SRO om brombær solcellen og spektroskopi

Side 1

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 1 af 19

Indhold

Abstract ......................................................................................................................................................... 2 Indledning .................................................................................................................................................. 2 Solceller ......................................................................................................................................................... 2 Solcelletyper .............................................................................................................................................. 2 Solcellens struktur ..................................................................................................................................... 3 Solcellens virkemåde ................................................................................................................................. 4 Grätzel-celler ................................................................................................................................................. 4 Beskriv kort teorien omkring farver og lys. ................................................................................................... 5 Det elektromagnetiske spektrum .............................................................................................................. 5 Udførelsen af øvelserne ............................................................................................................................ 5 Hjemmelavede solcellerne ........................................................................................................................ 5

(U,I)-karakteristik forsolcellen ................................................................................................................... 7 Farvestoffets absorptionskurve ................................................................................................................. 7 Databehandlingen og øvelsesresultaterne .................................................................................................... 8 Konklusion ............................................................................................................................................... 11 Litteraturliste ........................................................................................................................................... 11 Bilag ......................................................................................................................................................... 12

Side 2

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 2 af 19

Abstract

Denne opgave gik ud på at lave solceller og bruge brombærsaft som en halvleder, og ud fra disse producere strøm, men det mislykkedes, selvom vi lavede 7 glasplader med TiO

2

. Opgaven gik også ud på at redegør for solceller, hvor vi jeg har forklaret hvordan en traditionel solcelle virker, og fortalt kort om Grätzelcelle.

Derudover lavede vi også et forsøg med at måle spændingen og strømstyrken alt efter hvad modstanden var, men dette forsøg mislykkedes da vores solcelle ikke kunne producere så meget strøm og spænding. Så skulle vi herefter se på spektret for brombærsaft og klorofyl, hvor vi kunne se hvor mange procent opløsningerne optog alt efter størrelsen af bølge længderne. Her fandt vi ud af bl.a. ud af at brombærsaft absorberer bedst ved bølgelængden 580,728 nm, hvor der blev absorberet ca. 89 %, men klorofyl var endnu bedre til at absorbere, da den kunne absorbere 91 % ved 625,236 nm.

Indledning

I dag producerer vi energi ved afbrænding af fossile brændstoffer, som medfører global opvarmning, og da fossile brændstoffer ikke er en vedvarende resurse, bliver vi nød til at finde et alternativ. Det er her solceller kommer ind i billedet, det er gratis, og det er vedvarende.

Min opgaveformulering:

- Redegør generelt for solceller, herunder Grätzel-cellens virkemåde.

- Beskriv kort teorien omkring farver og lys.

- Giv et kort resume af udførelsen af øvelserne.

- Præsenter databehandlingen og øvelsesresultaterne.

Solceller

Solceller er et alternativ til fossile brandstoffer, da de kan omdanne Solens lys, som er strålingsenergi til elektricitet som er elektrisk energi. Cellerne virker så længe det er lyst, men udbyttet bliver selvfølgelig mindre, når det er skyet.

Solcelletyper

Der findes forskellige typer solceller, og man kan dele dem ind i fire kategorier:

- Krystallinske celler:

De kaldes også fotoelektriske celler. De er lavet af silicium med enten monokrystallinsk form eller polykrystallinsk. Krystallinske er dyre at fremstille, men de har en høj effektivitet.

- Tyndfilmsceller:

De er lavet af silicium, i form af en sandwich af meget tynde film på substrat. Disse solceller er billige at fremstille, men har også en lavere effektivitet og kortere holdbarhed i forhold til de krystallinske celler.

Side 3

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 3 af 19

- Polymere celler:

De er bygget på ledende polymerer, og de er billige at fremstille.

- Fotoelektrokemiske celler:

De er også kaldet PEC (Photo Electrochemical Cell), som består af to elektroder, med en elektrolyt i mellem. Den ene elektrode i cellen er bundet til et farvestof, det kunne være TiO som er farvestof i

2 hvid maling, men ved at benytte forskellige farvestoffer, skaber man forskellige elektriske egenskaber. Derfor kan man skabe sin solcelle så de passer i form og farver, efter hvordan man skal bruge dem til.

