Thisted Bryghus | VØ A | Eksamen maj 2014

Side 1

Side 1 af 18

Opgave 1 – Virksomhedsanalyse, 45 %

1. Redegør for, hvilke vækststrategier Thisted Bryghus A/S benytter

Med udgangspunkt i Ansoffs vækstmatrice vurderes det, at Thisted Bryghus A/S benytter sig af følgende to

vækststrategier:

• Produktudvikling

I opgavematerialet bliver det beskrevet, at Thisted Bryghus A/S søger at holde løbende fokus på innovation og

fornyelse, hvilket indebærer at virksomheden bruger tid på at lave nye produkter til deres nuværende kundegruppe.

• Markedsudvikling

I opgavematerialet beskrives det yderligere, at Thisted Bryghus A/S benytter sig af markedsudvikling, da de

har ekspanderet geografisk til Sverige og USA.

2. Udarbejd en analyse af konkurrencesituationen på markedet for specialøl i Danmark

Analysen af konkurrencesituationen på markedet for specialøl i Danmark vil tage udgangspunkt i Porter’s Five Forces. Der er taget brug af artiklerne ”Fakta: Spirende optimisme blandt mikrobryggerne” og ”Bryggere kan høste voksende ølmarked” til udarbejdelsen af analysen. Modellens fem elementer gennemgås nu:

• Kundernes forhandlingsstyrke

Grundet den stagnerende markedsvækst for øl og det store antal konkurrenter på markedet, må det antages at kundernes forhandlingsstyrke er stor. De primære kunder for de danske bryggerier er de store detailkoncerner, som f.eks. Dansk Supermarked og Coop. Disse kæder har så dominerende en position på det danske marked, at bryggerierne i høj grad bliver underlagt de krav som de store kæder stiller, da bryggerierne ellers vil miste en stor del af deres omsætning.

• Trusler fra leverandører

Det fremkommer i ledelsesberetningen, at virksomhederne i branchen forventer stigende råvarepriser og stigninger i omkostninger til energiforbrug og vandafledning, og at disse stigninger vil påvirke resultatet i det kommende regnskabsår. Det må antages, at når leverandørerne er i stand til at hæve priserne, så må deres forhandlingsstyrke være stor.

• Trusler fra substituerende produkter

Side 2

Side 2 af 18

Truslen fra substituerende produkter indebærer produkter, som kan dække samme behov hos forbrugerne, som specialøl dækker i forvejen. I opgavematerialet nævnes det, at de danske forbrugere stadig i høj grad foretrækker vin til særlige lejligheder frem for øl. At forbrugerne stadig foretrækker andre drikkevarer ved særlige lejligheder, må indebære at truslen fra substituerende produkter er forholdsvis stor.

• Trusler fra potentielle indtrængere

Truslen fra potentielle indtrængere kan deles op i to områder. Truslen fra udenlandske bryggerier antages at være stor på det danske ølmarked, da mange udenlandske bryggerier i de seneste år har trådt ind på det danske marked. De har haft mulighed for dette, da mange danskere ser almindelige udenlandske øl, som værende specialøl.

Truslen fra nye danske indtrængere i branchen er meget lille. Dette skyldes en kombination af konkurrencen og indtrængningsbarriererne. Konkurrencen er som tidligere nævnt hård på det danske marked og herudover kræver det en vis mængde kapital at starte sit eget bryggeri op.

• Intern konkurrencesituation i branchen

I perioden inden finanskrisen var der mange mikrobryggerier i markedet. Efterspørgslen var høj, hvilket gjorde branchen attraktiv for nye virksomheder. Efter finanskrisen skete der en tilpasning af markedet, som medførte,

at der i regnskabsåret 2011/12 var 46 registrerede bryggerier på markedet. I 2011/12 var det kun 26 ud af de

46, der skabte et overskud.

Den interne konkurrencesituationen på markedet for specialøl i Danmark er meget hård. Der er mange konkurrenter og grundet den stigende efterspørgsel på specialøl er antallet af udenlandske konkurrenter steget i de seneste år. Konkurrencesituationen kan også karakteriseres som hård grundet den store priskonkurrence, som dominerer konkurrencesituationen.

Markedsvæksten på det danske ølmarked er generelt faldende, men der er dog en lille vækst at finde i markedet for specialøl i Danmark, jf. ledelsesberetningen.

3. Udarbejd en analyse af rentabiliteten, indtjeningsevnen, soliditeten og likviditeten for Thisted

Bryghus A/S for årene 2009/10 til 2011/12 med udgangspunkt i nøgletallene, artiklerne og

ledelsesberetningen

Nøgletallene, som benyttes i de følgende analyser, kan findes i bilag 1.

Rentabilitetsanalyse

Side 3

Side 3 af 18

Rentabilitet 2011/12 2010/11 2009/10

Afkastningsgrad, %

10,49 -6,00 -2,88

Overskudsgrad, %

6,61 -4,38 -2,58

Aktivernes omsætningshastighed, gange

1,59 | 1,37 | 1,12

Gældsrente, %

1,04 | 2,78 | 3,22

Egenkapitalens forrentning, %

14,48 -10,42 -5,79

Gearing, gange

0,42 | 0,50 | 0,48

Afkastningsgraden viser en positiv udvikling igennem perioden, da den stiger fra -2,88 % til 10,49 %, hvilket svarer til en stigning på 464,35 %. Sammenholdt med markedsrenten på ca. 3-4 % ligger afkastningsgraden på

et tilfredsstillende niveau i regnskabsåret 2011/12.

Overskudsgraden viser ligeledes en positiv udvikling igennem perioden, da den stiger fra -2,58 % til 6,61 %, hvilket svarer til en stigning på 356,11 %. Stigningen i overskudsgraden påvirker afkastningsgraden positivt.

Aktivernes omsætningshastighed er stigende igennem perioden fra 1,12g til 1,59g, hvilket svarer til en stigning på 41,79 %. Stigningen i aktivernes omsætningshastighed påvirker afkastningsgraden positivt.

Gældsrenten er igennem perioden faldet fra 3,22 % til 1,04 %, hvilket svarer til et fald på 67,75 %. Faldet i gældsrenten betyder, at det i løbet af perioden er blevet billigere for Thisted Bryghus at låne penge.

Afkastningsgraden er igennem de to første regnskabsår mindre end gældsrenten, hvilket betyder at Thisted

Bryghus i den periode ikke har tjent penge på at arbejde med gæld. I regnskabsåret 2011/12 overgår

afkastningsgraden gældsrenten og herved har virksomheden en positiv rentemarginal, som betyder at de tjener penge på at arbejde med gæld.

Egenkapitalens forretning viser en positiv udvikling igennem perioden. Egenkapitalens forrentning stiger fra -

5,79 % til 14,48 %, hvilket svarer til en stigning på 350,04 %. Sammenholdt med markedsrenten ligger

egenkapitalens forretning i regnskabsåret 2011/12 på et tilfredsstillende niveau, hvilket ikke var tilfældet i de

to foregående regnskabsår. Den positive udvikling i egenkapitalens forretning skyldes stigningen i afkastningsgraden samt forbedringen af rentemarginalen.

Gearingen er faldet igennem perioden fra 0,48g til 0,42g, hvilket svarer til et fald på 12,21 %. Faldet i gearingen påvirker udviklingen i egenkapitalens forrentning i en negativ retning, dog ikke nok til at opveje for stigningen i afkastningsgraden og forbedringen af rentemarginalen.

