SRP om kriminalitet og resocialisering i Mediefag B og Samfundsfag A

Side 1

Abstract

In Denmark 4 out of 10 criminals end up with a new conviction within two years after their first release from prison. As a Danish society we should strive to make sure that, as many convicted criminals as possible do not end up in the same statistics with new convictions. This should be for the sake of the victims, but will also make sense from an economic perspective – it’s simple more cost efficient and cheaper for society. Therefor society must deal with rehabilitation of criminals and look at punishment and convictions in a new and more holistic way, and increase focus and resources on the criminals and not just on the victims.

This SRP assignment shows a clear link between the establishment of rehabilitation projects in Danish prisons, and a declining number of fallbacks into a life of crime. This is due to the fact that the criminals gain increased and stronger social, economic and cultural capital through these rehabilitation projects. With increased capital the criminals are better prepared for real life outside prison. This focus on capital is necessary because the prisoners will loose essential social skills being in prison, and thereby they loose the ability to take care of themselves, after having been imprisoned among other criminals, and having had to conform to new standards, norms and conditions for a longer time.

Side 2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .............................................................................................................................. 1

1.1 Opgaveformulering ...................................................................................................................... 1

1.2 Afgrænsning ................................................................................................................................. 1

2. Straf og resocialisering............................................................................................................ 2

2.1 Erving Goffman og totale institutioner .......................................................................................... 5

3. Restaurant bag tremmer ........................................................................................................ 7

3.1 En observerende dokumentarserie ............................................................................................... 9

3.2 Næranalyse af selvvalgte klip ...................................................................................................... 10

4. Fra klient til medborger ........................................................................................................ 17

4.1 Claus Meyers forsøg på resocialisering ........................................................................................ 17

4.2 En politisk løsning? ..................................................................................................................... 18

4.3 Fodlænker .................................................................................................................................. 19

4.4 Uddannelse ................................................................................................................................ 20

4.5 Udslusning og på Pension ........................................................................................................... 20

4.6 Forskellige kapitaler ................................................................................................................... 21

5. Konklusion ........................................................................................................................... 22

6. Litteraturliste ....................................................................................................................... 24

Side 3

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 1 af 25 .

1. Indledning

Lige siden den første danske straffelov blev udarbejdet og skrevet ind i den 6. bog i Christian 5.s

Danske Lov af 1683^{1}, har folk i alle samfundslag diskuteret om en given strafudmåling til en given

kriminel handling var ret og rimelig. Selv efter indføring af grundloven og en tredeling af magten, som sikrede befolkningens retssikkerhed yderligere, fortsatte diskussionerne blandt offentligheden om hvorvidt en straf var for mild eller for streng, og om loven tager mest hensyn til offer eller gerningsmand.

I 2015 taler vi stadig om straf og rimelighed, men skal vi overhovedet bruge tid på gerningsmanden, eller skal han bare spærres ind og udstå sin straf? Eller skal vi som samfund betragte ugerning, offer og gerningsmand mere holistisk, og bruge ressourcer både på at sikre, at offeret kommer videre i livet, samt at gerningsmanden kommer tilbage til livet efter straf og løsladelse, resocialiseret og klar til at møde samfundet igen?

1.1 Opgaveformulering

Dette område er yderst interessant og relevant, da emnet stadig er højaktuelt i Danmark - 4 ud af

                                                      2
10 løsladte ender bag tremmer igen inden for to år efter løsladelse

. Derfor er et stort spørgsmål i den politiske debat stadig: hvad er bedst samfundsmæssigt - straf eller resocialisering. Og bedst i forhold til hvad? Dette studieretningsprojekt handler om straf og resocialisering. Jeg vil redegøre for begreberne straf og resocialisering, og for Erving Goffmans teorier om totale institutioner. Jeg vil derudover lave en mediefaglig analyse af dokumentarserien ”Restaurant bag tremmer”, samt vælge et klip, som jeg vil næranalysere. Jeg vil derefter vurdere Claus Meyers forsøg på resocialisering, og diskutere hvad der kan gøres for at forhindre tilbagefald efter løsladelse, med inddragelse af Pierre Bourdieus teorier om kapitaler.

1.2 Afgrænsning

Erving Goffmans teorier baserer sig på hans studier i Chicago, USA. Dvs. amerikanske totale institutioner. Man kan altid diskutere, om hans teorier vil kunne adopteres til danske forhold i

1

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kriminalret,_almindelig/Straffeloven

2

http://www.dr.dk/nyheder/politik/fire-ud-af-ti-loesladte-ryger-i-faengsel-igen

Side 4

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 2 af 25 .

danske institutioner og i en dansk kultur. Jeg har valgt ikke at differentiere mellem dette, og forholder mig dermed ikke til, at der er kulturelle forskelle mellem Danmark og USA. Denne afgrænsning sker af plads- og tidsmæssige årsager, idet kulturaspektet vil blive for omfattende.

2. Straf og resocialisering

I et samfund som det danske hænger straf, fængsel og resocialisering i mange tilfælde sammen.

Efter at have begået kriminalitet bliver man, alt efter graden, straffet. Det almene i Danmark er, at definere ”straf” som dét staten påfører en lovovertræder med den hensigt, at det skal medføre et

onde^{3}. Kigger man nærmere på betydningen af ordet ”straf”, bliver denne definition imidlertid for

snæver. Når domstolen anbringer et individ i f.eks. et fængsel, er det ikke ment som en ond handling, men mere som en forhindring i at begå ny kriminalitet. Det samme gælder, når der f.eks.

gives bøder for en trafikforseelse – denne straf kan på samme vis opfattes som en præventiv straf.

En straf er altså den restriktion, der falder over individet, der har begået en uret, efter en dom.

