionsomkostninger [153271 119258 114682
7 Distributionsomkostninger 20938 19448 49435
8 Administrationsomkostninger 39840 38184 15218
9 Omstruktureringsomkostninger 2340 3709 18050
10 Resultat af primær drift (EBIT) B5-B6-B7-B8-B9 -C5-C6-C7-C8-C9 D5-D6-D7-D8-D
11 Finansielle indtægter 5792 4685 11006-235(
12 Finansielle omkostninger 12994 [16096 18097
13 Resultat for skat -B10+B11-B12 -C10+C11-C12 -D10+D11-D12
14
15 Uddrag af balance
16 Aktiver i alt 428396 270377
323850
17 - Forpligtelser (gæld) i alt 275893 258368 332397
18 Egenkapital -B16-B17 -C16-C17 -D16-D17
19
20 Omsætningsaktiver 112304 94761 46795
21 Kortfristede gældsforpligtelser 59848 51403 78895
22
23 Rentabilitet:
24 Afkastningsgrad, % =+(B10+B11)(B16+C16)/2)*100 |=+(C10+C11)/((C16+D16)/2)*100 -3
25 Overskudsgrad, % (B10+B11)/B5*100 -(C10+C11)/C5*100 -6.1
26 Aktivernes omsætningshastighed, gange =+B5/((B16+C16)/2) =+CS/((C16+D16)/2) 0,5
27 Gældsrente, % =B12*100/((B17+C17)/2) -C12*100/((C17+D17)/2) 5.2
28 Egenkapitalens forrentning, % +B13/((B18+C18)/2)"100 +C13/((C18+D18)/2)*100
29 Gearing, gange =((B17+C17)2)((B18+C18)/2) =((C17+D17)/2/((C18+D18)/2)
30
31 Indtjeningsevne:
32 Omsætning +B5/$D5*100 +C5/SD5*100 +D5/SD5*100
33 Produktionsomkostninger =+B6/$D6*100 =+C6/$D6*100 =+D6/$D6*100
34 Distributionsomkostninger =+B7/SD7"100 =+C7/$D7*100 =+D7/$D7*100
35 Administrationsomkostninger +B8/SD8*100 +C8/SD8*100 +D8/SD8*100
36 =A9 =+B9/$D9*100 =+C9/$D9*100
=+D9/$D9*100
37
38 Soliditet og likviditet
39 Soliditetsgrad, % =B18/B16*100 =C18/C16*100 =D18/D1G*100
40 Likviditetsgrad, % =B20/B21*100 =C20/C21*100 =D20/D21*100
41 Kilde: Bearbejdet uddrag af årsrapporter fra Cloetta
42 "Egenkapitalens forrentning og gearingen for 2012/1
Side 14 af 18Side 15
August 2016
studienet.dk
Bilag 2:
H
D
Kapacitetsstyring
3
PLA-101 PLA-201 Maksimal
5 Forbrug af plast, kg pr. 1.000 stk. 35 65 6000
6 Forbrug af aluminium, kg pr. 1.000 stk. 10 20 1500
7 Produktionstid i min. pr. 1.000 stk. 250 350 30000
8 Maksimal afsætning i 1.000 stk. 100 100
9 Dækningsbidrag pr. 1.000 stk. i kr. 450 700
10
11 Produkter PLA-101 PLA-201 Ialt Begrænsning
12 DB pr. 1000 stk. i kr. =C9 =D9
13 Begrænsninger
14 Forbrig af plast, kg. P. =CS =DS -SUMPRODUCT(C22:D22;C14:D14) =ES
15 Forbrug af aluminium. -06 -D6 -SUMPRODUCT(C22:D22:C15:D15) =E6
16 Produktionstid i min. F =C7 =D7 =SUMPRODUCT(C22:D22:C16:D16) A A =E7
17 Max afsætning, PLA-1 -SUMPRODUCT(C22:D22;C17:D17)
18 Max afsætning, PLA-2 1 =SUMPRODUCT(C22:D22:C18:D18)
20
21 Losning PLA-101 PLA-201 Dækningsbidrag
22 Optimal produktionssammensætning 49,9999982615688 50,0000012417366 -SUMPRODUCT(C12:D12;C22:D22)
23
Side 15 af 18Side 16
*
NM tuaiener dk August 2016
Bilag 3:
4A 8 c D | E | fF G H
2 Til brug for budgetlægning for 4. kvartal 2016 foreligger der følgende oplysninger, alle beløb i 1.000 kr. | |
3
4 Varesalg. vareforbrug og varekob:
5 | Po August [September] Oktober [NovemberDecember|
6 7 [Varesalg. 70580 710 fsso 20 |
8 | Varekob. kr. [so lo [soo ooo (350 |
9
10 By 75 % af virksomhedens kunder opnår 2 måneds kredit 75 %
11/ mens de øvrige 25 % betaler kontant. 25 %
12 3) Virksomhedens leverandører yder 1 måneds kredit
ER 4) Kontante kapacitetsomkostninger betales i de måneder, hvor de forbruges:
14 Oktober [November December]
5 Kontante kapacitetsomkostninger. kr. 90 110 125
17 HI
18 Der afskrives hver måned på driftsmateriel og inventar: 15 kr.
19 | Der afskrives hver måned på biler: 10 kr.
