SRP: Analyse af Catfish

Side 1

[navn fjernet] GYMNASIUM + IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND +

Område: Identitetsdannelse i det senmoderne samfund - med fokus på sociale medier

Opgaveformulering: Redegør for identitetsdannelse og selviscenesættelse i det senmoderne samfund med udgangspunkt i sociologiske teorier — herunder Anthony Giddens og Erving Goffman.

Lav en mediefaglig analyse af dokumentaren ”Catfish” (Henry Joost & Ariel Schulman, 2010) med fokus på selviscenesættelsen og ønsket om at være en anden. Vurdér endvidere de filmiske virkemidler der anvendes, samt dokumentarformen og dennes betydning. I analysen skal indgå en shot-to-shot analyse af 1-2 selvvalgte citater af 2-4 minutters varighed.

Diskutér, med inddragelse af redegørelsen og analysen, hvordan forbruget af sociale medier påvirker identitetsdannelsen. Diskutér endvidere hvilke konsekvenser det øgede forbrug af sociale medier kan have. I din diskussion skal du inddrage samfundsfaglig empiri.

Forventninger til opgavens omfang (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og bilag): Besvarelsens omfang forventes at være 15-20 sider, inkl. noter og litteraturhenvisninger, men ekskl. forside, indholdsfortegnelse og bilag. En side svarer til 2400 anslag inkl. mellemrum.

Side 2

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

2

Abstract

This study is a combination of the subject social studies and the subject media studies. This paper investigates the creation of identity in the late modern society. Social interactions are now very different from before the digital medias were of common usage, and people often switch between different roles in order to function socially. The purpose of this study is to reach a better understanding of the matter through an explanation of important theory by Anthony Giddens and Erving Goffman regarding the creation of identity and self-presentation. This study analyses the documentary “Catfish”, which shows how identity can be falsified. It is concluded that the documentary belongs to the participating documentary form with a few techniques from the investigative documentary form. Through a shot-to-shot analysis, this paper examines the different cinematic techniques and their effect on the documentary. It is concluded that the Internet and the online technologies are used as key cinematic technique, which also is reflected in the movie’s complex of themes. This paper discusses how the increased usage of social medias affects our identity, and which consequences the use of social medias can have. The usage of social medias in Denmark has increased sharply the last few years and has affected people’s identity via self-presentation especially on Facebook. It has caused unattainable ideals of the perfect human, and identity is now mainly about appearance, and the mind and heart have been forgotten.

Side 3

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

3

Indholdsfortegnelse

1.0 INDLEDNING 4

2.0 IDENTITETSDANNELSE OG SELVISCENESÆTTELSE 5

2.1 ANTHONY GIDDENS 5

2.2 ERVING GOFFMAN 7

3.0 CATFISH 9

3.1 FORMÅLET MED DOKUMENTAREN 9

3.2 DOKUMENTARFORM & DRAMATURGI 10

3.3 FREMSTILLING AF ANGELA 12

3.4 SHOT-TO-SHOT ANALYSE 13

3.5 CATFISH OG SOCIOLOGISKE TEORIER 16

4. DISKUSSION AF DE SOCIALE MEDIER 18

4.1 DANSKERNES FORBRUG AF DE SOCIALE MEDIER 18

4.2 DE SOCIALE MEDIERS PÅVIRKNING & KONSEKVENSER 19

5.0 KONKLUSION 23

LITTERATURLISTE 24

BILAG 26

Side 4

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

4

1.0 INDLEDNING

Det senmoderne samfund er præget af en voldsom teknologisk udvikling. Det har medført, at vi i dag har adgang til en række teknologiske medier, som indebærer frembringelsen af nye former for socialhandling, nye former for sociale forhold og nye måder at forholde sig til andre og til sig selv på. Når individer anvender sociale medier, indgår de i interaktionsformer, der på visse måder afviger fra den traditionelle ansigt-til-ansigt interaktion, som kendetegner de fleste møder i hverdagen. De bliver i stand til at optræde for andre, der ikke er fysisk til stede, eller reagere på andre, der befinder sig langt borte. Anvendelsen af sociale medier forandrer altså grundlæggende det sociale livs rumlige og tidsmæssige organisation og skaber nye former for handlen og interaktion, der ikke længere er knyttet til dette at befinde sig på samme sted. Men hvilken effekt har denne udvikling af interaktion mellem mennesker haft i forbindelse med identitetsdannelsen i det senmoderne samfund? Hvilke faktorer er i dag centrale i forbindelse med identitetsdannelsen?

Hvad er konsekvenserne ved, at vi i stigende grad danner vores identitet gennem de sociale medier?

Jeg vil i denne opgave redegøre for identitetsdannelse og selviscenesættelse i det senmoderne samfund med udgangspunkt i sociologiske teorier – herunder Anthony Giddens og Erving Goffman.

Herefter vil jeg på baggrund af en analyse af dokumentaren ”Catfish” undersøge selviscenesættelse og ønsket om at være en anden samt identificere hvilken dokumentarform, der er tale om. Herefter vil jeg lave en shot-to-shot analyse af to udvalgte klip fra dokumentaren med fokus på hvilke centrale filmiske virkemidler, der bliver brugt, og hvilken effekt de har. Med inddragelse af de sociologiske teorier og dokumentaren, vil jeg til sidst diskutere, hvordan forbruget af sociale medier påvirker identitetsdannelsen. Jeg vil diskutere, hvilke konsekvenser det øgede forbrug af de sociale medier kan have med inddragelse af relevant empiri.

Side 5

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

5

2.0 IDENTITETSDANNELSE OG SELVISCENESÆTTELSE

Vi har i dag friheden til at vælge og danne vores egen identitet, og vi er ikke i særlig høj grad bundet til traditioner. At leve i det senmoderne samfund er meget anderledes end at leve i det

                  1
traditionelle samfund. Tidligere var man meget bundet til traditioner, som var naturlige og

uforanderlige. Ens liv var i store træk forudbestemt, og det var styret af de handlemuligheder, som lå i den givne rolle. Var man den ældste søn på gården, skulle man overtage denne. Historien om

                                                   2
den enkeltes liv var blevet fortalt, allerede inden livet var levet.

I dag er traditioner noget, som kan diskuteres, og det er op til den enkelte, om de skal følges eller brydes. Vi er blevet frigjort fra traditioner, hvilket har givet os mange nye muligheder. I det senmoderne samfund reflekterer man over ens muligheder, og individerne er mere frisatte. Vi vælger selv, hvem vi er, og hvad vi ønsker

                                                3
for vores fremtid. Historien om os selv er netop ikke fortalt.

Man kan sige, at individernes

”historier” i det traditionelle samfund kunne betegnes som værende cirkulærer og præget af gentagelser, hvorimod vores ”historier” i det senmoderne samfund er mere lineære og fremadrettede.

De mange nye muligheder og valg har dog medført et øget behov for anerkendelse og accept i tilværelsen. Vi har rettet interessen imod os selv, hvilket har betydet selvoptagethed og

               4
selviscenesættelse. Vi iscenesætter os selv gennem de sociale medier, og selviscenesættelse er

blevet et centralt begreb i det senmoderne samfund. Hvis man kigger på Abraham Maslows

behovspyramide^{5}, kan man sige, at den i dag er blevet vendt på hovedet. Eftersom de fysiske og

tryghedsskabende behov er opfyldt for de fleste, stræber vi nu mere og mere efter at få opfyldt de sociale behov. Vi stræber nu efter toppen af pyramiden, som indeholder selvrealisering, anderkendelse og sociale behov.

