Synopsis til EP - Eksamensprojekt om Christiania

Side 1

[navn fjernet], 119102

Aalborg, VUC Nordjylland

Eksamensprojekt, Historie og samfundsfag

1

Christiania

Eksamensprojekt: Historie og samfundsfag

Indledning:

Fristaden Christiania er et omdiskuteret emne i medierne og på de politiske debatter. Dét som startede som et socialt eksperiment i 1971, har udviklet sig til at være en indbringende turistattraktion og et stykke dansk historie. Christianitterne stræber efter et samfund uden normer og autoritet – altså et samfund hvor der er plads til alle, og hvor alle er frie. Dette samfund har haft udfordringer fra befolkning og forskellige debatter, men også medvind, samt vundet en plads i mange danskers hjerte. I denne opgave vil jeg kigge på Christianias historie samt styreform. Jeg vil derudover kigge på Christianias mulige overlevelse.

Problemformulering:

1. Gør rede for Christianias historie med særligt fokus på første periode i 1970’erne. Inddrag her begrundelse for oprettelsen af Christiania samt hvilke visioner om et alternativt samfund, der lå bag.

2. Undersøg forskellige politiske holdninger til fristaden med fokus på for og imod evt.

rydning af Christiania. Derudover analyseres baggrunden for holdningen samt politiske standpunkter.

3. Analyser hvilke demokratiformer og ideologi som kommer til udtryk i Christianias styreform. Her undersøges om den formelle styreform også er den reelle.

4. Diskuter Christianias fremtid. Inddrag her fordele og ulemper ved bevaring af Christiania, samt muligheder til fristadens overlevelse.

Metode:

For at komme frem til min problemformulering, vil jeg i min redegørelse benytte mig af faktalink.dk, danmarkshistorien.dk og en guide, som er hentet på Christiania, for at finde frem til fristadens begyndelse samt styreform. Derudover vil jeg inddrage et ugebrev ”Ryd Christiania” HF 2. år

Christiania, som er beskrevet på deres hjemmeside, for at finde frem til eventuelle politiske modsætninger i forhold til Christiania og deres overlevelse. Dernæst for at belyse min analyse vil jeg, kigge på det indsamlede materiale, og derudfra analysere Christianitternes styreform og demokrati. Til sidst vil jeg sammenfatte min opgave i en diskussion, hvor jeg diskutere fordele og ulemper ved Christiania samt muligheder for fristadens overlevelse.

Side 2

[navn fjernet], 119102

Aalborg, VUC Nordjylland

Eksamensprojekt, Historie og samfundsfag

2

Redegørende niveau:

Christianias historie samt styreform

-^{1} Begyndelsen:

o 1960’ernes ungdomsoprør mod det nye etablerede samfund.

o 26. september 1971: Besættelse af Bådmandsstræde Kaserne, som ligger på

Christianshavn.

o Omkring 150 mennesker (heriblandt hjemløse, misbrugere, kunstnere, hippier osv.)

flytter efterfølgende ind på området. 🡪 Søgte drømmen om frihed, kreativitet og fælleskab.

o Socialt eksperiment (1972): Regeringen (socialistisk) og Christiania indgik en aftale om, at bevare bydelen, som et socialt eksperiment mod betingelserne om, at beboerne selv betalte for vand og el, og samtidig vedholdte landets love.

o Fire love: Ingen vold, våben, hårde stoffer (junk-blokaden 1979) eller rygmærker

(bandemedlemmer, herunder Bullshit).

o Kulturelt centrum i København gennem 70’erne: Specielt kendt for ”Solvognen”

(teatergruppe) og plakatkunst.

▪^{2} Ville gøre politiske demonstrationer sjovere ved brug af teater. Satte bl.a.

fokus ved hjælp af gadeteater omkring Vietnamkrigen, anti EF demonstrationer, teater mod NATO osv.

o Kollektive arbejdspladser: Effektivt erhvervsliv på Christiania: smede, cykelhandel osv.

o Stærkt modsætningsforhold mellem politiet og Christianitterne: Hyppige og

voldsomme episoder + forsøg på rydning af fristaden.

o 2011: Fristaden og slots- og ejendomsstyrelsen indgik en aftale om, at beboerne via en fond kunne leje eller købe sig selv fri. Fristadens egen fond blev oprettet, og købet af staden blev finansieret af folkeaktier. I dag fonden den officielle ejer af fristaden – og ikke længere staten.

-^{3} Styreform:

o Konsensus-demokrati: Her skal alle blive enige før der kan tages en beslutning.

▪ Ingen politiske partier, ideologi eller autoriteter.