De traditionelle solceller blev først udviklet i rum-industrien, hvor det ville være for tungt for en satellit at have et batteri, så i stedet fik de store paneler af solceller, og vi kender også solcellerne fra lommeregner med solcellepaneler, som ikke behøver batteri. Disse typer celler er lavet af grundstoffet silicium, som er det samme grundstof man laver mikrochips i computerindustrien. Solceller der er lavet af silicium er gode til at udnytte solens energi, da den kan omdanne 15-20 % af solens energi til elektrisk energi.

Solcellens struktur

Vi skal se på hvordan en krystallinsk celle fungerer. De er opbygget af halvleder materialer silicium, derfor ser vi på et siliciumatom, som har atomnr. 14 og står i 4. hovedgruppe dvs. den har 4 elektroner på den yderste skal. Når disse 4 elektroner indgår i en elektronparbinding med en elektron fra et andet silicium, dannes der en perfekt siliciumkrystal. Elektronerne er fastlåst i denne krystallinsk struktur, og kan ikke bevæge sig frit omkring, derfor er silicium en dårlig leder. Så man ændre forholdet ved forurening af disse krystaller med bor, som har atomnr. 5, og står 3. hovedgruppe, og phosphor, som har atomnr. 16 og står i

5. hovedgruppe. Der sker en diffusionsproces, hvor den ene side af krystallen bliver enkelte siliciumatomer erstattet med bor, og ligeledes på den anden side bliver enkelte siliciumatomer også erstattet af phosphor.

Dette medfører at der kun er 3 elektroner i den yderste skal, så der mangler elektroner til bindingerne. Det er derfor ledige pladser for elektroner og huller i krystallen, som man kalder p-type silicium fordi den er positiv ladet.

Ved at dope siliciumkrystallen med phosphor, fremkommer der 5 elektroner i den yderste skal, så der bliver elektroner i overskud, når bindingerne etableres som kan bevæge sig frit omkring. Denne krystal kaldes derfor n-type silicium, da den er negativt ladet, men krystallen er stadig elektrisk neutral, fordi de ekstra elektroner i n-typen modsvares af de ekstra protoner i phosphor. Tilsvarende modsvares de manglende elektroner (huller) af de manglende protoner i bor.

P- og n-typen har en fælles grænseflade, som hedder pn-overgang.

N-siden bliver svagt positivt ladet imens p-siden bliver svagt negativt ladet, når p-type silicium støder sammen med n-type silicium, vil nogle frie elektroner fra n-typen hoppe over i ”hullerne” i p-typen. Dette skaber et elektrisk felt, som bliver så stort, at elektronerne ikke kan hoppe fra n til p, så siderne er blevet

Side 4

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 4 af 19 separeret, medens dannes der også permanent elektrisk felt ligesom en diode (ensretter), alt efter som den kun tillader elektroner at bevæge sig fra p til n, men ikke omvendt. Man kan betragte pn-overgangen som en bakke, for elektronerne kun trille ned ad bakke til n-siden, men ikke op ad bakken til p-siden.

Her er et billede af elektroner som bevæger sig i pn-overgangen. Når de fri elektroner fra n-laget bevæger sig over i p-laget, bliver n-siden svagt positivt ladet og p-siden bliver svagt negativ ladet, derfor opstår der et elektrisk felt, som

                                                                                      1
forhindrer frie elektroner springer fra n til p. Bemærk også pilen, som viser retningen for det elektriske felt.

Solcellens virkemåde

Solcellen indgår i et elektrisk kredsløb og derfor er p- og n-laget monteret med en elektrode hver. P-laget absorber lysenergien og dens elektroden kaldes den fotoaktive elektrode og er transparent for lys.

Elektroden på n-laget kaldes den fotopassive elektrode.

Når lys rammer solcellen med fotoner, som er små energipaker, vil der i p-laget blive slået en elektron løs og dannet et ”hul”, og elektronen vil bevæge sig frit rundt i p-laget, men når den kommer tilstrækkelig tæt nok på pn-overgangen, vil den frie elektron blive suget ind til n-laget vha. det elektriske felt, hvor den derefter løber tilbage til p-laget i det ydre kredsløb, og dette skaber en strøm i solcellen.

På billedet er der illustreret hvordan solcellen absorbere fotoner, som medfører at der bliver slået en elektron løs, som bliver suget over et den modsatte side pga. det elektromagnetiske felt. Bemærk at pilene fra elektronerne viser, at

                                          2
elektronerne og hullerne løber i modsatte retninger.

Grätzel-celler

Et alternativt til de krystallinske solceller er de fotoelektrokemiske solceller som også kalde PEC for Photo Electrochemical Cell. De blev udviklet af Kemikeren Michael Grätzel, som eksperimenterer med en sandwich af to glasplader med celler, den ene af glaspladerne var påført sig TiO

2

, hvor der var absorberet et farvestof, så fandt han ud af han også kunne anvende andre slags farvestoffer fra forskellige bær. Denne type solcelle er baseret på nanoteknologi. Fordelen ved disse celler er, at de kan udnytte solens energi meget bedre end almindelige celler, de er billige og nemme at fremstille.

TiO er er en halvleder, men den producerer ikke strøm når den bliver belyst, for laget med TiO2 er næsten

2 2 gennemsigtigt og derfor kan ikke absorberer lys. Derfor må den have et andet farvestof fra f.eks. brombær, processen af tilsætningen af farvemolekyler på TiO

2 kaldes sensibilation, ved sensibilation sker der en

1

http://www.matnatverdensklasse.dk/uv-mat/nano/solcelle1.pdf

2

http://www.matnatverdensklasse.dk/uv-mat/nano/solcelle1.pdf

Side 5

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 5 af 19 elektronoverførelser mellem TiO og brombærsaft. De aktive stoffer i brombærsaften er cyanidin 3-glucosid

2 og cyanidin 3-rutinosid, som hører til vanopløselige farvepigmenter kaldet anthocyaniner.

Farvemolekylerne i brombærsaften fungerer som antenner, der absorberer lyset.

Beskriv kort teorien omkring farver og lys.

Det elektromagnetiske spektrum

Når vi ser solens lys, ser vi den kun som noget hvidt lys, det samme gælder almindelig lys fra en elektrisk pære, men det er i virkeligheden en blanding af forskellige farver, og vi kan være heldige at se farverne når de går igennem et glasprisme såsom regndråber, hvor der bliver skabt en masse farver netop fordi lyset brydes i regnbuens farver. Dette spektrum fortæller os, at lys indeholder alle mulige bølgelængder. De lys, strålinger og farver som er synlig for os, er kun en lille del af det elektromagnetiske spektrum, som viser os de forskellige elektromagnetiske strålinger, der kan beskrives i termer frekvens og bølgelængder.

                                                                          3
Her er et billede af det elektromagnetiske spektrum, hvor der er illustreret bølgelængderne

Jo kortere bølgelængde strålingerne har, des mere brydes lyset, og som det kan se på billedet har violet den korteste bølgelængde, hvorimod rød har den længste bølgelængde. Så lysets farve afhænger af bølgelængden. Lyset farver hænger også sammen med elektronernes spring mellem elektronbanerne i atomerne. Når et atom får tilført energi vil elektronerne hoppe over til en af de andre elektronbaner og dermed optage energi, men atomet er ikke stabilt når den får tilført energi. Den vil prøve at afgive energien ved at hoppe tilbage, dette medfører udsendelse af elektromagnetiske stråling, som svarer til springets størrelse. Jo større spring, desto større energi og dermed lavere bølgelængde. Hvert spring får atomet til at udsende en bestemt farve. Da en masse atomer ofte får tilført energi, vil der forekomme alle mulige spring mellem elektronbanerne, hvilket får hvert atom til at udsende en bestemte rækker farver.

Udførelsen af øvelserne

Hjemmelavede solcellerne

Vores første forsøg gik ud af lave en hjemmelavet solcelle som kan omdanne fotoner fra hvidt lys til elektricitet. Dagen inden vi startede forsøget, lavede vi brombærsaften. Brombærrene knuste vi med en morter, og filtrede det gennem en tragt og filterpapir, for at adskille saften fra kødet. På samme måde lavede vi korofyl af persilleblade, som skulle være i en mørk beholder med aluminium over (se figur 1). Da

3

http://www.kb.dk/udstillinger/astroweb/images/spektrum.jpg

Side 6

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 6 af 19 vi fremstillede solcellen, lavede vi en TiO

2 2

-suspension i form af TiO pulver i en morte, hvor vi gradvist tilsatte eddikesyreopløsning, til den har den rigtige konsistens (se figur 2). Så tog vi 7 rene glasplader og brugte et multimeter til at finde ud af hvilken side af glaspladerne, som var elektrisk ledende, da det er den ledende side vi skal på påføre TiO

2

-suspensionen. Glaspladerne lå på et stykke papir med den ledende side opad. Så satte vi tape på to modstående side og derefter påførte en lille smule titan(IV)dioxid suspensionen på glaspladerne. Vi gled op og ned med enden af en spatel, for at fordele titan-dioxiden jævnt på glaspladens ledende flade (se figur 3).

Opvarmning

Herefter fjernede vi forsigtigt tapen, og varmede glaspladerne over en bunsenbrænder, for at fastgøre TiO

2

(se figur 4). Vi varmede glaspladerne indtil de antog en gullig farve. Imellem tiden tog vi temperaturen med en termoelementføler, da den højest måtte være 550˚C, hvis temperaturen bliver højere medvirker det ændring i TiO -strukturen og solcellens effekt mindskes. Ved opvarmningen knækkede 4 ud af 7 glasplader,

2 da de blev berørt. Efter opvarmningen slukkede vi bunsenbrænderen og lod glaspladerne ligge asbestnet og køle af.

Farvning af glaspladerne med TiO

2

De afkølede plader lagde vi, med den ledende side med TiO

2

, ned i en petriskål med brombærsaft, og lod dem ligge og farves af brombærsaften indtil de havde fået en mørklilla farve (se figur 5). Så tog vi dem op og lod dem tørre på linsepapir, og lod linsepapiret sugede noget af saften af glaspladerne (se figur 6).

Carbon-elektroden

Medens glaspladerne lå og farves, rengjorde vi 3 andre glasplader og fandt igen ud af hvilken af siderne som var elektrisk ledende, som vi påførte et jævn lag af carbon ved at tegne med en blød tegneblyant.

Dette gjordes for, at carbon kan virke som en katalysator for reduktionen af triiodid til iodid (se figur 7).

Den endelige solcelle

Da TiO

2 2

-pladerne var tørre, lagde vi siden med det farvede TiO og siden med carbon sammen forskudt, så der er plads til at lægge krokodillenæb på hver glasplade. På den lange side af solcellen blev de holdt sammen af clips. Derefter tilsatte vi et par dråber af elektrolytten iod-triioid på den ene side af pladerne.

Side 7

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 7 af 19

Clipsene skiftede vi med at løsne, så iod-triiod trænger ind imellem pladerne, så hele området med TiO er

2 berørt med iod-triioden. Så satte vi Krokodillenæbene på, som også holdte på en kobbertråd, så vi kunne skabe en bedre forbindelse mellem glaspladerne og krokodillenæbet (se figur 8).

Så afprøvede vi vores 3 solcelle-plader ved at forbinde pladerne med en multimeter og måle spændingen ved jævnstrøm, når solcellen bliver belyst med hvidt lys.

(U,I)-karakteristik forsolcellen

Derefter skulle vi lave et (U,I)-karakteristik forsolcellen. Her brugte vi to multimeter – et som skulle måle spændingen og en anden som skulle måle strømstyrken. Vi skulle også bruge en variabel modstand, hvorpå man kan ændre modstanden.

Opstillingen af øvelsen

Det ene multimeter blev sat i parallelforbindelse med vores solcelle og variabel modstand og multimetret som måler strømstyrken blev sat i serieforbindelse med solcellen (se figur 9). Vi varierer modstanden, of afbilder strømstyrken som funktion af spændingsforskellen I(U).

Dette forsøg mislykkedes desværre, da solcellen ikke kunne producere strøm nok. Dette kunne skyldes at vi har tilsat for lidt TiO

2

-suspensasion på pladerne, eller at vi har opvarmet den over 550˚C, så den ikke har nogen stor effektivitet.

Farvestoffets absorptionskurve

Så skulle vi undersøge absorptionsspektret for brombærsaft og klorofyl. Dette gjorde vi vha. et spektrofotometer, kaldes DIVA spektrofotometer, som var forbundet et en computer og brugte DIVA software, som viste os hvor mange procent brombærsaften havde absorberet af lyskilden.

Side 8

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 8 af 19

Dette forsøg gik ud på at vi havde en væske som vi satte ind i i spektrofotometeret. Så DIVE øjet igennem væsken hvorpå der også var en lyskilde som lyste ind i DIVA øjet, og målte hvor meget væsken absorberer af bølgelængderne fra lyskilden.

Vi startede blot med at måle baggrunden uden lys og vi fik en graf for fotoners energi som funktion af bølgelængden (se figur 10 i bilaget). Baggrunden blev målt så programmet kunne trække værdien fra, når der ikke er lys. Dernæst målte vi reference (celle med vand) (se figur 11).

Så målte vi brombærsaften, men fortyndede den først, for ellers ville brombærsaften bare have absorberet det hele (se figur 12) og derefter målte vi også transmission, dvs. hvor mange % fotoner fra lyskilden den har ladet passeret sig (se figur 13).

Til sidst målte vi absorption (figur 14) og transmission (figur 15) af klorofyl som ikke var fortyndet, hvorefter vi målte absorption med en fortyndet opløsning af klorofyl (se figur 16) og transmission (se figur 17).

Databehandlingen og øvelsesresultaterne

Vi har lavet en del grafer men de spændende at se på er graferne for absorptionen af brombærsaften.

Side 9

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 9 af 19

Her kan vi så se, at ca. bølgelænge 530 nm absorberer brombærsaften 85 % af fonernes fra lyskilden. Så ud fra denne graf kan man se at brombærsaft absorbere mest ved bølgelængderne 500 nm – 600 nm.

Absorptionen passer med transmissions grafen (figur 13).

Fra DIVA software fra computer kunne vi få en tabel over grafen (se figur 18).

wave/nm A/% Basis Ref.

Wave/nm angiver bølgelængden, A/% angiver absorptionen af fotoner af lyskilden, basis angiver baggrunds

bølgelængden.

Vi kan se at der er absorberet ca. 89 % ved bølgelænge på 580,728 nm, dette viser os bølgelængden var højest ved 500-600 nm som tidligt nævnt.

Så har vi også målt absorptionen af klorofyl ( figur 14).

Side 10

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 10 af 19

Denne opløsning af klorofyl er ikke fortyndet, og vi kan også se, at der bliver absorberet rigtig meget fra bølgelængden mellem 500-800 nm, men der hvor den er højest er ved bølgelængden 625,236 nm, hvor den har absorbere 91 %.

Derud over har vi også målt fra en fortyndet opløsning af klorofyl (se figur 16), og det ses meget tydeligt at den absorberer mindre, men der er ikke en stor forskel med hensyn til de bølgelænger, hvor den absorberer mest, det er mellem 500-700 nm.

Side 11

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 11 af 19

Konklusion

- Solceller er et alternativt for fossile, og de omdanner strålings energi til elektrisk energi.

- Lysets farve afhænger af bølgelængden.

- Vores forsøg med at lave en (U,I)-karakteristik over en solcelle mislykkedes, da solcellen ikke kunne producere energi, men forsøget med

- Ud fra vores forsøg med spectrofotometret, kan vi konkludere, at jo mere farve vi har jo mere kan den absorbere, for da vi fortyndede korofyl absorberede den mindre.

Litteraturliste

Hjemmesider:

http://www.matnatverdensklasse.dk/uv-mat/nano/solcelle1.pdf

(d.4/3-2010 kl. 20:30)

http://www.teknologisk.dk/_root/media/28380_VE%204%20%28Ivan%20Solceller%29.pdf

(d. 4/3-2010 kl. 21:30)

bøger:

- Anne-Louise Stranne Petersen og Flemming Besenbacher: ”Nanoteknologi – 12 historier om den nyeste danske nonoforskning”, udgivet i 2006 afAarhus Universitetsforlag

- Ian Gramham: ”Energi altid? Sol-energi”, udgivet i 1998 af Flachs

- Ole Trinhammer: ”Evig energi? Solceller”, udgivet 2006 af Fysikforlaget

Side 12

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 12 af 19

Bilag

Figur 1

Fremstilling af brombærsaft og persillesaft (klorofyl)

Figur 2

Fremstilling af TiO -suspensionen

2

Figur 3

Da vi påførte TiO -suspensionen på den ledende side af glaspladerne.

2

Side 13

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 13 af 19

Figur 4

Da vi varmede vores solceller

Figur 5

Da vi farvede solcellerne med brombærsaft

Figur 6

Da vi tørrede saften af solcellen

Side 14

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 14 af 19

Figur 7

Da vi tilsatte elektrolytten mellem cellerne

Figur 8

Lys på solcellen figur 9

Opstillingen af forsøget med (U,I)-karakteristik

Side 15

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 15 af 19

Figur 10

Baggrunden (dvs. uden lys)

Figur 11

Reference (celle med vand)

Side 16

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 16 af 19

Figur 12

Absorption i % for fortyndet brombærsaft.

Figur 13

Transmission i % for fortyndet brombærsaft

Side 17

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 17 af 19

Figur 14

Absorption i % klorofyl som ikke er fortyndet.

Figur 15

Transmission i % for klorofyl som ikke er fortyndet.

Side 18

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 18 af 19

Figur 16

Absorption i % for fortyndet klorofyl.

Figur 17

Transmission i % for fortyndet klorofyl.

Side 19

2.g Studieretningsopgaven [navn fjernet] 2.f Rødovre Gymnasium

Side 19 af 19

Figur 18

Tabel over absorptionen

wave/nm A/% Basis Ref.

420,499 | 9,73128 | 394 | 435

423,466 14,454 391 448

426,434 | 13,2612 | 433 | 458
429,401 | 21,5259 | 405 | 504
432,368 | 31,0832 | 401 | 559

435,335 42,525 397 632

438,302 | 44,2442 | 403 | 647

441,27 41,4946 401 686

444,237 | 51,7299 | 410 | 753
447,204 | 56,3609 | 406 | 832
450,171 | 58,1641 | 439 | 853
453,138 | 63,9401 | 402 | 952

456,106 | 66,1975 | 398 | 1010

459,073 | 67,844 | 427 | 1092

462,04 68,763 425 1119

465,007 | 67,8027 | 421 | 1194
467,974 | 72,7357 | 415 | 1256
470,942 | 73,2491 | 420 | 1335
473,909 | 74,8464 | 425 | 1374
476,876 | 76,6908 | 418 | 1473

479,843 | 76,903 | 425 | 1538

482,81 | 79,0777 | 457 | 1598

485,778 | 80,3632 | 412 | 1687
512,482 | 83,5373 | 421 | 2201

515,45 | 84,8221 | 442 | 2245

518,417 | 85,9822 | 395 | 2306

521,384 | 85,371 | 408 | 2351

524,351 | 85,8562 | 410 | 2405
554,023 | 88,3317 | 393 | 2996

556,99 | 88,5416 | 426 | 3033

559,958 | 88,5597 | 411 | 3118

562,925 | 88,688 | 419 | 3176

565,892 | 89,1251 | 406 | 3211
568,859 | 88,0143 | 391 | 3272
571,826 | 88,4332 | 439 | 3284
574,794 | 88,3419 | 410 | 3363
577,761 | 87,8759 | 409 | 3402
580,728 | 87,9929 | 399 | 3427
583,695 | 87,1287 | 396 | 3453

586,662 | 86,163 | 405 | 3510

589,63 | 85,3512 | 409 | 3522

592,597 | 83,688 | 404 | 3547

595,564 | 83,8755 | 429 | 3588
598,531 | 83,0181 | 399 | 3600