2.1 ANTHONY GIDDENS

Anthony Giddens er en engelsk sociolog født i 1938 og en af de største teoretikere i det senmoderne samfund. Jeg har valgt at fokusere på hans teorier omhandlende centrale vilkår for individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Han mener det senmoderne samfund er kendetegnet ved tre afgørende faktorer: adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer og øget

1

Thorndal, ”Sociologi ABC”, 2008, s. 24

2

Samme, s. 25

3

Samme, s. 25

4

Hanson, ”Selviscenesættelse – hvorfor? hvordan?”, 2003, s. 24

5

http://altomledelse.dk/maslows-behovspyramide-2/#selvrealiseringsbehov

Side 6

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

6

          6
refleksivitet. Disse forhold er, hvad der gør det senmoderne samfund til et dynamisk samfund, hvor

der hele tiden sker ændringer.

Adskillelse af tid og rum: I takt med globaliseringen og den teknologiske udvikling, er der samtidig sket en udvikling af den sociale interaktion. Vi kan via internettet og de sociale medier kommunikere med hinanden uafhængigt af tid og rum og kan dermed forbinde det lokale og det

globale. Vi kan befinde os i samme rum (internet) men ikke på samme sted.^{7}

Udlejring af sociale relationer: Vores sociale relationer er ikke længere bundet til kun at tilhøre vores lokalsamfund, men løsrives gennem nogle udlejringsmekanismer. Giddens skelner mellem to

                                  8
typer; symbolske tegn og ekspertsystemer.

De symbolske tegn er udvekslingsmedier, som passerer rundt mellem individer og institutioner. Det kan eksempelvis være penge. Ekspertsystemer er en tillid til folk ”uden ansigt”. Eksempelvis, når man benytter sig af offentligt transport. Man har tillid til, at busser og tog fungerer, vejene er i ordentlig stand osv. Det er altså systemer, den enkelte ikke forstår sig på, men alligevel har tiltro til, da der er eksperter, som har styr på disse. Et andet eksempel kan være internettet og de sociale medier, hvor ekspertsystemerne skaber en tillid mellem afsender og modtager. Ekspertsystemerne hænger godt sammen med adskillelsen af tid og rum, da det i høj grad er ekspertsystemerne, der muliggør adskillelsen.

Øget refleksivitet: Giddens definerer refleksivitet som ”den regelmæssige brug af viden, som institutioner og individer konstant foretager om betingelserne for samfundets organisation og

          9
forandring.” Der er sket en aftraditionalisering, hvilket betyder, at traditionerne ikke længere er

obligatoriske. Dette har tvunget os til at reflektere over, hvad vi vil med vores liv. Der er altså blevet skabt et refleksivt individ, som konstant undersøger og reflekterer over handlemåder og ændrer dem på baggrund af ny viden. Dermed konstruerer vi hele tiden vores egen identitet. Både adskillelsen af tid og rum og udlejringen af sociale relationer bidrager til den øgede refleksivitet, da de begge skaber helt nye muligheder for individet. Den stigende udlejring af sociale relationer samt refleksivitet medfører, at mange har svært ved at skabe en fast og varig identitet. Giddens definerer

det, som ”den ontologoske usikkerhed”^{10}. Usikkerheden er voksende netop pga. de mange nye

valgmuligheder, som det senmoderne samfund skaber. Giddens påpeger, at hele ens tilværelse er et

6

Kaspersen, ”Anthony Giddens”, 2001, s. 121

7

Brejnrod, ”Sociologi”, 2008, s. 80

8

Kaspersen, ”Anthony Giddens”, 2001, s. 123

9

Kaspersen, ”Anthony Giddens”, 2001, s. 125

10

Brejnrod, ”Sociologi”, 2008, s. 80

Side 7

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

7 spørgsmål om valg. Identitetsdannelsen er altså blevet et usikkert og refleksivt projekt. Det gælder om at træffe de rigtige valg, og vi er selv ansvarlige for vores fremtid.

2.2 ERVING GOFFMAN

Erving Goffman var en canadisk sociolog født i 1922. Han var udpræget mikrosociolog, og hans mission var at grundlægge et nyt område for sociologisk undersøgelse, som han kaldte

                                           11
”samhandlingsordenen”, hvor ”selvet” var i centrum.

Det som interesserede Goffman var,

                                                     12
hvordan individets identitet opretholdes og fungerer i samhandling i det senmoderne samfund.

Hans fokus var lagt på hverdagssituationer, og hvad der er på spil, når vi mødes med andre. De fleste har den opfattelse, at vi er én person. Vi oplever forskellige ting, bliver ældre og mere erfarne, men vi er stort set den samme. Goffman mener ikke vores identitet er statisk, den er dynamisk og et

resultat af kommunikation og samspil med andre.^{13}

Virkeligheden og den sociale interaktion kan ifølge Goffman bedste sammenlignes med et skuespil, hvor verdenen er én stor scene. Hverdagslivet bliver en skueplads for de forestillinger, vi alle er en del af. En skuespiller er nødt til at optræde og iscenesætte et bestemt billede af sig selv over for sit publikum. Man påtager sig altså en bestemt rolle, når man er på scenen med det formål at afgive et bestemt indtryk til publikummet. Scenen for social interaktion indbefatter også kulisser og rekvisitter, som f.eks. tøjvalg, arbejde, statussymboler, boligindretning, sproglig udtryksmåde osv.

Det skaber rammen for den del af individets identitet, som er synlig for andre. Målet for skuespilleren og individet er, at det, som præsenteres, er virkeligt. Er man på scenen, skulle det gerne virke som om, at der ingen scene er. Goffman mener, at forståelsen af virkeligheden er baseret på en forforståelse og nogle forventninger til, hvordan det bør være. Vi har nogle forventninger til, hvordan der bør handles i forskellige sociale roller, f.eks. hvordan læreren, lægen eller pædagogen agerer i deres sociale roller. Hans pointe er, at vi i forbindelse med de sociale roller konstant prøver at leve op til forventningerne til, hvordan det bør være.

I sociale interaktioner er man nød til at spille de roller, som der forventes af en, og samtidig styre det indtryk man vi give andre. Derfor vil der i interaktioner både være en optrædende og et publikum. Begge parter vil være både optrædende og publikum på samme tid, da det forventes af publikum, at der gives et indtryk tilbage til den optrædende. Til sin analyse af optræden indfører

11

Jacobsen & Kristiansen, ”Erving Goffman – social samhandling og mikrosociologi”, 2004, s. 7

12

Ansigt-til-ansigt interaktion

13

Thorndal, ”Sociologi ABC”, 2008, s. 52-53

Side 8

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

8

                                     14
Goffman begreberne frontstage og backstage.

Frontstage er stedet, hvor der optrædes, og man er genstand for andre menneskers opmærksomhed. Det er altså i sociale interaktioner, hvor der er krav om at leve op til sin sociale rolle, at individet bruger selviscenesættelse og indtryksstyring. Desuden forsøger individet ofte at idealisere sin sociale rolle, igennem en idealisering af den optrædendes

                                          15
status, motiver eller præsentationer og kompetencer.

Backstage er, hvor de optrædende kan slappe af og ikke behøver at optræde og give et bestemt indtryk. Det er med andre ord stedet, hvor vi kan lade ’maskerne’ falde. Backstage er ikke nødvendigvis et fysisk sted, man kan godt være backstage et sted, hvor man normalt er frontstage og omvendt. Individet vil derfor sørge for, at der er kontrolleret adgang til backstage, så publikum ikke får adgang. Hvis publikum får adgang, vil det medføre, at det indtryk, man forsøger at give, vil blive ændret. Derfor pointerer Goffman også

                                                                   16
overgangen mellem frontstage og backstage, som en potentiel risikofyldt oplevelse.

Joshua Meyrowitz er en amerikansk medieforsker, og han har arbejdet videre med Goffmans teori og hans billede på social interaktion som værende et skuespil. Grundet den teknologiske udvikling og udviklingen af de sociale medier, mener Meyrowitz, at der ikke længere kun findes frontstage og backstage. Han har derfor skabt et tredje rum og indført begrebet middle-region, hvor individets

                                          17
adfærd blandes mellem det offentlige og det private.

