Et eksempel fra HF 2. år

Eksamens projekt: Unge muslimer i Danmark

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

EP - EksamensprojektHistorie BReligion C 6 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen eller opgavens spørgsmål. Står svaret i konklusionen?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor opgaven bruger en kilde eller et eksempel. Står der, hvor det kommer fra?

  3. 4 min

    Find et afsnit, der vurderer eller diskuterer. Hvad gør det anderledes end et afsnit, der forklarer?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din konklusion?

Skal du selv skrive en opgave? Metoden står her: Historie i gymnasiet

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, EP - Eksamensprojekt, Historie B, Religion C, 6 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder historie giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Historie i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

1

Unge Indvandrere i Danmark

HF 2. år

Religion og Historie

Maj 2010

Metode

Først vil vi redegøre for årsagerne til at der i dag er unge muslimer i Danmark, hvornår religionen kom til landet, og hvorfor der stadig er troende muslimer i Danmark. Så forklarer vi kort hvad Islam går ud på, og hvordan den påvirker integrationen af indvandrere i det danske samfund. Til sidst diskuterer vi mødet mellem den islamiske og danske kultur, og dets negative effekter det har haft.

Derefter konkluderer vi.

Redegør for årsager til, at der i dag er unge som er muslimer i Danmark.

I slutningen af 1960’erne manglede Danmark arbejdskraft, til udviklingen af industrien. Derfor inviterede vi en masse gæstearbejdere, hovedsageligt fra Tyrkiet, men også fra lande som: Det daværende Jugoslavien, Pakistan, og folk fra nordafrikanske lande. De fleste mænd der kom til landet var enten enlige, eller havde deres familie bosat i hjemlandet. I 1970 begyndte man at invitere færre gæstearbejdere. Man udstedte kun arbejdstilladelser til fremmed arbejdere, som havde arbejdet i Danmark før. I 1973 lavede regeringen et ”indvandrings-stop”, der gjorde at man nu kun ville tildele permanent opholdstilladelse til flygtninge.

Mange fremmed-arbejdere valgte at blive i Danmark, og fik deres familie herop. Begrundelsen for dette, var nok pga. af vores velfærdssystem i Danmark, var langt bedre end i de lande de kom fra.

Her kunne man få hurtig og gratis lægehjælp, bedre uddannelses muligheder osv. Og ikke mindst, her havde manden et arbejde.

Udover disse gæstearbejdere, kom også en masse flygtninge til landet. Især i starten af 1980’erne, strømmede rigtig mange flygtninge fra mellemøsten til Danmark.

Befolkningsstatistikken om indvandrere og deres efterkommere (2009) kan fortælle os dette:

Side 2

2

Der er 353.751 indvandrere i Danmark fra ”ikke-vestlige-lande”

Heraf er 107.768 af dem efterkommere. Altså 2. og 3. generations indvandrere.

Hver tredje indvandrer har dansk statsborgerskab, og 70 % af deres efterkommere har dansk statsborgerskab. De fleste indvandrere kommer fra Tyrkiet, Tyskland og Irak.

Med dem bragte de sig deres religion, som de havde behov for at vedligeholde og udøve.

Gæstearbejderne/flygtninge fra f.eks. Irak, Tyrkiet og Pakistan var primært opdraget i den

islamiske tro.

Inden for islam er der en masse regler ligesom indenfor kristendommen. Religiøse muslimer og kristne lader i høj grad religionen styre hverdagen, mens ”ikke-religiøse” måske mere bruger religionen som en kultur ramme.

Her er nogle grundlæggende ting, man gør/ikke gør som muslim.

1. Man spiser ikke svinekød

2. Mændene er/bliver omskåret pga. renlighed.

3. Mange kvinder tildækker sig, samt tildækker håret med tørklæde.

Del konklusion: De unge indvandrere i dagens Danmark er præget af deres religiøse baggrund, som de fleste stadig henholder sig til. Derfor er der unge muslimer i dagens Danmark. Største delen er efterkommere af indvandrere, men nogle få danske unge, har også konverteret til Islam.

Det skyldes at danskernes viden om islam også er blevet større.

Hvad går islam ud på og hvordan tackler den islamiske ungdom forholdet mellem

religion/stat i det danske samfund?

Islam er en religion som kan minde meget om kristendommen. Den islamiske gud går under navnet Allah. I den protestantiske kirke, som er den kristne trosretning i Danmark, ser man Jesus som en af de vigtigste skikkelser, og som guds søn. I islam træder Jesus også i kraft, som en af de mange profeter. Den største profet ifølge islam er Muhammed som også er deres sidste profet.

Profeten Muhammed (570–632) blev født i Mekka (Saudi Arabien). Han fik åbenbarelser, og var efter myten i kontakt med Allah. Mohammed var profeten der skrev Allahs budskaber ned. Det

Side 3

3 bliver i dag kaldt koranen – i samme koncept som vores bibel. Der er nedskrevet en masse regler i koranen, som fx ”alt, hvad Sendebuddet har bragt jer, skal I tage imod. Og alt, hvad han har forbudt jer, det skal I afholde jer fra". (OQM. Al-Hashr:7). Afholdelse menes i dette sammenhæng, at drikke alkohol, sex uden for ægteskab, spise svinekød er forbudt i islam. De unge muslimer i Danmark møder fristelser da Danmark er meget åbent, man kan købe alkohol i butikkerne, forhold før ægteskab er normalt og mange unge bliver fristet, derfor kan det være et problem for nogle muslimske unge, at overholde islamiske regler og derfor assimilere de sig i det danske samfund.

Det er et problem for de muslimske forældre, og vi har flere gange set at forældre sender de unge til genopdragelses tur tilbage til deres hjemland. Det kan være svært, at finde en balancegang mellem den etniske baggrund og de danske normer og værdier. Som ung indvandrer i Danmark, er man splittet mellem den kultur som ens forældre bærer på og den kultur, der gør sig gældende i det givne land. De kulturelle værdier, som man får fra sine forældre, kan være svære at bibeholde, idet den danske kultur er mere påvirkende.

Dette er selvfølgelig ikke gældende for alle indvandrere. Groft sagt kan indvandrere inddeles i 3 grupper, hvad angår, deres forhold til egen kultur og den danske kultur:

Der er nogle indvandrere der assimilere sig i det danske samfund, andre bibeholder begge kulturens gode værdier til sig ved, at blot integrere sig. Den tredje gruppe følger egen kultur så vidt muligt og tager afstand fra den danske kultur. Eksempelvis isolerer de sig meget fra samfundet.

Der er beskrevet at man som troende muslim skal bede 5 gange dagligt, at kvinder skal tildække sig så de ikke viser deres kvindelige former, og at det desuden ikke er tilladt at have samleje før ægteskabet. Disse krav i samme genre, var også noget man i dansk fortid brugte, men ikke noget den primære dansker lever sig under, hvorimod flere indvandrere med muslimsk baggrund stadig følger disse krav. I hverdags problemer som unge muslimer møder, er fx kvinder som bærer tørklæde oplever mere modstand end muslimer uden tørklæde, fx fakta tager ikke imod kvinder som bærer tørklæde, man kan ikke blive dommer osv. Derfor kan det virke som en religions diskrimination. De fleste firmaer har påklædning restriktioner i dette hører hijab, burkah endda jeans i baggrunden. En kvindes drøm bliver muligvis afvist på grund af ens påklædning.

Side 4

4

Så er der de unge mennesker med islamisk baggrund, har været nødt til at indfinde sig i de danske kristne traditioner. Folkeskolerne, og andre skoler er meget præget af de kristne helligdage og ferier lagt op til kristne højtider, som f.eks. Juleferie og påskeferie. Det ses hyppigere at indvandrer-familier også tager del i de danske højtider, som julen. De udveksler gaver mellem hinanden d. 24. december, som vi gør i de danske hjem. Juletræet og flæskestegen har de så undladt. Der bliver ikke taget hensyn i den danske kalender, om de islamiske højtider som. F.eks.

ramadanen (fasten). Derfor er danskere ikke ligeså bevidste om muslimske højtider, som indvandrere med muslimsk baggrund er om de kristne højtider.

Del konklusion: De fleste muslimske unge møder identitets krise da de føler sig splittet mellem religion og social livet i Danmark. Men efterhånden med tiden finder de fleste balancegang.

Diskussion af mødet mellem islam og integration i det moderne Danmark

De unge muslimske 2. og 3. generations indvandrere kan have svært ved at begå sig i Danmark. I Danmark er opdragelsen blevet mere fri, og kvinderne er på arbejdsmarkedet. Det giver kvinder mere magt, og gør dem mere selvstændige. Kvinder og mænd er nogenlunde på lige fod i Danmark

– de har de samme rettigheder. I den islamiske verden er det primært mænd, der er højere stillet end kvinder. Det er for det meste mænd der arbejder, og konen der står for husholdningen og børnene. Det er ikke i alle muslimske familier at det er sådan, men en del. Derfor bliver muslimske drenge opdraget med mere løse tøjler, og de bliver en smule bedre set end f.eks. deres søstre.

Pigerne bliver mere stramt opdraget, og opdraget med mere husholdning. Denne slags opdragelse og levevis, er der ikke særlig mange danskere der dyrker. Som sagt er de fleste danske kvinder på arbejdsmarkedet. Derfor kan unge muslimske mænd tit blive forvirret, når de skal omgås dansk opdraget børn. Danskernes måde at forstå ære og respekt, er ikke lig med hvordan de fleste indvandreres måde at se det på. Unge danske piger må også begive sig ud i bylivet som ganske unge, og det er der ikke særlig mange indvandre piger der gør. Derfor kommer der tit en frustration fra indvandre drenges side, om hvordan de skal tackle de danske piger og drenges væremåde på, når de er opdraget gammeldags, i forhold til det danske moderne samfund.

Mange unge muslimer har svært ved at finde deres identitet pga. den kulturelle splittelse. De er blevet mere åbne overfor deres tro. Det er ret forskelligt for muslim til muslim hvordan de er blevet påvirket. En af de virkelige store ulemper der har været for muslimerne her i Danmark er, at

Side 5

5 islamisk viden ikke er nået frem til dem. Mange hvis ikke de fleste, har ikke forstået den fundamentale islamiske tankegang. Mange danske unge muslimer i Danmark dyrker deres religion langt højere end deres ældre trosfæller. De søger deres identitet i deres religion. 67 procent af de

15-20-årige og 58 procent af de 21-30-årige muslimer mener at religionen har en stor betydning for deres dagligdag. Mens kun 25 pr. af de ældre fra 51-60-årige mener at deres religion har betydning for deres dagligdag. i slutningen af 60’erne da 1. Generationsindvandrer kom til Danmark, kørte de efter deres egne normer og værdier som de også opdragede deres børn med.

Da 2. Generationsindvandrer prøvede på at assimilere sig i det samfund følte deres forældre at de var ved at ”miste” deres børn pga. den udvikling, mens at de selv stod med et ben i hver lejr. 3.

Generationsindvandrere har haft det væsentligt nemmere end 2. Generationsindvandrere. Disse er ikke kun opdraget efter de gamle etniske islamiske regler, men har fået blandet en god ”danskhed” oveni. For de kommende 4. Generationsindvandrere tror vi at det vil være mere eller mindre problemfrit for dem, at integrere sig i den danske kultur, og derfor vil de have nemmere ved at forholde sig til deres religion.

Konklusion

Unge muslimer i Danmark vil i fremtiden have nemmere ved at skelne mellem kultur og religion.

Det vil blive nemmere for indvandrerne at finde deres identitet. Det vil blive lettere for 3. og 4.

generationsindvandrere, og problemet er måske helt løst, for fremtidens 6-8. generations indvandrere. Dette er set i England, hvor integrations problemer ikke eksistere mere for 7.-8.

generations indvandrere.

I fremtiden vil danskerne måske også være mere large overfor troen og muslimers udøvelse af religionen Islam. Danske muslimer vil måske kunne få lov til at bygge rigtige moskéer, derfor vil indvandrere til dels føle at de har fået lov til at være en anerkendt del af befolkningen, og vil have bedre ved at integrere sig. Danmark ville så blive en inkluderende nation, hvor man tør at samle forskellige kulturer, og i fællesskab lave en ny identitet.

Side 6

6

Litteraturliste.

1. Adriansen, Inge m.fl.: Fra oplysningtid til imperalisme. Side 88-94. 1. udg. Nordisk Forlag A/S,

2008. (Bog)

2. Foged, Ebbe m.fl.: Danmark i opbrud. Side 141-152. 1. udg. Gyldendal, 1999. (Bog)

3. Kühle, Ebbe: Danmark historie samfund. Side 232-233. 2.. udg. Gyldendal, (Bog)

4. Petersen, Ole Bjørn og Jens M. Steffensen: Konfrontation eller dialog. Side 15-19. 1. udg.

Systime A/S, 2006. (Bog) 1994.

Internetsider

• http://www.hizb-ut-tahrir.dk
• http://www.dr.dk/Indvandring/
• http://www.ugebreveta4.dk/2006/12/Baggrundoganalyse/Ungemuslimersogeridentitetirel

igionen.aspx

• http://riis.eftertanke.dk/2010/04/07/kan-muslimer-integreres-i-danmark/

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.