Højskolernes målgruppe og promovering | Case i Afsætning A

Side 1

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

1

Side 2

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................... 3

1. Hvem vil være interesseret i et højskoleophold efter HHX? Foretag en segmentering af HHX-elever og udarbejd 3 optimale målgruppeprofiler eller personas. ....................... 4 Markedsbeskrivelse ...................................................................................................................................................................... 4 Minerva (se Bilag 1) ...................................................................................................................................................................... 4 Mosaic ................................................................................................................................................................................................. 5 SMOK model ..................................................................................................................................................................................... 7 Personas ............................................................................................................................................................................................. 9 Målgruppestrategi....................................................................................................................................................................... 11 Del konklusion (målgruppe) ................................................................................................................................................... 11

2. Hvad er det særlige eller specielle ved et højskoleophold? Hvad skal ”den gode historie” indeholde? Giv et bud på USP eller ESP, og hvordan et højskoleophold er positioneret i forhold til de andre muligheder efter HHX. ................................................ 12 USP .................................................................................................................................................................................................... 12 Positioneringskort ...................................................................................................................................................................... 13

3. Udarbejd budskaber, slagsargumenter eller slogans, som kan bruges i kommunikationen med de valgte målgrupper. Lav tekst, illustrationer eller storyboards til dine forslag og brug de kreative virkemidler (farver, grafisk, AIDA, synsvinkel, symboler mm.) .................................................................................................. 15 Slogans ............................................................................................................................................................................................. 15 Annonce ........................................................................................................................................................................................... 18 T-shirts ............................................................................................................................................................................................ 21

4. Med hvilke medier vil du kommunikere ovenstående budskaber, salgsargumenter og slogans? Udarbejd en medieplan med et anslået budget indenfor rammen 100.000 kr. Kom her ind på både traditionelle reklamemedier og online- og sociale medier. .... 22 Omkostninger ............................................................................................................................................................................... 23 Layout .............................................................................................................................................................................................. 24 Tidsfaktoren .................................................................................................................................................................................. 24 Budgettering af reklameomkostninger .............................................................................................................................. 25 Konklusion ............................................................................................................................ 26 Kilder ..................................................................................................................................... 27 Bilag ....................................................................................................................................... 28 Bilag 1 ............................................................................................................................................................................................... 28 Bilag 2 ............................................................................................................................................................................................... 29 Bilag 3 ............................................................................................................................................................................................... 29 Bilag 4 ............................................................................................................................................................................................... 30 Bilag 5 ............................................................................................................................................................................................... 30 Bilag 6 ............................................................................................................................................................................................... 31 Bilag 7 ............................................................................................................................................................................................... 31 Bilag 8 ............................................................................................................................................................................................... 33 Bilag 9 ............................................................................................................................................................................................... 34 Bilag 10 ............................................................................................................................................................................................ 35

Side 3

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

3

Indledning

Vi har fået tildelt denne opgave om højskolerne. Derfor vil vi indledningsvis, fortælle lidt om hvad et højskoleophold er.

For at komme på ungdomshøjskole, skal man være fyldt 16 ½ og for at tage på andre

højskoler skal man være fyldt 17 1/2 . Der findes knap 70 folkehøjskoler placeret rundt i hele

Danmark. Inden for disse forskellige højskoler, er der en lang række forskellige muligheder, så man kan komme på lige netop det højskoleophold, man ønsker sig eller interesserer sig for.

Der er bl.a. de almene og grundtvigske højskoler, hvor man vælger nogle specielle faglinjer og fordyber sig i disse, eller nogle forskellige linjer. Så er der fagspecialiserede højskoler, hvilket er folkehøjskoler, der fokusere på enkelte fagområder. Der findes også gymnastik og idrætshøjskoler, som har fokus på de kroplige fag. Kristne eller spirituelle højskoler, lægger vægt på en højere magt. Livshøjskoler har fokus på sundhed kost og motion, som er blandet med almendannede og kreative fag. Til sidst er der senior højskoler og ungdomshøjskoler.

Der findes 3 forskellige længder af højskoler; et kort højskoleophold (oftest 1 til 2 uger), et mellemlangt højskoleophold (oftest 4 til 7 uger) og et langt højskoleophold, der varierer mellem 4-5 måneder.

Hvis man kigger prismæssigt på de korte højskoleuddannelser, så koster det omkring 4500, for et 1-uges kursus, og ca. 6500 kr. for et 2-ugers kursus. Priser på mellemlange, og lange uddannelser koster ca. 1450 kr. om ugen. Prisen kan dog variere fra skole til skole, fra ca.