En øget fokusering på det personlige har gjort, at man ikke længere kan holde den backstage, som Goffman beskriver. Meyrowitz ændrer derfor Goffmans begreber til deep backstage og forefront. Der er opstået en interesse for det private og personlige, hvilket har medført, at en del af det private og backstage er blevet offentligt. Hertil tilkobles deep backstage, som er den del af det private, som stadig ikke bliver ført frem i lyset, altså det helt private. Samtidig bruges forefront, som en rolle der er mere upersonlig og formel, end de

                            18
roller man spiller i middle-region.

14

Jacobsen & Kristiansen, ”Erving Goffman”, 2002, s. 97-101

15

Thorndal, ”Sociologi ABC”, 2008, s. 55

16

Jacobsen & Kristiansen, ”Erving Goffman”, 2002, s. 104

17

Gregersen, ”Medier NU – massemedier og meningsdannelse”, 2011, s. 92

18

http://0.61/cfje/vidbase.nsf/(VBFriTekstMultiDB)/1695A975FE7EB582C125672D005D45CC?Op

enDocument

Side 9

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

9

3.0 CATFISH

Dokumentaren Catfish^{19} fra 2010 fortæller historien om den 24-årige Yaniv Schulman (kaldet Nev)

og det forhold, han opbygger gennem de sociale medier til en række personer, som han aldrig har mødt før. Yaniv bor i New York og er fotograf, og i 2007 modtager han et maleri af et af hans billeder, som har været i avisen. Kunstneren er den blot 8-årige pige Abby fra Michigan. De starter en mailudveksling og Yaniv får øjnene op for Abby’s store talent. Efterhånden får Yaniv gennem Facebook kontakt med moderen, Angela, halvsøsteren Megan og en række andre personer i denne familie, som senere viser sig at være konstrueret på Facebook.

Yaniv begynder at opbygge et virtuelt forhold til Megan og deres samtaler på nettet, via SMS og telefon, bliver mere og mere intime, og det udvikler sig til lidt mere end blot et venskab.

Dokumentaren tager en overraskende og uventet drejning, da Yaniv finder ud af, at der ikke findes nogen Megan. Af de i alt 15 personer han har mødt over Facebook, er det kun Abby, moderen Angela og faderen Vince, som er virkelige personer. Angela har stået bag det hele og har oprettet og styret falske personer på Facebook. Yaniv opsøger familien i Michigan, og da han i slutningen konfronterer hende, tilstår hun det hele. Jeg vil i denne analyse fokusere på Angela, da hun illustrerer identitetsdannelsesproblematikker i det senmoderne samfund. Samtidig vil jeg analysere dokumentarformen og dramaturgien, og diskutere om dokumentaren er fakta eller fiktion. Jeg vil analysere to udvalgte klip med henblik på at identificere, hvilke virkemidler der bruges til at fremstille selviscenesættelse og de problemstillinger, der kan opstå i det senmoderne samfund.

3.1 FORMÅLET MED DOKUMENTAREN

Catfish efterlader seeren overrasket og chokeret over, hvor nemt man kan lege med identiteten på Facebook. Dokumentaren er instrueret af Ariel Schulman (Yanivs bror) og Henry Joost, og formålet med dokumentaren var først blot at filme Yanivs forhold til Abby og hendes store talent for at male.

Men filmen tog en uventet drejning og endte med at vise ”resultatet” af de sociale mediers enorme indflydelse på identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Den er tankevækkende og fungerer også som en øjenåbner for senmodernitetens netværksindivider. I et interview til CNN, møder vi Yaniv, som udtaler: "For many people the life that they lead on the Internet, which can be exciting, interesting, and can be filled with hopes and dreams that are perhaps outside of the actual range of

                                                               20
their situation, is a big distraction and keeps them from living their real lives". Yaniv mener, at

19

”Catfish”, 2010

20

http://www.cnn.com/2013/01/16/sport/manti-teo-controversy-catfish/index.html?iref=allsearch

Side 10

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

10 hensigten er at informere og oplyse de mange brugere af de sociale medier om, at de skal huske at leve deres virkelige liv. Det liv, man lever på nettet, giver falske forhåbninger om et andet og måske bedre liv, som gør, at man glemmer at leve det virkelige liv. Man skal derudover også være opmærksom og forsigtig med brugen af de sociale medier og altid tænker over, hvilke dele af privatlivet man udgiver til det offentlige. Ordet ”catfish” betyder ifølge urban dictionary: ”someone who pretends to be someone they're not using Facebook or other social media to create false

                                                 21
identities, particularly to pursue deceptive online romances.”

Altså et individ, som udgiver sig for at være en anden over de sociale medie. Catfish må derfor henvise til Angela i filmen, og det er en god metafor for, hvad der sker i filmen.

3.2 DOKUMENTARFORM & DRAMATURGI

Dokumentaren er Yaniv, hans bror og Henry Joosts eget projekt, og de er selv instruktørerne af

                                                                     22
filmen. Dokumentaren kan derfor identificeres, som den deltagende dokumentarform. Vi ser

instruktørerne optræde som stemmer bag kameraet men også foran kameraet. De deltager altså aktivt i handlingen og iscenesætter den virkelighed, man ser. De bruger dokumentaren til at tage seeren med ind i en lukket verden og får dermed fokus på en bestemt begivenhed. Der gøres også

                                                                         23
brug af ”dumme Peter” og konfrontations interviews, som giver spænding og overraskelser. Man

ser og oplever Yaniv konfrontere Angela med hendes falske profiler på Facebook, og han forsøger at finde frem til afklaring og svar på hans spørgsmål. Dette sker spontant og uden en reel aftale om et møde, hvilke skaber spænding, og får det til at virke mere virkelighedsnært. Der anvendes også skjult kamera, og der tales ofte direkte til kameraet, hvor Yaniv reflekterer over, hvad han oplever.

Det giver en øget identifikationsmulighed, og seeren får en følelse af selv at være med i afsløringen.

Denne dokumentarform bygger gerne spændingen langsomt op, mens konflikten optrappes og mere og mere afsløres for seeren, hvilket også passer på Catfish. Der ses dog nogle elementer fra den dybdegående dokumentarform, som også er den journalistiske form og er beslægtet med den deltagende. Instruktørerne ses nemlig som detektiver, der har til formål at afsløre en gemt virkelighed. Der gøres også brug af virkemidler, som underlægningsmusik og montageklip, som tilhører den dybdeborende dokumentarform. Denne dokumentartype medvirker til at fremme forståelsen for, hvordan identitetsdannelse kan foregå i det senmoderne samfund.

21

http://www.urbandictionary.com/define.php?term=catfish

22

Andersen, ”Dokumentaren i Undervisningen”, 2009, s. 61-62

23

Larsen, ”De levende billeders dramaturgi”, 2003, s. 204

Side 11

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

11

                                             24
Dramaturgisk passer dokumentaren på berettermodellen,

da den har et klart point of no return og klimaks. Catfish starter med en præsentation af Yaniv og familien, og derefter følger man udviklingen af forholdet til familien, og især forholdet til Megan. Point of no return sker ved, at filmholdet beslutter sig for at rejse til Michigan og besøge familien, og der er nu ingen vej tilbage.

Konfliktoptrapningen sker ved, at Yaniv, på vejen til Michigan, oplever flere og flere ting ved forholdet til familien, som ikke stemmer overens og skaber tvivl. F.eks. Abbys galleri, som viste sig at være tomt og Megans sange, som ligger på youtube sunget af en anden. Til sidst ses klimakset, da Yaniv besøger Angela og konfronterer hende med situationen om hendes forfalskninger og løgne.

                                                 25
Dokumentarfilm følger oftest den dramaturgiske bølgemodel,

da de skal formidle en del af virkeligheden og har brug for at skabe troværdighed. Bølgemodellen indeholder ikke kun et klart klimaks men flere bølger igennem fortællingen. Forløbet vil ofte bestå af en række oplysninger eller aspekter ved en bestemt sag. En voldsom konfliktoptrapning og et dramatisk klimaks vil i de fleste tilfælde få en dokumentar til at virke utroværdig og opdigtet. Derfor bruges berettermodellen normalt i fiktion, hvilket kan lede til diskussion om, hvorvidt Catfish er fakta eller fiktion. Kunne alt det, som udspillede sig i filmen, virkelig passe? Kunne det virkelig være rigtigt, at den unge Yaniv var så naiv? Var Catfish blot en iscenesættelse og ren fiktion? Det kan diskuteres, hvorvidt

                                  26
Catfish hører under genren Mockumentary.

Mockumentary er fiktion, som er kamufleret som fakta. Det kaldes også en fupdokumentar. Disse film efterligner eller ’gør nar af’ dokumentarens filmiske æstetik og benytter håndholdt kamera, hjemmevideostil og lave opløsninger for at gøre filmen troværdig og virkelighedsnær. Meget peger på at dokumentaren kan være fiktion; det dramatiske handlings twist, filmens dramaturgiske form og det faktum, at alle de centrale scener er filmet. Enten er det ekstremt heldigt eller meget mærkeligt. Formålet og starten på dokumentaren virker også en smule underlig. Der synes ikke at være nogen reel grund til, hvorfor Ariel og Henry ville begynde at filme Yaniv døgnet rundt. Dokumentarinstruktøren Morgan Spurlock der har stået bag dokumentarene ”Super size me”, ”The greates movie ever sold” og mange andre. Da han havde set Catfish ved en premiere, kom han over til instruktørerne og fortalte dem at: ”det var den

                                               27
bedste falske dokumentarfilm, han nogensinde havde set”.

Instruktørerne bliver dog ved med at benægte, at dokumentaren skulle være fiktion, og Henry siger i et interview: ”Jeg kan modbevise

24

Olsen, ”Levende billeder – grundbog i mediefag”, 2010, s. 45

25

Samme, s. 47

26

Samme, s. 87

27

http://politiken.dk/kultur/medier/ECE1612123/kontroversiel-film-om-fup-kaerlighed-paa-facebook-fik-

dansk-premiere/

Side 12

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

12 alt, hvis du tror, at dette er en løgn. Filmen har været vist siden Sundance. Tror du ikke, at der var

                                                28
nogen, der nu ville have fundet et bevis, hvis den var falsk?”

3.3 FREMSTILLING AF ANGELA

40-årige Angela Wesselman er en hjemmegående husmor, som tilbringer størstedelen af hendes tid på at tage sig af hendes to handicappede stedsønner. Hun bor i Michigan med hendes mand Vince, hendes datter Abby og hendes to stedsønner. Angela har meget lavt selvværd og ingen selvtillid, hun har intet job og føler sig fortabt, ensom og uden noget mål for livet. Da hun var ung, havde hun en drøm om at blive professionel danser eller kendt kunstner og få udgivet hendes malerier på et

                                                                       29
galleri. Hun siger: ”I guess I threw it away, really, I threw it away to have a good time”. Hun

ærgrer sig over, at hun ikke fulgte sin drømme og greb chancen, da den var der. Hun lever altså ikke det liv, som hun havde ønsket sig. Bla. derfor opretter hun falske profiler på Facebook, hvor hun udlever hendes drømme. Hun lader som om, at hendes 8-årige datter Abby, har malet hendes malerier, og får derigennem anerkendelse og ros for hendes evner. Hun skaber en halvstoresøster til Abby, Megan, og udgiver sig for at være hende. Megan er smuk og talentfuld og repræsenterer det liv, Angela altid har ønsket sig. Hun fortæller selv, at de opdigtede personers personligheder, var dele af hende selv. Den person, hun engang var, eller ønskede at blive, men aldrig kunne blive. Hun bruger altså Facebook og de sociale medier til at realisere de drømme og ambitioner, hun aldrig fik udlevet som ung. Hun siger efterfølgende i et interview med ABC-news; “I didn’t have anything else in my life, it was just the only thing I had going for me. The more time I spent with Yaniv

                                             30
online, the less I was focused on real life relationships.”

For hende var det at kunne udgive sig for at være Megan eller Abby en pause fra den virkelig verden og hendes eget liv. Det var et frirum, hvor hun kunne være, hvem hun ville. Hun er et godt eksempel på, hvad de sociale medier i det senmoderne samfund kan gøre ved et individs identitet. Dokumentaren skildrer, hvor nemt det er at udgive sig for at være en anden på de sociale medier.

Filmen fremstiller Angela, som en skrøbelig midaldrende kvinde, som ikke har fået sig det liv, hun havde drømt om. Da det går op for Yaniv, at Angela har løjet og har udgivet sig for at være en anden, afslører han hende, men ikke på en hård måde. Yaniv konfronterer hende langsomt med hendes løgne, og lader hende selv fortælle og forklare, hvorfor hun har gjort, som hun har. De

28

Samme

29

Citat ”Catfish”, 2010, 01:16:54

30

http://abcnews.go.com/2020/catfish-woman-angela-wesselman-twisted-cyber-romance-
abc/story?id=

Side 13

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

13 fremstiller hende ikke som et dårligt menneske, men viser en sørgelig virkelighed. Der vises klip, hvor Angela sidder og græder, hvilket skaber sympati hos seeren. Man får som seer til sidst lidt ondt af hende, da det går op for seeren, hvilket liv hun lever, og hvilke udfordringer hun kæmper med i hverdagen.

3.4 SHOT-TO-SHOT ANALYSE

Jeg har udvalgt to klip, som jeg mener giver bedst mulighed for at analysere centrale filmiske virkemidler med henblik på, hvordan de bruges, og hvilken effekt de har. Det første klip er anslaget af filmen (00:01:36 - 00:05:05), hvor vi bliver præsenteret for filmens centrale hovedpersoner og formålet. Det andet klip er midt inde i filmen (00:44:25 - 00:46:13), hvor Yaniv, Ariel og Henry opsøger Angela og hendes familie, og dokumentarformen tydeliggøres.

Dokumentaren starter dramatisk og lige på og hårdt. Man bliver præsenteret for hovedpersonen Yaniv, hvor han sidder og snakker om dokumentarfilmen og spiser pizza. Det er håndholdt kamera, kamerabevægelserne er meget rystet, og der zoomes ind og ud mellem halv-nær og nær beskæring af Yaniv. Klippet er amatørpræget og giver en stemning af en hjemmevideo, hvilket gør det realistisk og troværdigt. Der er synkron og reallyd, da Yaniv taler direkte til kameraet, og man kan høre baggrundsstøj af stole, der bliver flyttet. Yaniv snakker til instruktørerne om dokumentarens formål, og om hvorvidt han skal være hovedpersonen. Der kommer en lydbro af munter underlægningsmusik, og der indskydes en forklarende mellemtekst, som fortæller os, at hovedpersonen hedder Yaniv og er fotograf. Herefter ses et montageklip af tre indstillinger af Yanivs fotografi, som er blevet bragt i avisen. Først en nærindstilling af en kvinde, derefter en ultra-nær indstilling af Yanivs navn under fotografiet, og til sidst ser man hele fotografiet i en halv-nær indstilling. Herefter indskydes igen en forklarende tekst, som fortæller, at nogen har malet et maleri af hans fotografi og sendt det til ham. Der kommer igen et montage klip med de samme tre indstillinger, dog af maleriet. Det gør det nemt at se, at maleriet er næsten identisk med fotografiet og er underskrevet ”Abby”. Der starter et klip af en hjemmevideo af pigen Abby, som er optaget af en computerskærm. Herefter filmes en Youtube video af Abby, hvor hun maler, som igen er optaget fra en computerskærm. Man ser et skærmbillede af Facebook, hvor der bladres og klikkes på fotos af Abby. Man bliver altså præsenteret for den 8-årige Abby gennem Facebook billeder og Youtube videoer. Herefter ses mail beskeder mellem Yaniv og Abby, hvor man bliver præsenteret for deres online kontakt. Underlægningsmusikken spiller stadig, men bliver understøttet af lydeffekter af klik fra en mus og et tastatur, hvilket gør det autentisk og levende.

