EP: Sydstats-soulens indflydelse på borgerrettighedsbevægelsen

Side 1

[navn fjernet] Projekt: Musik & Historie 17/5-10

Sydstats-Soul Og Borgerrettighedsbevægelsen.

___________________

1/4

Indledning

Jeg har valgt at skrive om Soul’s indflydelse på afroamerikaneres selvbevidsthed under borgerrettighedsbevægelsen, med fokus på Martin Luther King og James Brown som frontfigurer i kampen om ligestilling.

Det har jeg valgt at gøre fordi at dén tid har påvirket både musikken men også samtiden – spændende!

Problemformulering:

Hvilken rolle spillede sydstats-soul på borgerrettighedsbevægelsens selvforståelse/”identitet”?

Problemstillinger:

- Hvordan var afroamerikanernes forhold før borgerrettighedsbevægelsen?

- Hvad står begrebet soul for?

- Hvilke syn på afroamerikanernes muligheder kommer til udtryk i henholdsvis James Browns ”Say It Loud (Im Black Im Proud)” og Martin Luther Kings ”I Have A Dream”

- Hvilke musikalske virkemidler anvender James Brown i ”Say It Loud (Im Black Im Proud)”

- Hvilken betydning havde Soul på afroamerikanernes selvopfattelse?

Perspektivering:

- Hvilke stilarter udspringer soulmusik fra.

Side 2

[navn fjernet] Projekt: Musik & Historie 17/5-10

Sydstats-Soul Og Borgerrettighedsbevægelsen.

___________________

2/4

Delkonklusioner:

- Hvordan var afroamerikanernes forhold før borgerrettighedsbevægelsen?

Efter at slaveriet blev ophævet i 1863, og borgerkrigens slutning i 1865, blev mange raceadskillelseslove (Jim Crowe – Lovene) indført og også godkendt af Højesteret i 1896, (så længe der var lige vilkår for alle) – ”Separate but equal”.

Det kunne umiddelbart virke uskyldigt, men udviklede sig til total undertrykkelse af afroamerikanerne. (Dårligere skoler, dårligere ressourcer etc.)

- Hvad står begrebet soul for?

Soul er dels betegnelsen for datidens pop-musik, men også en identitet der var at finde hos afroamerikanerne. At være ”Soul” var noget man kunne være stolt af, og relatere til, og der var både soul-brother, Suol-sister og soul-mad, (soul-musik) osv osv.

- Hvilket syn på afroamerikanernes muligheder kommer til udtryk i henholdsvis James Browns ”Say It Loud, Im Black Im Proud” og Martin Luther Kings (I Have A Dream) tale.

A) James Browns ”Say It Loud I’m Black I’m Proud. (1968)

“Some people say we've got a lot of malice

Some say it's a lot of nerve

But I say we won't quit moving until we get what we deserve”

“But just as it takes two eyes to make a pair, ha

Brother we can't quit until we get our share”(Bilag 2)

Dét James Brown fortæller med sangen er kort sagt at han vil have hans medmennesker

(Afroamerikanerne) til at sætte kampen op imod racisterne som undertrykker dem, og at de ikke skal finde sig i noget mere. Samtidig fortæller han også om sine egne erfaringer, for at gøre det nemt at relatere til ham som frontfigur.

F. eks” I worked on jobs with my feet and my hand

But all the work I did was for the other man

Now we demand a chance to do things for ourselves

We're tired of beatin' our head against the wall

And workin' for someone else”. (Bilag 2)

Side 3

[navn fjernet] Projekt: Musik & Historie 17/5-10

Sydstats-Soul Og Borgerrettighedsbevægelsen.

___________________

3/4

B) Martin Luther King – (The Dream Speech)(1963)

Ifølge Martin Luther King, har de hvide amerikanere i mange år givet afroamerikanerne ”falske forhåbninger” om bedre vilkår, og dermed heller ikke holdt aftalen om ligestilling. Han mener også at en stor nation som Amerika burde vise sig fra den bedre side, og stå sammen om at få det her problem løst. Nu kan det være nok, de må stå sammen og kigge imod lysere tider i fremtiden!

- “I have a dream that one day on the red hills of Georgia, the sons of former slaves and the sons of former slave owners will be able to sit down together at the table of brotherhood”.

(Bilag 1)

Hvilke musikalske virkemidler anvender James Brown i ”Say It Loud (Im Black Im Proud)”?

Call and response – både rytmegruppen og vokalen

Ostinat-struktur.

Sangen kører kontinuerligt i samme rundgang og skifter kun akkorder fra A til B-stykke.

Hvilken betydning havde Soul på afroamerikanernes selvopfattelse?

Man kan sammenligne soul med gospel – i kirken skal prædikanten udgøre gospelsangeren, og det er hans job at involvere og engagerer menigheden og give dem et sammenhold. Samme stiltræk kommer til udtryk i soul. Men ikke kun i koncertsale og kirker er dette et karaktertræk – også på gaderne under borgerrettighedsbevægelsens protester blev der sunget

Call and response. Én trådte ud af menigheden og ”prædikede” og derefter ville resten følge med.

Så dét at man overførte denne selvbevidsthed og sammenholdet fra kirken – over protesterne på gaden – har en klar effekt på afroamerikanerne. Det at være ”soul” bliver nu noget som alle, der er stolte sorte, viser i form af ”soul-mad”, ”soul-nummerplader” ”soul-brother” og ”soul-sister”.

Etc. De finder sammenhold udenfor kirken – de er blevet soul!

Side 4

[navn fjernet] Projekt: Musik & Historie 17/5-10

Sydstats-Soul Og Borgerrettighedsbevægelsen.

___________________

4/4

Konklusion:

Soulmusik har taget en del stiltræk med fra kirken og gospel. Hele konceptet – at man kommer med en fælles motivation og et mål, at blive ét med hinanden og stå sammen i en svær tid - er det samme som i kirken som på gaden.

Så om sydstats-soul har spillet en rolle for afroamerikanernes selvforståelse/”identitet”, under borgerrettighedsbevægelsen, er indiskutabelt.

Omvendt mener jeg også at borgerrettighedsbevægelsen har spillet en rolle, når det kommer til at være ”soul”.

Hvis man har borgerrettighedsbevægelsen på den ene side og sydstats-soul på den anden side, har de to fløje, begge været følelsesmæssigt farverige og påvirkelige af hinanden.

Metoder

Værk intern og værk intern analyse komparativ metode

auditiv/visuel analyse

Supplerende Materiale

Bilag.

1) ”I Have A Dream” – Martin Luther King.

2) ”Say It Loud (Im Black Im Proud)” – James Brown

Litteraturliste

Bog : ”Soul – Sort musik i 1960’erne” side 23 – 24 samt 73-77.

Partitur af ”Say it Loud (Im Black Im Proud)”

Dansk version af Martin Luther Kings tale (I Have A Dream)