20 [9] Rente på lån og kassekredit betales i december med, kr.: 100 kr.
21 føj I oktober anskaffes en ekstra bil, som betales kontant med: 250 kr.
22 8) I november betales aconto selskabsskat med: 30 kr.
23 BF kr.
24 1D) Likvide midler 30. september: 40 kr.
Side 16 af 18Side 17
August 2016
Ny studiener.dk
Bilag 4:
i
Resultatbudget for 4. kvt 2016 i kr. 1.000
Oktober November December Talt
/Nettoomseetning Bilag 31E6 ~Bilag 3"F6 ‘Bilag 3G6 =SUM@6:D6)
|- Vareforbrug =Bilag 3"E7 =Bilag 3"F7 =Bilag 3"G7 =SUMQB7:D7)
6-B7 =C6-C7 ‘D6-D7 '=SUM(B8:D8)
Bruttofortjeneste
iq
9 - Kontante kapacitetsomkostninger =Bilag 3"E15 [Bilag 3!F15 =Bilag 3"G15 =SUMQB9:D9)
10 8-B9 =C8-C9 ‘D8-D9 =SUM(B10:D10)
Indijeningsbidrag
11 - Afskrivninger =SUMB1LD11)
ilag 3"$GS18+Bilag 3"$=Bilag 3"$G$18+Bilag 3' Bilag 3!SG$18+Bilag 3''S
Resultat af primær drift =B10-B11 =C10-C11 D10-D11 =SUM@12:D12)
13 - Finansielle omkostninger Bilag 3G20 =SUM(B13:D13)
14 [Resultat for skat =B12-B13 =C12-C13 =D12-D13 ESUMGB14:D14)
16
Likviditetsbudget for 4. kvt 2016 i kr. 1.000
Oktober November December
Indbetalinger:
Varesalg pr. 2 måneder Bilag 3"C6+75% =Bilag 3"D6+75% ="Bilag 3"E6+75%
FÅ Varesalg kontant =Bilag 3'1E6"25% =Bilag 3''F6"25% ‘Bilag 3"G6"25%
EJ indbetalinger i alt =B20+B21 =C20+C21 =D20+D21
23
LE Udbetalinger:
Varekob pr. 1 måneder =Bilag "D8 =Bilag 3E8 =Bilag 31F8
Kontante kapacitetsomkostninger =B9 ml =D9
FÅ Finansielle omkostninger |=E13
=Bilag 3"G21
28 Køb af bil
30
EJ Aconto skat
Evi Udbetalinger i alt |=SUM(B25:B30) |=SUM(C25:C30) |-SUM(D25:D30)
EES Samlet likviditetsvirkning 22-B31 =C22-C31 =D22-D31
EJ Likvide midler primo =Bilag 3"G24 =B35 =C35
ESS Likvide midler ultimo =B34+B33 =C34+C33 |=D34+D33,
Side 17 af 18Side 18
studienet.dk August 2016 Bilag 5: A | B | C | D | E | F 1 Investering 2 3 Anskaffelsessum produktionsanlæg, kr. | 2300000 4 Tidligere afholdte produktudviklingsomkostninger, kr. | 220000 5 Yderligere produktudviklingsomkostninger, kr. | 50000 6 Scrapværdi produktionsanlæg, kr. | 60000 7 Årlig afsætning, stk. | 150 8 Salgspris, kr. | 8995 9 Variable enhedsomkostninger, kr. | 3550 10 Årlige kontante kapacitetsomkostninger, kr. | 75000 11 Årlig indtjening, kr. | =((E8-E9)*E7)-E10 12 Levetid, år | 5 13 Kalkulationsrente p.a., % | 12 14 15 16 År | Investering / scrapværdi | Årlig indtjening | Netto-betalingsstrøm | Diskonterings-faktor | Nutidsværdi 17 | kr. | kr. | kr. | | kr. 18 0 | =-(E3+E5) | | =SUM(B18:C18) | =1/(1+$E$13%)^0 | =D18*E18 19 1 | | =$E$11 | =SUM(B19:C19) | =1/(1+$E$13%)^1 | =D19*E19 20 2 | | =$E$11 | =SUM(B20:C20) | =1/(1+$E$13%)^2 | =D20*E20 21 3 | | =$E$11 | =SUM(B21:C21) | =1/(1+$E$13%)^3 | =D21*E21 22 4 | | =$E$11 | =SUM(B22:C22) | =1/(1+$E$13%)^4 | =D22*E22 23 5 | =E6 | =$E$11 | =SUM(B23:C23) | =1/(1+$E$13%)^5 | =D23*E23 24 Kapitalværdi | =SUM(F18:F23) 25 26 Kapitalværdi | =NPV(E13%;D19:D23)+D18 27 28 Side 18 af 18
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.