Side 14

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

14

Der klippes til total beskæring af dansere, hvor man ser Yaniv i en halv-nær beskæring sidde og fotografere danserne. Herefter ses et skærmbillede af et fotografi, som Yaniv har taget af danserne, og lyden af klik på en mus gentages. Man ser fotografiet blive vedhæftet og sendt til Abby, hvorefter man ser Abby’s maleri af fotografiet. Det hele er filmet, som om man kigger på en computerskærm. Lydeffekterne af musen og tastaturet gør, at seeren føler, at man selv sidder og er med i samtalen og kigger på computerskærmen. Der kommer et montageklip af Yanivs fotografier og Abbys efterlignende malerier. Herefter ses flere samtaler mellem Yaniv og Abby, hvor man

f.eks. ser Abby skrive ”I love to draw”.^{31} Man får et indblik i deres online forhold, og man bliver

overrasket og overvældet af Abbys fantastiske evner. Underlægningsmusikken stopper, og der kommer en lydbro med Yanivs stemme, og man ser et ultra-nær skærmbillede af en mail fra Abby.

Der klippes til Yaniv, som læser op fra mailen på computerskærmen, som står i forgrunden af billedet, og lyden er synkron. Det er håndholdt kamera, og der klippes mellem Yaniv, som snakker til kameraet og til computerskærmen, hvor man følger med i mailen og ser et billede af Abby med hendes nye kæledyr. Det skaber nærhed, og vi får en følelse af, at vi står og kigger ham over skulderen og kan følge med i mailen.

Baggrundsmusikken starter igen, og vi ser et klip af jordkloden i programmet Google Maps, igen som en computerskærm. Der zoomes ind på satellitbilledet, og man ser den gule tegnestift, som er sat ved Abbys hus i Michigan. Der zoomes helt ind indtil, man kan se Abbys hus, hvorefter der klippes til Google Maps Streetview billeder af huset og Abby. Med klik på musen (lydeffekt) zoomes der ud igen, og jordkloden drejes en smule, og man får øje på en anden gul tegnestift med Yanivs kontor. På samme måde zoomes der helt ind på bygningen, og der vises igen et Google Maps Streetview af stedet. Klippene viser den store geografiske afstand, der er imellem Yaniv og Abby, og de to forskellige verdner de lever i, men at de alligevel kan kommunikere. Der indskydes en mellem tekst, som fortæller, at Yaniv deler kontor med to filmskabere. Herefter bliver vi præsenteret for instruktørerne af dokumentarfilmen, Ariel og Henry. De bliver vist igennem Facebook billeder, og deres navne bliver vist ved, at musen kører hen over deres ansigter på billedet ligesom på Facebook. Generelt bruges nettet og især Facebook ofte, som virkemidler i filmen. Det bruges til at illustrere den virkelighed, vi lever i i dag, da meget af vores kommunikation foregår via de sociale medier. Seeren kan identificere sig og relatere sig til denne brug af de sociale medier, og

31

Citat ”Catfish”, 2010, 03:46

Side 15

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

15

                                                 32
da hvert 7. menneske på jorden i dag har en Facebook profil, må oplevelsen være forholdsvis

gennemgående iblandt seerne.

I næste klip (00:44:25 - 00:46:13), ser vi Yaniv sidde i hans bil. Der er en form for dyster, mystisk detektivagtig underlægningsmusik samtidig med synkron og reallyd. Yaniv og filmholdet er på vej til Abbys hus for at overraske familien, og de nærmer sig huset. Der klippes til Yaniv i en halvnær, som kører bilen, og der er baggrundsstøj fra vejen og bilens motor. Han filmes i frøperspektiv, der zoomes ind og ud på ham, samtidig med at kameraet går ud af fokus. Der klippes vha. af kontinuitetsklipning. Lyset er normalt dagslys, og kamerabevægelserne er rystede og håndholdte, hvilket gør det virkelighedsnært. De finder huset og holder bilen ind til siden. Hele situationen er

meget spion/detektiv agtigt, da Yaniv skal ind og overraske familien, hvilket skaber spænding og

mystik. Der klippes til en indstilling, hvor kameraet ligger på bagsædet i frøperspektiv og filmer ud af vinduet. Det giver en effekt af skjult kamera, hvor man samtidig hører bildøren smække i reallyd.

Yaniv og Ariel gør sig klar til at gå ind og banke på døren. De to instruktører bliver filmet sammen med deres kameraer, og man ser de fumler rundt med deres mikrofoner og udstyr. Det viser, at de er en del af handlingen og underbygger dokumentarformen, som den deltagende dokumentar. Der er disharmoni med kælkede linjer og underlige skjulte vinkler, hvilket skaber action og viser en hektisk og stresset situation. Man ser et klip, hvor kameraet ligger på sædet og filmen op i loftet af bilen, hvilket gør det realistisk og autentisk, da det er en hektisk situation, hvor de ikke har tid til at optage og filme flotte og perfekte indstillinger. Der ses indstillinger, hvor der kommer forstyrrende

                                      33
elementer ind foran kameraet, f.eks. en ledning

, som er også er med til at skabe en amatøragtig effekt, som gør det ægte og nært.

Henry filmer Yaniv og Ariel gå hen til huset fra bilen. De har placeret mikrofoner under deres skjorter, hvilket gør, at vi er i stand til at høre, hvad de siger på lang afstand. Der er altså stadig synkron og reallyd, og man kan høre mikrofoner skratter mod tøjet. Der skiftes til et skjult kamera, som er gemt på Ariel, som skaber spænding. Det gør også, at vi kommer helt tæt på og føler, at vi er med i handlingen og selve afsløringen. Baggrundsmusikken stopper, da Yaniv banker på døren, og man kan høre reallyd af fuglekvidre og græshopper. Der klippes mellem kameraet i bilen og det skjulte kamera, det gør, at vi både kan se det tæt på og udefra, så vi kan følge med og danne os et

32

http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/internet/ECE1772465/facebook-runder-en-milliard-brugere/

33

Citat ”Catfish”, 2010, 00:45:15

Side 16

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

16 overblik over situationen. Da ingen åbner døren, beslutter Yaniv og Ariel at gå om på den anden side af huset, hvor de kan se, at nogen er hjemme. Det hele er meget mystisk, detektivagtigt og action præget, hvilket også bliver understreget af den mystiske og dystre underlægningsmusik.

De centrale filmiske virkemidler i disse udvalgte klip ses også igennem hele filmen. Håndholdt, skjult og amatøragtige kamerabevægelser præger det meste af filmen. Det skaber nærhed, og gør det virkelighedsnært. Instruktørerne er også en del af handlingen og optræder både som stemmer bag kameraet og ansigter foran kameraet. Dette bruges til at understrege den deltagende dokumentarform og fastsætter dokumentaren, som fakta og ikke fiktion. Derudover bruges også kælkede og underlige kameravinkler for at skabe mystik og fange seerens opmærksomhed. Der bruges underlægningsmusik for at understrege handlingen og skabe stemning, dog overdøver den ikke synkron og reallyden, som er igennem hele filmen. Derudover bruges mange indskudte forklarende mellemtekster, som bruges til at forklare og fortælle, og, som fungerer som en erstatning for en voice over. Montageklip er også et centralt virkemiddel, samt mange halv-nære og nære beskæringer. Filmens tematik som er online kommunikation og netværksindivider, kommer også til udtryk gennem virkemidlerne. Facebook, internettet og generelt digital teknologi bruges som virkemidler, hvor igennem virkeligheden vises. Det er med til at understrege det høje forbrug af sociale medier, der findes i dag, og som i høj grad indgår i vores identitetsdannelse.

3.5 CATFISH OG SOCIOLOGISKE TEORIER

Giddens og Goffmans teorier viser sig tydeligt i Catfish, hvor vi bliver præsenteret for selviscenesættelse og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Giddens teori om adskillelse af tid og rum optræder ved, at de gamle afstande er brudt ned, idet Yaniv bor i New York og Angela bor over 1.000 km væk i Michigan. De er uafhængige af tid og sted. Kontakten starter ved, at Angela ser Yanivs fotografi, som er blevet bragt i en avis i New York, som hun formentlig har set på nettet efterfølgende. Herefter maler hun et maleri af fotografiet og sender det til ham. De opbygger hurtigt sociale relationer gennem Facebook, og de har kontakt uafhængigt af tid og rum.

Det er i dag ikke nødvendigt for en person at have mødt personer ansigt-til-ansigt for at lære vedkommende at kende, da de sociale relationer nemt kan opbygges gennem de sociale medier pga.

af udlejring af de sociale relationer. Folk stoler på at personen i den anden ende, er hvem han/hun

udgiver sig for. Ulempen er dog, at man aldrig kan være sikker på, at disse personer er, hvem de udgiver sig for at være. Altså tilliden til ekspertsystemerne.

Side 17

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

17

Udover adskillelsen af tid og rum ses også Giddens teori om det refleksive individ og aftradionalisering. Angela har, som alle andre mennesker, en række overleverede normer og værdier om livet og forestillinger om, hvordan det bør være. Hun bryder ud af disse og skaber i stedet sit eget drømmeliv og ønske identitet gennem Facebook. Hun reflekterer over hendes liv og muligheder, og hun ser en chance for at skabe sig en andet liv og en drømmeidentitet gennem Facebook. Hun bruger altså den nye teknologi til at realisere de drømme, hun aldrig selv har kunne udleve. Som Giddens pointere har vi i det senmoderne samfund friheden til at foretage valg, og vi er uafhængige af gamle traditioner. Catfish viser her konsekvenserne for denne frisættelse. Angela sætter sig selv først, og glemmer de mennesker, det har konsekvenser for.

Erving Goffmans teori om virkeligheden som et teater, hvor vi alle er skuespillere, viser sig også i Catfish. Angela spiller mange forskellige roller og er et fremragende eksempel på Goffmans pointer om, at identiteter er dynamiske og har flere forskellige sider. Alt efter om Angela er sammen med sin familie, sidder på Facebook og skriver med Yaniv, eller er sammen med Yaniv i virkeligheden, spiller hun forskellige roller. Hun formår at spille efter forventningerne fra de involverede individer og har succes med det. Angela spiller et stort rollespil, da hun med sine 15 falske Facebook profiler, formår at danne et offentligt online fællesskab og optræde, som 15 forskellige personligheder. Hun nyder at lade fantasien få frit spil og have muligheden for at komme væk fra den virkelige verden.

Hun føler sig sikker og rolig, da hun ikke er i direkte ansigt-til-ansigt interaktion med Yaniv, og hun derfor ikke i samme grad kan ’tabe ansigt’ og blive til grin.

Frontstage, backstage og middle-region (Meyrowitz) er altså anvendt. Angela skifter konstant mellem forskellige roller, hvilket er meget risikofyldt, da hun nemt kan blive opdaget i den ’forkerte rolle’. Angela er i frontstage, når hun er på Facebook og udgiver sig for at være en anden. Hun spiller en bestemt rolle, hvor hun ønsker at give et bestemt indtryk til Yaniv. Middle-region kan siges at være, når Angela chatter eller snakker i telefon med Yaniv. Hun spiller dog stadig en rolle, men giver samtidig mere adgang til hendes privatliv. Backstage er, når hun er hjemme og sammen med hendes familie, hvor hun kan være sig selv. Dog ved hendes mand Vince ikke noget om, hvad

hun laver på Facebook, og hvem hun udgiver sig for at være.^{34} Derfor kan man sige, at hun også er i

middle-region, når hun er hjemme, da hun ikke offentliggør alt for hendes mand og børn. Deep backstage er altså, når hun sidder derhjemme og overvejer, hvordan hun skal håndtere forskellige situationer med hendes familie og hendes Facebook liv. Da Yaniv og filmholdet kommer og

34

Citat ”Catfish”, 2010, 1:14:16

Side 18

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

18 besøger hende, kommer hun straks i frontstage eller fore front, og hun spiller skuespil og lader som om alt er normalt. Da Yaniv langsomt konfronterer hende med sandheden, giver hun ham langsomt mere og mere adgang til hendes backstage og stopper skuespillet. Man kan dog ikke afgjort sige, at Angela er i et bestemt stage i de forskellige situationer, men der er mange faktorer som peger i retning af det.

4. DISKUSSION AF DE SOCIALE MEDIER

Mulighederne for at stille sig selv frem til offentlig beskuelse på internettet er omfattende og overraskende. Alt fra personlige hjemmesider, blogs til profiler på sociale netværkstjenester mm.

Det er alle steder, hvor et individ kan offentliggøre sine meninger, tanker, interesser, billeder og følelser. Især udviklingen af de sociale medier på internettet er gået ekstremt stærkt, og de er blevet en del af vores samfund og hverdag. Danmark har oplevet en hastig udvikling, hvad der angår

                                                                           35
brugen af internet. Det er et af de lande i Europa, hvor flest borgere har adgang til internettet. Det

har medført store forandringer i vores sociale liv og kultur, og de sociale medier er gået hen og blevet en hovedingrediens i vores dagligdag. Det står derfor klart, at mediesocialisering har stor betydning for identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. Jeg vil diskutere med inddragelse af Giddens, Goffman og Catfish, hvordan forbruget af de sociale medier påvirker identitetsdannelse, og hvilke konsekvenser det øgede forbrug kan have.

4.1 DANSKERNES FORBRUG AF DE SOCIALE MEDIER

I dokumentaren Catfish foregår meget af kommunikationen over de sociale medier, men i hvor høj grad bruger vi danskere selv disse sociale medier? I en undersøgelse af Danmarks statistik fra 2014,

ses et overblik over, hvordan danskernes internetbrug er steget fra I tabel 1^{36} ses, at

andelen af danskere mellem 16 og 74 år, som bruger internettet dagligt eller næsten

dagligt, er steget fra 57% i 2005 til 85% i 2014. Det er altså en forskel på 28 procent_{Tabel 2}

point, og det er i 2014 størsteparten af Danmarks befolkning, som bruger internettet dagligt.

Brugen af internettet indebærer ikke nødvendigvis, at man bruger de sociale medier, derfor bliver man nød til at kigge på en supplerende statistik om danskernes forbrug af sociale netværkstjenester.

35

http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/internet/

36

Danmarks statistik, ”It-anvendelse i befolkningen 2014”, s. 9

Tabel 1

Side 19

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

19

I tabel 2^{37} ses, at 67% af internetbrugerne mellem 16 og 89 år i 2014 er tilknyttet en online social

                                                                38
netværkstjeneste. Dette er utrolig mange, og det svarer til ca. 2,8 mio. danskere. Dog ses det, at

andelen er faldende med alderen, og det primært er de unge, som er på de sociale medier. 84% af unge mellem 16-24 er aktive brugere af disse medier, hvorimod kun 19% af de 75-89 årige er brugere. De sociale medier har især stor indflydelse på mange af de unges liv, da det er i ungdommen, at man danner sin identitet, og det dermed påvirker deres identitet og selvbillede,.

Facebook er den mest populære netværkstjeneste i Danmark.^{39} 95% af de 16-89 årige brugere af

sociale netværkstjenester har en profil på Facebook, hvilket svarer til knap 2,7 mio. personer.

Derudover har 24% en Instagram profil, og 18% har en Twitter konto. Samlet set er forbruget af internettet samt de sociale netværkstjenester steget over de seneste år i Danmark. Over halvdelen af

den danske befolkning har nu en profil på Facebook^{40}, og især de unge er meget aktive brugere. Det

øgede forbrug har skabt debat om, hvorvidt de sociale medier påvirker identitetsdannelsen, og hvilke konsekvenser det kan medføre.

4.2 DE SOCIALE MEDIERS PÅVIRKNING & KONSEKVENSER

Som redegjort for i starten, har Giddens en teori om det refleksive individ i det senmoderne samfund. Aftraditionaliseringen har gjort, at vi som individer er nødt til at tage stilling til, hvem vi er og gerne vil blive. Der er ikke længere nogen medfødte traditioner og normer, som kan fortælle os, hvordan vi skal leve vores liv. Det er nu op til det enkelte individ at træffe beslutninger om livet, hvilket har medført mange nye muligheder og valg, som har gjort os til refleksive individer.

Samtidig er de sociale medier opstået, og vi sætter vores privatliv til offentlig skue, hvilket har resulteret i et endnu mere refleksivt individ. Men disse nye valgmuligheder giver også friheden til at afprøve forskellige identiteter, hvilket kan ske på de sociale medier. Individet kan ”lege med sin identitet” og afprøve forskellige grænser, hvilket kan hjælpe individet med at skabe dets identitet.

Dette kan dog også meget nemt tage overhånd, som det viste sig i Catfish. Angela forsøgte at skabe sin drømmeidentitet, og endte med at skabe et helt falsk socialt fællesskab på Facebook. Man har på Facebook helt frie hænder og kan lave så mange profiler man vil, så længe man har en gyldig e-mail adresse, hvilket er meget farligt og nemt kan misbruges.

37

Samme, s. 19

38

Samme, s. 19

39

Danmarks statistik, ”It-anvendelse i befolkningen 2014”, s. 19

40

http://atcore.dk/blog/danskerne-pa-sociale-medier/

Side 20

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

20

Vi har med de sociale medier muligheden for at se og følge med i, hvordan andre mennesker lever deres liv og dagligdag. Facebook er derfor også en nem måde at iscenesætte sig selv og opnå anerkendelse og accept. Konsekvensen er dog, at der igennem de sociale medier er blevet skabt idealer om det perfekt liv og den ideelle krop, præsenteret af verdens medieforbrugere. Disse idealer er overalt i de forskellige medier, og påvirker de unges selvopfattelse og deres billede af det ideelle menneske og påvirker dermed deres selvtillid. Det ligger et stor socialt pres på unge om, at

                                41
de skal leve op til disse krav og idealer.

Det er altså ikke de sociale medier i sig selv, som er

                                                                             42
problemet. Men det fællesskab, som foregår på de sociale medier, hvor mange følger strømmen.

Giddens påpegede også, at der i det senmoderne samfund nu var mulighed for at skabe sociale relationer og interaktioner på tværs af tid og rum. Dette er en direkte henvisning til de sociale medier, da det med disse er blevet muligt at kommunikere og socialisere på tværs af fysiske og tidsmæssige begrænsninger. Man kan danne venskaber og sociale grupper og har mulighed for at til- og fravælge, hvilke virtuelle fælleskaber man ønsker at være en del af. I Catfish så vi, hvordan Angela formåede at skabe kontakt til Yaniv uafhængig af deres placering. De sociale medier skaber altså nye måder at socialisere sig på, som ikke indebærer, at man har fysisk kontakt, men blot kan sidde bag en computerskærm. Dette kan både være en fordel og en ulempe. Fordelen er, at det kan styrke de sociale relationer, som ikke nødvendigvis ligger i lokalområdet og derfor kan være svære at holde kontakt til. Ulempen er dog, at man ikke blot mister den fysiske kontakt, men også det sanselige. Vi kan ikke se personen eller se personens kropssprog eller mimik og heller ikke høre, hvor f.eks. trykket i sætningen ligger. Nærheden forsvinder, hvilket gør det nemt at udgive sig for at være en anden end man er, som vi ser i Catfish, hvor Angela udgav sig for at være Megan.

Erving Goffmans teorier om, at vi spiller forskellige roller og kan være i front- og backstage, ses også på de sociale medier. Facebook er det man kalder middle-region, som Joshua Meyrowitz fremlagde. Individet iscenesætter sig selv sådan, at vedkommende fremstår bedst muligt overfor sine Facebook venner. Facebook er altså med til at bryde barrieren til folks backstage adfærd, idet Facebook er et offentlig rum, som indeholder private informationer om individet. Individet er dog opmærksom på dette og udvælger omhyggeligt bestemt privat indhold til sin profil. Disse oplysninger ville før de sociale mediers fremkost, formentligt normalt høre til individets backstage

41

http://www.b.dk/nationalt/du-skal-have-den-fede-omgangskreds-og-gaa-til-den-fede-sport

42

http://kropsidealerprojekt.blogspot.dk

Side 21

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

21 og ville ikke blive offentliggjort. Facebook brugerne åbner op for en del af deres privatliv, som egentlig kan være irrelevant for deres venner at have kendskab til, men ønsker, at folk skal have et

                                                               43
bestemt billede og indtryk af en, derfor udgiver man også denne del af sig selv.

Facebook stemmer også overens med Goffmans teori om, at vi har forskellige roller som skifter alt efter den sociale arena, vi befinder os i. På Facebook har man iscenesat sin identitet og fremhævet de positive ting. Alt hvad man foretager sig er gennemtænkt og gjort ud fra et ønske om at opnå anerkendelse og fremstå bedst muligt. Men alligevel kan man sige, at alle handlingerne stammer fra et bestemt udgangspunkt, som er ens personlige identitet, kernen. Individer har altså mange delidentiteter, og éns Facebook profil er blot én af dem. Dvs. jo mere et individ finder ud af, hvem

                                                              44
de er og finder sig selv, jo mindre vil disse delidentiteter afvige fra hinanden.

Det øgede forbrug af de sociale medier har altså stor betydning for vores identitetsdannelse, og har betydet generelle ændringer i vores sociale relationer, og konsekvenserne kan diskuteres. Nogle af de centrale konsekvenser ses i Catfish, hvor Angela lever et andet liv igennem Facebook og danner nye identiteter. Det faktum, at hun har muligheden for at skabe disse identiteter og opnå anerkendelse, er en fordel for hende, da det styrker hendes selvværd og selvtillid. Det kan siges at være positivt, at man har muligheden for at forme sin identitet, og være med til at bestemme, hvilket billede man viser udadtil. Ulempen er, at man kan påtage sig en falsk identitet, hvormed man kan narre og lyve for de folk man komunikere med igennem de sociale medier. Dette ses eksempelvis tydeligt i Catfish, hvor Angela påtager sig en anden identitet og dermed narrer Yaniv.

Han tror, den pige, han skriver med, er den samme pige, som på hendes profilbilleder, men finder ud af, at det i virkeligheden er Angela.

Rune Gregersen mener, at identitetsdannelsen er blevet forvrænget og nu handler om:

”iscenesættelse, hvor fremstillingen og ydre udtryk som påklædning, stil og personlighed på

                                    45
overfladen bliver kvaliteter, der fremhæves.”

Identitetens indhold forsvinder og har ikke længere stor betydning, da det erstattes af fokus på det ydre, som stil og udseende. Andre negative konsekvenser ved de sociale medier kan være cybermobning, ensomhedsfølelse og misbrug af

                   46
personlige oplysninger. De sociale medier har også været med til at skabe en virkelighed, hvor det

handler om at overgå og vinde over andre. Det kan også medføre konsekvenser på lang sigt, hvor

43

Roskilde Universitet, ”Mit online jeg”, s. 56

44

Roskilde Universitet, ”Mit online jeg”, s. 62

45

http://www.faktalink.dk/titelliste/atvaere00/atvaere04

46

Samme

Side 22

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

22 der måske vil opstå en modreaktion på de sociale mediers overfladiske idealer og selviscenesættelse. I en artikel fra Berlingske diskuterer Jens Rebensdorff dette, med et interview af

                                         47
to 17 årige gymnasieelever, Christine og Sebastian.

De pointerer begge to den enorme selviscenesættelse på de sociale medier, som de selv er ofre for. En konsekvens af dette er, at Christine har valgt at droppe de sociale medier, og Sebastian har valgt at bruge et andet socialt

                 48
online-forum, Reddit, hvor folk også deler dårlige ting om deres liv. Så måske vil flere og flere

vælge at droppe de sociale medier, som Facebook, hvor iscenesættelse er i fokus? Og i fremtiden vil der måske opstå andre sociale medier, hvor det er i orden at være uperfekt, som flere og flere vil søge over imod, som f.eks. Reddit? De sociale medier vil nok altid bestå og være en del af vores liv, men måske i en knap så dominerende form?

47

http://www.b.dk/nationalt/du-skal-have-den-fede-omgangskreds-og-gaa-til-den-fede-sport

48

http://www.reddit.com

Side 23

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

23

5.0 KONKLUSION

De sociale medier fylder rigtig meget i vores hverdag, og de er formentligt kommet for at blive.

Derfor er der heller ikke tvivl om, at de påvirker os, vores samfund og vores identitetsdannelse.

Jeg kan ud fra min redegørelse konkludere, at grundet samfundets overgang til det senmoderne samfund, har det medført ændringer for identitetsdannelsen. Giddens peger på, at aftraditionaliseringen har medført frihed og mange nye valgmuligheder, hvilket har skabt et mere refleksivt individ. Samtidig har internettet og de sociale medier skabt en adskillelse af tid og rum og udlejring af sociale relationer, som også har en klar indvirkning på individets identitetsdannelse.

Goffman ser samfundet, som et stort teater, hvor vi alle er skuespillere. Vi spiller forskellige roller afhængigt af, hvilke sociale omgangskredse vi befinder os i. Han indfører begreberne frontstage og backstage, hvor der skelnes mellem at ”være på” og at slappe af. Dertil indfører Joshua Meyrowitz middle-region, som er opstået efter udviklingen af de sociale medier, og som er en blanding af front- og backstage. Dokumentaren ”Catfish” gav et indblik i, hvordan man på de sociale medier kan udgive sig for at være en anden, og derved snyde andre. Hovedpersonen Angela, søgte efter nærhed og anerkendelse, hvilket hun endte med at få fra Yaniv ved at udgive sig for at være Megan.

Jeg kan på baggrund af min analyse konkludere, at dokumentaren tilhører den deltagende dokumentarform med få elementer fra den dybdeborende. Jeg kan samtidig konkludere, at der i filmen findes mange tegn på, at det er fiktion, både med hensyn til handling og dramaturgi. Ud fra min shot-to-shot analyse fandt jeg centrale virkemidler, som f.eks. brugen af online teknologi og internettet som virkemiddel, som afspejler filmens tematikker. Hvorefter jeg så på, hvordan Giddens og Goffmans teorier tydeligt kan ses i filmen, især igennem Angela. Til sidst diskuterede jeg, hvordan de sociale medier påvirker identitetsdannelsen og hvilke konsekvenser brugen af disse kan have. Jeg kan konkludere, at danskernes forbrug af internettet og de sociale medier er steget de seneste år. Dette har også påvirket vores identitetsdannelse via selviscenesættelse især på Facebook.

Det kan medføre uopnåelige idealer både mht. udseende og social status, som kan lægge et stort pres på især de unge. Identitet handler nu om det ydre, som kan fremstilles på de sociale medier, og det indre bliver nu glemt. Vi ser allerede nu en modreaktion, med eksempler på at folk søger væk fra de sociale medier og over til alternative sociale medier, hvor selviscenesættelse ikke er i fokus.

Side 24

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

24

LITTERATURLISTE

Bøger:

Andersen, Kirsten & Jan Foght Mikkelsen, Dokumentaren i Undervisningen. L&B Uddannelse,

2009

Brejnrod, Poul, Sociologi, Gyldendal, 2008

Gregersen, Rune Valentin, Medier NU – massemedier & meningsdannelse, Systime, 2011

Hanson, Torben, Selviscenesættelse – hvorfor? hvordan?, Aschehoug, 2003

Jacobsen, Michael Hviid & Søren Kristiansen, Erving Goffman, Hans Reitzels Forlag, 2002 Jacobsen, Michael Hviid & Søren Kristiansen, Erving Goffman – social samhandling og mikrosociologi, Hans Reitzels Forlag, 2004

Kaspersen, Lars Bo, Anthony Giddens, Hans Reitzels Forlag, 2001

Larsen, Peter Harms, De levende billeders dramaturgi, DR, 2003

Olsen, Mimi & Hans Oluf Schou, Levende billeder – grundbog i mediefag, Systime, 2010

Thorndal, Morten Hansen, Sociologi ABC, Columbus, 2008

Internetmateriale:

Behovspyramiden: http://altomledelse.dk/maslows-behovspyramide-2/#selvrealiseringsbehov

()

Catfish, interview: http://www.cnn.com/2013/01/16/sport/manti-teo-controversy-
catfish/index.html?iref=allsearch ()

Catfish, ordbog: http://www.urbandictionary.com/define.php?term=catfish ()

Catfish, anmeldelse: http://politiken.dk/kultur/medier/ECE1612123/kontroversiel-film-om-
fup-kaerlighed-paa-facebook-fik-dansk-premiere/ ()

Catfish, interview: http://abcnews.go.com/2020/catfish-woman-angela-wesselman-twisted-
cyber-romance-abc/story?id=()

Danmarks statistik, ”It-anvendelse i befolkningen 2014”

http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/18686/itbef.pdf (2014)

Facebook: http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/internet/ECE1772465/facebook-runder-
en-milliard-brugere/ ()

Internetadgang i EU: http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/internet/ ()

Side 25

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

25

Joshua Meyrowitz;

http://0.61/cfje/vidbase.nsf/(VBFriTekstMultiDB)/1695A975FE7EB582C125672D005D

45CC?OpenDocument (sidst rettet: )

De sociale mediers påvirkning: http://kropsidealerprojekt.blogspot.dk ()

Reddit: http://www.reddit.com

Roskilde Universitet, ”Mit online jeg”,

http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/9390/1/Mit%20online%20jeg.pdf. (2012)

Sociale medier, DK: http://atcore.dk/blog/danskerne-pa-sociale-medier/ ()

Sociale medier: http://www.b.dk/nationalt/du-skal-have-den-fede-omgangskreds-og-gaa-til-

den-fede-sport (13.12.14)

Film:

Henry Joost & Ariel Schulman, Catfish, 2010

Side 26

[navn fjernet] GYMNASIUM •

IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND •

26

Bilag

Tabel 1:

Tabel 2: