SRP om Overvågningssamfundet i Samfundsfag A og Mediefag B

Side 1

Problemformulering .................................................... 1

Indledning ................................................................... 2

1. Spørgsmål 1 ............................................................ 2

2. Spørgsmål 2 ............................................................ 4

Ad.2.1) ........................................................................ 4

Ad.2.2) ........................................................................ 7

Ad.2.3) ...................................................................... 11

Delkonklusion: .......................................................... 18

3. Spørgsmål 3 .......................................................... 18

Delkonklusion: .......................................................... 21

4. Konklusion: ........................................................... 21

Problemformulering

Først ønskes en redegørelse for hvad der er karakteristisk for et overvågningssamfund.

I redegørelsen vil jeg kort forklare hvad det vil sige at være et overvågningssamfund, og hvilke kriterier det har. Til sidst en delkonklusion.

Derefter ønskes en undersøgelse af hvordan et overvågningssamfund opstår, og hvilke forskellige former, som overvågning kan få. Samfundsfaglige begreber og teorier skal indgå.

På baggrund af undersøgelsen ønskes en analyse og fortolkning af de filmiske virkemidler hvormed science fiction beskriver overvågningssamfundet, og hvordan filmene anskuer det enkelte individs rolle i sådanne samfund.

I spørgsmål 2 vil jeg først (2.1) undersøge, hvordan overvågningssamfundet opstår og benytte mig STX 3.g udviklet sig især med overgangen fra militærdimensionen til overvågningen. Her vil jeg bruge

Side 2

terrorangreb i det 21. århundrede som grundlægger for mere overvågning i samfundet. Dernæst vil jeg (2.2) beskrive de forskellige former for overvågning, og her benytte mig af Foucaults teori om disciplinering og opdeling af diciplineringsformer. Derudover vil jeg forklare hvor og hvordan overvågning finder sted i samfundet og kort til sidst meddrage to modeller over panoptisk og demokratisk overvågning. I den mediefaglige del af undersøgelsen (2.3) vil jeg kort redegøre for filmene ”Cubic”, ”V for Vendetta” og ”Minority report” og dernæst uddrage og analyserer sceners filmiske virkemidler der kan beskrive individets følelse og samfundets opbygning for at komme frem til filmens holdning til overvågningssamfundet. Til sidst en samlet delkonklusion.

Til sidst ønskes en diskussion af hvilke konsekvenser overvågning og kontrol kan få for det enkelte individ og for samfundet.

I spørgsmål 3 vil jeg diskutere konsekvenserne for mennesket af overvågningens disciplinering, og komme ind på om et overvågningssamfund kunne fører til et totalitært regime, hvor jeg vil sammenligne de analyserede film med virkeligheden. Til sidst en delkonklusion.

Indledning

Overvågningssamfundet er et meget omdiskuteret emne for tiden. Ordet har en meget negativ ladet klang i medierne, men billedet på overvågning er der mange forskellige synspunkter til. I min opgave vil jeg forsøge at komme nærmere hvad det betyder at være et overvågningssamfund, hvordan overvågningen kommer til udtryk, hvad samfundet og menneskets ønske er med at overvåge, og til sidst hvordan konsekvenserne ved overvågningssamfundet kunne se ud.

1. Spørgsmål 1

Overvågning er et begreb der dækker over vores handlinger når vi holder øje med andre individer, eller genstande. Overvågningssamfundet dækker over et samfunds handlinger når det holder øje med sin befolkning. Man kan på en måde godt sige at enhver stat er et overvågningssamfund, da alle stater overvåger, forstået på den måde at der altid vil være en tendens til at holde øje med sin befolkning, eksempelvis når der skal bekæmpes kriminalitet. Som basis må der være politimænd på gaden til at holde øje med at folk opfører sig ordentligt og ikke gør noget ulovligt. Her er

Side 3

politimanden nødt til direkte at se forbrydelsen ske for at kunne anholde den skyldige. Det ville dog være en voldsom overdrivelse at kalde et stat hvor sådanne ting forekommer et overvågningssamfund. Overvågningssamfundet er nærmere et samfund der næsten konstant er i stand til og ønsker at holde øje med sin befolkning, sågar selv om der ikke er andre fysisk tilstede end den overvågede. Når vedkommende går på gaden, hæver penge, køber ind, er på arbejde, sidder hjemme ved computeren, eller taler i telefon, kan man holde øje med ham og mange af de handlinger han foretager sig kan dokumenteres og lagres. Er han under mistanke for en forbrydelse, kan politiet tjekke alt hvad han har foretaget sig, hvilken person han er, hvor bor han, hvad arbejder han med, hvad laver han i sin fritid, hvad snakker han med sine venner om, alle mulige oplysninger der gør det muligt at se om han har begået forbrydelsen og dermed anholde ham. Men overvågningssamfundet behøver ikke kun karakteriseres ved statslig virksomhed, der forhindre kriminalitet. Det kan også karakteriseres som et samfund hvor virksomheder, eksempelvis et supermarked, er i stand til at kontrollerer sine kunders køb af vare og hermed lave en statistik over hvem der køber hvilke produkter, alder?, køn? Tidspunkt på dagen? Disse oplysninger kan de så bruge til markedsstrategi, eller supermarkedet kan kontrollere sine ansatte for at holde øje med deres arbejdsmoral, og effektivitet, og på den måde bestemmer om nogle skal fyres, om nogle skal forfremmes, eller nogle skal have et kursus i at feje gulvet. Altså kan så basale ting indgå som del i et overvågningssamfund.

Det karakteristiske overvågningssamfund har en bestemt struktur og opbygning, eksempelvis rent arkitektonisk, hvor en hævet stol giver et større overblik over en gruppe mennesker. I undersøgelsen vil jeg se nærmere på Foucaults model over overvågningens institutioner og formålet med overvågningen.

Generelt kan man sige at et overvågningssamfund er et kontrollerende samfund. Staten har styr på sin befolkning, har personregistre og er opbygget som et teknologisk industrielt samfund. Netop teknologien er meget vigtigt for i hvert tilfælde det moderne overvågningssamfund. Med den har man endnu flere kort på hånden med hensyn til hvordan man kan overvåge sin befolkning, og teknologien giver også muligheden for den automatiserede overvågning, altså overvågning, hvor der ikke behøver at være mennesker til stede. Samtidigt skal det enkelte individ i overvågningssamfundet også benytte sig af denne teknologi der giver mulighed for overvågning.

Det sker for personen, hver gang han køber ind med sit dankort, snakker i sin telefon, registrerer sig

Side 4

som bruger, går på internettet, og bruger den elektroniske teknologi, som sætter små spor efter sig, oplysningerne om personen lagres, og kan hives frem hvis det ønskes.

Overvågningskameraer er også et eksempel på et karistika ved overvågningssamfundet. ”I Danmark

                                                                             1
er der ca. 200.000 overvågningskamera, i England er der 4,2 millioner, 500.000 alene i London”

Overvågning bliver mere og mere aktuelt i det offentlige rum i de seneste år, og netop kameraet er et af de mere omdiskuterede overvågningsmidler.

Overvågningssamfundet står ikke tilbage for at benytte teknologien til at finde ud af mere om sine borgere. Det ønsker at kontrollere sine borgere alt efter i hvor høj grad det er et overvågningssamfund. Det udnytter de midler det har og finder frem til oplysninger om borgerne.