Straf er et meget diskuteret emne i Danmark. En netop offentliggjort undersøgelse fra Rockwool

Fondet^{4} viser, at unge mellem 18 og 25 år har en markant bedre chance for at gennemføre og

afslutte en uddannelse, hvis de afsoner deres straf uden for fængslet med en fodlænkeanordning, i stedet for at blive holdt indespærret i fængsel. Faktisk fuldfører 60% af gruppen med fodlænker en uddannelse, mens kun 42% af gruppen uden fodlænke magter af komme tilbage og fuldføre en uddannelse, efter endt fængselsophold. Fængselsinspektøren i Ringe statsfængsel, Bodil Philip, er meget overrasket over at fængselsstraf påvirker de straffede så meget, og at de fleste ikke får taget en uddannelse efter et fængselsophold. ”Det er jo langvarige konsekvenser vi snakker om, og det får mig til at sige, at man bliver nødt til at overveje om ikke fodlænken skal bruges noget

mere end den bliver i dag”, udtaler hun i Danmarks Radio^{5}.

3

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/st

raf

4

Rockwool Fondet, Nyhedsbrev, december 2015. http://rff.dk/publikationer/nyhedsbreve/2015

5

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p3/go-morgen-p9/#!/ (1:59:00) om Rockwool Fondet

Side 5

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 3 af 25 .

Straffen er væsentlig for at opretholde det retssystem vi har i Danmark, og et væsentligt spørgsmål at stille når der diskuteres retssystem, er hvorvidt vi har indført straf for at det skal virke afskrækkende eller om det er samfundets hævn og et hensyn til offeret. Uanset svaret på dette er et andet og ligeså væsentligt spørgsmålet, om samfundet gør nok for at redde et individ, når fængselsstraffen er overstået, så vedkommende ikke falder tilbage til en kriminel løbebane.

Dét er en dyr og ressourcefuld opgave, som kun kan løftes hvis alle - både politikere, politi, fængselsbetjene, kommuner mfl. Formår, at samarbejde og nå til enighed. Det handler om ressourcer, og i sidste ende kan samfundet spare mange penge, hvis de hårde kriminelle bliver

bedre integreret, når de har afsonet deres dom^{6}. Som det ser ud pt. er det utrolig svært for en

tidligere straffet at komme ud til et normalt liv, hvis man har levet i isolation i fængsel fra

omverdenen i lang tid^{7}. Det kan være svært at bare få et job, særligt hvis man aldrig har

gennemført en uddannelse før eller under afsoningen. Mange løsladte mangler et sted at bo når de kommer ud, og de fleste falder direkte tilbage i det miljø de kom fra – de har ikke andre steder at søge hen. De gør altså lige præcis dét som samfundet gerne vil undgå – de søger tilbage til kriminaliteten. Alternativet er at de skal starte fra bunden, og selv skal arbejde sig vej op i forhold til f.eks. bolig, job, nye sociale relationer mv. – blot med et par ekstra kilo i baggagen i form af en plet på straffeattesten, hvilket i sig selv kan gøre det svært at få et job.

                                                                8
Eksperter på området synes der bliver gjort for lidt for at sikre mod tilbagefald . Hvis man har

tendens til kriminalitet, dvs. at man f.eks. kommer fra et belastet eller kriminelt miljø, hjælper det ikke at blive smidt i fængsel og omgås andre kriminelle, for efterfølgende at blive sendt tilbage til det miljø, hvor problemerne opstod. Socialrådgiver Anette Storgaard arbejder både i kommune og i Kriminalforsorg. Hun udtaler: ”Vi taler om mennesker, som vi først tager alle handlemulighed fra, så institutionaliserer vi dem, hvor dag og nat, måltider og bevægelsesmuligheder er helt systemlagte, og efter nogen tid står de på gaden med en sort sæk, og skal selv finde adressen på

                  9
socialforvaltningen…” . Risikoen for tilbagefald til kriminalitet er størst blandt personer med

6

http://politiken.dk/indland/ECE1995576/danske-faengsler-er-dyre-i-drift/

7

http://www.information.dk/291229

8

http://www.djoefbladet.dk/blad/2015/12/resocialisering-i-f-ae-ngsler-dumper.aspx

9

http://www.djoefbladet.dk/blad/2015/12/resocialisering-i-f-ae-ngsler-dumper.aspx

Side 6

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 4 af 25 .

personlige og sociale problemer, som f.eks. misbrug, manglende uddannelse, arbejdsløshed,

                                                                        10
ensomhed og en dårlig boligsituation,” fortsætter Britta Kyvsgaard fra Kriminalforsorgen

Spørger man politikerne, bliver de hurtigt enige om at fængslerne ikke udelukkende skal straffe og spærre inde, men også resocialisere de indsatte og hjælpe dem tilbage til en kriminalitetsfri hverdag. Det endelige politiske syn på balancen mellem straf og resocialisering afhænger dog af de politiske partiers ideologiske observans. Det betyder bl.a., at når de ”rigtige” løsninger skal findes, så bliver det hele en anelse komplekst. De danske fængslers udvikling har ikke været positiv i løbet

af de sidste ti år^{11}. Fængslerne er blevet et sted hvor vi opbevarer kriminelle, i stedet for at rette

op på dem, og sikre at de ikke falder tilbage i kriminalitet. Politiet har fået flere ressourcer, og det er blevet nemmere at fylde fængslerne op. I 2009 sad der 50% flere fanger, end der gjorde i 2000,

                                               12
til trods for, at der ikke er kommet flere fængselsbetjente

. Heidi Olsen er ansat i et af landets fængsler, og hun er i tvivl om hvad politikerne egentlig vil med Kriminalforsorgen. Hun skriver i et indlæg til Politikken: ” Hvis de mennesker, der har begået kriminaliteten, skal se sig selv som andet

end forbrydere, er samfundet nødt til at hjælpe dem med at skabe en ny identitet med indhold”^{13}.

Der er gennemført flere resocialiseringsprojekter i Danmark inden for de seneste år, og Kriminalforsorgen forsker meget i resultatet af disse projekter, for at mindske antallet af gengangere eller recidive. I 2012 udgav Kristeligt Dagblads Forlag en bog, som hedder ”Fangekoret”. Det handler om en ung organist, der via Kriminalforsorgen sendes ind i Vridsløselille Statsfængsel, for at lære landets hårdest straffede kriminelle at synge salmer, og på denne måde at genfinde frihed og fællesskab gennem sangen. ”Jeg er sikker på, at fangekoret har ændret mit livssyn i en mere positiv retning. Det giver selvværd, når folk kommer og takker dig efter en koncert. Koret er blevet bindeledet mellem mit liv i fangeskab og frihed” sagde Jørgen

Rosenbæk^{14}, som i dag er løsladt efter 24 år bag tremmer. Kriminalforsorgen mener selv, at dette

10

Britta Kyvsgaard, Kriminalforsorgen, i bladet ”Kriminalforsorgen”, nr. 3, marts 2010.

11

Løsladt og hvad så?, Jesper Ryberg, 2009 kap. 5

12

Løsladt og hvad så?, Jesper Ryberg, 2009 kap. 5

13

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1785257/mennesker-nedbrydes-i-danske-faengsler/

14

Daniel Øhrstrøm, Fangekoret – s. 357

Side 7

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 5 af 25 .

projekt er deres mest synlige succes, og resocialiseringsprojektet er da også kopieret og gennemført i mange andre lande efterfølgende. Claus Meyer lavede i 2012 dokumentarserien ”Restaurant bag tremmer”, som havde til formål at resocialisere og reetablere 20 kriminelle i samfundet, og give dem en mulighed for en erhvervskarriere, efter deres afsoning.

Så straf og resocialisering er altså to begreber, der i deres egentlige betydning trækker i hver sin retning. På den ene side skal en dømt straffes og væk fra samfundet i en periode, i en form for præventiv handling. Det paradoksale er, denne afstraffelse betyder, at mange ender tilbage i en kriminel løbebane efter løsladelse, bl.a. fordi isolationen med andre kriminelle fordrer dette. På den anden side taler vi om resocialisering – dvs. projekter og tiltag, der skal sikre, at man på trods af en straf, ikke ender tilbage i kriminalitet. Vi bruger altså mange ressourcer på at straffe, og mange ressourcer på at sikre at straffen ikke gør så meget skade, at straffen var spildt.

2.1 Erving Goffman og totale institutioner

Erving Goffman var en canadisk mikrosociolog, som levede fra^{15}. Han var en af det 20.

århundredes mest indflydelsesrige iagttagere. Selvom mange af hans teorier og forsøg er over 50 år gamle, er de stadig yderst interessante at kigge på i dag. I 1961 udgav han bogen ”Anstalt og mennesker” som omhandler den sociale stemplingsproces. Han stiller bl.a. spørgsmål ved, om det er retfærdigt at placere mennesker på en totalinstitution, f.eks. et fængsel. Han skildrer hvad institutionerne får ud af ”klienterne” og hvad ”klienterne” får ud af tilværelsen på den totale institution. Det er de totale institutioner, der putter individer i bås, og tvinger dem til at tilpasse

sig de rammer som f.eks. et fængsel tilbyder. Goffman opstiller i sin model/teori nogle krav, der

skal være opfyldt for, at der er tale om en totalinstitution.

Ifølge Goffman er et fængsel som nævnt en totalinstitution, hvilket kan kendetegnes ved, at det indeholder en blokade for omverdenen, og samtidig er der et socialt sammenspil inden for institutionen. Han definere det ved, at sige: ”… steder, hvor et større antal mennesker i en længere periode fører en indelukket, afsondret og formelt administreret tilværelse afskåret fra samfundet udenfor. Alle livsytringer og gøremål der udfolder sig samme sted, er rutineprægede og

regulerede”^{16}.

15

Erving Goffman, Anstalt og menneske - bagsiden

16

Erving Goffman, Anstalt og menneske - s.9

Side 8

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 6 af 25 .

Goffman definerer seks forskellige slags totale institutioner, og følgende fællestræk gælder for alle seks tilfælde

- Alle skal behandles på samme måde

- Der findes daglige rutiner, som er styret af regler og personale

- Dagen er skemalagt

- Man sover og arbejder under de samme myndigheder

- Man sover og arbejder under samme tag

- Dagens aktiviteter har til formål at opfylde institutionens mål

Goffman definerer desuden to persongrupper i de total institutioner: klienterne og personalet, hvilket i fængslets tilfælde er de indsatte og fængselsbetjentene. Han antager, at en klient ofte har nogle helt bestemte normer og en helt bestemt adfærd, inden vedkommende ankommer til den totale institution. Dette er ofte afspejlet i det miljø klienten kommer fra, og ved de personer klinten omgås. Ved ankomst til en total institution nedbrydes disse normer, da der ikke er kontakt

med omverdenen mere^{17}. Klienten kommer altså ind, og skal tilpasse sig nogle regler, og derfor

gennemgår han en forandring. I fængslets tilfælde er det i sagens naturligvis ofte en ufrivillig forandring. En klient vil ofte føle sig krænket af personalet, og klienten kan ligeledes nemt føle, at

                           18
hans personlighed bliver frarøvet . Det skyldes bl.a. at personalet og institutionen generelt, har

magten til at nedbryde klienten på godt og ondt.

Ifølge Goffman betyder opholdets længe i en total institution noget. Hvis en klients ophold er

                                               19
meget langt, kan der nemt opstå en slags ”diskulturation”

, som gør at klienten ikke længere automatisk vil kunne klare sig uden for institutionen, dvs. i det såkaldte normale samfund. Hvis det er for lang tid siden, man har begået sig i det fri, kan der være mange led i en normal dagligdag, som kan forekomme uoverskuelige og ligefrem umulige for klienten. Følelsen af at være ”inde” eksistere ikke længere for klienten, ligesom individer som aldrig har siddet i fængsel, ikke føler sig ”ude”. Goffman har specielt være fascineret af de sociale møder, og af hvordan individer

17

Erving Goffman, Anstalt og Menneske, s. 18 afs. 2.1

18

Erving Goffman, Anstalt og Menneske, s. 19 afs. 2.2

19

Tabet af fundamentale evner, såsom at kommunikere og samarbejde

Side 9

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 7 af 25 .

interagere med hinanden, når de mødes og omgås^{20}. På det område adskiller hans sig ikke fra

andre psykologer og sociologer inden for området, som alle mener, at mennesker i større eller mindre grad skabes og formes igennem mødet med andre mennesker, dvs. gennem sociale relationer.

Kobler man et øjeblik det forrige afsnit vedr. straf og resocialisering med Goffmans model og teori, er det nemt at se, at det bl.a. er i fængslet det kan gå galt, hvis Goffman har ret. Ifølge Goffman kan intet menneske overleve på en totalinstitution, da hele processen er en krænkelse af klienterne. Dermed bliver de indsatte ikke resocialiserede, og dermed kan de ikke klare sig selv.

Sammen med dette står Kriminalforsorgens målsætning om, at man i fængslerne skal forsøge at give de indsatte så ”normale” forhold som muligt, og i samspil med forskellige

behandlingsprogrammer danne en mere glidende overgang tilbage til samfundet^{21}, og dermed

undgå Goffmans krænkelse og nedbrydning. Denne krænkelse og nedbrydning er netop emner Claus Meyer berører i sit resocialiseringsprojekt ”Restaurant bag tremmer”.

3. Restaurant bag tremmer

Jeg vil i dette afsnit give et kort referat af dokumentarserien ”Restaurant bag tremmer”, og lave en kort personkarakterstik af de tre væsentligste personligheder i serien. Derefter vil jeg lave en værksanalyse, samt en næranalyse af introen til serien, hvor jeg vil analysere hvert enkelt klip, med henblik på formidlingen.

”Restaurant bag tremmer” blev sendt af Danmarks Radio på DR1 fra marts 2012 over otte udsendelser, og Claus Meyer, en berømte dansk TV-kok, er iværksætteren bag projektet. Meyers formål er at skabe jobmuligheder for de indsatte, når deres afsoningstid er overstået, da han

mener, der ikke bliver gjort nok for det^{22}. Dermed betragtes hans projekt af Kriminalforsorgen som

et behandlingsprogram. Det udspiller sig i Vridsløselille Statsfængsel, som var Danmarks mest

20

http://www.leksikon.org/art.php?n=996

21

Kriminalforsorgens direktør William Rentzmann, i bladet Kriminalforsorgen, nr. 3, marts 2010

22

http://politiken.dk/debat/ECE1568441/vi-skal-ikke-lade-ofrene-doemme-de-kriminelle/

Side 10

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 8 af 25 .

lukkede fængsel på daværende tidspunkt. Meyer starter dette resocialiseringsprojekt, og det

                                           23
skulle vise sig at blive den sværeste opgave i hans liv

. Vi bliver, som seere, lukket ind bag murerne i fængslet, og følger i otte uger nogle af Danmarks mest kriminelle mænd. Claus Meyers projekt blev under forløbet diskuteret rigtig meget i medierne, og der var mange forskellige meninger – både menige og politiske - om hvorvidt det var etisk korrekt at give de straffede en ”chance til”, når de havde ødelagt livet for deres ofre og deres pårørende. Man får et indblik i livet bag tremmer, i det fængsel hvor den værste slags kriminelle bor. Dokumentarserien følger primært tre indsatte, Brian Bo, Jesper Jørgensen og Steen René. Man bliver i løbet af de otte afsnit, lukket ind ”under huden” på dem, hører deres historier, og programmet forsøger at skabe en forståelse for hvorfor de er endt som de er.

De tre hovedpersoner er som nævnt Brian, Jesper og Steen. Brian er en 41-årige fynbo, som kender verden bedst indefra sin celle. Han er kendt som ”flugtkongen”, da det er lykkes ham at flygte fra et fængsel 22 gange, senest i december 2014, da han savede nogle tremmer over i

                     24
Vridsløselille Statsfængsel . Han har siddet i fængsel siden han var 15 år, dog med 2 år hvor han

var på flugt. Han meldte sig til Claus Meyers projekt for, at få indhold i den ellers trivielle hverdag, men ikke med det formål at få en karriere inden for madlavning. Han afsoner stadig en dom, i Statsfængslet Østjylland.

Den anden person er 55-årige Jesper, som efter 26 år bag tremmer, deltog i Claus Meyers projekt.

Han sad inde for bankrøveri, våbenbesiddelse og hæleri. Han var den som passede urtehaven i Vridsløselille Statsfængsel, hvilket gav ham blod på tanden til at fortsætte inde for madbranchen.

Han arbejder i dag på Claus Meyers gård, der ligger på en lille ø tæt på Lolland. Jesper havde været inde og ude af fængsel det meste af sit liv, men forklarer: ”Fanger vil hellere tage farve af civile, som kommer ind og kan noget, end af fængselsbetjentenes tilbud, da de samtidig skal holde øje

med fangerne”^{25}.

Den sidste person er Steen, som er dømt for vold med døden til følge. Han havde brutalt myrdet sin halvbror i 2006. Han blev dømt til at sidde inde i otte år, men blev løsladt efter 5½ år i

23

https://www.youtube.com/watch?v=w2tOzIsmwIk 01:00-01:03

24

http://www.dr.dk/nyheder/indland/flugtkonge-flygter-fra-vridsloeselille-saver-tremmer-over

25

http://www.Kriminalforsorgen.dk/Nyheder-19.aspx?Action=1&NewsId=978&PID=14052

Side 11

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 9 af 25 .

Vridsløselille. Han så muligheder for et job, og deltog derfor i projektet. Han blev derefter kokkeelev på restauranten MASH, i København. Han er nu færdig uddannet, og bor i dag med hans

kæreste og deres datter^{26}.

3.1 En observerende dokumentarserie

”Restaurant bag tremmer” er en dokumentarserie, fordi den er faktabaseret. Der er tale om

                                  27
autentiske historier, personer og episoder

. Det er en portrætdokumentar, da der bliver lavet

                                                            28
portrætter af mennesker, grupper og institutionen som de befinder sig på .

Allerede i introen, møder man de væsentlige mennesker i historien og vi bliver præsenteret for Claus Meyer, Brian, Jesper og Steen. Serien har både elementer fra den forklarende fremstillingsform og den deltagende fremstillingsform. Den forklarende fremstillingsform ses, da der både gøres brug af voiceover, som taler direkte til seeren, og derfor forklarer handlingerne.

Voiceoverens rolle er, at forklare os hvad vi skal se og opfatte. Voiceoveren bliver derfor ligeså vigtigt som billedsiden, da det er stemmen, der styrer og forklare os hvad vi ser. Vi bliver som seere overbevist af fortælleren, og billedsiden kommer til at fungere som belæg for det vi får

     29
fortalt . Den deltagende fremstillingsform er mere personlig end den forklarende. Det bliver

fremstillet hvordan det er for Claus Meyer at være i det hårde fængselsmiljø vi befinder os i. Som seere er vi dermed ikke kun observerende, men også deltagende. Claus Meyer trækker os med ind bag tremmerne, og giver os et indblik i fængslet, samt muligheden for at identificere os med ham.

Man bliver hurtigt opmærksom på at begge fremstillingsforme er i brug, da voiceoveren er den første vi møder, og allerede kort inde i først afsnit, er der interviews.

Afsenderen er DR1, De Danske Fængsler og Claus Meyer, mens målgruppen er hele Danmark.

Emnet er højaktuelt, da man flere gange ugentligt i diverse medier hører om nye forskningsresultater inder for netop straf og især resocialisering.

26

http://www.bt.dk/krimi/saadan-er-det-gaaet-de-indsatte-fra-restaurant-bag-tremmer#slide-1

27

Levende Billeder, Systime. S. 89

28

Levende Billeder, Systime. S. 89

29

http://gymdansk.weebly.com/typer-af-dokumentarfilm.html

Side 12

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 10 af 25 .

Afsenderen bruger appelformen Patos. Man prøver at skabe medlidenhed og sympati med de indsatte. Dette ses f.eks. i afsnit 5, hvor Brian Bo bliver interviewet i sin celle. Man hører om hans frygtelige barndom, hvor han var blevet tvunget til at flytte fra hjem til, fordi hans far drak.

Underlægningsmusikken bliver sørgmodig, og der skabes automatisk sympati med ham^{30}. Det er

som om det bliver samfundets ”skyld”, og derfor er der meget fokus på Brian Bos opvækst, væremåde og personlighed. Man får forklaret hvilket miljø han kommer fra. Der bruges interview, opstillede klip og gamle billeder, for at skabe en bestemt sympatisk og dokumentaristisk stemning igennem hele serien.

3.2 Næranalyse af selvvalgte klip

For at kigge nærmere på de filmeske virkemidler har jeg valgt et uddrag af serien, som jeg vil fokusere på, og det er introen til serien. Jeg har valgt det klip, fordi det er væsentligt for serien, og fungerer som en appetitvækker for seerne. Introen rummer en fortælling, og en introduktion til det vi netop skal til at se, for at fange opmærksomheden, så serien fortsat bliver interessant.

Første klip er gentagende for alle otte afsnit.

Kameraet tænder for første gang på et billede af fængslet. Himlen er grå og stemningen er dyster.

Det er ikke optaget med håndholdt, og kameraet er hævet over jorden. Det er ikke i fugleperspektiv, da den stadig filmer lige på bygningen. Der er sat et mørkere filter på, som er gennemgående for hele introen. At sætte et mørkere filter på giver en helt unik stemning, som tydeligvis er fremtvunget. Der er i det første klip en meget grå stemning, og musikken er mørk. Det er ikke spændingsopbyggende musik, i den første indstilling, mere blot kolde klaver toner, som tyder på, at det ikke et er hyggeligt sted vi skal ind.

Billedet af fængslet toner langsomt ud, og skifter over til et nærbillede af et par gående fødder.

Voiceoveren begynder nu: ”Manden der var med til at skabe verdens restaurant, kaster sig nu ud i en ny og langt mere risikabel mission” bliver der sagt, men den dystre lyd fortsætter. De gående fødder bliver lynhurtigt erstattet af en mand, der går hen imod fængslets hovedindgang. Fødderne når aldrig at blive helt skarpe, hvilket givet en fornemmelse af forvirring, hastværk og usikkerhed.

30

”Restaurant bag tremmer” afsnit 5, 09:00

Side 13

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 11 af 25 .

Figur 1. Vridsløselille Statsfængsel.

Kilde: Screenshot fra https://www.youtube.com/watch?v=w2tOzIsmwIk 00:00

Man ser derefter en overvågningsskærm, og man bliver yderligere bekræftet i, at det er et fængsel man befinder sig i. At blive overvåget er en ubehagelig fornemmelse, som serien frembringer ved at sætte fokus på skærmen. Kigger man godt efter kan man se en lampe og en blomst i vindueskarmen, og man fornemmer, at man er på et kontor. Fokus skifter så skærmen er udtydelig, og døren i baggrunden går op. Ind kommer manden, som stadig er ukendt for seerne.

Skærmen er nu irrelevant, men man ved godt, at det hele er overvåget. Man er stadig inde på kontoret, men skifter vinkel for at kunne følge bedre med manden. Der står en computer i vejen, og en væg skygger også for et udsyn. Det er først nu man ser, at det er Claus Meyer. Der er reallyd, da man hører lyder af hans fodtrin. Indover alle indstillingerne er der langt en slags dyster lyd, i form af nogle dybe klaver toner. Det hele er filmet i øjenhøjde, så man føler sig på bølgelængde med Claus Meyer.

Figur 2. Billede af Claus Meyer.

Kilde: Screenshot fra https://www.youtube.com/watch?v=w2tOzIsmwIk 00:06

Side 14

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 12 af 25 .

Der filmes derefter på en fængselsbetjent, som sidder i sin bås. Der er low-key belysning. Han sidder ved en computer, og er nærmest buret inde, da man kun ser ham igennem et kighul, og man ligger derfor ekstra mærke til ham, grundet den ramme han sidder i. Derefter skifter indstillingen til et nærbillede af betjentens hånd, mens han trykker på en knap, stadig i low-key. Da dette sker lyder en rygende lyd, som mange er bekendt med igennem diverse amerikanske tv-serier. Det symbolisere, at en låst fængselsdør åbnes, med tilladelse fra betjenten. Der skiftes over til et nærbillede en lampe, som lyser grønt. Det symbolisere igen, at Claus Meyer er velkommen i fængslet, men at han har fået adgang til noget ellers lukket. Lampen forsvinder langsomt, og der kommer et nærbillede af Meyer, som går på gangen, og overtager fokus. Det er filmet med håndholdt kamera, som giver en fornemmelse af realitet. Det er filmet en anelse nedefra, så Meyer fremstår som en god og stor mand, da han går i fængslets gange. Han kigger til siden med øjnene, men drejer ikke hovedet. Vi fornemmer dér, at han har set noget, og med det samme skifter kameraet til Jesper, som er den første af de indsatte vi møder. Han står foran et spejl og barberer sig. Billedet er sløret, og vi får et indtryk af en fredlig mand. Efter et splitsekund skifter vi til et klip af den samme mand, som hamre en stor kniv den i et skærebræt. Vi får bekræftet, at det ikke er fredlige mennesker, vi har med at gøre, men kriminelle.

Der filmes nu direkte på Jesper, som står foran et vindue. Der filmes med halvtotal, men da han går tættere på kameraet ændrer det sig til en halvnær i slutningen. ”Det er jo ikke… altså det er ikke pædagog-studerende der sidder her jo, vel” siger han, mens han åbner en vindue og stiller en Figur 3. Jesper sløret og fredfyldt.

Kilde: Screenshot fra Kilde: Screenshot fra

https://www.youtube.com/watch?v=w2tOzIsmwIk https://www.youtube.com/watch?v=w2tOzIsmwIk

00:11 00:13

Figur 4. Jesper med kniv og voldelig attitude.

Side 15

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 13 af 25 .

blomst udenfor. Der filmes nu på en ny person, nemlig Steen. Han står lænet op af en mur, og i baggrunden begynder noget stemningsmusik. Det lyder som om der er i gang med at blive skabt en stemning, som skal lægge op til noget spændende. Den indsatte smiler.

Meyer går nu igennem et sikkerhedstjek, og får scannet sin baggage. Der lyder en skingrende tone, da han går igennem porten. Voice-overen fortsætter: ”TV-kokken og iværksætteren Claus Meyer vil tage nogle af landets mest hårdkogte forbrydere, og gøre dem til kokke”. Vi ved nu hvad projektet går ud på, og hvorfor vi befinder os i

Vridsløselille Statsfængsel. Hans jakke bliver scannet af en metalscanner, for at vise at det ikke er alle, der må komme ind bag disse mure. Der skabes en slags frygt og mystik. Der filmes på en åbent vindue, for at symbolisere frihed udover de tremmer, der går i vejen for det.

Derefter kommer der mad ind i billedet for første gang, og man bliver som seere mindet om hvad programmet egentlig handler om. Alting forgår i et meget hurtigt tempo, og på blot fire sekunder ser man fire forskellige indstillinger, af folk der laver mad. Derefter interviewes en fængselsbetjent. Det er halvnær, high-key belysning og normal perspektiv. Hverken kameraet eller betjenten bevæger sig. Han står i et stort, hvidt rum – hvilket går i kontrast med hvad han siger. Han siger: ”Vridsløselille? Det er de værste typer af kriminelle”. Der tones over til endnu et vindue-motiv. Der bliver filmet ud i fængselsgården. Denne indstilling er speciel, da der ikke er noget lys inden for. Uden for murerne ser man træer og frihed, men inden for murerne er det trist og dystert. Gennemgående i denne intro er det mørke belysning. Der er en negativ stemning igennem hele introen, og man får indtrykket af at Claus Meyer har begyndt noget han ikke kan slutte. Der er ikke meget musik, men der lyder i ny og næ nogle dystre klange, som konstant understreger, at det ikke er et hyggeligt besøg Claus Meyer er på.

Den næste indstilling er de 20 personer, som deltager i projektet. De går på række ude i fængselsgården, i normalt tøj. Det ligner ikke, at de er under opsyn eller på nogen måde presset.

De går bare og snakker, og indover kommer Claus Meyers stemmer som siger: ”Det lyder en del Figur 5. Et kig i fængselsgården. Kilde:

https://www.youtube.com/watch?v=w2tOzIsmwIk 00:29

Side 16

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 14 af 25 .

mere skummelt end jeg troede”, hvilket blot fastholder seerne med en ide om, at Claus Meyer ikke havde nogen idé om hvilke typer, han skulle ind til.

Man bliver nu introduceret til Brian Bo, som er den af de medvirkende, der lever mest på kanten af loven. Man ser ham stå med 2 tallerkener i hænderne, ude i køkkenet. Derefter rykker man over i hans celler, hvor han står i bar overkrop og viser sine mange tatoveringer. Midt på ryggen sidder

3 dødningehoveder. Klippet er håndholdt, normal perspektiv og halvtotal. ”Jeg sidder for røveri og tyveri” griner han, og lyder nærmest stolt. Man ser et lynglimt af en cigaret, og derefter Brian som står ved sit vindue i cellen, og puster røg ud. Imens han puster ud, slutter musikken, og toner brat ud. Man ser igen Claus Meyer gå ned af gangen. Denne gang er man bag ham, og længere nede mon jorden. Som et symbol på, at Meyer bliver ved med at prøve, selvom det er hårdt, farligt og utilregneligt.

Derefter filmes der close-up på en masse køkkenknive. Voice-overen siger: ”På bare otte uger, skal fangerne oplæres, i at køre en restaurant”. Kameraet kører hurtigt henover knivene, og man tænker som seer, at et fængsel da ikke er det ideale sted at have store knive hængende fremme.

Det er for at demonstrerer, at de indsatte får en chance til, og at der bliver vist tillid. Indstillingen skaber forvirring og spænding, da en kniv jo er et køkkenmateriale, men også et kriminelt redskab, hvis det misbruges. Derfor er dette et ironisk klip at tage med i introen, da man stadig ikke ved i hvilket sammenhæng knivene skal fungere. Det er markeret hvor knivene skal hænge og hvor mange der er, men to af felterne er symbolsk tomme, og man når lige at tænke: ”Hvor er de?”

Figur 6. Køkkenknive med to manglende knive.

Kilde: Screenshot fra https://www.youtube.com/watch?v=w2tOzIsmwIk 00:38

Derefter ser man en stor mand, stå op af en væg. Der er filmet i frøperspektiv, med low-key belysning. Der er ingen musik hen over klippet, da voice-overen snakker. Derefter filmes der på tallerkener med salat på, som er flot anrettet. Næste indstilling er Meyer, som går på gangen, med

Side 17

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 15 af 25 .

tremmer foran sig. Han er på vej mod en dør, og han siger: ”Helst på Michelin-niveau, for 60 gæster”. Kameraet befinder sig derefter i et mørkt lokale, og filmer igennem en dør ind i et andet lokale, som er meget belyst. Det er Claus Meyer og Jesper, som står i det belyste rum, og snakker.

Et lydspor fra en engelsktalende mand kommer ind over, og der klippes over til ham der snakker.

Han siger: ”If he is famous or not, I don’t give a shit”. Det er filmet i halvnær med low-key belysning. I slutningen af citatet begynder igen noget sørgeligt klaverspil. Claus Meyer kan altså ikke imponere disse kriminelle, ved blot at bage brød og snitte salat. Dernæst filmes der på et nøglebundt, som hænger fast i et bælte på en betjent. Der er filmet helt tæt på nøglerne, hvilet gør baggrunden sløret. Klaverspillet fortsætter, men man kan stadig høre nøglerne rasle.

Voiceoveren siger nu: ”Restauranten skal give fangerne en større mulighed for job uden for murerne”, og billedet skifter til Jesper, som står og kigger trist ud af sit vindue. Man får en trist fornemmelse, på grund af musikken i baggrunden. Det at han kigger ud igennem tremmerne, giver en fornemmelse af at han savner frihed, og gerne vil ud på den anden side af murerne. Næste klip er filmet igennem nogle tremmer, ud på taget, hvor der er fokus på et overvågningskamera.

Tremmerne giver en form for ”obstruction”^{31}, selvom de er sløret. Man har fornemmelsen af at

være højt oppe, da det jo er på taget de befinder sig. Igen filmes der på Claus Meyer, som går igennem fængselsgangene. Et meget væsentlig citat begynder nu, det er Claus Meyer som siger:

”Det der er afgørende, er jo ikke hvor meget vi kan pine dem, mens de er i fængsel. Det er hvor meget vi kan rette op på dem. Så der bliver mindre kriminalitet og færre ofre”. Citatet forsætter ind over et nyt billede af en lukket dør, hvor der zoomes ind på nøglehullet, som om døren er låst.

Kameraet klipper over til et meget lyst rum. Man sidder for enden af rummet, og filmer hen mod døren som lukker. Rummet er lyst op af en gammel lampe. Rummet er både fyldt op med en håndvask, et køleskab og et fjernsyn. Man ved derfor ikke hvilket rum man befinder sig i, da det er

4 elementer som umiddelbart ikke hænger sammen. Citatet af Claus Meyer er stadig i gang.

Derefter filmes der på en kniv, som finhakker løg. Man ser ikke andet end kniven og løget, da det er ultranær. Derefter ser man Claus Meyer snakke for første gang. Citatet er stadig i gang. Han sidder foran en masse krukker i et lille hyggeligt køkken, så man har ikke fornemmelsen af at han befinder sig i fængslet på daværende tidspunkt. Langsomt udtoner Meyers ansigt, og seernes fokus bliver fanget af det nye billede, som er et skudhul i et vindue. I baggrunden ses fængsles

31

Forhindre frit udsyn - en slags forhindring i billedet.

