Et eksempel fra HHX 2. år

Case 11 om Joe & The Juice | Afsætning 1

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Afsætning A 6 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find casens spørgsmål. Hvordan deler opgaven arbejdet op?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor opgaven bruger casematerialet direkte, fx et tal eller et citat. Står kilden der?

  3. 4 min

    Læs anbefalingen. Er den konkret nok til, at virksomheden kunne bruge den i morgen?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er det konkrete råd, din egen case ender med, og hvad koster det virksomheden?

Skal du selv løse en case? Metoden står her: Erhvervscase: metoder og opgaver

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, Afsætning A, 6 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder afsætning giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til afsætning.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Joe & The Juice

Case 11

Indholdsfortegnelse

Joe & The Juice 1

Analyse af eksterne forhold 1

Segmentering af Joe & The Juices marked og diskussion af målgruppe 3

SMOK-modellen 4

Joe & The Juice’ marketingmix 5

Side 2

1

Joe & The Juice

Joe & The Juice er en virksomhed stiftet af danskeren Kasper Basse i 2002. Idégrundlaget var at udnytte to af tidens største trends: sundhedsbølgen og oplevelsesøkonomi. De sælger friskpresset juice, smoothies, kaffe og sandwiches i mange varianter. Et af deres vigtigste principper er at benytte friske råvarer til deres produkter. Indtil videre findes deres butikker i Danmark, England, Island, Norge, Sverige og Tyskland. Det har dog været sværere for dem at trænge ind på det britiske og tyske marked, grunden til det kan være at markedet og udvalget er meget større der, end det fx er her i de skandinaviske lande. Det har derfor også været nemt for dem at trænge ind på det norske og svenske marked.

Analyse af eksterne forhold

Joe & The Juice’ kunder er vigtige, da det er dem, som holder kæden i gang. Det er derfor vigtigt at følge op på nye trends og tendenser, som kan fange konsumentens opmærksomhed.

Det gælder om at holde på de nuværende kunder, men samtidig skaffe nye kunder på markedet. Dette opnås ved god service og god omtale.

Konkurrenterne er vigtige at holde trit med. De vil til hver en tid prøve at stjæle kunderne hos Joe & The Juice ved hjælp af bedre service, bedre produkter eller hyggeligere omgivelser. Det er derfor vigtigt for dem altid at være et skridt foran konkurrenterne, hvilket til tider kan være meget svært. Men Joe & The Juice forsøger også at skille sig ud fra konkurrenterne ved at have fokus på friskhed, gode råvarer, service og en såkaldt dynamisk atmosfære, hvilket gør at medarbejderne udstråler energi og overskud med et stænk af entertainment. Medarbejderne ved Joe & The Juice bliver også oplært grundigt på virksomhedens Juice Academy, inden de slippes løs som juicere. Alt i juicebranchen bliver lavet fra bunden af friske frugter og andre råvarer, hvilket allerede der, gør at Joe & The Juice er et skridt foran deres konkurrenter på markedet.

I Danmark er størstedelen af befolkningen mellem 35-59 år^{1}. Dette er ikke Joe & The Juice’

primære målgruppe, selvom denne del af befolkningen sommetider også handler hos Joe & The Juice. Dog er deres primære målgruppe unge i alderen 15-30 år, som også udgør en stor del af befolkningen. Det er dem de gerne vil rette deres markedsføring imod.

Økonomiske kriser vil i den grad påvirke omsætningen hos Joe & The Juice, da deres produkter er eksklusive og dermed dyrere end mange andre fastfood kæder. Dog har vi lige nu en god økonomi i Danmark, og folk har mere tillid til samfundsøkonomien, end de havde

1

https://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_demografi

Side 3

2 de seneste år. Derfor tør de også godt at bruge lidt flere penge på luksus mad som fx Joe & The Juice.

Vi er i Danmark blevet meget bevidste om sundhed og motion gennem de seneste år. Vi er også blevet mere fokuserede på økologi og friske råvarer, og de fleste vil gerne spendere lidt flere penge for at få noget frisklavet mad i stedet for at gå på McDonald’s og købe masseproduceret fastfood. Vi kan også rigtig godt lide en god shoppetur, hvor vi enten tager søsteren, kæresten, veninden eller moderen med. Her vil mange efter et par timers shopping sætte sig på en café eller restaurant og få noget lækkert mad og drikke. Vi elsker også at mødes med en veninde på en café og få en kop kaffe. Oven i det går vi danskere også meget op i at vi godt kunne tænke os noget sundt og vitaminfyldigt, som giver os en mæthedsfølelse og god samvittighed bagefter. Alle disse forhold er med til at gøre Danmarks befolkning til den perfekte målgruppe for Joe & The Juice, da de lever op til alle de forventninger danskeren har til et hyggeligt og sundt café besøg.

Joe & The Juice bliver som sådan ikke påvirket af de teknologiske forhold, da de primært benytter sig af blendere og paninitoastere. Medmindre der bliver opfundet smartere metoder til at lave smoothies og toast på, vil Joe & The Juice ikke lade sig mærke af den teknologiske udvikling. Til gengæld bliver dankortautomater hurtigere og hurtigere, hvilket selvfølgelig påvirker Joe & The Juice, da deres ekspedienter ikke skal vente så længe på at kundens bestilling går igennem, dette er en positiv udvikling for Joe & The Juice.

Joe & The Juice har allerede været i mediernes søgelys før, fordi fødevaremyndighederne mente at navnene på deres produkter snød kunden. De er også blevet kritiseret for at lade unge arbejde gratis i en uge for at blive oplært som juicere og blive en del af medarbejderstaben. Ud fra det har de især mødt dårlig omtale og kritik fra fagforeningerne.

Dårlig omtale påvirker Joe & The Juice rigtig meget, da kritiserende artikler og anmeldelser hurtigt bliver delt på nettet og dermed kommer rundt til rigtig mange mennesker på meget kort tid. Dog har Joe & The Juice også fået positiv omtale, især grundlægger og iværksætteren Kasper Basse anses for at være en succesrig erhvervsmand. Han er bl.a. også blevet kåret som vinder af Væxt-Factor 2012. Dette giver god omtale for Joe & The Juice, hvilket kun er positivt.

Side 4

3

Segmentering af Joe & The Juices marked og diskussion af målgruppe

Til at segmentere markedet vil jeg benytte en sociodemografisk segmenteringsvariabel.

Variable | Segmenter

Alder 11-17, 18-22, 23-26, 26-30, 31-39, 40+

Køn | Mand, kvinde
Bopælsområde | Storby, provinsby
Uddannelse | Folkeskole, gymnasium, videregående
Arbejde | Advokat, læge, lærer, fitnessinstruktør

Livsfase Ung, single, nygift uden børn, par

Joe & The Juice’ kunder er adfærdsorienterede og meget loyale. Når først de har fået smag for de friske smoothies hos Joe & The Juice, vil de fremover primært købe hos dem. De får en bestemt præference for Joe & The Juice’ produkter. Det er selvfølgelig en kæmpe fordel for Joe

& The Juice, at deres koncept er lidt anderledes end mange andre caféer og restauranter. Det er ikke mange steder, hvor man kan købe friskpresset juice, frisksmurte sandwiches eller smoothies, der er lavet af naturlige ingredienser. Dette gør det nemmere for kunderne at få præferencer for lige netop Joe & The Juice’ produkter. Dog sælger de også kaffe, som rigtig mange andre caféer, butikker og stande gør. Men det viser en bestemt eksklusivitet at komme gående med en kop fra Joe & The Juice, i forhold til en kop fra eksempelvis McDonald’s, fordi de har fået skabt et brand, der går igennem.

De fleste af kunderne hos Joe & The Juice er primært medium eller light users. Ikke mange mennesker har råd til at købe en juice til 50 kr. hver eneste dag. Dog vil de hardcore kaffedrikkere være medium til heavy users, da de har brug for deres daglige kaffefix.

De segmenter som Joe & The Juice henvender sig til er primært karriererytteren, modekvinden og modefyren. Disse segmenter omhandler mænd og kvinder i alderen 11-39 år. Her fokuseres der meget på udstråling og førstehåndsindtryk. Disse personer går op i, hvad andre folk tænker om dem, og hvor de bliver set. Det er også vigtigt at vise offentligheden at man spiser sundt og har råd til en sandwich som koster 52 kr. Når man køber mad og drikke hos Joe & The Juice, får man en kop med deres logo på, som de fleste hurtigt genkender. Mange ved også at Joe & The Juice er en topmoderne café, og derfor udstråler man også, at man er med på moden og har råd til at købe lidt dyrere fastfood, når man vandrer rundt med noget hvor deres logo er på. Hvorimod tager man på McDonald’s udstråler man ikke eksklusivitet. Det er også vigtigt for konsumenterne i disse segmenter, at udstråle at de spiser sundt, og går op i det. Deres personale henvender sig specielt til unge piger, da det primært er unge fyre med massere af tatoveringer, der står bag disken. Dette kan dog også være med til at skræmme den ældre del af befolkningen væk, da mange ældre ser skævt til mennesker med tatoveringer op og ned af både arme og ben.

Side 5

4

SMOK-modellen

S (Segmentets størrelse og vækst)

Joe & The Juice’ segment er middelstort. Mange kvinder mellem 15-30 år handler hos dem, og nogle mænd gør også. Dog påvirker det segmentet at deres priser er meget høje, og at man kun kan købe sunde produkter derinde. Det er til gengæld en stor fordel for Joe & The Juice at vi i Danmark er blevet så bevidste omkring sundhed og motion, da det helt klart trækker flere og flere kunder hen til Joe & The Juice.

M (Muligheder for kontakt med segmentet)

God omtale vil give flere mulige kunder lyst til at besøge Joe & The Juice. Ved hjælp af reklame på fx de sociale medier kan Joe & The Juice også gøre opmærksom på hvad de sælger og hvor de har butikker. Dette ville også være godt for Joe & The Juice, da de på denne måde vil ramme deres primære målgruppe og måske opnå et større antal kunder.

O (Omkostninger til bearbejdning af segmentet)

Mange mennesker kender allerede til Joe & The Juice og deres koncept. I og med de kun ligger i storbyer ville der ikke være nogen pointe i fx at reklamere i de mindre provinsbyer. De skal hellere fokusere på indbyggerne i de storbyer, hvor de ligger placeret, da det ville give den største gevinst for dem.

K (Konkurrence om segmentet)

Der er stor konkurrence i fastfood, café og restaurationsbranchen, da der findes mange forskellige former for mad på dette marked. Dette gør at der er et bredt udvalg på dette marked, hvilket gør det er svært for forbrugeren at vælge om det skal være det dyre og sunde måltid hos Joe & The Juice eller om det skal være en burger eller pizza fra den lokale grillbar.

Der er derfor stor konkurrence på dette marked, men alligevel bliver markedet for Joe & The Juice indsnævret, da de har et anderledes koncept end mange af deres konkurrenter.

Side 6

5

Joe & The Juice’ marketingmix

Joe & The Juice’ produkter er lavet af sunde og friske råvarer. Det er altid frisklavet juice, smoothie eller sandwich man får, når man besøger Joe & The Juice. Dette giver kunderne lyst til at indtage mad og drikke fra caféen, da man føler at man får mere energi og mad for pengene. Produkterne er kortvarige produkter, eftersom det er fødevarer som man indtager med det samme. Emballagen er flot og ser indbydende ud med deres logo på. Fx når man køber en smoothie eller en juice derfra er koppen gennemsigtig, og man kan derfor se den lækre drik. Deres logo viser en mand, der muligvis kunne være en forretningsmand, som sidder og nyder en god kop kaffe. Under manden står der ”coffee, juice and much more”, hvilket fortæller kunderne hvad der forhandles i butikken. Navnet fortæller også kunden at der forhandles juice i butikken. De udbyder både et fysisk produkt i form af mad og drikke og en serviceydelse under betjening. Kundens behov bliver dækket med det samme, da produkterne indtages lige efter købet.

De ønsker at opnå en maksimal profit, da de kører med faste priser på deres produkter. Deres priser er forholdsvis høje, i forhold til hvad det koster at producere deres produkter. De fokuserer dog meget på at man får hvad man betaler for, med den gode service og oplevelsen ved at besøge butikken. Selvom man måske føler sig en smule snydt når man giver 50 kr. for en smoothie man selv ville kunne lave derhjemme til under det halve. Dog er det ikke dyrere end hvis man fx tager en tur på en café og får en burger og en sodavand.

Deres placering af butikkerne er vigtig. De ligger kun placeret i storbyer og butikkerne er kun i gågader eller centre, hvor mange mennesker kommer forbi hver eneste dag. Hver café er indrettet med store billeder og møblerne er primært sorte, så de holder en klassisk stil. Joe & The Juice ville sandsynligvis ikke kunne holde en rentabel butik i mindre byer som Bramming eller Andrup. Da de ikke ville kunne opnå det antal kunder og omsætning de ønsker. Hvilket vil resultere i at de ikke oplever en gevinstmaksimering.

Markedet er forholdsvis stort eftersom det er inde for café og restaurationsbranchen. Der er mange valgmuligheder for kunderne på dette område. Hvis Joe & The Juice skulle lave en god reklamekampagne, skal de gøre det i storbyen hvor butikkerne ligger placeret og de skulle henvende sig til deres primære målgruppe.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.