Et eksempel fra STX 3.g

"Cykelrytter" Fysik A Maj 2008

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Fysik A 2 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?

  3. 4 min

    Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?

Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i fysik A, B og C

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Fysik A, 2 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.

Uddrag fra materialet

Opgave 4

a Oplysningen vi først gør brug af er at rytteren bevæger sig med konstant hastighed. I følge newtons 2. lov ved vi da at den resulterende kraft, F , er lig 0. Under forudsætning af, at den kraft rytteren tråd giver cyklen, F , og luftmostanden, F , er de eneste krafter der virker på cykelrytteren og, at disse er modsatrettede gælder: F = F + F = 0 ⇔ F = F Vi ved at sammenhængen imellem fart, v, kraft, F og effekt, P , er givet ved: P = F · v Vi har altså i en vilkårlig position på cyklen at der gælder: P = F · v = F · v = hvor her er A tværsnitsarealet af rytteren, ρ er densiteten af mediet hvori rytteren bevæger sig (her luft) og c er den såkaldte formfaktor der siger noget om hvor aerodynamisk rytteren er.

Da vi ved at rytteren både før og efter stillingsændring, yder den samme effekt gælder: P = P · A · c · ρ · (v · A · c · ρ · (v Under forudsætning af at rytteren bevæger i luft med samme densitet (det vil sige at han ikke har kørt for eksempel meget op af eller nedaf) går densiteterne ud med hinanden i ligningen. Vi isolerer da farten efter ændringen af position: · A · c · ρ · (v · A · c · ρ · (v m A · c · (v = A · c · (v m (v fter) c · A · (v c · A m v s c · A · (v c · A Vi kan nu indsætte de kendte størrelser fra tabellen i opgaven og finde: v v u u t 1, 1 · 0, 51m 0, 88 · 0, 36m m s km h Altså vurderes cykelrytterens fart efterstillingsændringtil at være 30, 2 STX 3.g en decimal. Vi kan altså se at ved blot ændre stilling vil cykelrytteren cykle over 20% hurtigere.

Bemærk: I opgaven står at man skal vurdere rytterens hastighed. Dette betyder ikke at man skal give et skøn ud fra ingenting. Det betyder at farten skal vurderes med relevante antagelser og korrekte fysiske udregninger.

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.