Et overvågningssamfund vil eksempelvis være bedre til at bekæmpe kriminalitet end et ikke-overvågningssamfund, fordi det i langt højere grad har ansat overvågere og har overvågningsmekanismer, der kan opklare og måske endda forebygge forbrydelser.

Overvågningssamfundet ved en masse om sin befolkning, som befolkningen måske ikke engang selv ved. Det bruger aktivt sin viden og sit overblik, for os og mod os.

Delkonklusion: Et overvågningssamfund er et samfund der aktivt overvåger sin befolkning. Det kan både gøres af virksomheder, private, eller af det offentlige. Det moderne overvågningssamfund er højteknologisk, og i stand til at indsamle lagrede oplysninger om sin befolkning.

2. Spørgsmål 2

Ad.2.1)

Vi har i de sidste århundrede især i det 20. set en voldsom udvikling i teknologien. Vi er kommet op at flyve, både i himlen, i verdensrummet og ved månen. Vi har opfundet apparater der gør at vi kan modtage viden rundt omkring i verden så snart de sker. Vi kan tale med hinanden på tværs af kontinenter, og vi kan i dag blive transporteret steder hen i Verden, hvor det i 1700-tallet ville tage månedsvis, på bare et par timer. Vores teknologi har altså gjort ting mulige som man aldrig kunne have håbet på for bare 200 år siden. Den engelske sociolog Anthony Giddens mener at verden

1

http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=41989&TS_ID=3&S_ID=41

Side 5

oplever det man kan kalde adskillelse af tid og rum. Det skal forstås på den måde at vi kan bevæge os over store afstande, på kort tid, med fly, tog eller bil eller på slet ingen, eksempelvis når vi taler i telefon eller bruger internettet. Vores teknologi har skabt en ny form for verdensorden.

Det er sådanne ting der er karakteristisk ved det senmoderne samfund. ”Giddens inddeler senmoderniteten i 4 institutionelle dimensioner; kapitalisme, industrialisme, militærmagt og overvågning” [2]. Industrien som kilden til vores teknologi og masseproduktion af varer, kapitalismen som den frie markedsøkonomi privatejede virksomheder, der i dag i den vestlige verden i høj grad hænger sammen med industrien. De to andre dimensioner er mere fokuserede på forsvaret mod samfundenes fjende. Militærmagten ses som forsvaret mod den ydre fjende, altså i bund og grund andre nationalstaters fjendtlige opførsel. Krig er i sidste ende middelet til at løse en konflikt mellem to lande. Krig er dog ikke hvad det har været. Vores teknologiske fremskridt, har også sat sit præg på landenes våbenarsenaler. Før i tiden kunne store hære angribe hinanden i samlede flokke og løbe mod hinanden med sværd og skjolde. Det gjaldt altså mest om at have flest soldater til rådighed. I dag har teknologien gjort krig til en meget mere fjernstyret affære. Kampe mellem tropper foregår oftest i små enheder der skyder på hinanden med automatiske våben og har mulighed for at tilkalde luft og artilleristøtte. Desuden er ideen med store krige såsom en tredje verdenskrig, nærmest blevet et symbol på Verdens undergang, da krige mellem store lande, betyder at begge parter har langtrækkende atomvåben til rådighed. Lidelserne for begge nationer vil være langt større end fordelene for den vindende part.

Vores våbenteknologi har overhalet os selv, og det har på mange måder frosset landende fast til at finde en fredelig løsning på konflikter. Det kunne eksempelvis ses i den kolde krig mellem USA og USSR, der begge frygtede atomkrigens konsekvenser så meget at det reelt aldrig blev til en regulær krig.

I stedet bruges militærmagten i dag mere til at løse konflikter i mindre lande, ofte lande med vanvittige diktatorer, der kan blive en trussel for det vestlige samfund, eller det benyttes imod de såkaldte statsløse fjender, terroristerne som de også kaldes. Disse terrorister er i høj grad blevet det senmodernes samfunds værste fjende. Man kan sige at de har erstattet de stærke nationers plads som hovedfjenden. Denne nye fjende har ikke nogen officiel geografisk adresse (dog kan visse terrorister godt tilhøre et bestemt område eksempelvis IRA der tilhører Nordirland). De kan endda opholde sig i de lande de ønsker at bekæmpe uden at vi ved at de er fjender. Frygten for terrorisme

2

Sociologi og modernitet s50 afsnit 2

Side 6

er i sær tilstede hvis man kombinerer terrorismen med den moderne militære dimension, eksempelvis det at de kunne have adgang til ABC (Atomare, biologiske, kemiske) våben. Men generelt er frygt for terror en medvirkende årsag til den fjerde dimension, overvågning.

Overvågningen er forsvaret mod den indre fjende, som vi umiddelbart ikke kan se. Ikke nødvendigvis terrorister, men også i høj grad kriminalitet. Overvågningssamfundets opståen kan derfor ses som en reaktion på teknologiens gennembrud og det senmoderne samfund det har ført med sig. De mange teknologiske muligheder gør den internationale terrorist i stand til sit formål om eksempelvis at fremstille og detonerer en bombe. Han kan benytte internettet til at finde en ”opskrift” på fremstilling af TATP- sprængstof, hvorefter han så kunne købe de stoffer han skal bruge med dankort og han kan kontakte sit netværk af terrorister i eksempelvis udlandet til planlægning og koordinering af selve angrebet. Alle disse elektroniske hjælpemidler udsender spor og signaler. Disse signaler gør at man med de rette midler, både kontaktmæssigt, teknisk og lovgivningsmæssigt kan overvåge terroristen når han planlægger et angreb.

Efterretningsvæsenet rundt omkring i Verden har derfor mulighed for at forebygge et terrorangreb ved brug af overvågning. Problematikken er at man i den vestlige Verden har demokrati og frihed som nøglebegreb for samfundet. Derfor kan man ikke uden videre bare aflytte og overvåge en person uden grund. Der har i det hele taget været mange regler i forbindelse med hvad man vil tillade efterretningsvæsenet at gøre, da mange dels frygter skabelsen af et stærkt overvågningssamfund, men også frygter at de basale menneskerettigheder ikke overholdes.

For at overvåge et samfund er man også nødt til at have en grund. En sådan grund kom da terrorismen for alvor viste sig i forbindelse med angrebet på World Trade Center og Pentagon d.11.

september 2001, og angrebet på Londons undergrund d. 8. juli 2005. Disse begivenheder medførte udover anvendelsen af militæret til en større aktion mod terrorisme i Mellemøsten, også helt nye regler for hvilke midler politiet og efterretningstjenesten må tage i brug for at forhindre terrorangreb. ”I Danmark trådte der den 10. juni 2006 en ny lov i kraft i forbindelse med forebyggelse af terrorisme.” [3] Denne lov gav PET en række nye muligheder for aflytning og overvågning af personer, der var mistænkt for terrorplanlægning. Disse nye love er en medvirkende faktor til skabelsen af et endnu stærkere overvågningssamfund, men i frygt for et terrorangreb mod

3

http://www.pet.dk/Arbejdsomraader/Lovgrundlaget/Terrorpakken.aspx?udskriv=1

Side 7

Danmark vælger man at accepterer, at visse dele af det vi normalt anser for privatlivets rettigheder går tabt, men at de gør det til det formål at skabe et mere trygt samfund for danskeren.

