Apollo 13 | Analyse af filmiske virkemidler

Side 1

Apollo 13 Filmanalyse

Film Resumé:

En sand historie baseret på en af NASA's potentielt værste tragedier. I 1971 planlægger NASA at sende 3 astronauter ved navn Jim Lovell, Frad Haise, og Jack Swigert på en måne-landings mission.

De 3 astronauter bliver sendt godt afsted i første omgang med rumskibet Apollo 13, men en fejl i rumfartøjet forårsager en eksplosion, hvilke resultere i de 3 astronauter står over for en næsten umulig situation der potentielt kunne have forhindret dem i at komme tilbage til jorden. Blandt andet opstod en livstruende ophobning af kuldioxid i rumskibet, ekstrem kulde, og mangel på vand, alle faktorer der potentielt kunne have ført til en tragisk udgang på missionen. Deres tur til månen og tilbage igen forvandes til en sand overlevelses situation, og hurtig tænkning og improvisation er nøgleord. Med en masse hjælp fra Houston Control og besætningens gode ven og fælles astronaut Ken Mattingly, bliver Apollo 13 imod alle odds ført tilbage til Jorden i sikker stand.

Generelt om filmen:

Filmen Apollo 13 blev udgivet i 1995, og er blevet instrueret af Ron Howard. Tom Hanks spiller hovedrollen, sammen med Kevin Bacon, Bill Paxton og Edd harris. Filmen havde stor succes, ikke mindst pga. sine 9 oscar nomineringer. Filmen er baseret på virkelig hændelser, samt bøger af Jim Lovell og Jeffery Kluger. Filmens varighed er på 160 minutter.

Filmiske virkemidler:

Billedebeskæringen i filmen variere meget. Der er en del ”Supertotaler”, hvilke er med til at give seerne en idé af hvilke miljø man befinder sig i (i dette tilfælde Rummet). En supertotal scene kunne fx være hvor man ser rumfartøjet udefra med jorden i baggrunden. De fleste af scenerne der forgår inde i selve rumfartøjet er skudt i ”halvtotal” eller ”halvnær”. Disse billedebeskæringer er typiske for hvis der er en dialog.

Kamerapositionen eller synsvinkelen i Apollo 13 er meget konservativ. Ment på den måde at de meste af filmen er skudt i Normal perspektiv, dvs. i samme højde som den gældende person. Når man filmer i normal perspektiv, i forhold til fx fugleperspektiv (skudt oppefra) er kameraet meget neutralt, og er ikke med til at forøge spændingen i filmen på nogen måde.

I filmen Apollo 13, er der en del symboler. Et kunne være tallet 13, igennem hele filmen går dette

Side 2

tal igen, enten i dialog eller i tal på fx kontrol panelet. Tallet 13 er også ifølge nogen et ulykkes tal, hvilke ville passe fint til alle de ulykker der fandt sted under Apollo 13. Et andet symbol i filmen er Tom Hanks tommelfinger. Når han befinder sig på Jorden peger han på månen med den, som et slags sigte, et mål hvor han hen. Ligeledes når han er ved månen, peger som hanks på Jorden, som et mål for hvor han ved hen.

Kamerabevægelserne i Apollo 13 variere meget. Mange af scenerne er skudt på en kran, eller på en dolly vogn. Dog er de fleste scener der er skudt i selve rumfartøjet skudt i håndholdt. Dette skyldes at filmen blev skudt i et fly, der lavede en række dyk til at efterligne vægtløshed. POV eller Point Of View, bliver på intet tidspunkt brugt i filmen.

Farverne i filmen spiller en stor rolle. I de scener hvor håbet for deres overlevelse forsvinder, forsvinder farven med. Det kommer en mørk og trist stemning i filmen. Derfor har de bevist brugt kolde og disharmoniske farver i disse scener.

Der er brugt Kontinuitets-klipning i Apollo 13. Dvs at klipningen virker meget naturlig, fx hvis en i filmen kigger på noget bestemt, bliver der automatisk klippet over på det de kigger på, som man ville gøre i virkeligheden.

Apollo 13 er filmet kronologisk. (Følger datoerne i den rigtige rækkefølge)

Lydsiden af filmen Apollo 13 er meget vigtig. Lyden og musikken spiller en stor rolle. I filmen er der meget underlægningsmusik, hvilke er med til at skabe en stemning. Der er udbredt brug af orkestrer musik i filmen. Der er også en del Reallyd (den lyd, der naturligt hører til billedesiden) Filmens fortæller er usynlig. Dog man det anes til en hvis grad at Tom Hanks er den alvidende fortæller.

Filmen Apollo 13 er opbygget efter den klassiske Beretter Model. I Beretter model er der følgende:

1) Anslag (Introduktion til personer i filmen)

2) Præsentation (Præsentere handlingen: Rejsen til månen)

3) Uddybning (Personernes personlige forhold/Baggrund uddybes)

4) Point Of No Return (Raketten starter, vendepunkt for hovedpersonen)

5) Konfliktoptrapning (Konfliken kendes, Eksplosion, Mangel på Ilt osv)

6) Konfliktløsning / Klimax (Genindtræden i atmosfæren)

7) Udtoning (Harmonien bliver genoprettet)

Side 3

Metoder brugt: Jeg har analyserede filmen efter de klassiske film analyse metoder og begreber.