Et eksempel fra STX 2.g

Bevægelse med konstant acceleration - Rapport i fysik

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Fysik B 20 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find formålet. Står det som noget, forsøget kan måle eller teste?

  2. 4 min

    Følg ét tal fra måletabellen til resultatet. Kan du se hvert regnetrin?

  3. 4 min

    Læs fejlkilderne. Siger rapporten, hvor meget hver fejlkilde betyder for resultatet, eller nævner den dem bare?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Står der i din egen rapport, hvor langt dit resultat ligger fra det forventede, og hvorfor?

Skal du selv skrive rapport? Kravene og en skabelon står her: Fysikrapport og journal

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Fysik B, 20 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.

Dokumentets overskrifter

  • FYSIKRAPPORT
  • Bevægelse med konstant acceleration

Uddrag fra materialet

Rapporten afleveres d. 12/10 2005

FYSIKRAPPORT

Bevægelse med konstant acceleration

FYSIKRAPPORT

Bevægelse med konstant acceleration

FORMÅL Formålet med forsøget er at få indblik i sammenhængen mellem sted, hastighed, acceleration og tid ved at foretage et forsøg med moderne udstyr og eftervise nogle givne formler, og ved at finde sammenhæng mellem forsøget med det moderne udstyr og et forsøg vi lavede før sommerferien uden moderne udstyr. Jeg skal desuden eftervise formlen v(t) = a ∙ t + v TEORI Når noget kører på et skråplan vil det have en konstant acceleration, der svarer til accelerationen under frit fald.

Når jeg har en bevægelse med en konstant acceleration, a gælder bevægelsesligningerne: s(t) = ∙ a ∙ t + v ∙ t + s og v(t) = a · t + v Hvor s er den tilbagelagte strækning, s er begyndelsespositionen, a er accelerationen, t er tiden, v er hastigheden og v er begyndelseshastigheden. Der er en sammenhæng imellem de to funktioner: hastighedsfunktionen er en afledning af stedfunktionen: = v(t) Hvis man fortsætter kan man se at en afledning af hastighedsfunktionen bliver lig med acceleration: v’(t) = a = s’’(t) Rapporten afleveres d. 12/10 2005 Af alt dette kan jeg se, at hældningskoefficienten til en (t,s)-graf vil være hastigheden og at hældningskoefficienten til en (v,t)-graf vil være accelerationen. Hastighedsfunktionen så således ud: v(t) = a · t + v , hvilket beskriver en ret linie, hvis altså a er en konstant, jeg kan altså forvente at min (t,v)-graf er ret de steder hvor accelerationen er konstant.

Vores vogn er påvirket af forskellige kræfter. Tyngdekraften trækker vognen nedad. Vi påvirker vognen når vi skubber til den. Selvom det er en minimalfriktionsvogn vil der alligevel være en vis gnidningsmodstand, eller en friktionskraft. Der vil også være lidt luftmodstand. Disse to kræfter vil jeg under ét kalde modstandskræfter. Den resulterende kraft kan ses af den retning som vognen accelererer i, hvilket er skråt nedad mod skråplanets start. Vi kan kalde de kræfter der har modsat retning af kørselsretningen for modstandskræfter. Det betyder at modstandskræften er ensrettet med den resulterende kraft når vognen kører op ad skråplanet, og at modstandskræften er modsatrettet den resulterende kraft når vognen kører ned. Man kan altså forvente at den numeriske værdi af accelerationen er lidt større når vognen kører opad. Den resulterende kraft er hovedsagelig et resultat af tyngdekraften og normalkraften, specielt i dette tilfælde hvor gnidningsmodstanden er så lille.

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.