Den danske folkekirkeordning og Luthers toregimentelære (Sam C, Rel C)

Side 1

1

Synopsis

Eksamensprojekt sommer 2010

HF 2. år

Fag/niveau: Samfundsfag C Vejleder:

Fag/niveau: Religion C Vejleder:

Emne:

Folkekirken i Danmark siden grundloven, lovgivning og praksis.

Den godkendte problemformulering:

En redegørelse for de ideer der ligger til grundlag for den danske folkekirkeordning, samt en diskussion af om der i dag er grund til at ændre ordningen.

Oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med:

1.) Jeg vil redegøre for Martin Luthers ideer for toregimentelæren.

1,1) Hvem var Martin Luther?

1,2) Hvorfor ville Martin Luther adskille religion og stat?

1,3) Hvad betyder toregimentelære, og hvad er formålet med det?

2.) Jeg vil analysere grundlovens bestemmelser omkring den danske folkekirke, med fokus på paragraf 4, 66, 67, 68 og 70.

2,1) Hvornår blev grundloven vedtaget, og på hvilke grundlag?

2,2) De vigtigste paragraffer og deres betydning.

2,3) Hvile særlige privilegier har den danske folkekirke i dag?

2,4) Religionsfrihed, men ikke religionslighed?

3.) Til sidst vil diskutere om det er nødvendigt med en grundlovsændring, og perspektivere til den multikulturelle Danmark.

3,1) Lever vi i en multikulturel verden med multireligion, og hvad skyldes det?

3,2) Hvordan ser danskerne på ”det fremmede”?

3,3) Kan populisme føre til afsekularisering?

3,4) Skal grundloven ændres?

- Kan synkretisme svaret på en globaliseret Danmark?

Side 2

2

En præcisering af projektets konklusioner:

1.) Redegørelsen

1,1) Martin Luther var tysk teolog (). Han læste teologi, filosofi og endte med at blive udnævnt til professor i ”det gamle testamente”.

1,2) Hans klosterophold fik ham til at indse, at den katolske kirke havde ”fejlfortolket” den nye testamente (Romerbrevet 3,28 – af Paulus) – at man frelses ved tro, og ikke ved gerninger

(protestantiske syn i dag).

- Katolske ordensregler: krav om bøn og faste, betale afled for sine dårlige handlinger (som han kaldte for ”gerningsretfærdighed” – negativt ment) – kun Gud har magt til frelse!

- 95 teser blev slået op på Wittenberg Slotskirke, og Pave Leo 10 anklagede ham for kætteri.

- Luther, imod teokrati(styring af religiøse overhoveder) – misbrug af autoritære/Gud

1,3) Toregimentelæren (Om lydighed mod statsmagten): De gejstliges pligt var at forkynde ORDET om Gud (tage sig af de religiøse spørgsmål i samfundet), da er igennem kirken mennesket kan vende sig mod den frelsende Gud.

- De verdslige(fyrster/konger) – styrer Gud med SVÆRDET/politisk magt, almindelige lov og

orden i samfundet, dog skal man forholde sig ansvarlig til Guds ord – næstekærlighed.

- Formålet: gejstligt regimente – skabe tro i hjerterne på mennesker, Verdslige regimente – skabe ydre fred og forhindre onde gerninger.

2.) Analysen

2,1) Der var reformation i 1536 Danmark i takt med at protestantismen bredte sig. Staten konfiskerede de katolske kirker, og oprettede i stedet en statskirke (eneste tilladte religion) – med kongen som øverste autoritet.

- I 1849 blev grundloven vedtaget, det var slut med det feudale samfund, monarken blev ikke længere kirkens overhoved (dog stadig medlem af kirken). Man skiftede betegnelsen ”statskirke” med ”folkekirke” 🡨understreger kirken var i overensstemmelse med folkets flertal.

2,2) § 4 – blevet fastslået at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og den bliver understøttet af staten. Staten kan også støtte andre trossamfund, men har ikke pligt til det.

- § 67 – Du har ikke pligt til at være medlem af folkekirken, du har religionsfrihed. Dog overholder samfundets gældende regler (f.eks. søge tilladelse hos den enkelte kommune for at

bygge kirke/moske).

- § 68 – medlemmer betaler kirkeskat (dækker gudstjenester osv.) – men staten har ifl. § 4 pligt til at støtte folkekirken, dvs. alle via skat og afgifter støtter folkekirkens udgifter.

- § 70 – Ingen må forskelsbehandles pga. sin religion eller race. Alle har samme politiske og borgerlige rettigheder. Man kan f.eks. ikke slippe for at betale skat eller aftjene værnepligt pga.

ens tro.

- § 66 – Folkekirkens forfatning ordnes ved lov (i over 150 år ikke ændret) – Årsag: politikkernes mangel på lyst til at blande sig i kirkens sager. Tanken var at kirken skulle have mere selvstændig rolle i forhold til staten.

2,3) Udover de normale gudstjenester på søn- og helligdage, bliver der også holdt dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

- Folkekirken varetager også civilregistrering (fødsels, navneskift, død osv.) 🡨for alle medlemmer og ikke medlemmer.

Side 3

3

- De fleste folkeskoler starter med salmesang, men man kan med ekstra betaling kan man oprette skoler uden kristelige ritualer. 🡨 dette udtrykker Danmark som frisindet, men som modpoler nævnes der 2 eksempler:

- FRANKRIG (religion privat – staten må ikke blande sig, faglig uddannelse og ikke religiøst).

– HOLLAND: alle skoler er friskoler uden ekstra betaling (betaling gør det sværere for fattigere mindretal at hævde deres identitet).

2,4) Ifølge § 67 har du religionsfrihed, men der bliver ikke taget hensyn til minoritetsgrupper i Danmark, med en anden religiøs overbevisning ifl. paragrafferne. Der er ikke religionslighed i Danmark, og det har skabt stor debat.

- Mange internationale konventionsorganer har kritiseret den danske religionsretlige model.

Kritikken går mest ud på forskelsbehandlingen i forbindelse med civilregistrering og statstilskuddet der går til præsteløn og bygninger.

3.) Diskussion

3,1) Den aktuelle Danmark (ifl. bilag 1) bliver mere og mere religiøse og søger den spirituelle verden, mens folkekirkens medlemstal er langsomt faldende.

- Religiøsiteten bliver i stigende grad mangefarvet, og finder andre veje end den traditionelle, der går igennem folkekirken.

- Det er globaliseringen der fremmer multikulturelle og multireligiøse samfund.

Når verden er blevet et sted, er forskellige religioner til stede – og på samme tid er alle steder.

3,2) Indvandre er begyndt at blande sig i dansk politik, og stiller krav til f.eks. samfundets dagsinstitutioner: servering af halalkød, oprette separate baderum i skoler osv.

- Det kan skræmme mange danskere, da man er vant til sekularisering, religionen er forbeholdt den private sfære. – Videnskab, politik og uddannelsessystemet m.m. er ikke underlagt kirken og dens læresætninger i Luthers kristendom. 🡨 Det er det der kan virke stødende på sekulariserede etniske danskere.

- Vestlig indstilling: mennesket selvstyrende (indre styret) – bl.a. samvittigheden.

- Mellemøstlig indstilling: mennesket er ydrestyret, lader sit liv regulere efter regler, som kan være dikteret af en hellig lov eller en religiøs autoritet.

3,3) Ydrepartier som f.eks. DF og Ø kan man kalde for populistiske partier, der hver tager de ”hotte” emner op hver gang, og diskuterer dem. Man kan roligt sige, at midterpartierne er hoppet med på vognen, hvor alt handler om meningsmålinger osv. Hvad er danske værdier? Er det ytringsfrihed? Vi har blasfemi paragraf.

- Man er begyndt at se tendenser til afsekularisering i kulturen. F.eks. bruger DF kristendommen som indikator for danskhed i hendes politik (modsat Luthers budskab).

- MODPOL: Hizb-ut-tahrir – politiske ståsted: islam / teokrati

3,4) Ifl. DF (og de borgerlige partier) skal grundloven ikke ændres – Luthers kristne protestantisme har banet vej til menneskerettigheder, ytringsfrihed, demokrati, danske værdier osv.

- ifl. Oppositionen (jo rødere de bliver) – ja – humanistiske (social) og karl Marx inspireret.

Give kongen mindre magt, og adskille kirke og stat.

Side 4

4

Oversigt over hvilke metoder der er anvendt i arbejdet:

Jeg har prøvet at holde mig kildekritisk til mine materialer. Luthers toregimentelære har selvfølgelig tendenser fra den feudale renæssance tid, hvor den katolske kirke var dominerende og han stillede sig kritisk overfor deres fortolkning af kristendommen.

Samtidig har jeg prøvet, at vinke min analyse til den aktuelle Danmark, og prøvede at sætte modpoler op mod hinanden, så jeg kunne fremstå objektiv så vidt som muligt.

En konklusion, herunder eventuelt formulering af spørgsmål til det videre arbejde:

Den danske folkekirkes tilblivelse er blevet udformet af grundloven, som blev vedtaget i 1849.

Den er blevet inspireret af Luthers toregimentelære, hvor det verdslige og det gejstlige holdes adskilt, så man undgår magtmisbrug. Samtidig skal man være tro overfor sin Gud (ifl. Luther), også selvom man ikke praktiserer kristendommen, skal man huske at finde ind til Gud.

Danmarks folkekirke er statsstøttet, også selvom man ikke er kristen og medlem af folkekirken.

En hed debat har kørt i den seneste 5-10 år, om hvorvidt man skal ændre grundloven, da Danmark bevæger dig ud i globalisering, hvor menneskerettighederne for alvor kommer på prøve. I et moderne demokrati som man har i Danmark, burde der være plads til alle, og ingen religion eller race burde være ophøjet over andre

En oversigt over anvendte kilder:

Tekster

Bilag 1

Forfatter: Clausen, Allan Friis og Mikkelsen, Poul Storgaard

Titel: Det multikulturelle samfund – og det danske

Forlag: Systime (2005)

Bilag 2

Forfatter: Thiedecke, Johnny

Titel: Ordet og Jorden (1990)

Forlag: Systime

Hjemmesider:

Link 1: www.grundloven.dk

Link 2: www.wikipedia.dk

Link 3:

www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/jura/danmarks_statsforfatning/religionsfrihed

Link 4: www.folkekirken.dk

Link 5: www.ittext.dk/sekularisering.html

Du kan evt. bruge mere plads – vedlægge bilag.

Sidste afleveringsfrist 12. maj 2010 kl. 12.00 på kontoret Hvidovre eller Amager

Dato: Underskrift: