Et eksempel fra HF 2. år
Hooliganisme i England - EP synopsis
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HF 2. år i EP - Eksamensprojekt og fylder 7 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Problemformulering
- Hooliganismens historie
- Forklarings teorier
- Green Street Hooligans analyse
- Perspektivering til det senmoderne samfund
- De engelske myndigheders tiltag mod hooligans (public order act)
- De danske myndigheders tiltag mod hooligan
- Litteraturliste
Uddrag fra opgaven
Problemformulering
Hvorfor indlemmer folk sig i hooligan miljøet? Først vil vi redegøre for hvordan hooliganismen startede, og hvordan fankulturen har udviklet sig igennem tiden.
Derefter vil vi komme med en analyse af filmen Green Street Hooligan, hvor vi lægger vægt på forholdet mellem hooliganisme og arv & miljø. Vi vil til sidst perspektivere det engelske fanmiljø med det danske, se på forholdet mellem disse og på forskellige metoder imod hooliganisme.
Hooliganismens historie
60’erne Hooliganismen som begreb startede efter verdensmesterskabet i 1966, bl.a. grundet: Øget mobilitet Gratis entre på tribunerne bag mål Ændret tilskuerprofil Alder og indkomst Stærkere identifikation med holdet Medierne fokuserer voldsomt på volden blandt tilskuerne Mange unge begynder i 60’erne at se hooliganfænomenet som en livsstil, og mange slutter sig til. Især i Manchester og Liverpool opstod disse grupperinger. 70’erne Ny ungdomsbevægelse: Skinheads ”de nye” hooligans Arbejderklassen De skilte sig ud fra andre hooligans ved bl.a. Ikke at bære klubtrøjer og halstørklæder At bære uniformer At være kronraget Territoriebevidste Meget højreorienterede ny trend i 70’erne Antallet af optøjer i forbindelse med fodboldkampe steg markant i denne periode, dog mest uden for stadion 80’erne Eskalerende vold i England Verden bemærker hooliganisme. Yderligere i 80’erne: Heysel-katastrofen i 1985 39 døde. 376 såret.
Engelske klubber udelukket i 5 år fra europæisk regi. Strikse regler fra den engelske regering Ingen alkohol på stadions. Millwall fans stormer banen gentagne gange i en kamp imod Luton Town i 1985 15-årig dreng bliver dræbt, samt 129 politifolk såret i en kamp mellem Birmingham og Leeds. 1985 Tribune brændt ned i Bradford, 57 mistede livet. 1985 God økonomi i England Ny ungdomsfænomen/hooligan gruppe: Casuals (stadig dominerende). De udmærkede sig ved at: Gå i dyrt mærketøj Udekampe i udlandet Grundlagde såkaldte Firms Venner i fritiden unormalt for andre hooligan-grupperinger. Strengt hierarki.
90’erne Strikse regler markant faldende voldshændelser. Alkoholforbud katastrofen på Hillsborough, grundet alkoholforbud mødte alle op lige før kampstart 97 døde - blev mast ihjel. Katastrofen på Hillsborough førte til nye skærpelser fra myndighederne: Ingen hegn på stadion Ingen ståpladser Sæsonen 89/90: 5945 anholdte Sæsonen 94/95: 3840 anholdte Hooligan fænomenet spredte sig til mindre klubber grundet mindre overvågning
Forklarings teorier
Mange forskellige – De mest brugte: Katharsismodellen o Ophav: Sigmund Freuds …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.