▪ Afstemninger er bandlyst, og man skal derfor diskutere sig frem til beslutninger, som alle må rette sig til.

o Samling af kollektiver: Fælles om økonomi og arbejdsopgaver.

o Fristaden er inddelt i 15 forskellige nærområder (f.eks. Mælkebøtten, Tinghuset osv.) hvor man diskuterer lokale forhold, mens forhold som involverer hele

Christiania foregår til fællesmøder.

1

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fristaden-christiania-1971/

2

http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/christiania-du-har-mit-hjerte/?uniuser=juli975b

3

https://faktalink.dk/titelliste/chri, afsnit: Hvordan virker Christianias selvforvaltning?

Side 3

[navn fjernet], 119102

Aalborg, VUC Nordjylland

Eksamensprojekt, Historie og samfundsfag

3

▪ Områdemøder: Afholdes ca. en gang om måneden. Her drøftes alt som bygningsvedligeholdelse, ansøgninger til ledige boliger osv., for at spare tid på de store fællesmøder.

o^{4} Fællesmøder:

▪ Christianias vigtigste instans.

▪ Indeholder vedtagelse af årlige budgetter, samarbejde og forhandling med staten, voldsager og konflikter med politiet.

▪ Hvis et af nærområderne eller forskellige erhverv ikke kan komme til enighed, drøftes dette på fællesmødet.

▪ Videregivelse af information, f.eks. forhandlinger med staten eller andet.

▪ Alle christianitter har ret til at deltage.

Analyserende niveau:

5

Pia Kjærsgaard, folketingsordfører, Dansk Folkeparti.

- ”Absurd at fristaden ikke for længst er jævnet med jorden”.

- ”… - og endda på et af Københavns mest attraktive arealer”. 🡪 Tilhører i stedet de borgerlige (liberalt syn)

- ”Christiania har været på den politiske dagsorden i tre årtier, uden at der er sket det mindste. Det skyldes ikke mindst, at partierne på venstrefløjen fra starten anlagde et positivt – ja nærmere leflende - syn på det sociale eksperiment”. 🡪 Igen et meget liberalt synspunkt og menneskesyn og helt modsat det socialistiske.

- ”Resultatet af denne naive leflen ser vi i dag. En bydel uden lov og orden”. 🡪 Ved at bruge ordet leflen igen – som tidligere er associeret med venstrefløjen – fralægger Dansk Folkeparti sig ansvaret.

- ”Her har vi et område, som kunne udnyttes til gavn for lovlydige borgere”. Fordømmende overfor de gode christianitter. Igen liberalt synspunkt.

- ”Lad os afvikle fristaden, som det mislykkedes eksperiment, den er”.

- KONKLUSION: Kjærsgaards politikske standpunkt kommer tydeligt til syne igennem ugebrevet – og man er ikke i tvivl om at hun er negativt stemt over Christiania – og helst ser fristaden ryddet med jorden.

6

Line Barfod, Enhedslisten:

- ”På Christiania er det i høj grad andre værdier end penge, der sættes i højsædet. Det giver rum til, at folk kan bidrage med noget andet, med noget forskelligt, og alligevel være noget værd”. Her ses Barfods socialistiske synspunkt – hvor de kapitalistiske værdier ikke opprioriteres – samtidig viser det, at alle er lige.

- ”Christiania har et udvidet socialt ansvar beboerne imellem”. Igen socialist menneskesyn, hvor at man ser mennesket som socialt, godt og stærkt under de rette betingelser.

4

”Christiania Guide”, 6. udgave 2011, Christiania.

5

http://www.danskfolkeparti.dk/ryd_christiania_

6

https://org.enhedslisten.dk/det-mener-vi-om-christiania

Side 4

[navn fjernet], 119102

Aalborg, VUC Nordjylland

Eksamensprojekt, Historie og samfundsfag

4

- Det sociale eksperiment lever i bedste velgående ifølge Barfod, og vores samfund kan stadig den dag i dag finde inspiration på fristaden. Hun bruger konsensusdemokratiet samt nærdemokrati som argument for eksperimentet. 🡪 Står i modsætning til det vi kender til demokrati.

- ”Der snakkes meget om forsøg med frikommuner og eksperimentelle økologiske zoner, der skal give erfaringer til at udvikle samfundet i en bæredygtig retning, men hvorfor ikke bruge nogle af de erfaringer, som Christiania har gjort?” Her giver Barfod igen en applaus til Christiania og deres måde at styre fristaden.

- ”På erhvervsområdet er Christiania det samfund, der kan fremvise flest nye virksomheder med væsentlige produkter til samfundet: specialcykler, smedearbejde, genbrug og meget mere”. Enhedslisten roser dem for deres erhverv, og viser en langt mere positiv indstilling til christianitterne og deres måde at føre samfund og erhverv på.

- Hun afslutter talen med at snakke om Christianias fremtid – og at Christiania skal bevares med den betingelse, at fristaden tager målsætningen og eksperimentet alvorligt.

Derudover mener Barfod, at vi bør legalisere hash, idet det ville gøre det lettere for christianitterne at bekæmpe den store illegale hash handel.

- KONKLUSION: Barfod bære et socialistisk synspunkt idet hun ser Christiania som et positivt eksperiment, hvor der er plads til alle. Derudover ligger hun vægt på Christianias sociale arbejde christianitterne imellem.

Christianias demokrati samt ideologi:

- Christianias tanke om, at alle skal høres stemmer meget godt overens med deres konsensusdemokrati, idet de ønsker fælles enighed og derpå ingen afstemninger.

- Nærdemokrati: Christianitterne har indflydelse, og kan altså påvirke beslutninger i lokalsamfundet.

o Fordele: Større borgerlig inddragelse.

o Ulemper: Christianitten kan forsvare egne interesser, hvorimod politikkerne tager hensyn til samfundet som helhed.

- Anarkisme: Intet menneske skal herske over et andet menneske.

- Idegrundlag: Et samfund uden normer og uskrevne regler.

- Anti-autoritetstro.

Diskuterende niveau:

Christianias overlevelse:

- For at Christiania skal overleve skal de vedligeholde eksperimentet, og samtidig bibeholde deres styreform.

- Holde ved deres fire love – og sørge for at Christiania bibeholder troen på at holde fristaden fri for hårde stoffer, vold, våben og rygmærker.

- Legalisering af hash, for at hjælpe christianitterne i kampen mod salget af hash, samt kriminalisering af staden.

Side 5

[navn fjernet], 119102

Aalborg, VUC Nordjylland

Eksamensprojekt, Historie og samfundsfag

5

Fordele og ulemper ved Christiania:

Fordele Ulemper

Turristattraktion | Lovløst samfund skaber kriminalitet

Stærkt fællesskab hvor alle er velkomne

Området bliver ikke udnyttet korrekt i forhold til boliger

Velfungerende erhvervsliv. 🡪 Selvforsynende Ghettoisering af de autonome – lukket samfund

Dansk historie | Tanken om en utopi

Inspiration til det travle senmoderne liv – det Utrygge naboer omkring fristaden sociale eksperiment lever endnu

Mange kulturelle arrangementer | Børn kontra politi

Konklusion:

Christiania er et resultat af ungdomsoprøret i slut 60’erne, hvor der var ekstrem mangel på boliger til unge. Dette resulterede i, at en gruppe unge kaprede Bådmandsstræde Kaserne, og skabte deres egen lille fristad. Her skulle der være plads til alle, og alle skulle have noget, at skulle have sagt. Christianitterne har trods karambolage med politi samt regeringen, holdt ved deres drøm om dette nærmest utopiske samfund. Regeringen accepterede fristaden – og kaldte Christiania for et socialt eksperiment. Dette sociale eksperiment lever endnu, og debatten i hvorvidt Christiania skal bestå, deler vandene. I analysen kunne det konstateres, at venstrefløjen er positivt stemt, hvorimod højrefløjen er negativt stemt. Dette stemmer overens med partiernes grundideologier samt standpunkter.

Derudover kan synopsen konkluderer, at Christiania lever under konsensus demokrati, hvilket vil sige, at alle har noget at skulle have sagt, og at afstemninger er bandlyst. Dette resulterer i, at alle skal komme til enighed, før der kan tages en beslutning. Man kan sige, at Christiania lever under en form for anarkisme, da christianitterne heller ikke tror på, at et menneske skal regere over et andet menneske.

Til sidst diskuterede vi Christianias fremtid, og hvilke muligheder der er for, at Christiania består.

Dog er der en masse fordele og ulemper i den forbindelse, som der også skal tages højde for.

Side 6

[navn fjernet], 119102

Aalborg, VUC Nordjylland

Eksamensprojekt, Historie og samfundsfag

6

Kildehenvisning:

Internetsider:

- Danmarkshistorien, set den 2. maj.

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fristaden-christiania-1971/

- Faktalink, set den 2. maj.

https://faktalink.dk/titelliste/chri

- Line Barfod, tale i folketinget, 9. April 2002

https://org.enhedslisten.dk/det-mener-vi-om-christiania

- Pia Kjærsgaard, ugebrev, dato: ukendt.

http://www.danskfolkeparti.dk/ryd_christiania_

Dokumentar:

- Vest Nils, ”Christiania, du har mit hjerte”, 1991

http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/christiania-du-har-mit-hjerte/?uniuser=juli975

Foldere:

- Guide om Christiania, 6. udgave 2011. (Fundet i ”Den grønne genbrugshal” ude på fristaden)