1000 kr. 2500 kr.. Højskolerne får statsstøtte på kurser fra 2 uger og op, og derfor er disse oftest billigere end ugekurser. Disse priser dækker undervisning, kost, logi og i en del tilfælde også udflugter. Prisen afhænger også af hvilken sæson man vælger at tage på højskole.

Et højskoleophold kan godt løbe op i et større beløb, men viser sig også at være det hele værd.

Der er dog en hel del tilskudsmuligheder, der kompenserer egenbetalingen, men dette er forudsætteligt i forhold til varigheden af opholdet. For de korte højskoleophold, er der sjældent mulighed for at få tilskud, men hvis man derimod tager et mellemlangt, eller langt ophold, kan man bl.a. søge om kommunalt tilskud. Man kan også få økonomisk støtte hvis man er ansat i forsvaret. Hvis man er ung og arbejdsløs, kan man søge om uddannelsesgodtgørelse eller arbejdsløshedsdagspenge, der kan hjælpe med at betale opholdet. Man kan også søge om

Side 4

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

4 støtte hvis man er ung uden uddannelse, og så er der mulighed for at søge om støtte hos

forskellige foreninger og/eller legater.

Selvom højskoleophold er uddannelse, er det ikke muligt at modtage SU under disse uddannelser.

1. Hvem vil være interesseret i et højskoleophold efter HHX? Foretag en segmentering af HHX-elever og udarbejd 3 optimale målgruppeprofiler eller personas.

Markedsbeskrivelse

Først og fremmest er der tale om et salg på konsumentmarkedet, da det er private forbrugere der har muligheden for at tage på højskole.

Når man kigger på markedet geografisk set, er der tale om hele Danmark. Det potentielle marked, er alle 3. års elever der går på HHX, både mænd og kvinder, dog er det kun for

personer der er minimum 16 1/2 år, inden højskole opholdet starter, da det er kravet for at

gå på en højskole. En sidste central ting for markedet, er at man skal have en hvis kapital, for at kunne få råd til et højskoleophold, selvom der er forskellige muligheder for lempelse af betalingen.

Minerva (se Bilag 1)

Hvis man kigger på Minerva modellen, så egner et højskoleophold sig til det grå segment.

Det egner sig til det grå segment fordi det primært er her de unge mennesker befinder sig. Det er altså folk, der nyder tilværelsen og nyder at være sammen med venner, lave aktiviteter og lever et aktivt liv. Det er også en gruppe der er meget medieorienterede. Samtidig er det en gruppe der er lidt usikre på, hvor de hører til. Der er mange unge mennesker, der går på gymnasiet og har rigtig svært ved at vide hvad de skal lave, når de er færdige. Der er mange der føler de har gået i skole rigtig lang tid, og har brug for et år hvor de laver noget lidt anderledes. (MODEL I BILAG 1)

Side 5

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

5

Mosaic

B komfort og hygge: B3 Murermestervilla

Vi har valgt segmentet B; komfort og hygge, herunder har vi valgt B3 Murermestervilla, da det er familier som både har små børn, teenagers og tweens. Samtidig er det en gruppe, som har en gennemsnitlig indkomst. Disse familier, råder altså over et overskud i budgettet, der godt kunne betale for deres barns højskoleophold. Dette er også en gruppe børn der ofte har en børneopsparing, så de kunne betale selv. Folk i gruppe B nyder at arbejde på deres hus og i deres have og at holde weekend i den danske sommer. De nyder i det hele taget, bare et højt aktivitetsniveau.

E Fællesskab: E2 Sommerliv

Vi har valgt gruppe E, da det overordnet er folk der er meget sociale og består af folk som virkelig søger et fællesskab og nyder sammenværet med andre. De elsker at tage på festivaler eller på et højskole ophold henover sommeren, og bare nyde fælleskabet der. Hvis man kigger specifikt på E2 er det familier der elsker at tage i sommerhus, dog tager teenagebørnene sjældent med og bliver derfor bare alene hjemme. Dette viser også det er en gruppe unge, der er vant til at tage ansvar for dem selv, og kan klare sig uden forældrene. Dette er også en vigtig faktor i forhold til et højskoleophold. Baseret på deres indkomst, er denne gruppe også blandt dem, der kan betale et højskoleophold.

Sociodemografiske variable

Alder: 17-23 år.

Køn: Til både mænd og kvinder.