I det hele taget har man set lignende eller endda mere omfattende lovgivninger i andre lande i forbindelse med terrorangrebene d.11.september 2001 og d.8.juli 2005. I USA har man endda set Guantanamo basen på Cuba som et middel hvorpå man kan tilbageholde og afhøre personer, på ubestemt tid uden at de får en rettergang, men også at mere aggressive forhørsmetoder tillades, metoder der ligger på grænsen af totur, noget som strider med menneskerettighederne, men som man i USA har tilladt med henblik på at sikre Verden mod nye angreb.

Ad.2.2)

Overvågningssamfundet er langt fra et begreb der kun dækker over ønsket om at bekæmpe terrorisme. Der er mange områder hvor overvågningen er blevet en del af vores samfund. Og man kan igen henføre til Giddens teori om at overvågning er en del af det senmoderne samfund. Men her er det også vigtigt at drage en helt anden teori ind i forbindelse med overvågningens form og fremkomst. Den Franske filosof Michel Foucault, mener at overvågningen stammer helt tilbage fra industrisamfundenes begyndelse i slutningen af det 18. århundrede og hele det 19. Overvågning og kontrol sker som led i disciplinering af mennesket. Samfundet ønsker altså at befolkningen skal tilpasses og opdrages som led i at være velfungerende og give fremdrift og effektivitet til samfundet.

Industrisamfundets fremgang skabte en slags struktur i fabrikkerne, skolerne og fængslerne der gjorde overvågning og kontrol til en vigtig del af institutionerne. Foucault arbejder med forskellige disciplineringsformer. Disse diciplineringsformer stammer især fra industrisamfundet, men lever også på mange måder videre i dag. De nævnte disciplineringsformer er: Rum, tid, sammenhæng mellem arkitektur og hierarki, normer, straf og belønning. De følger med eksempler på hvordan de kommer til udtryk.

”Rum: Fabrikshallerne og skolerne blev inddelt i isolerede områder så man kunne kontrollere, den enkelte, i hvad han foretog sig.

Tid: Man opdelte arbejdstiden, eller skoletiden i perioder, efter hvornår man skulle hvad, have hvilke timer, holde frokostpause og frikvarter og beskæftigelsen for disse perioder blev strengt kontrolleret, så man var sikker på de blev overholdt.

Side 8

Sammenhæng mellem arkitektur og hierarki: Bygningerne for denne tid blev opbygget sådan at dem der sad højest oppe var højest i hierarkiet. På samme måde gav det også den højtplacerede en bedre mulighed for at overvåge de lavere satte, eksempelvis i skolerne hvor lærekatederet stod på en forhøjning, så læreren dels kunne holde øje med sine elever, men også udstrålede autoritet.

Normer: Normer betyder meget for kontrol med befolkning, ansatte eller elever. Det handler om at følge normerne og afvigende adfærd bliver set ned på, afvigerne udstødes.

Straf og belønning: Straf og belønning er et led i at få folk til at følge de satte normer. Gør man noget forbudt i et samfund, arbejdsplads, skole, bliver man straffet. Man kan komme i fængsel, får

                                                               4
lønnedgang, blive fyret, får dårlige karakterer eller blive smidt uden for døren. ”

Foucaults billede kan give et blik på datidens men også nutidens samfund og overvågningssamfund.

Vi ser i dag mange karakteristika der minder om datidens form for overvågning, men man kan sige at de er moderniseret. Overvågeren overvåger oppefra og ned set som eksempelvis overvågningskameraet eller satellitten. Tidsindelingen er vigtigt for et overvågningssamfund, forstået på den måde at det er en kontrolfaktor, eksempelvis er tiden på mange arbejdspladser også nøje opdelt så man har styr på hvornår der skal laves hvad, og timerne i skolerne er opdelt i perioder på hver især 45 minutter. På samme måde er ”rum” en kontrolfaktor, der gør det nemmere for bigbrother at overvåge og kontrollere adfærd, det kan også ses overalt, i de basale måder samfundet er inddelt, eksempelvis er et supermarked inddelt sådan at frugt og grønt er en afdeling for sig, ligesom slik er en afdeling for sig, og kød, og pålæg, og mælkeprodukter, alt sammen for at sikre et bedre overblik for kunder og ansatte. Vores overvågningssamfund strækker sig altså langt udover politiets hensigter, men eksisterer i mange former i samfundet. Ser man eksempelvis på arbejdspladser er overvågningen især i de seneste år blevet et meget mere normalt fænomen.

”Fagforbundet PROSA foretog i år 2000 en undersøgelse af overvågning af IT folk på

                                 5
arbejdspladser rundt omkring i Danmark”

Resultaterne af denne undersøgelse viste at overvågningen sker i et større omfang, uden orientering fra ledelsen og at den i flere sager har ligget til grund for afskedigelse af medarbejdere. Argumenterne for overvågning på arbejdspladsen kommer oftest fra de ledende kræfter og det er ganske enkelt at man ønsker at vide om ens ansatte arbejder i det omfang de er betalt for, eller om de bruger tiden til alt muligt andet urelateret, end til deres arbejde. Overvågningen kan dog på mange andre områder bruges end til bare at tjekke om den

4

Fra: http://www.bt.dk/article//NYHEDER/7/1039/A

5

Overvågning eller omsorg-privatlivets grænser s115

Side 9

ansatte laver noget. Den kan eksempelvis bruges til at kontrollere, hvad der bliver snakket om på arbejdspladsen, eller for den sags skyld hvad man siger til sin kone. Man kan kontrollere om de ansatte synes om chefen og de beslutninger der foretages i ledelsen, og man kan kontrollere om de ansatte søger nyt job hos konkurrenter. Er han loyal? Er han tilfreds med sin løn? Er han veloplagt?

Man kan muligvis (alt efter hvilket udstyr eller midler man benytter) sågar kontrollere hans privatliv hvis man ønske det. Men hvordan kan man dog det?

Her kan man igen vende tilbage til det senmoderne samfunds uendelige teknologiske muligheder.

Teknologi som dels i de seneste år er blevet lettere tilgængelige og langt billigere end før bliver i langt højere grad taget i brug. Dels har man kameraovervågning som et middel, og det er ikke ulovligt at benytte, på en arbejdsplads. E-mail overvågning er også et hyppigt forekommende fænomen, og er ikke mere teknisk end at chefen på arbejdspladsen har mulighed for at tjekke sine ansattes mails. En række lettilgængeligt software har ligeledes gjort overvågningen langt nemmere at udføre og systematiserer. Eksempelvis kan man få udtræk af alle e-mails hvor bestemte ord og sætninger optræder og dermed kan man langt hurtigere få et overblik over ”dårlige ansatte”. Eller der findes udstyr der registrerer hvert eneste tryk på tastaturet og derefter gemme dataene.

Men der er også ”oplysninger om medarbejdere der overvåges af detektiver uden for arbejdstiden” [6].

På den måde kan man eksempelvis se om den overvågede medarbejder nu også er sengeliggende, eller om han pjækker og i stedet er taget på ferie.

Overvågningen udføres med henblik på at effektiviserer, kontrollere og disciplinerer, som Foucault især kom ind på. Målet med overvågning er altså dels at finde og straffe de afvigere der bryder de satte normer, og på den måde at slippe for de brodne kar på arbejdspladsen eller ude i samfundet.

Men overvågning effektiviserer netop derfor folk fordi de ved at der bliver holdt øje med dem. Folk ved hvis de har begået en forbrydelse, om det så er en lovmæssig forbrydelse, eller en forbrydelse mod et bestemt regelsæt er i denne sammenhæng lige meget, men spørgsmålet er om forbrydelsen blev set. Er man under konstant overvågning, handler man anderledes end man ikke var. Ingen ønsker at blive snuppet i at gøre noget ulovligt, og hvis vi kan ses overalt af autoriteter påvirkes vores handlemåde. Vi handler efter som vi har lært. Vi følger normerne fordi vi ved at afvigere bliver straffet. Det kan gælde på alle plan, som beskrevet med både politi og arbejdsplads, og teknologien har gjort at vi i langt højere grad har mulighed for at overvåge og kontrollere.

6

Overvågning eller omsorg-privatlivets grænser s117

Side 10

Masseovervågning er naturligvis også nødt til at kunne kontrolleres og inddeles, så man kan finde den enkelte normbryder. Man kan her arbejde med registrering af befolkningen. Altså det at man putter bestemte folk i de ”bokse” de passer i. Igen giver Foucaults ”rum-dimension” en god beskrivelse af muligheden for at kunne overskue og kontrollere. Vi ser disse rum i form af registre, oplysninger om den enkelte borger lagret på ganske lille fysisk plads i form af data. Der findes mange registre om den enkelte, rundt omkring i landet, i form af kunderegistre, personoplysninger og almene undersøgelser. I et land som Danmark foretages der ofte undersøgelser af befolkningen.

Danmarks statistik er et eksempel på en sådan offentlig registrator. ”Danmarks statistik ligger inde med ganske omfattende oplysninger om de danske borgere og selvom det indtil nu er ulovligt at videregive disse registre til administrative formål, kan Folketinget og regeringen, hvis de føler det nødvendigt omskrive disse love og inddrage oplysninger om os.” [7]

Registrering er altså en form for overvågning der kan indramme og finde en gruppe mennesker man ønsker, eller et enkelt individ.

Oplysningerne om os kan eksempelvis politi og efterretningsvæsen bruge til at finde frem til en bestemt gruppe af mennesker, der kunne være til fare for samfundet, altså finde det bestemte rum hvori de ligger. Stærkt religiøse muslimer eksempelvis. Dernæst kan de begynde en mere intensiv overvågning, eksempelvis med aflytning eller direkte forfølgelse for at finde ud af om det enkelte individ der ligger i den ”uheldige boks” foretager sig noget ulovligt, eller man kunne efter konkret mistanke til en enkelt person undersøge om hans oplysninger kunne passe med hans formodede ugerning. Man kunne eksempelvis forestille sig det som et led i terrorbekæmpelse. Er der en trussel mod landet kunne politiets efterretningsvæsen inddrage oplysninger om landets herboende muslimer. Har de for nylig været i mellemøsten?, har de været på koranskole?, Har de for nyligt købt ting der har alternative muligheder end det de er beregnet til? Man kan med registre gå dybere og dybere i oplysninger om personer og på den måde til sidst finde frem til de enkelte man ønsker at nærmere overvåge. Et helt konkret eksempel på hvordan registrer er blevet brugt til at finde frem til enkelte, kan ses under 2. Verdenskrig. ”Her blev det danske politi tvunget til at udlevere registre om de danske kommunister til tyskerne, hvorefter disse kommunister blev fanget og sendt til kz-lejre” [8].

Overvågning og kontrol kan have stor betydning for samfundsordenen, om den er demokratisk orienteret eller ej. Hvem kontrollere hvem? Man kan udtrykke det i form af to systemer, i form af

7

Teknologi og samfund s162

8

Teknologi og samfund s166

Side 11

figurer (se bilag), ”den panoptiske kontrol og den demokratiske kontrol” [9]. Den panoptiske kontrol betyder at det er toppen der kontrollere resten. Toppen har mulighed for at overvåge og tjekke registre for sin underliggende befolkning. Den panoptiske model kan ses i diktaturstater, men også eksempelvis på arbejdspladsen hvor det er ledelsen der holder øje med sine ansatte og har adgang til overvågningsbånd, oplysninger om de ansatte, evt. deres e-mail.

Den anden model er ”den demokratiske kontrol”. Denne model passer til et demokratisk samfund.

Her er det samfundets borgere der kontrollerer sine repræsentanter. Overvågningen kunne eksempelvis udtrykkes i form af de frie medier, som konstant fortæller os om politikkernes nye planer, deres personer og om de har begået noget ulovligt. På den måde drages politikerne til ansvar over for befolkningen, som har mulighed for at se om den person de har stemt på lever op til sine forventninger og løfter.

Ad.2.3)

Overvågningssamfundet som dystopi på filmlærredet.

En af de første personer der tog konsekvensen af overvågningssamfundet op var George Orwell, med sin roman 1984. Overvågningssamfundet har siden da været et brugt emne inden for science fiction, både når det gælder bøger og film. Hvordan ser overvågningssamfundet ud i fremtiden?

Hvilken teknologi kan man nu benytte, men i sær handler spørgsmålet om, hvilke konsekvenser overvågningen har for os mennesker. I de fleste tilfælde tegnes der et dystert billede af den orden og overvågning samfundet har fået i fremtiden. Et billede hvor diktatur og kontrol, går hånd i hånd. Jeg vil nu se nærmere på tre udvalgte science fiction film der handler om overvågning, kontrol og disciplin; Cubic, V for vendetta, og Minority report.

Cubic foregår i et samfund langt fra vores, i en tid hvor et diktatur har besluttet at forbyde følelser.

Befolkningen dopes derfor med stoffet prozium der dæmper følelser som had, kærlighed, glæde, misundelse og sorg. Kunst og kultur er strengt forbudt og straffes med døden. Der holdes streng kontrol med befolkningen, med om de tager deres prozium, og overholder lovene. Hovedpersonen er en yderst specialtrænet agent der opsporer og eliminerer, såkaldte følelsesofre, der enten har nægtet at tage prozium eller er indehavere af litteratur og kunst. Men han opdager med tiden et

9

Teknologi og samfund s 161

Side 12

behov for følelser i livet og bruger derfor sin kampkunst og tilgængelighed til systemet for at bringe det til en ende.

V for Vendetta beskæftiger sig med et samfund der teknologisk minder meget om vores eget.

Filmen foregår i Storbritannien, i en Verden hvor sygdom og død hersker uden for landets grænser.

Indenfor hersker et totalitært og magtsygt regime, der bestemmer hvad befolkningen må se i fjernsynet, hvilken musik de må hører, og hvad de må sige og gøre. Altså er Britannien blevet et diktatur med overvågning og kontrol med befolkningen. Øverst i landets ledelse sidder den enevældige kansler, Adam Sutler, der blev folkevalgt for mange år siden, efter en frygtelig og omfattende terrorhandling rystede landet. Han lovede at bringe orden til samfundet, men har nu gjort det på kost af demokratiet og frihed. Hans regime fjerner de uønskede fra samfundet, homoseksuelle, muslimer, immigranter, og propagandaen benyttes som opdragelse og meningsdannelse for befolkningen, især programmet ”The voice of London”, hvor en aggressiv talkshowvært, med råben og vrede, langer ud efter dem der ikke deler regimets politik. Men pludselig dukker en maskeret hævner op i billedet. ”V” kalder han sig. Som han selv siger, er han et resultat af regimets handlinger over for sin egen befolkning, og han ønsker at bringe det forpestede samfund til en ende, ved at myrde de ansvarlige og sprænge parlamentet i luften. Han er yderst kløgtig og kampdygtig, og han vinder folkets sympati, gennem hans aktioner og får dem til at rejse sig mod regimet. Han er jo i bund og grund en terrorist, der dels systematisk myrder, ubevæbnede mennesker, og dels sprænger store offentlige bygninger i småstykker, men hans handlinger lovliggøres dels af seeren, dels af de filmiske virkemidler, hans karakter, og da landets ledelse beskrives som meget meget værre.

Den sidste film er Minority report. Filmen foregår i 2054 i et knap så dystopisk samfund der dels stadig er demokratisk og hvor mennesket er lige så frit som nu. Et nyt våben mod kriminalitet er kommet frem. Et program der hedder precrime. Dette program kan forudsige mord før de sker og dermed kan specialpolitiet nå at stoppe et fremtidigt mord før det sker. Indtil videre er det kun i forsøgsfasen men, man regner med at det vil blive landsdækkende inden for kort tid.

Hovedpersonen er chef for precrime enheden, der standser forbrydelser, men en dag opdager han sit eget navn på et forudsagt mord, og han tager derfor flugten og opdager at precrime kan misbruges til at anholde uskyldige, og sågar som middel for nogle til at gå fri for mord. Han får med nød og næppe afsluttet programmet før det bliver vedtaget som landsdækkende program.

Side 13

Filmene beskæftiger sig alle med overvågningen, dens opståen, dens former og dens konsekvenser, og især hvordan banebrydende teknologi kan gøre det muligt at gøre et samfund totalt overvåget.

Resultatet af den fuldstændige kontrol med befolkningen ses tydeligt i Cubic, hvor det nye samfund Libria, som ironisk nok betyder frihed, bliver afspejlet som et gråt, stenhårdt, og ufølsomt sted.

Menneskets sind afspejlet i arkitekturen og deres påklædning kan man nærmest sige. På samme måde er det ironisk at det nye samfund bliver reklameret som værende et samfund hvor følelsesløsheden forhindre mord og forbrydelser, selvom den lov håndhævende magt i høj grad dræber afvigerne for samfundets meget indsnævrede normer.

På gaderne går menneskerne med rank ryg, og alle på den samme måde i det samme tempo. Ingen variation, ingen stærke farver ingen snak, det fremtidige menneske har alle den samme rolle; at reproducerer sig selv og intet andet. Det dyriske instinkt i mennesket må ikke komme til udtryk.

Starten af filmen symboliserer med alt tydelighed hvilket samfund vi er i. Terroristerne er dem der har følelser og dem der værner om kunsten og kulturen. Det vises med tydelighed da disse terrorister i begyndelsen af filmen forgæves forsøger at beskytte Verdens mest berømte billede;

Mona Lisa, der i sidste ende bliver brændt af mænd i hvide beskyttelsesdragter, som var det noget giftigt. ”Vi ser hvordan den såkaldte terrorist leder i starten sidder og kigger på et maleri af en lille pige” [10]. Han fremstilles som meget menneskelig, smuk, fordybet og kameraet viser ham i et nærbillede fra siden der giver ham en ro, imens den sørgmodige og dystre intromusik stadig kører med speake fra det nye samfunds leder ”Father” som netop har sagt at inhumaniteten ved mennesket er dets evne til at føle. Vi ser dernæst hvordan den mekaniserede virkelighed træder i kraft da politiet ankommer i deres sorte vogne. Alle med ens uniformer og geværer. I en række hurtige indstillinger ser man hvordan de lynhurtigt stiger ud af bilerne og lægger an på taget af bilerne til at skyde, imens vi kan høre den forstærkede lyd; klikkende fra våbnenes sikringer og lademekanismer. Alt foregår systematisk og gennemøvet. Ingen fejl, ingen frygt, ingen fokus på øjnene. Ren mekanisme. Kampene begynder og terroristerne bliver skudt en efter en. Efter denne scene kan man igen høre ”Father” der hylder det nye samfund og dets borgere, i en brandtale.

"Talen er opsat så befolkningen der hører den sidder i kolonner og rækker, og ser op mod samfundets leder. Imellem dem kan man se bevæbnede sortklædte vagter gå rundt og patruljere. De fremhæver tydeligt diktaturet og kontrollen i samfundet. Kameraet ser op mod ”Father” hvor vi baggrunden ser samfundets symbol, udtrykt i rødt og sort og på en måde så man hurtigt kommer til

10

Cubic 1.34 min. i filmen

Side 14

at tænke på hagekorset. Samtidig med ”Fathers” hyldest til sin egen stat høres en dyster musik med kirkeklokker der ringer og man ser hvordan det nye grå samfund ser ud, i paralelklip, med mennesker der nærmest går i fangedragter på gaderne. Vi ser også her tydeligt overvågningen i gaderne, der bliver udført af mænd i mørke skinnende uniformer med sorte motorcykelhjelme, og børn i sorte uniformer med noget man kunne kalde en nazifrisure, der står på forhøjninger i byens gader over alt og holder øje med at alle er følelseskolde. Vi ser hvordan en af disse drenge udpeger en mand på gaden, der hives væk af vagterne, uden at nogen på gaden reagerer. Kameraet er placeret med en smule distance og med de ligeglade mennesker på gaden i mellem seeren og manden. Vi kan ikke se mandens reaktion, eller i det hele taget ret meget af hvad der foregår og det giver seeren en slags håbløshed overfor de ugerninger samfundet foretager over for sin befolkning.

Hvad kan man gøre? ”Men ser man rigtigt godt efter i denne indstilling, kan man se, en af filmens senere figurer; oprørslederen Jürgen” [11], der passere forbi i det manden bliver ført væk. Man fornemmer som filmen skrider frem konstant at det nye samfund Libria aldrig kan fungerer og overalt fornemmer man undtagelserne i dette ellers perfekte stærkt kontrollerede samfund.

Nærbilleder af hænder der forsigtigt mærker på gelænderet på vej op af en trappe, mellem hundredvis af andre mennesker. Man hører som lyd marchen fra deres føder, der giver os et billede af kontrol, diktatur, og militær orden, men man kan også på musiksiden høre en sagte melodi, der samtidig med personen der berører gelænderet, fortæller at følelserne er overalt. De er bare skjulte.

Det perfekte samfund har ikke udryddet følelserne i befolkningen. Det har kun sat en mur op mellem dem. En mur der kan rives ned. Dette bliver med billeder vist flere gange i filmen.

”Eksempelvis sker det da agent Preston vågner efter et mareridt og han ser lys uden for sit filterbelagte vindue.” [12] Man ser hans egen overgang til følelserne da han flår plasticfilteret væk og ser den smukke solopgang kombineret med morgen regn. I nærbilleder ser vi hans forskrækkede men også forundrede udtryk hvor farverne fra regnen og lyset flimre i hans ansigt. Hans beslutning om ikke at ville tage det følelsesdulmende prozium udtrykkes da han står med sprøjten mod halspulsåren og tøver, og i næste scene ser man ham diskret smide ampullerne med stoffet, og i et nærbillede i slowmotion, træde på dem, så de knuses. Ordenen der bryder sammen, kan man sige, da hele grundstrukturen i det nye samfund er baseret på prozium. Vi ser også hvordan Preston efter at finde en kælder fyldt med ulovligt følelsesfremkallende materiale mærke på alle tingende vist i nærbillede af hans hånd der forsigtigt stryger genstandene. Han føler. Han sætter en gammel Lp som han finder på en grammofon. I starten hører vi kun skratten hvorefter han, finder et glaskuppel

11

Cubic 9.55min. i filmen

12

Cubic 31min. I filmen

Side 15

med et snevejr og eifeltårnsfigur indeni, som han betragter. I et zoome ind på hans pludseligt forstørrede pupil ser vi hans reaktion på den musik fra Beethoven der strømmer ud af grammofonen. Da kameraet igen zoomer ud er det ikke fra hans øje men fra grammofonrøret hvorfra den smukke musik lyder. To sanser. Preston taber snevejret imens han dybt berørt får tårer i øjnene. Snevejret knuses på gulvet, som et slags symbol på frigivelse af noget smukt.

I ”V for Vendetta” vises i sær hvordan overvågningssamfundet og det fascistiske styre opstår, og hvordan en magtsyg og enevældig leder styrer samfundet. Terroren der har ramt England i form af en dødelig virus, viser sig i virkeligheden at komme fra et magtsygt parti selv. Et parti der sidder med modgiften til virusset. Paritet kommer til magten og bruger krigen mod terror som undskyldning for at lave England om til et diktatur, med total kontrol og overvågning. Selve denne historie bliver fortalt af V imens man ser en montage af de begivenheder og resultater der førte til diktaturet.

Efter terroristen ”V’s” aktioner ser vi ”hvordan kansleren beordre hvad der nu skal gøres fra en storskærm foran sit råd.” [13] Rådet sidder i en mørk sal ved et buet bord så de alle kan kigge på skærmen og kansleren. Kansleren udspørger hvert rådsmedlem enkeltvis, og de vises i portræt i et nærbillede imens de hver især, må forklare for kansleren hvad de har fundet ud af med hensyn til terroraktionen. Kansleren vises så man samtidigt kan se rådsmedlemmernes ryg, i et nakkeskud og nærbilledet på storskærmen gør at han virker meget større end dem. I siderne af skærmen ser man partiets logo, i sort og rødt, der fremtoner som et uhyggeligt symbol. Under disse afhøringer hører vi også hvordan overvågningen bliver benyttet, eksempelvis da et af rådsmedlemmerne forklare at de har aflyttet en del telefonsamtaler for at finde ud af hvor mange der talte om eksplosionen fra terrorangrebet. Dermed beslutter kansleren at terrorangrebet skal dækkes over, og at eksplosionen i stedet var en planlagt nedrivning af bygningen der sprængte. Igen ser vi hvordan samfundet i ”V for Vendetta” skal udstråle ro og kontrol, og at der på ingen måde må være tegn på ting regeringen ikke kan kontrollere. I gaderne er der spærretid og vagter der sørger for at ingen går udenfor om aftenen.

Afvigere af samfundet udryddes. Men dette samfund, som ses i filmen afspejler også ud over kontrol, lov og orden, magtmisbrug og korruption. Eksempelvis viser filmen hvordan ledelsen i samfundet, de højtstående partimedlemmer, med deres arbejder kommer til at fungerer nøjagtigt modsat af hvad de burde i det frie samfund. ”V” kan man sige er medicinen der udrydder disse sygdomme i samfundet. Eksempelvis ser vi journalisten hvis job er at informerer befolkningen, om

13

V for Vendetta 10.35min. i filmen

Side 16

hvad der foregår i samfundet, som i stedet spreder løgne for åben skærm. Vi ser biskoppen som repræsentant for gud der skal sprede godhed, men i stedet misbruger små piger, og som oven i købet har en pistol gemt i sin bibel, og vi ser lægen der skal kurere mennesker for sygdomme, men i stedet eksperimenterer med dem, og gør dem syge, så de dør.

Generelt kan man sige at den almindelige borger fremstilles som passive i forhold til regeringen gør. I begyndelsen af filmen, afspejler borgeren sig det han ser i tv, og det er helt i gennem det de retter sig efter. Det er den måde de har kontakt til hvad der sker i verdenen. Den retter sig efter de statsstyrede tv-stationer og dermed også landets ledelse. Det er også her vækningen og oprøret i befolkningen starter, da ”V” overtager stationen for en kort tid og opfordrer til modstand mod den fascistiske regering. I sidste ende indser befolkningen med ”V” i spidsen at det er deres rolle på samme måde som de bragte styret til magten at bringe det til en ende. De iklæder sig ”V’s” tøj og Guy Falkes maske (”Guy Falkes, var en berømt terrorist de i 1605 forsøgte at springe det engelske parlament i luften”) så de på den måde symbolisere oprøret mod statens ledelse. Vi ser i fugleperspektiv menneskemængden der marcherer hen imod parlamentet, så vi kan fornemme hvor mange der er, og i sidste ende ser vi parlamentet eksploderer i en gigantisk eksplosion af fyrværkeri og bomber, imens vi hører smuk klassisk musik ”1812 overturen”, som gør eksplosionen til noget smukt i stedet for hvad det egentligt er, et terrorangreb, på samme måde ser vi menneskerne der måbende beskuer flammehavet, og vi hører ingen skrig, ser ingen lemlæstelser, eller panik.

Den sidste film ”Minority report” beskæftiger sig i højere grad end de andre film, om selve overvågningen, dens muligheder og dens konsekvenser. Vi ser bla. hvordan øjne er blevet en nøgle til at komme ind rundt omkring og til at registrere og identificere overalt eksempelvis i det offentlige. Teknologien især overvågningsteknologien i denne film er blevet så stærk at den kan opklare et mord før det sker. Filmen sætter sig imod den form for opklaring. Er man sikker på at mordet vil blive begået, og er det etisk rigtigt at anholde et menneske der reelt ikke har gjort noget eller haft planer om det. I Scenen ”The arrest of Howard Marks” følger vi opklaringen lige fra da kuglen med den fremtidige morders navn ankommer til betjentene og til anholdelsen af den fremtidige morder kun et par sekunder før han ville have blevet det. Vi ser teknologien der bliver fremstillet i vores øjne som meget uoverskuelig, lokalet er mørkt med et blåt skær, fra computerne, og det kar hvor de dyrebare orakler, der ser, spår forbrydelsen ligger i og der bliver brugt kolde farver, som viser os at dette sted ikke er hyggeligt, men teknologisk og frem for alt et sted for professionelle. Det udtrykkes også gennem agent Andertons måde at bearbejde de oplysninger han

Side 17

får. Det sker i et hologram, hvor han med sine hænders bevægelser kan styrer billedet af gerningsstedet. Det går hurtigt, og vi hører samtidigt lyden fra dette hologram når der spoles og zoomes, en lyd som er meget digital, og som giver os det blik at vi er i fremtiden og bruger avanceret teknologi. Det etisk problematiske ved Precrime vises under udrykningen og da anholdelsen af den fremtidige morder foregår. Det viser sig at han har opdaget sin kone i at ligge med sin elsker og i pludselig vrede prøver han at stikke hende med en saks. Det når han ikke før politiet ankommer og anholder ham. Filmen fremstiller ikke den fremtidige morder som ond, men nærmere som lidt ynkelig og lidt presset til sin handling. Vi ser hvordan han imens konen og elskeren er inde ved siden af sætter sig grædende op ad sengen i et total billede af soveværelset, hvor han sidder sammenkrøbet i det gyldne snit, og de kolde farver og den store seng, får ham til at ligne en lille bange dreng og man får sympati med ham. Dernæst ser vi hvordan konen og elskeren alligevel vælger at ligge i sengen, og vores morders ansigt ses halvt i mørke, med tommelfingeren i munden og et forpint ansigtsudtryk. Vi ser hvordan han rejser sig, som var han trængt op i en krog og skal lige til at stikke konen, før klimakset i musikken udløses og agent Anderton angriber ham og lægger ham i en lås. Vi ser ham skrige om ikke at få glorie på (glorien som i filmen, sætter folk i koma så de aldrig ikke kan begå deres mord), og med en melankolsk melodi, ser vi et kameraskud fra glorien der bliver båret tættere og tættere på manden. Manden er via det teknologiske overvågningssystem anholdt får noget han ikke har gjort og er blevet et offer for sin kones gerninger, i stedet for at hun blev et offer for hans. Man kan faktisk sige at hun er forbryderen.

Generelt betragter scifi-film det fremtidige overvågningssamfund som et meget koldt og kontrolleret samfund. Man kan sige at mennesket er blevet et masseproduceret produkt, frem for et unikt individ. Man skal passe inden for nogle bestemte rammer ellers kan man ikke bruges, og må derfor kasseres. Det ses både i Cubic og i V for Vendetta. Individet har mistet sin magt over sig selv og bliver nu styret. Overvågningssamfundet er lig med diktatur. Undertrykkende og ondskabsfuldt.

Mørke, grå, eller kolde farver, som gør disse samfund så uindbydende som muligt, trods deres smarte teknologi. Teknologien er i stedet begyndt at kunne styre befolkningen i stedet for at befolkningen styrer den. Fælles for alle de film jeg har beskrevet er at de ender med en nedbrydelse af overvågningssystemet, om det så er ”Precrime” eller ”Libria”. Man kan sige at filmene opfordrer mennesket til at være aktive frem for passive i kampen mod det onde, til at gøre noget, selv om det ser umuligt ud. I Minority report handler det nok i højere grad om at indse det problematiske ved overvågningen. Anarki er bedre end total kontrol. ”V’s” symbol ligner også i høj grad Anarkiets

Side 18

symbol, og i sidste ende slutter både ”Cubic” og ”V for Vendetta” med at samfundets bygninger eksploderer, og kaos bryder frem dog som en god ting.

Delkonklusion: Overvågning er iflg. Anthony Giddens en dimension for det senmoderne

Samfund. Overvågningssamfundet opstår når et samfund ønsker at kontrollere og fjerne afvigende opførsel fra sig. Man kan eksempelvis bruge terrorangreb som en årsag til at et samfund i højere grad ønsker at beskytte sig og dermed vælger at overvåge sin befolkning i højere grad. Generelt set er overvågningen over os over alt. Den eksistere i mange former og er fulgt med os til den moderne verden hvor mulighederne for dens fremkomst og former er uendeligt mange. Den optræder som et kontrollerende og disciplinerende begreb, og eksisterer som et middel både ordensmagten, befolkningen, virksomhederne, og politikerne kan bruge. Filmverdenen beskriver ofte overvågningen som noget problematisk og overvågningssamfundet som noget direkte ondt. Dette samfund bliver betragtet som noget mekanisk og diktatorisk og det enkelte individ bliver indsnævret til at passe i en bestemt normramme.

3. Spørgsmål 3

Vi har set hvordan PET og efterretningstjenester over alt i Verden har anholdt og standset terrorister før de har udført deres plan, bla.ved hjælp af intensiv overvågning. Menneskeliv er blevet reddet, ingen tvivl om det. Vores teknologi har også opklaret en stor del forbrydelser, og gjort det lettere for politiet at udfører deres arbejde. Eksempelvis er det nærmest standardudstyr for butikker at have overvågningskameraer opsat, som kan bruges til opklarings og bevismateriale. Mange gange er det et overvågningsbånd der afslører gerningsmanden, fra eksempelvis røverier eller tyverier.

Efter hvad vi selv hører er overvågningen til for at standse forbrydelser og gøre vores hverdag tryggere. Men det ændre ikke på at overvågningen også er til for at disciplinerer os, som Foucault sagde. Når vi går ind i et supermarked står der tydeligt at der er videoovervågning. Dermed ved vi at det ikke kan betale sig at stjæle fordi det vil blive opdaget hvis vi gør det. Vi kender risikoen og konsekvensen og derfor gør mange det ikke. Hermed disciplineres vi indirekte til at betale for alle de varer vi tager med ud. Det lyder banalt og er det også, men det ændre ikke på at det er disciplinering.

Side 19

På arbejdspladsen skal overvågningen effektivisere og sikre at lønmodtageren gør sig fortjent til sine penge. Måske vil overvågning på arbejdspladsen resulterer i at folk i højere grad lever op til den løn de får. Fordi man ved at chefen kan se en’, arbejder man måske ubevidst hurtigere.

Det problematiske i forhold til overvågning er spørgsmålet om at overvågning kan misbruges og om vi i det hele taget har lyst til at der konstant er nogle der kan se os, ved alt om os og let kan finde ud af hvor vi er og hvad vi laver. Desuden virker overvågning som om det ser det samme som et menneske selvom mennesket ser nogle andre ting end eksempelvis overvågningskameraet. Man kunne eksempelvis se arbejdspladsen som et sted hvor chefen ser en medarbejders mail til sin kone, hvori der står at chefen er en idiot. Chefen ville dermed let kunne antage at det var en generel holdning fra medarbejderen, og dermed fyre ham. Men hvad han måske ikke tænker på er at mailen er et resultat af en dårlig dag, og at medarbejderen normalt er loyal og effektiv for arbejdspladsen.

Samtidigt kunne overvågningen let benyttes til at finde noget smuds på en medarbejder, man ikke brød sig om på arbejdspladsen, og på den måde ville man kunne skaffe sig af med ham, selvom det man måske fandt i lige så høj grad passede på mange af de andre ansatte.

Overvågning i forbindelse med terrorforebyggelse er også et stort spørgsmål. Hvor meget er man i stand til at opgive af privatliv for at forhindre terrorangreb og er det nok? Terrorangreb i det 21.

århundrede har fået en del konsekvenser i forbindelse med hvad politi og militær kan tillade sig at gøre for at forhindre nye angreb. Er det rimeligt at overvågning i sådan en grad benyttes for at forhindre et nyt angreb eller tør vi leve med risikoen ved ikke at blive overvåget. Filmen V for Vendetta fortæller os tydeligt hvad frygt for terror kan få mennesker til at støtte. En frygt der ender med at skabe et totalitært samfund. Kunne man forestille sig noget lignende hvis Verden engang blev ramt af et kæmpestort terrorangreb. Ville folket så selv stemme et diktatur til magten, der tager hårde metoder i brug for at holde sig magtfulde og kontrollerende overfor befolkningen? Det kunne være en mulighed. Måske har vi allerede gjort det, naturligvis til en hvis grad. Når der sker frygtelige ting ændres vores måde at tænke på og vi ønsker os tilbage til hvordan det var før. Vi ønsker kontrol med situationen, og dermed kan man sagtens se det som en mulighed at overvågning i endnu højere grad bliver en del af vores hverdag, fordi vi ønsker det i en kriseramt tid. Vi risikerer at der i endnu større omfang end før bliver slået ned på afvigende adfærd. Kunne man forestille sig at regeringen i et samfund udnytter den tilstand hvor der er krise i befolkningen, til at blive endnu mere magtfulde og kontrollerende. Science fiction filmene løfter en pegefinger og beder os passe på det resultatet massehysteri terror og overvågning kan føre med sig. De beder os også om at passe på

Side 20

de metoder vi benytter til at overvåge. ”Minority Report” giver os det perfekte system, til at opklare mord før de sker, men mennesket ser ikke alt ved disse mord og hermed kan misbrug af systemet forekomme og betyde at uskyldige bliver anholdt og mordere går fri. Man kunne også forestille sig at en medarbejder sender en mail om at chefen er en idiot fra en anden medarbejders e-mail.

Dermed bliver den uskyldige medarbejder hængt op på en forbrydelse, der åbenlyst siger at det var ham der var den skyldige.

Jeg vender tilbage til ”Cubic” og ”V for Vendetta”. Netop disse to film fortæller os nemlig om hvad frygt gør ved befolkningen. De nye samfundsordener disciplinerer sin befolkning. Afvigere bliver elimineret, fordi man frygter konsekvenserne for at have dem gående. Ingen ønsker at blive dræbt og derfor indfinder man sig med den nye samfundsorden, man lader sig disciplinere. I dagens Danmark kan man sige at det er befolkningen selv der styrer samfundet. Hvad der er på dagsordenen, hvad man ønsker at snakke om, vores forbrugervaner, og vores ønsker for fremtiden. I bund og grund er vi jo selv samfundet. I De to film er det samfundet der styrer befolkningen. Det er samfundet der definerer hvad der er rigtigt og forkert, det er samfundet der bestemmer hvad der må høres af musik, om der overhovedet må høres musik, hvad man må sige, og hvilken retning man må gå med sit liv. Det sker fordi staten er i stand til at kontrollerer os. Staten kan overvåge os, finde afvigerne på deres definition om hvem det ideelle individ er, og om nødvendigt fjerne afvigeren.

Hans lig står som et statueret eksempel på, hvad der sker hvis man ikke følger reglerne, og dermed tilpasser alle de andre individer sig efter definitionen på det ideelle individ. Hermed masseproducerer man en masse stereotyper. Man skaber en indsnævret ramme for hvad et menneske må indeholde. Kunne man forestille sig en sådan fremtid. Frygten for at blive set imens man gør noget ulovligt kombineret med frygten for konsekvenserne af det ulovlige, gør at man helt lader være med at gøre noget ulovligt.

Her må vi ikke glemme at det i høj grad også handler om hvad der så er ulovligt. Hvis blot man bruger overvågningen som et redskab til at standse kriminalitet, som vold, tyveri og mord, er der som jeg ser det intet galt med det. Men anderledes problematisk kan det være hvis en arbejdsplads benytter overvågning. Arbejdet risikerer at forme medarbejderen, at opdrage ham. Det ser jeg som yderst problematisk. Voldsomt problematisk kunne det blive hvis man forestillede sig konsekvenserne for et totalt overvåget samfund, hvor man ud over straffelovgivningen for vores samfund, også definerer hvilke holdninger der er rigtige. Hermed bliver konsekvensen af

Side 21

overvågningssamfundet at ytringsfrihed og demokrati begrænses, og overvågningen sikrer at folk ikke afviger fra denne definition, både privat og offentligt.

Man kan godt sige at vi lever i et overvågningssamfund, men man kan også sige at vi ikke gør det.

Spørgsmålet er efter hvilken grad man definerer overvågningssamfundet. Ser man det ligesom i film som V for Vendetta, og Cubic, er der nok lang vej endnu. Men alligevel skal man huske at vores teknologiske muligheder nemt kunne muliggøre et samfund med total overvågning. Spørgsmålet er bare hvad der skal til for at det sker. Derfor er det vigtigt at stille spørgsmål ved overvågningen og især at få den til at fungerer som en demokratisk overvågning. Altså at man også har oplysninger om selve overvågeren og de metoder han benytter. På den måde sikre man sig mod at overvågning bliver brugt som et magtapparat.

Delkonklusion: Overvågning kan have konsekvenser hvis ikke det benyttes på den rigtige måde. Man kan risikere at folk i krisesituationer ser sig nødsagede til at overvåge mere og det kan betyde at de værdier vi bygger demokrati, privatliv og ytringsfrihed på bliver fordrejet eller forsvinder, derfor er det vigtigt at sikre at overvågningen bliver nøje overvejet før det tages i brug

4. Konklusion:

Der er ingen tvivl om at overvågningen er der i en stor del af vores hverdag. Mange af de ting vi gør registreres eller ses af tekniske mekanismer i vores samfund. Overvågningen er til for at kontrollerer os. Det sker som led i at vi skal disciplineres og det skal sikres at vi ikke bryder de rammer samfundet har sat for os. Den er at finde i mange former, på arbejdspladser og i det offentlige, og når der overalt bliver holdt øje med os, kan man godt sige at vi lever i et overvågningssamfund. De oplysninger overvågeren får om os bliver dokumenteret og lagret, og kan bruges til at afsløre os som forbrydere eller statistisk at undersøge os. Problematikken ved overvågningssamfundet er spørgsmålet om det kan ramme os på det demokratiske og private plan.

Vi har set hvordan science fiction film advarer os mod den massive overvågning og kontrol og hvordan diktaturer udnytter den totale overvågning til at blive ved magten. Derfor er det vigtigt at overvågningen kun bruges i et minimalt omfang, og at man nøje overvejer konsekvenserne ved overvågning og ved at lade være med at overvåge.

Side 22

Litteraturliste

Bøger:

Foucault, Michel-overvågning og straf- Det lille forlag

Olsen, Birgitte Kofod & Jørgensen, Rikke Frank: Overvågning eller omsorg- privatlivets grænser, Forlaget Thomson, 2005

Jacobsen, Benny. Juul, Søren. Laursen, Erik. Rasborg, Klaus: Sociologi og modernitet, Columbus

1998

Lauridsen Villy: Teknologi & samfund, Erhvervsskolernes forlag 1996

Grünbaum Ole: Tekno-fetichismen- og drømmen om det gnidningsløse samfund, Tiderne skifter

2001

Branner Hans: Det ny Europa- international politik i forandring, Columbus 1998

Film:

Cubic/Equilibrium, Miramax international, 2002

Minority report, Twentieth century fox, 2002

V for Vendetta, Warner brothers pictures, 2006

Internetsider:

http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=41989&TS_ID=3&S_ID=41 15.december kl. 17.36

http://www.prosa.dk/aktuelt/prosabladet/artikel/artikel/hoejtraabende-overvaagningskameraer-
debuterer-i-england/?tx_lfprosamagindex_pi1%5Bpageid%5D=654- 15.december kl. 17.35

http://pet.dk/ 12. december k.11.30