Et eksempel fra HF 2. år
EP BIO/GEO: Hjertekarsygdomme
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen eller opgavens spørgsmål. Står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find et sted, hvor opgaven bruger en kilde eller et eksempel. Står der, hvor det kommer fra?
- 4 min
Find et afsnit, der vurderer eller diskuterer. Hvad gør det anderledes end et afsnit, der forklarer?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din konklusion?
Skal du selv skrive en opgave? Metoden står her: Akademisk opgaveskrivning
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, EP - Eksamensprojekt, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Tina Hedegaard Mortensen Tværfagligt eksamensprojekt Geografi C & Biologi C
2009
Side 4 af 6
Hjertekarsygdomme
Problemformulering
Modsat af hvad mange mennesker tror, er hjertekarsygdomme den største dræber i Danmark.
Dog har hyppigheden været faldende de seneste år. Men fakta er at hjertekarsygdomme hvert år koster mange danskere livet og er en stor udgift for det offentlige, da den er en af de vigtigste årsager til langtidsfravær, førtidspension og hospitalsindlæggelser.
I dag er flere end 100.000 danskere i behandling for en hjertekarsygdom og sygdommen er blevet til en folkesygdom på grund af vores livsstil i hele de vestlige samfund.
Ordet hjertekarsygdom dækker over forskellige sygdomme som rammer vores hjerte eller kredsløb og tilhører de multifaktorielle sygdomme, fordi en masse forskellige faktorer har indflydelse på udvikling af sygdommen. Man kan også kalde dem for de endogene sygdomme fordi de ”opstår indefra” over en længere periode.
På grund af dette store samfundsmæssige problem, ønsker jeg at belyse sygdommen fra flere forskellige vinkler.
Problemstillinger
1. Hvad er hjertekarsygdomme og hvordan opstår de?
2. Hvordan kan vi forbygge at vi bliver ramt af en hjertekarsygdom og i værste fald hvordan behandler man sygdommen?
3. Hvilke demografiske forhold spiller en rolle?
4. Hvordan ser fremtiden ud?
Besvarelse af problemstillingerne
Ad 1.
✓ Hjertets funktion
✓ Forhøjet blodtryk, hjertesvigt, hjertefejl
✓ Åreforkalkning
✓ Blodprop
Hjertet er det organ som sørger for, at kroppens celler via blodet får tilført ny næring og kommer af med affaldsstofferne, som bliver udskilt via lunger, nyrer og lever.
Hjertekarsygdomme er lidelser i selve hjertet og/eller kar. En af hovedårsagerne er åreforkalkning
som fører til forsnævringer af pulsårer, som giver øget risiko for blodpropper. Andre hjertekarsygdomme er forhøjet blodtryk, hjertesvigt eller fejl i en hjerteklap.
Som nævnt er åreforkalkning hovedårsagen til en hjertekarsygdom. Åreforkalkning medfører formindsket blodtilførsel til vævene og cellerne og øger risikoen for blodpropper eller kar bristninger.
Ad 2.
✓ Livsstil
✓ Kostråd
✓ Risikofaktorer
✓ Førstehjælp
✓ Medicinsk behandling
✓ Kirurgisk behandling
Side 2
Tina Hedegaard Mortensen Tværfagligt eksamensprojekt Geografi C & Biologi C
2009
Side 5 af 6
For at undgå at blive en af de mange danskere, som hvert år rammes af en hjertekarsygdom bør man nedsætte sine risikofaktorer betydeligt. Men selvom man betegner hjertekarsygdommen som en livsstil sygdom, kan der både være tale om ens nuværende livsstil, men der spiller også gældende faktorer ind fra hele livet – fra fostertilstanden til alderdom, samt genetisk arvelighed. Det er derfor ikke kun ens nuværende livsstil der afgør om man rammes af en hjertekarsygdom.
Men hvis man lever efter de kostråd og ikke udsætter kroppen for andre risikofaktorer har man gjort hvad man kunne for at nedsætte risikoen.
Ad 3.
✓ Køn
✓ Alder
✓ Uddannelse/Arbejdsforhold
✓ Regionale forskelle
✓ Sociale forskelle
✓ Udgifter
✓ Dødelighed
For at man får en fornemmelse af hvor mange mennesker der egentlig rammes af en hjertekarsygdom og hvem det er der rammes af sygdommen, kan man gå ind og kigge på hvilke demografiske forhold der spiller ind. Her taler mange af de forskellige statistikker for sig selv og giver et stort indblik i hjertekarsygdommens udvikling gennem de seneste år.
Ad 4.
✓ Fremtidsudsigter
✓ Fremtidige behandlinger
Hvilke muligheder giver fremtiden os til forebyggelse og helbredelse af hjertekarsygdomme. Og hvordan ser fremtiden ud statistik set – vil tendens fortsætte med at falde eller vil kurven pludseligt begynde at stige?
Metode
I mit arbejde med denne opgave, har jeg skaffet mig viden gennem læsning af forskellige sider på internettet og bøger. Jeg havde først planlagt at gå på ”gaden” for at indsamle data, men indså at det nok ville være meget svært at finde nogle der passer på målgruppen for hjertekarsygdomme eller få fat i folk uden at virke anstødene. Og jeg valgte derfor at læse mig frem til de mest relevante oplysninger, jeg skal bruge i min opgave.
Konklusion
Jeg har igennem mit arbejdet med projekt erfaret at hjertekarsygdomme hvert år koster mange mennesker livet også en del flere end jeg lige havde regnet med. Men jeg havde ikke troet at hjertekarsygdomme var den største dræber i Danmark, men nærmere en sygdom som kræft som ligeledes hører til de endogene sygdomme.
Hvis man ser på det statistiske over hjertekarsygdomme er der et helt klart sammenhæng mellem alder og køn, erhverv og arbejdsvilkår som afgør om man rammes af en hjertekarsygdom.
Jeg syntes, at det er utroligt, at folk ikke er mere interesseret i at forhindre denne sygdomsudvikling ved at ændre på deres livsstil og nedsætte deres risikofaktorer.
Side 3
Tina Hedegaard Mortensen Tværfagligt eksamensprojekt Geografi C & Biologi C
2009
Side 6 af 6
Litteraturliste
Bøger:
Biologibogen af Niels Søren Hansen, Grethe Hestbech, Ingelise Kahl, Lisbet Marcussen, Hans Marker
Biologi til Tiden af Lone Als Egebo, Paul Paludan-Müller, Kresten Cæsar Torp, Steen Ussing Alverdens Geografi af Elsebeth Sanden, Agnes Witzke, Karsten Duus, Jesper Ranfelt
Førstehjælp af Ulrik Kirk
Hjælperleksikon af Jette Nielsen, Lene Wolff
Social og sundhedshjælper af Lise Carstensen, Kirsten Møller, Inger Vibeke Svanekier Politikkens bog om Kost & Sundhed af Martin Kreutzer
Internettet: www.arbejdsmiljøviden.dk www.netdoktor.dk www.ugeskrift.dk www.sundhedsguiden.dk www.hjertedoktor.dk www.hjerteforeningen.dk www.sygeforsikring.dk www.wikipedia.dk www.ddd.dda.dk
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.