Bopælsområde: I en storby eller provinsby (på både Sjælland, Fyn og i Jylland).

Livsfase: Single eller i forhold.

Uddannelse/arbejde: Gymnasium & evt. deltidsarbejde.

Indkomst: under 200.000 kr., muligvis folk der er på SU.

Medievaner: Tv, telefon og computer.

Side 6

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

6

Segmenteringsvariabel

Medievaner og indkøb:

Denne målgruppe består af personer, som er vokset op med teknologi og dermed har de altså også et kæmpe medieforbrug. De både spiller og høre musik, læser aviser og shopper på nettet. Men de benytter sig også rigtig meget af de sociale medier, som de også bruger til at dele både musik og avisartikler på. De bruger ikke så meget de traditionelle medier såsom blade og magasiner.

Loyalitet:

Målgruppen er ikke særlig loyale overfor et bestemt mærke. De er som nævnt tidligere i opgaven, en målgruppe, der benytter sig rigtig meget af internettet og sandsynligvis bruger de mange forskellige mærker og brands. Samtidig er der også via de sociale medier rig mulighed, for at de kan dele både deres gode og dårlige erfaringer med hinanden, meget hurtigt og enkelt, så de lige pludseligt, meget hurtigt kan få oplysninger om ting der fx ikke er godt ved et produkt eller en virksomhed, som de lige har købt noget fra, eller overvejer at købe fra. Dette er bl.a. med til at gøre, at de ikke er særlig loyale overfor bestemte mærker, men hele tiden skifter mellem mærker alt efter hvad de lige syntes.

Forbrugshyppighed:

Når man kigger på forbrugshyppigheden, så er målet med kampagnen, at fange unge der er gået ud af HHX gymnasium, og få en stor del af denne gruppe, til at tage et højskole ophold i stedet for et sabatår. Der er altså kun tale om et enkelt år, og nok også kun et enkelt ophold, når man tager prisen i betragtning. Dette gør at størstedelen nok kun tager på et højskoleophold en gang i deres liv. Men det kommer selvfølgelig også an på længden af disse ophold. Der er jo også mulighed for at disse mennesker, synes at højskole er så fedt, at de tager på et højskole ophold, en gang senere i sit liv. Men hvis man kigger på statetisk over hvem der tager lange højskolekurser, er det her primært folk under 24 år. Alt i alt er der nok primært tale om at man tager på en ophold en, eller i hvert fald få gange, altså light user. (SE BILAG 2)

Side 7

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

7

Forandringsvillighed:

Målgruppen er meget forandringsvillige og mange er ofte meget eventyrlystne og er klar på forandring. Unge mennesker kaster sig ofte ud i nye udfordringer, og de kan godt lide at stifte nye bekendtskaber og være sociale.

SMOK model

(S) Segmentets størrelse og vækst

Segmentets størrelse er antallet af elever på hhx, og mere specifikt, antallet af elever der går ud af HHX.

Vi kan ud fra statistikken, udarbejdet af Danmarks Statistik, se at der i 2013 var 25.665 der var i gang med en hhx uddannelse, hvilket er en stigning på 923 elever fra 2009 til 2013. Hvis man kigger på elever som har afsluttet en HHX uddannelse var dette tal på 7738 personer i år

2013. Det var altså en stigning på 14 personer fra året før, men en stigning på 413 i forhold til

år 2011. (SE BILAG 3+4)

(M) Mulighed for kontakt med segmentet

Da vores målgruppe er unge på vej, er størstedelen på de sociale medier, såsom facebook, instagram, twitter osv. Vi ser i statistikken fra 2011 at næsten alle kvinder i alderen 16-24, benyttede sociale medier, mens det for mændene var lidt færre, men stadigvæk 88%. (SE BILAG 5)

Det vil altså være her de vil kunne få kontakt med segmentet. Man kan også se på statistikken,

at der i året 2012/13 var en del flere kvinder, på næsten alle de lange højskolekurser, med

undtagelse af Gymnastik – sport og idrætshøjskolerne. (SE BILAG 6)

Kvinder er højskolernes største målgruppe, og dem der er flest af på de sociale medier.

Facebook kunne her være en mulighed, for at få kontakt med segmentet. Det kunne være gennem Facebook-begivenheder, hvor unge kan komme og høre om de forskellige muligheder der er ved et højskoleophold. Derudover er Facebook også et rigtig godt sted at markedsføre.

Man kan lave annoncer, der kan afgrænse modtagerne, ved at sortere modtagerne af

Side 8

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

8 annoncen ud fra alder, køn, interesser, adfærd og demografiske oplysninger, så det når ud til den rigtige målgruppe.

Desuden kan de være en god ide, at komme ud på de forskellige handelsgymnasier, og holde foredrag om hvad et højskoleophold går ud på, og hvad det indeholder.

(O) Omkostninger ved bearbejdning af segmentet

Omkostningerne ved kommunikationen med denne målgruppe er ikke særlig høj, da det er i den billigere ende, at reklamere over internettet og forholdsvis let tilgængeligt.

Ved en Facebook annonce, kan man fx selv bestemme hvor mange penge man vil betale pr.

Dag. Jo flere penge man betaler, jo flere gange kommer ens annonce frem. Hvis man fx betaler

50 kr. pr dag, kommer det til at koste 1.050 kr. efter 3 uger, hvilket er langt billigere end at reklamere i blade og magasiner, som heller ikke når den rigtige målgruppe.

(K) Konkurrencen om segmentet

I forhold til at vælge højskole efter gymnasiet, er der mange andre muligheder.

For de fleste hhx elever, er det det mest naturlige valg at tage en videregåede uddannelse, fx på CBS.

Men der er også konkurrence fra andre højskoler der ikke er medlem er Folkehøjskolernes forening i Danmark. Konkurrencen om at få hhx elever til at vælge lige præcis folkehøjskolernes forening i Danmark, frem for de andre muligheder der er, er svært.

Så fra Folkehøjskolernes forening i Danmark, skal de altså ikke kun kigge på konkurrencen fra andre højskoler, men alle de muligheder der er efter HHX.

Side 9

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

9

Personas

Julie er 20 år gammel, bor i Valby, og går i 3.g på handelsgymnasiet Niels Brock. I weekenden arbejder hun i Kvickly, mens hun 3 dage om ugen træner elitegymnastik. Hun elsker at udfordre sig selv, har et stærkt konkurrencegen og er perfektionistisk. Udover gymnastik, er hun sammen med vennerne. Hun kan godt lide at være social, og prøve nye ting.

Efter hun er færdig på hhx, vil hun gerne have et sabbatår.

Hun vil arbejde, og spare op til at komme på Ollerup

Højskole. Grunden er at hun elsker at udfordre sig selv, og springe ud i nye og anderledes ting.

Side 10

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

10

Simon er 18 år gammel, han bor i Måløv og går i 3.g på HHX i Ballerup. I hverdagen træner han, er sammen med sine venner, går i byen og så bruger han selvfølgelig sin tid på at lave lektier.

Simon har planer om at tage en videregående uddannelse inden for noget samfundsøkonomisk, men han har ikke helt besluttet sig for hvilken linje han præcis ønsker endnu, derfor har han overvejet at tage et år hvor han laver noget andet, i mens han beslutter sig. Simon går meget op i hvad der sker i samfundet og meget op i politik. Ud over det er han medlem af KU (konservativ ungdom) og det bruger han det meste af sin tid på. Det som Simon synes er fedt ved KU er at han kan få lov til at snakke noget politik, og kæmpe for noget han tror på, og så er et vigtigt parameter også fællesskabet det giver og det sociale.

Side 11

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

11

Målgruppestrategi

Hvis man kigger på målgruppestrategi, så er det tydeligt at der her tales om en forholdsvis lille målgruppe. Dette gør også at de må bruge en markedsføring der er meget specificeret, og som henvender sig til lige præcis dem. Dette gør de ved at bruge koncentreret markedsføring.

Del konklusion (målgruppe)

Hvis man kort lige skal opsummere de mest relevante faktorer hos målgruppen, så er der tale om både mænd i kvinder i alderen 17-23 år. Det er personer son går i 3.g på et af Danmarks HHX gymnasier. Dermed er det også en gruppe mennesker der står overfor valget om hvad de skal lave efter gymnasiet. Det er personer som er godt inde i den teknologiske udvikling, og som bruger deres computer og telefon, både til underholdning og til uddannelse. Ud over det er det en gruppe som er ved at løsrive sig fra familien, og bruger (i stedet) meget tid sammen med deres venner.

Side 12

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

12

2. Hvad er det særlige eller specielle ved et højskoleophold? Hvad skal

”den gode historie” indeholde? Giv et bud på USP eller ESP, og hvordan et højskoleophold er positioneret i forhold til de andre muligheder efter

HHX.

USP

Den gode ”historie”

USP: Kampagnen skal indeholde egenskaber som er unikke og skiller sig ud.

Mange muligheder – noget for enhver

De skal fokusere på, hvor mange forskellige muligheder der er ved at tage på højskole. At man ved at tage på højskole, vil få en unik oplevelse, der ikke kan erstattes af noget andet. Flere unge ved slet ikke hvor mange forskellige højskoler der findes i dag. Derfor skal kampagnen også fokusere på hvor stort et udvalg af højskoler man kan tage på, og at der er noget for enhver. De skal komme ind på at der bl.a. findes højskoler for de kreative, boglige, kristne, musikalske, sportsinteresserede osv.. Man kan altså lave noget man interessere og brænder for.

Venskaber og sammenholdet

Ved at lave noget man interesserer sig for, møder man også andre mennesker, der har samme interesser som en selv. Kampagnen skal altså også indeholde de mange venskaber og det sociale der er ved at tage på højskole. Det helt specielle sammenhold man får ved at tage på højskole, hvor man er sammen på en helt anden måde, end man er vant til i skolen. Man går gennem op og nedture sammen, men mest af alt bliver man rig på oplevelser sammen, man kan tænke tilbage til resten af livet.

Enkelte individ

Kampagnen skal også fokusere på det enkelte individ. Ved man ikke, hvad man vil efter hhx, kan man tage på højskole og muligvis finde svaret der. Man lærer sig selv bedre at kende,

Side 13

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

13 bliver udfordret og tvunget ud i nye spændende ting, og overskride nye grænser. Blive modigere, og måske mere moden end førhen.

Kreative og anderledes fag

Kampagnen skal komme ind på at de fag man kan vælge er kreative og anderledes fag, end de traditionelle fag man har haft i folkeskolen og gymnasiet. Fx at man kan vælge fag såsom personlig udvikling, psykologi, arkitektur, journalistik, kommunikation og mange andre fag, der interessere en.

Positioneringskort

Vi har valgt at lave et positionerings kort. Her har vi valgt at kigge lidt på hvordan de forskellige muligheder efter HHX gymnasium, placere sig i forhold til det sociale og faglige. Vi har valgt at sammenligne et højskole ophold med erhvervsuddannelser, videregående

uddannelser, elev/trainee, sabbat år, udenlandsstudie/praktik & arbejde.

Side 14

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

14

Som vist ovenstående, så mener vi, at et højskoleophold ligger højst når man kigger på det sociale aspekt. Det er også helt klart her, at et højskoleophold har dine forcer i forhold til de andre muligheder, hvilket også er tydeligt ud fra vores ovenstående beskrivelse af deres USP.

Fagligt har vi dog ikke givet det så meget. Dette kommer selvfølgelig en del an på hvilken højskole man vælger at tage på, for der er bl.a. nogle højskoler som er studie forberedende, mens andre fokuserer på idræt og kreativitet. Men det er også det, som man lidt kan konkludere ud fra ovenstående figur. Et højskoleophold er på ingen måde, en erstatning for f.eks. en videregående uddannelse eller andre uddannelser, men er mere i konkurrence med f.eks. et sabbatår, et udenlandsstudie og et års arbejde, inden folk, f.eks. tager en videregående uddannelse. Det er altså her højskolerne skal ud og fortælle, at man får rigtig meget ud af at tage på højskole, i forhold til de andre muligheder. Samtidig skal de også prøve at overbevise dem som har tænkt sig at tage direkte fra til en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, at de skal nyde deres liv i mens de er unge, og komme ud og møde nogle nye mennesker, og dyrke deres interesser, og derfor tage på et højskole ophold.

Side 15

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

15

3. Udarbejd budskaber, slagsargumenter eller slogans, som kan bruges i kommunikationen med de valgte målgrupper. Lav tekst, illustrationer eller storyboards til dine forslag og brug de kreative virkemidler

(farver, grafisk, AIDA, synsvinkel, symboler mm.)

Slogans

• Experience is the teacher of all things

• We keep moving forward opening new doors, and doing new things, because we’re curious and curiosity keeps leading us down new paths

• Oplevelser for livet, minder for livet, venner for livet.

• Noget for alle enhver

• Life begins at the end of your comfort zone.

• Ét Højskoleår tæller for 7 menneskeårBrochure

Side 16

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

16

Brochure

Vi har valgt at lave en brochure.

Forsiden

Side 17

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

17

Bagsiden

Disse brochure vil vi bruge til, at nogle højskole elever kan tage rundt på forskellige hhx gymnasier og fortælle om livet på en højskole og gøre eleverne opmærksomme på denne mulighed. Til disse arrangementer kan de således dele brochurene ud, sådan at eleverne får mulighed for, at huske på det og læse lidt om det og har højskolernes webadresse.

Side 18

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

18

Annonce

Vi har produceret 2 annoncer til annoncering i eventuelle skoleblade, aviser eller lignende.

Annonce 1 – ”Ét højskoleår tæller for 7 menneskeår”

AIDA

Denne annonce er bygget op ved hjælp af AIDA-modellens principper. Vi har først og fremmest sørget for at skabe energi i annonceret, der skaffer:

Attention (A)

Vi har valgt at bruge silhuetter af flyvende svaler til at opbygge annoncen. Dette skaber først og fremmest masser af bevægelse i annoncen, der gør at man ikke bladrer forbi det med det samme. Dernæst er svaler et symbol på godt nyt, liv, udvikling og frihed. Dette er alle værdier, som højskolerne vægter højt.

Interest (I)

Interessen bliver vækket i den store svales udtalelser af erhvervserfaring eller kompetencer, som man ville skrive det på et CV. Disse er dog mere personlige og appelerer til modtagerens følelser, da alle gerne vil være en god ven og have disse kompetencer. Interessen bliver her vækket.

Side 19

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

19

Desire (D)

Man fortæller hvad en person får ud af et højskoleophold, ved at give disse kompetencer ud, hvilket mange gerne vil have. En hel masse unge mennesker ønske at få skrevet en masse på CV’et og en højskole giver folk mulighed for at skrive noget på sit personlige og menneskelige CV. Man vækker en lyst til at opnå disse kompetencer.

Action (A)

Når interessen og lysten er der, skal der ikke meget til. Ved bare diskret at henvise til Højskolernes egen hjemmeside, har man sørget for at en person aktivt vil have mere at vide om højskoler. Vi mener også det er vigtigt ikke at afsløre for meget, men gøre så folk får blod på tanden, ved at vide hvad de får ud af et højskoleophold.

Side 20

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

20

Annonce 2 – ”Life begins at the end of your comfort zone”

Denne annonce vil vi bruge til at reklamere i skoleblade rundt omkring på de forskellige HHX’er. Så vil vi have højskolerne til at lave en aftale med de forskellige HHX skoler, om f.eks.

at betale for at for deres blad udgivet (altså betale for kopier).

Side 21

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

21

T-shirts

Vi har også valgt at lave T-shirts.

Disse T-shirts har vi valgt at bruge til events. Meningen er at nogle højskoleelever, eller tidligere højskole elever, skal fortæller hvad højskole går ud på til nogle events. Her havde vi tænkt os de skulle have disse T-shirts på.

Side 22

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

22

4. Med hvilke medier vil du kommunikere ovenstående budskaber, salgsargumenter og slogans? Udarbejd en medieplan med et anslået budget indenfor rammen 100.000 kr. Kom her ind på både traditionelle reklamemedier og online- og sociale medier.

Medievalg

Oplag og dækning

Facebook:

Vi mener at Facebook vil være et godt medie at prøve at udnytte endnu mere end de gør i forvejen. Vi været inde og se på Facebook hvor mange det ville være muligt at nå ud til med det vi har valgt at budgettere med til Facebook annoncer. Her kan vi se at annoncen vil kunne nå ud til 1.200 – 3.100 dagligt. Det vil altså sige at annoncen når ud mellem 36.000 – 93.000 personer om måneden, dog er der stor sandsynlighed for, at annoncen vil nå ud til den samme forbruger mere end en gang. (SE BILAG 7)

Brochure:

I 2013 var der 7738 elever der gennemførte HHX. Da vi gerne vil lave brochure som højskole eleverne kan dele ud til de nuværende 3 års hhx elever, vil vi producere 13.000 brochure, da vi formoder, at der må være ca. ligeså mange som gennemføre hhx i år som i 2013, dog kan der være sket lidt ændringer i tallet og derfor vælger vi at producere 13.000 så der er lidt ekstra og der også vil være mulighed for at lægge dem til andre hxx elever end 3 års eleverne.

(SE BILAG 4)

Skoleblade:

Skoleblade udgør et fantastisk medie til at fange denne målgruppe, da mange gymnasier har et elevproduceret skoleblad, der skriver om forskellige sociale arrangementer, lektiehjælp, sjove anekdoter og generelle ting fokuseret til eleverne, fra eleverne. Men disse skoleblade koster penge at producere, og her ville højskolerne sagten kunne hjælpe. Ved at støtte bladene med f.eks. 5.000 kr om året pr. Skoleblad kunne man snildt få en flot midtersideannonce i

Side 23

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

23 mange blade. Disse blade bliver produceret med lavt budget, så 5000 kroner kan gøre stor forskel.

Events:

Eventet vil nå ud til de nuværende 3 års hhx elever. Som skrevet tidligere vil man til eventet uddele brochurene og da der bliver produceret 13.000 brochure er det altså også ca. i dette omfang eventet vil nå ud.

Omkostninger

Facebook:

Facebook er en rigtig billig måde at annoncere på og man kan altså nå ud til en stor gruppe for et forholdsvist lavt beløb. Dette gør at vi vælger kun at sætte 6.000 kr. af til Facebook annoncer. (SE BILAG 8)

Brochure:

Da vi ville vælge at få produceret 13.000 brochure skal der budgetteres ca. 10.170 kr. til produktion og forsendelse af brochurene. Dog skal der også tages hensyn til at brochurene skal ud til de forskellige højskoler, som har elever der skal ud til eventsne, og derfor budgettere vi 11.500 kr. til brochure og transport af disse. (SE BILAG 9)

Skoleblade:

Skoleblade er en billig måde at komme ud til mange skoler, og få mange individuelle visninger af reklamen, da de udkommer flere gange årligt. Der er i alt 48 skoler der udbyder HHX, og et godt gæt ville være at ca en tredjedel af disse gymnasier har et skoleblad. Det er estimeret at ud af disse 16 skoleblade, er det muligt at annoncere i ca halvdelen, da skoler ofte selv også støtter op om disse skoleblade. Det er derfor muligt at annoncere i omkring 8 skoleblade årligt. Hvis hvert skoleblad skal have 5000 kroner, ville det årligt koste 40.000 kroner at annoncere i skoleblade. Det er dog også usikkert, om man ikke kan få det billigere end 5.000 og om det er muligt at annoncere i 8 blade, da det bare er antagelse.

Side 24

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

24

Events:

Til eventet vil vi give højskole eleverne en t-shirt, som de kan have på til eventet. For at få produceret 100 t-shirts vil det komme til at koste omkring 6.375 kr. Derudover skal der bruges nogle penge til nogle transport omkostninger. Derfor vælger vi at budgettere 16.000 kr. til event omkostningerne. (SE BILAG 10)

Layout

Brochure:

Der er masser af farver på brocheren. Dette er et bevist valg, da de mange forskellige farver gør det hele mere sprudlende og levende. Præcis som et højskoleophold også er. Det skal vise hvor mange forskellige muligheder der er ved et højskoleophold, og gøre det hele lidt anderledes, og sjovere at læse for de unge som er målgruppen.

Events:

Der er lavet T-shirts som højskole eleverne, der kommer ud til de forskellige events har på.

Farverne på T-shirtsene er der også mange af. På samme måde er det for at vise for mange ”farver” et højskoleophold består af. Der er noget for enhver, og man bliver rig på en masse forskellige oplevelser.

Tidsfaktoren

Facebook:

En Facebook annonce er klar, lige så snart man har oprettet den. Man kan dog vælge en bestemt dato man vil have annoncen til at starte med at blive vist. Her har vi taget ud gangs punkt i, at man starter med at køre annoncen fra til og med , da man de fleste uddannelses steder, skal søge ind i enten i mart eller juli måned og man lige skal have lidt tid til at overveje om højskole er noget for en.

Side 25

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

25

Brochure:

På brochure er der en væsentlig længere ventetid end der er på Facebook annoncer, da man både skal have dem trykt og leveret. Derfor skal man regne med, at det nok vil komme til at tage omkring 4 uger at få dem produceret og leveret.

Skoleblade:

Det er forskelligt fra skole til skole hvor ofte skoleblade bliver produceret, trykt og udgivet, men ofte er det en gang hver- til hver anden måned, eller hvis der er en stor begivenhed om hjørnet bliver der ofte lavet specialnumre eller særudgivelser. Der er altså mulighed for eksponering et par gange årligt, hvor man kan komme med nye annoncer, pointer og

eventuelt afprøve/teste annoncer

Events:

Eventet skal man forvente en uges planlægning og dertil skal regner vi med at de tager rundt til de forskellige hhx gymnasier henover 2 uger.

Budgettering af reklameomkostninger

Produktionsomkostninger:

Vores produktions omkostninger består af de omkostninger, som bliver brugt til at producere og sende brochurene og t-shirtsne. Der bliver brugt 7.500 kr. til produktion og transport af t-shirtsne og 11.500 kr. til produktion og transport af brochurene.

Visningsomkostninger:

Visningsomkostningerne består af de omkostninger, som det koster at indrykke Facebook annoncerne, skoleblads annoncerne, og omkostningerne til arbejdet med kampagnen.

Facebook annoncerne koster 6.000 kr. at indrykke,

Pris

Facebook 6.000 kr.

Brochure 11.500 kr.

Skoleblad 40.000

Events 8.500 kr.

Budget i alt

Side 26

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

26 skoleblads annoncerne koster 5000 kr. at indrykke om året og eventsne koster 8.500 kr. at af holde.

Konklusion

Vi har ud fra opgaven fundet frem til at målgruppen er unge i alderen 17-23, der har gået på en HHX. Målgruppen består overordnet af folk der er sociale og nyder samværet med andre, samt søger et helt specielt fælleskab med andre. Det er unge mennesker der er medieorienteret, samt lidt usikre på hvad de vil bruge deres fremtid på.

Kampagnen skal altså ramme netop den målgruppe, og indeholde egenskaber som er unikke og skiller sig ud. Det har vi valgt at gøre ved facebook annonce, brochure, annoncer i skoleblade, samt events (som består af T-shirts til de højskole elever der skal ud og fortælle HHX elever om hvad et højskoleophold i grunden består af). Højskoleophold består af unikke egenskaber (USP), der er altså tale om et stort udvalg af højskoler, og derved noget for enhver, og at fælleskabet på en højskole er noget man ikke kan finde nogen andre steder.

Til kampagnen er der også lavet en medieplanlægning samt budgettering, for at få et godt overblik over de omkostninger og priser der lægger til grund for kampagnen.

Alt i alt fortæller kampagnen en god historie, der vil få HHX elever til at overveje et højskoleophold.

Side 27

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

27

Kilder

https://www.facebook.com/Hojskolerne?fref=ts

http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Adm/PDF07/Finanslov_tilskud/070101_hhx_analyse_ra

pport.pdf

https://www.youtube.com/user/hojskolerne

www.hojskolerne.dk/interviews

http://instagram.com/hojskolerne

http://www.ffd.dk/media/816329/ffd__high.pdf

http://mikkelkjerri.dk/minerva-model/

http://www.fremforsk.dk/files/Boeger/2020_kap2.pdf

http://www.discountprint.dk/foldere-brochurer/foldere-brochurer-1373.html?options=cart

http://tekstil-tryk.dk/produkter/tshirts/fruit-of-the-loom-value-tee

http://www.geomatic.dk/media/26643/Geomatic-Public-Klassifikation-2013-Lav.pdf

http://www.ffd.dk/media/816329/ffd__high.pdf

Systime.dk; Markedskommunikation, Afsætning 1 + Afsætning 2:

http://mak.systime.dk/index.php?id=127

http://afs1.systime.dk

http://afs2.systime.dk

Side 28

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

28

Bilag

Bilag 1

Minerva modellen

Side 29

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

29

Bilag 2

Aldersfordeling hos elever på lange holdskolekurser fordelt på højskoletyper

Bilag 3

Igangværende elever, gymnasiale uddannelser

Side 30

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

30

Bilag 4

Fuldførte elever, gymnasiale uddannelser

Bilag 5

Brug af sociale medier fordelt på køn og alder 2011.

Side 31

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

31

Bilag 6

Kønsfordeling hos elever på lange højskolekurser fordelt på højskoletyper.

Bilag 7

Potentiel rækkevidde på Facebook

Side 32

Camilla    Niels Brock    Afsætning A
Katja
Jakob
Line       3.W           d. 14/12 - 2014
Målgruppedefinition
Din målgruppe er defineret.
Snæver    Bred
Oplysninger om målgruppe:
Sted:
Danmark
Alder:
17-23
Uddannelsesniveau:
I gang med ungdomsuddannelse eller En ungdomsuddannelse
Ikke forbundet til:

Potentiel rækkevidde: 40.000 personer
32

Side 33

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

33

Bilag 8

Pris på Facebook reklamer

Side 34

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

34

Bilag 9

Pris på brochurer

Side 35

Camilla Niels Brock Afsætning A

Katja

Jakob

Line 3.W d. 14/12 - 2014

35

Bilag 10

Pris på T-shirt