Analyse af indtjeningsevnen

Indtjeningsevne

2011/12 2010/11 2009/10

Nettoomsætning

128 116 100

Side 4

Side 4 af 18

Produktionsomkostninger

129 130 100

Distributionsomkostninger

100 105 100

Administrationsomkostninger

98 97 100

Thisted Bryghus’ indtjeningsevne igennem perioden er blevet markant forbedret, hvilket også kan ses på overskudsgraden. Dette skyldes, at virksomheden har opnået en pæn vækst i nettoomsætningen samtidig med at de forskellige omkostningsposter er blevet holdt nede.

Nettoomsætningen stiger med 28 % igennem perioden, hvilket skyldes et mersalg samt en ændring af virksomhedens produktionsmix, der i højere grad er gået over til 50 cl. øl, jf., ledelsesberetningen.

Produktionsomkostningerne stiger med 29 % igennem perioden, hvilket har en negativ påvirkning på overskudsgraden. Stigningen i produktionsomkostningerne skyldes en stigning i råvarepriserne samt prisstigninger på energiforbrug og vandafledning, jf. ledelsesberetningen.

Distributionsomkostningerne ligger på samme niveau i 2011/12, som de gjorde i 2009/10, mens

administrationsomkostninger over hele perioden er faldet med 2 %. Udviklingen i disse to omkostningsposter har overordnet set haft en positiv påvirkning på overskudsgraden, da de er steget mindre end nettoomsætningen.

Analyse af soliditet- og likviditetsgraden

Soliditet og likviditet

2011/12 2010/11 2009/10

Soliditetsgrad, %

73,4 67,3 65,8

Likviditetsgrad, %

185,1 126,7 122,2

Soliditetsgraden forbedres igennem perioden, da den stiger fra 65,8 % til 73,4 %. Dette svarer til en stigning

på 11,45 %. I regnskabsåret 2011/12 indebærer soliditetsgraden, at Thisted Bryghus kan tåle at tabe 73,4 % af

deres aktivers værdi inden deres kreditorer lider tab, hvilket er tilfredsstillende.

Likviditetsgraden er ligeledes stigende igennem perioden. Den stiger fra 122,2 % til 185,1 %, hvilket svarer til en stigning på 51,49 %. Da likviditetsgraden som altid bør ligger højere end 100 %, således at virksomheden er i stand til at kunne betale sine kortfristede gældsforpligtelser, så er likviditetsgraden tilfredsstillende.

4. Vurder Thisted Bryghus A/S’ fremtidsudsigter med udgangspunkt i besvarelsen af spørgsmål 1.1-

1.3

Thisted Bryghus A/S har igennem den treårige periode formået at vende en yderst kritisk økonomisk

situation til en situation hvor alle nøgletallene ligger på et yderst tilfredsstillende niveau. Dette skyldes

Side 5

Side 5 af 18 en væsentlig stigning i omsætning samt implementeringen af forskellige væksttiltag. Herudover har Thisted Bryghus haft et solidt finansielt grundlag igennem hele perioden.

Den hårde konkurrence på det danske marked gør også, at Thisted Bryghus har været nødt til at lægge fokus på nogle specifikke områder, som gør netop deres bryggeri specielt. Dette har Thisted Bryghus gjort i Danmark samtidig med at de har fokuseret på nye geografiske områder, nærmere bestemt Sverige, da efterspørgslen her er stor.

Væksttiltagene og forventningen til en stigende efterspørgsel i blandt andet Sverige og USA gør, at Thisted Bryghus har positive fremtidsudsigter. Disse positive fremtidsudsigter er dog underlagt, at der skal lægges fokus på de forretningsområder, som giver de største afkast.

Side 6

Side 6 af 18

Opgave 2 – Investering, 20 %

1. Redegør for, hvilken investeringsårsag der er tale om

Der er tale om en ekspansionsinvestering, da den nye lastbil og de nye containere er købt med henblik på at øge afsætningen.

