Analyse af Shutter Island

Side 1

1

Martin Scorsese – Shutter Island fra 2010

Indledning:

Martin Scorseses film Shutter Island fra 2010, handler om at Teddy Daniels (Leonardo DiCaprio), spiller den ene af to U.S. Marshals, der bliver tilkaldt til en isoleret og trøstesløs ø, nemlig Shutter Island. Øen huser et nærmest fæstningsagtigt hospital Ashecliffe, som er for sindssyge forbrydere, og da en morder forsvinder fra den lukkede institution på mystisk vis må Teddy undersøge de nærmere omstændigheder. Men sporene bliver kun mere forvirrende, som dagene går, og

Teddy får stadig sværere ved at skelne sandhed fra løgne blandt indsatte og læger, der ikke altid har samme syn på virkeligheden.

Jeg har valgt at skrive en næranalyse om scenen fra hvor hovedpersonen træder ind i fyrtårnet, til han møder Dr. Cawley på tredje sal. Denne scene jeg har valgt, fordi det er den scene der leder op til det tidspunkt i filmen hvor man ser man tydeligt at hovedpersonen er en forstyrret ung mand, at hans mentale tilstand er ganske ustabil og ens mavefornemmelse igennem filmen bliver bekræftet. Hele filmens mening og plot ”bag” handlingen bliver afsløret i scenen efter den jeg har valgt, og derfor har jeg valgt at skrive min næranalyse ud fra denne. Hovedpersonen vil i den følgende analyse blive refereret til som ”HP”.

Næranalyse af selvvalgt scene:

Scenen inde i fyrtårnet - 01:44:23 - 01:45:44.

Man ser døren i et halvnært billede indefra. Det ser beskidt og slidt ud, hvilket lidt understøtter vores idé om, at der foregår frygtelige ting derinde. HP sparker døren op, med et skræmt og ivrigt blik i ansigtet, billedskæringen er stadig den samme. HP vil meget gerne vide hvad der foregår derinde nu, men han er også bange for det skrækkelige syn han tror han går i møde. HP går ind af døren og kigger sig rundt, man ser ham i en halv nær beskæring. Lyden består udelukkende af reallyd; døren der knirker, HP som trækker vejret og hans fodtrin på det gamle betongulv. Man ser nu hele fyrtårnet oppe fra et højt fugleperspektiv, samtidig med at der er lidt kælkede linjer. Det får på en måde fyrtårnet til at virke mindre skræmmende, fordi man nu kan se næsten hele

Side 2

2 indholdet, men også lidt klaustrofobisk og forvirrende, pga. den sorte spiraltrappe, som fylder næsten al pladsen indenfor. HP ses i et nærbillede, hvor han smider geværet om på ryggen og begynder at gå op ad trappen. Nu begynder en summende lyd som han begynder at gå op af trappen, det lyder som enten bier, eller en masse ekkoer fra hans trin på ståltrappen. Først ser man ham småløbe op ad trapperne, mens han ses fra et frøperspektiv. Der er stadig kun reallyden af hans skridt samt den summende lyd. Man følger ham løbe op ad trapperne, op til første ”etage” med en dør. Først er beskæringen halvtotal, så nærbillede af hans ben fra knæet og ned, og til sidst et lille fugleperspektiv som han ankommer til den første etage. Kameraet laver en panorering omkring HP mens han går forbi for at komme hen til døren på første etage. Man ser ham nu en halvtotal beskæring bagfra. HP står i døråbningen til et tomt rum, han sigter rundt med sit gevær fordi han er bange og paranoid for hvad han kan ske at finde. Rummet er helt mørkt, bort set fra det lille lysskær som kommer ind af vinduet. HP kigger også bagved døren, for at sikre sig at der ingenting er at finde. Baggrundslyden af summende bier er der stadig, samt reallyden som HP laver. Man ser nu spiraltrappen fra samme fugleperspektiv, som tidligere. Der er kælkede linjer og trappen er filmet fra en vinkel der får den til nærmest at ligge ned. HP løber videre op ad trappen fra den første etage, mod den anden mens beskæringen kun viser ham bagfra. Denne gang løber han med geværet fremme og skydeklart, og ikke på ryggen som før. Han ved nu at der ikke foregår noget på den første etage, og derfor indskrænker det jo mulighederne for hvilken etage ud af tre, det så kan være. Derfor bliver han nok mere og mere spændt og bange, fordi han ved at han nærmer sig sit mål snart. Mens HP løber op af trappen, har han nu geværet på ryggen igen, og man ser ham først i en halvnær beskæring, som starter ved hans hoved og overkrop, men ender nede ved fødderne som løber. Lyden er skridt, åndedræt og summende ekkoer fra hans trin på ståltrappen. Han ankommer nu til anden etage, og filmes i et højt fugleperspektiv, mens han nærmer sig døren. Han stopper før døren og lader sit gevær, mens han filmes fra et frøperspektiv gennem tremmerne fra gelænderet. Dette med tremmerne kunne symbolisere at han er fanget som i et fængsel bag tremmer, mens han løber rundt inde i det her fyrtårn. Der bruges også hurtige klipninger hele tiden, måske for at vise hvor hektisk og forvirrende det er for HP inde i fyrtårnet.

HP kommer til rummet på anden etage. Der er lyden af hans gevær der bliver ladt, og hans åndedrag er meget hurtige, høje og hektiske og man kan mærke at spændingen stiger, både i HP og i seeren. Han springer ind i rummet, med geværet først, mens han kigger sig omkring og bag

Side 3

3 døren. Rummet er endnu mindre end det tidligere, og igen er det kun oplyst af det lys der skærer ind af vinduet. Det er enten næste etage eller ingen, og synet der forventes at møde på næste etage, gør også det hele lidt mere skræmmende. Han løber ud mod trappen igen, mens han filmes fra et fugleperspektiv. Denne gang mens han løber op mod den sidste etage, følger man kun hans ansigt og lidt af skuldrene i et halvnært billede, hele vejen op af trappen. Han stopper foran døren, finder sit gevær frem og stiller sig i position til at sparke den lukkede dør op. Han har et meget skræmt blik i ansigtet, og han pruster både af forpustelse og nok også af frygt for hvad han møder på den anden side af den lukkede dør. Kameraet laver et tilt ned til hans hænder som holder geværet, og der ses hvor meget han ryster. Rystelserne kan både stamme fra hans grove abstinenser, og fra hans inderlige frygt. Man ser nu HP i et ret nært billede, tættere på end halvnær, men ikke helt et nærbillede. Hans ansigtsudtryk viser også frygt, med store øjne, sammenknebet øjenbryn, åben mund og hævede skuldre. Alt tyder på at HP er meget bange og paranoid omkring hvad der venter ham. Man ser et halvtotal billede af døren ind til rummet på tredje etage. Døren ser meget dyster ud, og har kun lys der skinner på halvdelen af den. Som om der både venter noget godt og skidt bag den. Den summende lyd, går nu mere over i en dyster baggrundsmusik som topper sit højeste niveau lige inden døren åbnes. Man ser HP nærme sig døren i et nærbillede. Han går langsomt hen mod døren, man ser HP fra siden i et nærbillede. Han ligger hovedet helt tæt på døren og lytter. HP bakker nu lidt væk fra døren igen, som om han gør sig klar til at sparke den ind. Han er stadig meget bange, men ser nu pludselig mere vred ud end bange. Man ser skiftevis døren og HP, lige inden HP sparker døren ind. Han smider sig på knæ med geværet som er skydeklart holdt op foran ansigtet. Så skifter billedet til et totalbillede af Dr.

Cawley som sidder ved et skrivebord. ”Why are you all wet baby?”^{1} siger Dr. Cawley til HP.

Grunden til at Dr. Cawley siger sådan til HP, er at det var sådan HP sagde til hans kone dengang hun lige havde været nede i søen og drukne deres tre børn. HP genkender med det samme det som Dr. Cawley siger, og undre sig over hvorfor han siger det. Herefter kommer den scene hvor man finder ud af at Teddy selv, er den mentalt forstyrret morder på øen og dermed også en patient på Ashecliffe. Han har fået frie tøjler til at begå sig på øen som han ønskede i bare to dage, og ud fra dette lille eksperiment havde inspektøren og hans psykiatere håbet at opnå et klart resultat fra Teddy, som ville bevise at han nu ville indse og erkende hans tidligere morderiske handlinger. Dr. Cawley og HP’s psykiater trænger igennem til HP, ved at forklare ham at han selv er

1

Tidskode: 01:45:43

Side 4

4 den 67. patient, og at ”reglen om de 4” er noget han selv har fundet på. Efter de har trængt igennem til HP, erkender han hans fortid hvor han slog sin kone ihjel, fordi hun bad ham om at ”slippe hende fri”, efter at hun havde druknet deres børn. I denne scene bliver hele meningen bag filmens handling afsløret, og det er her man for alvor bliver bekræftet i de tanker man havde gjort sig om hovedpersonen igennem filmen.

Analyse:

1) Filmen er opbygget kronologisk, men med enkelte flashbacks tilbage til 2. verdenskrig eller til dengang hans kone levede fra hovedpersonen ind imellem. Filmen er sat sammen på en måde der får den til at fremstå som om, at hovedpersonen bevæger sig frit rundt på øen i mere end blot de to dage han faktisk gør. Filmen starter med at man ser HP og hans

”assistent Chuck” ankomme til Shutter Island med en færge, og ender med at man finder ud af hans er en sindsforvirret patient og morder på det såkaldte Ashecliffe. Undervejs følger man HP og hans kamp for, at opklare den her indbildte sag om en forsvunden patient ”Rachel Solando”, og hvordan han i stunder føler sig i modvind, og at ingen – patienter såvel som læger – er villige til at hjælpe ham med hans sag.

Når man i slutningen opdager at HP er en patient på Ashecliffe, bliver man overrasket, og så alligevel ikke. Man tænker tilbage og husker pludselig flere tilfælde i filmen, hvor der er små tegn eller hints der tyder på at han er patient, men undervejs i filmen er det ikke noget man tænker over, men blot noget der forvirrer en smule.

2) Hovedpersonen ”Teddy Daniels” (også nævnt som ”Andrew Laeddis”) er i starten af filmen en ung U.S. Marshal, som sendes til Shutter Island for at opklare mysteriet om den forsvundne patient ”Rachel Solando”. Han sendes med færgen derud, sammen med sin

”assistent” Chuck. Langt igennem filmen føler man stor sympati med HP, fordi han netop fremstår som denne gode person, som ikke kan få lov til at udføre sit arbejde optimalt, da øens ledere og selv patienter er usamarbejdsvillige imod ham det meste af tiden, og ikke vil give ham det materiale han har brug for. Den scene jeg har valgt at næranalysere, er den scene der leder op til scenen hvori man finder ud af at HP er den 67. patient på Ashecliffe, og at Rachel Solando ikke findes, men blot er en navnekode for Dolores Chanal, som hans

Side 5

5 kone hed. Man finder også ud af at han ikke har nogen partner ved navn Chuck, men at det er hans faste psykiater igennem tre år, Lester Sheehan, som har fulgt ham og spillet med i hans lille spil de sidste to dage.

3) Filmens hovedtema kunne være personlighedsspaltning. Hele filmen er jo en formidling af HP’s underlige underbevidsthed som er drejet til noget der ikke er virkelighed. Han lever i troen og håbet om at han er et andet menneske. Et menneske der ikke er morder.

Undertemaer kunne være ting som kærlighed, og hvordan den kan få dig til at gøre mærkelige ting, eksempelvis mord. Eller hvordan en lukket institution som Ashecliffe, kan gøre en forvrænget hjerne, mere forvrænget. Han har været patient på Ashecliffe i flere år, men hans tvangsforestillinger har stået på lige siden, og er kun blevet værre.

4) Hvilke filmiske virkemidler er der brugt til at understøtte filmens tema? - Der er god brug af filmiske virkemidler, f.eks. ser vi tit HP fra et fugleperspektiv, hvilket jo gør at vi ser ham som en lille person. Dette kunne betyde at HP alligevel ikke er andet end en ”lille myre” som er fanget i en slags labyrint – i form af et lukket fængsel – blandt mange andre ”myre” ligesom ham selv. Han løber forvirret rundt og prøver at opklare denne her fantasi-sag, men kan hverken finde hoved eller hale i hvad han foretager sig, og når aldrig rigtig frem til nogen brugbare fremskridt. Lidt ligesom en myre ville gøre hvis den var fanget i en labyrint.

Der er også tit brugt ustabile baggrunde eller kælkede linjer, som et symbol på at noget ikke er som det burde være. Det giver os en form for forvirring omkring det der bliver foretaget sig imens de virkemidler står på, for man ved at det betyder at noget er ustabilt i handlingen lige nu, og derfor må der være en dybere mening bag det. Det kan man kun selv gætte sig frem til hvad det er.

Der er også tit brugt virkemidler i form af en slags tremmer i baggrunden. Eksempelvis da HP står i en slags gang, og bestyrer og patienter kommer trængende ind fra en dør, som om de lige har været til møde. Her ser man i baggrunden en masse sorte pæle som går fra gulv til loft, og dette kunne være et symbol på at han er fanget, som bag tremmer, uanset hvor han går hen. Han har hele tiden tremmer omkring sig, fordi han jo virkelig er ”fanget” på Ashecliffe, og kan ikke komme ud, hverken i hans egen hoved eller i virkeligheden.

Side 6

6

5) Handlingen i Shutter Island kan sammenlignes med handlingen i Fight Club af David Fincher, på den måde at begge films hovedperson er mentalt forstyrret og indbildsk omkring at tingene og omstændighederne hænger anderledes sammen end de gør.

Eksempelvis har hovedpersonen i Fight Club de indbildninger at han har en ven som hedder Tyler, som er så lyst drevet at det smitter af på hovedpersonen, og hen ad vejen forandrer ham til en helt anden person. Han går og tror at Tyler er en rigtig person, og at han selv er blevet en helt anden karakter, langt væk fra sit oprindelige ”jeg”. Dette er nøjagtigt ligesom i Shutter Island, hvor hovedpersonen bilder sig selv ind at han er en U.S. Marshal og har en assistent som hedder Chuck. Han tror også at Chuck er med ham igennem hans ”udvikling” på øen, hvor hovedpersonen selv begynder at mærke at han er forandret, men han kan bare ikke forstå hvorfor. Hovedpersonen i Shutter Island går også og lever i den her indbildte verden, som er selvskabt, ligesom i Fight Club, og gør det udelukkende af eget ønske fordi det er den person hovedpersonen ønsker at være. Han ønsker at være den U.S.

Marshal som er vigtig for tilværelsen, og som vigtigst af alt ikke er morder. I Fight Club er hovedpersonens underbevidsthed ved navn Tyler også selvskabt, fordi at hovedpersonen ønskede det. Han ønskede at blive den person han fik lov at være i sin egen lille verden pludseligt.