2. Opstil investeringsforslagets nettobetalingsstrøm

Nettobetalingsstrømmen er opgjort ud fra de den udbetaling (investeringens værdi) samt de indbetalinger, som virksomheden forventer at modtage over investeringens levetid. Den årlige indtjening er opgjort ud fra stigningen i omsætningen fratrukket de årlige omkostninger til chauffør, brændstof og vedligeholdelse.

Beregningen og opstillingen af nettobetalingsstrømmen kan findes i bilag 2 og giver følgende resultat:

År Investering / scrapværdi kr. Årlig indtjening kr. Nettobetalingsstrøm kr.

0 -1.800.000 -1.800.000

1 | 275.000 | 275.000
2 | 275.000 | 275.000
3 | 275.000 | 275.000
4 | 275.000 | 275.000
5 | 275.000 | 275.000
6 | 275.000 | 275.000
7 | 275.000 | 275.000
8 | 275.000 | 275.000
9 | 275.000 | 275.000

10 230.000 275.000 505.000

3. Vurder, om investeringen er lønsom

For at kunne vurdere hvorvidt investeringen er lønsom vil kapitalværdien af investeringen udregnes på baggrund af ovenstående betalingsstrøm. Kapitalværdien er beregnet med en kalkulationsrente på 9 %.

Diskonteringsfaktoren er baseret på kalkulationsrenten og investeringens forventede levetid, og benyttes til at beregne nutidsværdien af det samlede investeringsforløb. Der findes på denne måde frem til hvad de forskellige indbetalinger har af værdi i år 0. På denne kan det vurderes om indbetalingerne ”omregnet” til år 0 værdien udgør en værdi, der er større end den oprindelige investering i år 0.

Beregningen af kapitalværdien for investeringsalternativet kan findes i bilag 2 og giver følgende resultat:

Side 7

Side 7 af 18

Nettobetalingsstrøm kr. Diskonteringsfaktor Nutidsværdi

-1.800.000 1,0000 - 1.800.000

275.000 | 0,9174 | 252.293,58
275.000 | 0,8417 | 231.462,00
275.000 | 0,7722 | 212.350,46
275.000 | 0,7084 | 194.816,93
275.000 | 0,6499 | 178.731,13
275.000 | 0,5963 | 163.973,51
275.000 | 0,5470 | 150.434,42
275.000 | 0,5019 | 138.013,23
275.000 | 0,4604 | 126.617,64
505.000 | 0,4224 | 213.317,46

Kapitalværdi 62.010,35

Da kapitalværdien er positiv betyder dette, at investeringen er lønsom ved den valgte kalkulationsrente.

Tip: Der findes to måder hvorpå man kan beregne kapitalværdien i Excel. Den første metode er vist ved ovenstående opstilling, hvor der findes frem til nutidsværdien af nettobetalingerne for hvert år og herefter summerer disse til en samlet kapitalværdi. Den anden metode finder kapitalværdien ved at benytte sig af nutidsværdi-formlen i Excel. I denne formel inddrages kalkulationsrenten, nettobetalingsstrømmene og til sidst tillægges den oprindelige investering (HUSK: Skal være ”minus”).

Begge metoder giver samme kapitalværdi, men dette kan være en god måde at tjekke sin beregning efter!

4. Beregn, hvor stor scrapværdien på lastbilen mindst skal være, hvis investeringen skal være lønsom Investeringen er lønsom, så længe investeringens kapitalværdi er positiv.

Gennem brugen af målsøgning i Excel ved at ændre feltet ”Scrapværdi for lastbil” indtil kapitalværdi = 0,

findes der frem til, at scrapværdien for lastbilen maksimalt må udgøre 53.199 kr. Resultatet i målsøgningen vil udgøre 83.199 kr., men af dette beløb skal der fratrækkes 30.000 kr. i scrapværdi til de 20 containere.

Side 8

Side 8 af 18

Opgave 3 – Kapacitetsstyring, 20 %

1. Bestem det antal stk. af modellerne L400 og L600, der skal produceres i den kommende måned for at få det størst mulige dækningsbidrag

For at kunne beregne den optimale produktionssammensætning mellem produkterne L400 og L600 problemløseren i Excel benyttet. Opstillingen og brugen af problemløseren i Excel kan findes i bilag 3 og resultatet af problemløseren kan ses i nedenstående tabel:

Produkter L400 L600 I alt Begrænsninger

DB pr. stk. 240 320

Begrænsninger

Forbrug af plast, kg 16 28 8.000 < 8.000

Produktionstid, min 12 15 4.800 < 4.800

Max afsætning, L400 1 150 < 250

Max afsætning, L600 1 200 < 250

Løsning Dækningsbidrag

Optimal produktionssammensætning 150 200 100.000,00

Ifølge ovenstående løsning er det gældende, at den optimale produktionssammensætning består af 150 stk. af L400 og 200 stk. af L600. Problemløseren er brugt på følgende vis:

Side 9

Side 9 af 18

2. Beregn det samlede dækningsbidrag, som Scanbox A/S kan opnår ved den optimale kombination af

L400 og L600

Det samlede dækningsbidrag er ligeledes beregnet sammen med den optimale produktionssammensætning.

Det samlede dækningsbidrag ved den optimale produktionssammensætning er lig med 100.000 kr., fordelt mellem de to produkter ved følgende:

Antal styk Dækningsbidrag pr. stk. Dækningsbidrag i alt

L400 150 240 36.000

L600 200 320 64.000

100.000

3. Vurder, hvilke fordele Scanbox A/S kan opnå ved at udskifte den nuværende sprøjtestøbemaskine

med en ny, der har en kortere omstillingstid

Det vides fra ovenstående resultater, at virksomheden ikke har kapacitet nok til at producere alle de produkter de forventer at kunne sælge i den kommende periode. Herigennem kan det konkluderes, at der vil være mulighed for at producere flere produkter og stadig kunne afsætte disse, hvis produktionstiden nedsættes ved købet af den nye sprøjtestøbemaskine. På denne måde vil det herigennem også være muligt for virksomheden,

Side 10

Side 10 af 18 at forøge deres samlede dækningsbidrag. En kortere omstillingstid vil også kunne medføre en mere effektiv og fleksibel produktion, som i sidste ende vil kunne føre til en forbedring af den logistiske effektivitet.

Side 11

Side 11 af 18

Opgave 4 – Skovbrug A/S

Emne: Budgettering – 15 %

1. Udarbejd et månedsopdelt resultatbudget for 3. kvartal i 2014

Til opstillingen af det månedsopdelte resultatbudget for 3. kvartal i 2014 er der taget brug af informationerne i bilag 4. Informationerne til de forskellige regnskabsposter er trukket direkte i fra de tilhørende måneder over i resultatbudgettet. Eksempelvis vil de informationer som forekommer under varesalg og vareforbrug i bilag 4 stemme overens med de informationer, som findes i resultatbudgettet. Resultatbudgettet er opstillet i bilag 5 og giver følgende resultat:

Resultatbudget for 3. kvt 2014 i kr. 1.000

Juli August September I alt

Nettoomsætning 2.450 3.450 3.800 9.700

- Vareforbrug 1.700 2.450 2.650 6.800

Bruttofortjeneste 750 1.000 1.150 2.900

- Kontante kapacitetsomkostninger 525 550 540 1.615

Indtjeningsbidrag 225 450 610 1.285

- Afskrivninger på driftsmateriel og inventar 25 25 25 75

- Afskrivninger på biler 30 30 30 90

Resultat af primær drift 170 395 555 1.120

- Finansielle omkostninger 0 0 330 330

Resultat før skat 170 395 225 790

2. Udarbejd et månedsopdelt likviditetsbudget for 3. kvartal i 2014

I forbindelse med udarbejdelsen af et likviditetsbudget ses der nærmere på hvornår likviderne reelt set bevæger sig ind eller ud af virksomheden. Eksempelvis vil likvider fra det kontante varesalg tilgå virksomheden i forbindelse med salget, mens varesalget på kredit skal ”rykkes” tre måneder frem, til der hvor virksomheden modtager betalingen. Likviditetsbudgettet er opstillet i bilag 5 og giver følgende resultat:

Likviditetsbudget for 3. kvt 2014 i kr. 1.000

Juli August September

Indbetalinger:

Varesalg kontant 613 863 950

Varesalg pr. 3 måneder 2.431 2.219 1.922

Indbetalinger i alt: 3.043 3.081 2.872

Udbetalinger:

Varekøb pr. 1 måned 1900 1750 2300

Kontante kapacitetsomkostninger 525 550 540

Side 12

Side 12 af 18

Køb bil 0 150 0

Finansielle omkostninger 0 0 330

Aconto selskabsskat 0 0 850

Udbetalinger i alt: 2.425 2.450 4.020

Samlet likviditetsvirkning 618 631 -1.148

Likvide midler primo 314 932 1.563

Likvide midler ultimo 932 1.563 416

Side 13

studienet.dk
Bilag 1
A | B | C | D
1 Regnskabs- og nøgletal for Thisted Bryghus A/S
2
3 Beløb i kr. | 2011/2012 | 2010/2011 | 2009/2010
4 Uddrag af resultatopgørelse
5 Nettoomsætning | 39109301 | 35527797 | 30508103
6 Produktionsomkostninger | 23509141 | 23664862 | 18213445
7 Bruttoresultat | =+B5-B6 | =+C5-C6 | =+D5-D6
8 Distributionsomkostninger | 9658679 | 10096331 | 9641292
9 Administrationsomkostninger | 3390212 | 3340490 | 3446818
10 Resultat af primær drift | =+B7-B8-B9 | =+C7-C8-C9 | =+D7-D8-D9
11 Finansielle indtægter m.v. | 32979 | 17129 | 5698
12 Finansielle omkostninger | 75824 | 241362 | 284076
13 Resultat før skat | =+B10+B11-B12 | =+C10+C11-C12 | =+D10+D11-D12
14
15 Uddrag af balance
16 Aktiver i alt | 24917676 | 24337098 | 27566812
17 - Forpligtelser (gæld) i alt | 6632955 | 7968864 | 9416459
18 Egenkapital | =+B16-B17 | =+C16-C17 | =+D16-D17
19
20 Omsætningsaktiver | 11948171 | 10097699 | 11503360
21 Kortfristede gældsforpligtelser | 6456414 | 7968864 | 9416459
22
23 Rentabilitet:
24 Afkastningsgrad, % | =+(B10+B11)/((B16+C16)/2)*100 | =+(C10+C11)/((C16+D16)/2)*100 | -2,88
25 Overskudsgrad, % | =(B10+B11)/B5*100 | =(C10+C11)/C5*100 | -2,58
26 Aktivernes omsætningshastighed, gange | =+B5/((B16+C16)/2) | =+C5/((C16+D16)/2) | 1,12
27 Gældsrente, % | =B12*100/((B17+C17)/2) | =C12*100/((C17+D17)/2) | 3,22
28 Egenkapitalens forrentning, % | =+B13/((B18+C18)/2)*100 | =+C13/((C18+D18)/2)*100 | -5,79
29 Gearing, gange | =+((B17+C17)/2)/((B18+C18)/2) | =+((C17+D17)/2)/((C18+D18)/2) | 0,48
30
31 Indtjeningsevne:
32 Nettoomsætning | =+B5/$D5*100 | =+C5/$D5*100 | 100
33 Produktionsomkostninger | =+B6/$D6*100 | =+C6/$D6*100 | 100
34 Distributionsomkostninger | =+B8/$D8*100 | =+C8/$D8*100 | 100
35 Administrationsomkostninger | =+B9/$D9*100 | =+C9/$D9*100 | 100
36
37 Soliditet og likviditet:
38 Soliditetsgrad, % | =B18*100/B16 | =C18*100/C16 | =D18*100/D16
39 Likviditetsgrad, % | =B20*100/B21 | =C20*100/C21 | =D20*100/D21
40 Kilde: Bearbejdet uddrag af Thisted Bryghus A/S' årsrappo[ulæselig i kilden]
Side 13 af 18

Side 14

studienet.dk
Bilag 2
A | B | C | D | E | F
Investering
3 Anskaffelsessum lastbil, kr. | 1400000
4 Anskaffelsessum 20 containere, kr. | 400000
5 Scrapværdi lastbil, kr. | 200000
6 Scrapværdi 20 containere, kr. | 30000
7 Stigning i omsætning, kr. | 1000000
8 Årlig lønomkostning til chauffør, kr. | 550000
9 Årlig omkostning til brændstof og vedligeholdelse, kr. | 175000
10 Levetid, år | 10
11 Kalkulationsrente p.a., % | 0,09
14 År | Investering / scrapværdi kr. | Årlig indtjening kr. | Netto-betalingsstrøm kr. | Diskonteringsfaktor | Nutidsværdi
15 0 | =-(E3+E4) | | =B15+C15 | =POWER(1+$E$11;-A15) | =D15*E15
16 1 | | =$E$7-$E$8-$E$9 | =B16+C16 | =POWER(1+$E$11;-A16) | =D16*E16
17 2 | | =$E$7-$E$8-$E$9 | =B17+C17 | =POWER(1+$E$11;-A17) | =D17*E17
18 3 | | =$E$7-$E$8-$E$9 | =B18+C18 | =POWER(1+$E$11;-A18) | =D18*E18
19 4 | | =$E$7-$E$8-$E$9 | =B19+C19 | =POWER(1+$E$11;-A19) | =D19*E19
20 5 | | =$E$7-$E$8-$E$9 | =B20+C20 | =POWER(1+$E$11;-A20) | =D20*E20
21 6 | | =$E$7-$E$8-$E$9 | =B21+C21 | =POWER(1+$E$11;-A21) | =D21*E21
22 7 | | =$E$7-$E$8-$E$9 | =B22+C22 | =POWER(1+$E$11;-A22) | =D22*E22
23 8 | | =$E$7-$E$8-$E$9 | =B23+C23 | =POWER(1+$E$11;-A23) | =D23*E23
24 9 | | =$E$7-$E$8-$E$9 | =B24+C24 | =POWER(1+$E$11;-A24) | =D24*E24
25 10 | =SUM(E5:E6) | =$E$7-$E$8-$E$9 | =B25+C25 | =POWER(1+$E$11;-A25) | =D25*E25
26 Kapitalværdi | =SUM(F15:F25)
28 Nutidsværdiformel | =NPV(E11;D16:D25)+D15
Side 14 af 18

Side 15

Side 15 af 18

Bilag 3

Side 16

studienet.dk
Bilag 4
A | B | C | D | E | F | G | H
1 Budgettering
2
3 | Til brug for budgetlægning for 3. kvartal 2014 foreligger der fø[ulæselig i kilden]
4 | alle beløb i 1.000 kr.
5
6 1) | Varesalg, vareforbrug og varekøb:
7 | | April | Maj | Juni | Juli | August | September
8 | Varesalg | 3241 | 2958 | 2563 | 2450 | 3450 | 3800
9 | Vareforbrug | 2261 | 2056 | 1798 | 1700 | 2450 | 2650
10 | Varekøb | 2200 | 2100 | 1900 | 1750 | 2300 | 2700
11
12 2) | 75 % af virksomhedens kunder opnår 3 måneders kredit, | | | | 75 | %
13 | mens de sidste 25 % betaler kontant | | | | 25 | %
14 3) | Virksomhedens leverandører yder 1 måneds kredit
15 4) | Kontante kapacitetsomkostninger betales i de måneder
16 | hvor de forbruges.
17 | Juli 2014: | | | | 525 | kr.
18 | August 2014: | | | | 550 | kr.
19 | September 2014: | | | | 540 | kr.
20 5) | Afskrivninger:
21 | Der afskrives hver måned på driftsmateriel og inventar: | | | | 25 | kr.
22 | Der afskrives hver måned på biler: | | | | 30 | kr.
23 6) | Rente på lån og kassekredit betales i september med: | | | | 330 | kr.
24 7) | I august anskaffes en ekstra bil som betales kontant med: | | | | 150 | kr.
25 8) | I september betales der aconto selskabsskat med: | | | | 850 | kr.
26 9) | Likvide midler primo: | | | | 314 | kr.
27
28
29
Side 16 af 18

Side 17

studienet.dk
Bilag 5
A | B | C | D | E
Budgetter
Resultatbudget for 3. kvt 2014 i kr. 1.000
5 | Juli | August | September | I alt
6 Nettoomsætning | ='Bilag 4'!F8 | ='Bilag 4'!G8 | ='Bilag 4'!H8 | =SUM(B6:D6)
7 - Vareforbrug | ='Bilag 4'!F9 | ='Bilag 4'!G9 | ='Bilag 4'!H9 | =SUM(B7:D7)
8 Bruttofortjeneste | =B6-B7 | =C6-C7 | =D6-D7 | =E6-E7
9 - Kontante kapacitetsomkostninger | ='Bilag 4'!F17 | ='Bilag 4'!F18 | ='Bilag 4'!F19 | =SUM(B9:D9)
10 Indtjeningsbidrag | =B8-B9 | =C8-C9 | =D8-D9 | =E8-E9
11 - Afskrivninger på driftsmateriel og inventar | ='Bilag 4'!F21 | ='Bilag 4'!F21 | ='Bilag 4'!F21 | =SUM(B11:D11)
12 - Afskrivninger på biler | ='Bilag 4'!F22 | ='Bilag 4'!F22 | ='Bilag 4'!F22 | =SUM(B12:D12)
13 Resultat af primær drift | =B10-B11-B12 | =C10-C11-C12 | =D10-D11-D12 | =E10-E11-E12
14 - Finansielle omkostninger | 0 | 0 | ='Bilag 4'!F23 | =SUM(B14:D14)
15 Resultat før skat | =B13-B14 | =C13-C14 | =D13-D14 | =E13-E14
Likviditetsbudget for 3. kvt 2014 i kr. 1.000
19 | Juli | August | September
20 Indbetalinger:
21 Varesalg kontant | =B6*0,25 | =C6*0,25 | =D6*0,25
22 Varesalg pr. 3 måneder | =0,75*'Bilag 4'!C8 | =0,75*'Bilag 4'!D8 | =0,75*'Bilag 4'!E8
23 Indbetalinger i alt: | =SUM(B21:B22) | =SUM(C21:C22) | =SUM(D21:D22)
25 Udbetalinger:
26 Varekøb pr. 1 måned | ='Bilag 4'!E10 | ='Bilag 4'!F10 | ='Bilag 4'!G10
27 Kontante kapacitetsomkostninger | =B9 | =C9 | =D9
28 Køb bil | 0 | ='Bilag 4'!F24 | 0
29 Finansielle omkostninger | 0 | 0 | =D14
30 Aconto selskabsskat | 0 | 0 | ='Bilag 4'!F25
31 Udbetalinger i alt: | =SUM(B26:B30) | =SUM(C26:C30) | =SUM(D26:D30)
33 Samlet likviditetsvirkning | =B23-B31 | =C23-C31 | =D23-D31
34 Likvide midler primo | 314 | =B35 | =C35
35 Likvide midler ultimo | =B33+B34 | =C33+C34 | =D33+D34
Side 17 af 18

Side 18

Side 18 af 18