Side 18

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 16 af 25 .

murer, men de er helt sløret. Voiceoveren siger ”Det bliver Claus Meyers største udfordring til dato.”

Derefter bliver Claus Meyer lukkes gennem en gitterdør, af en betjent. Lyden af rusten metal bliver tydelig, og musikken bliver mere intensiv. Man kan mærke, at man nærmer sig slutningen af introen, da klippene bliver meget hurtigere, og musikken mere kraftig. Man ser nu Brian Bo stå og kigge ud af igennem nogle tremmer, som om han kigger efter frihed. Der filmes nu med håndholdt kamera i frøperspektiv, op på et vindue. Man får fornemmelse af, at man står nede i fængselsgården, og kigger op på nogle celler. I baggrunden er der nogle som råber: ”Hold kæft mand”. Man får dér bekræftet, at der er et hårdt miljø i fængslet. Fordi der bliver brugt håndholdt kamera, får man en fornemmelse af tilstedeværelse. Man forstår realiteten i programmet. Musikken er nu endnu højere og ligger op til en slags klimaks eller et chok.

Chokeffekten kommer i klippet bagefter, og lige derefter stopper musikken. Der hakkes meget hurtigt og kontant ned på et stykke råt kød med reallyd, med et meget intensivt close-up. En indstilling som går igen, er indstillingen hvor Claus Meyer går på gangen. Der er et blåligt skær over ham, som på mange måder skaber en dyster stemning. Der bliver langt et lydspor henover klippet, hvor han siger: ”Jeg

Figur 7. Et stykke råt kød hakkes. Kilde: har måske taget lidt for let på projektet”. I den næste

https://www.youtube.com/watch?v=w2tOzIsmwIk 00:38

indstilling zoomes der hurtigt helt ind på 4 store køkkenknive, som hænger på en hvid væg. De hænger fast til væggen, ved hjælp af metal tråd og ligner ikke nogle nye og gode køkkenknive. Det filmes med normal perspektivering, men zoomes rigtig tæt på dem. Musikken bygger sig langsomt op igen, og der bliver spillet et lydspor hvor Jesper siger: ” Hvad snakker du om, hvem tror du du er, mand?”, men man ser ham ikke sige det. Dernæst filmes der på en plakat, som hænger på en væg. Der low-key belysning, normal perspektivering og på plakaten står der ”SCARFACE. Who do I trust? Me!” hvilket symbolisere meget godt hvordan de indsatte har det med samfundet og omverdenen generelt. Man fornemmer at slutningen er nær, da klipningen bliver meget hurtigere, og er stort set kun på i et enkelt splitsekund. Musikken bliver meget stemningsopbyggende nu, og indstillingen skiftes over

Side 19

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 17 af 25 .

til en gammel, hvid trædør som låses op. Derefter filmes der på Claus Meyer, som tager en bid af et stykke kød, og der filmes hurtigt videre på en indsat som ligger på en bænk, inde i et køkken.

Som seere når man næsten ikke at opfatte hvad der sker, men musikken stiger voldsomt, og man nærmer sig et klimaks i introen. Derefter filmes der på en pande, hvor en indsat er i gang med at stege kartofler. Man ser derefter panden tørres rent. Det forgår med håndholdt kamera, men samtidig så hurtigt, at man næsten ikke når at opfatte det. Næste indstilling er en mand, som griner ind i kameraet, mens han rækker sin midterste finger op. I baggrunden kan man se folk arbejde i køkkenet. Dette bliver filmet med håndholdt og normal perspektiv. Belysningen er svært at bedømme, da rummet er lyst, men filteret gør det meget mørkere. Derefter filmes der på endnu mere råt kød, som rives fra hinanden og puttes i en bøtte. Igen forgår det meget hurtigt og med håndholdt kamera. Den sidste indstilling er et rent og flot køkken. Der er meget low-key belysning, og langsomt toner teksten: ”Restaurant bag tremmer” frem. Introen er nu færdig, og den voldsomme musik toner langsomt ud. Der er kun gået 79 sekunder.

4. Fra klient til medborger

Dette afsnit indeholder en vurdering af effekten af Claus Meyers projekt, i forhold til at forhindre tilbagefald til kriminalitet efter løsladelse. Desuden diskuteres det hvordan tilbagefald kan forhindres.

4.1 Claus Meyers forsøg på resocialisering

Claus Meyer skabte stor debat i Danmark, da han i 2012 begyndte på sit projekt ”Restaurant bag tremmer” i Vridsløselille Statsfængsel. Det helt store spørgsmål var: ”Hvem skal resocialiseres først

- offer eller gerningsmand?” I dette afsnit forsøger jeg at forholde mig objektivt til denne problematik, mens jeg vurderer effekten af Claus Meyers projekt.

På mange måder var Claus Meyers forsøg en succes. Han skabte almen fokus på emnet i befolkningen, og hjalp Kriminalforsorgen med at resocialisere en gruppe af indsatte, hvilket er

deres erklærende mål^{21}. I perioden har 160 fanger deltaget i hans projekt^{32}. Ud af dem

32

Det viser tal fra Justitsministeriet via BT. http://www.bt.dk/danmark/fanger-dropper-meyers-

madskole-kokke-fiasko-bag-tremmer

Side 20

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 18 af 25 .

er der 43, som har afsluttet forløbet med en eksamen, 27 som stadig var i gang, da statistikken blev lavet, og 90 som ikke gennemførte. Det er altså ca. 32% som faktisk gennemfører madskolen.

Spørger man Karsten Lauritzen (V) synes han ikke det antal er stort nok. Han udtaler: ”Jeg tror i virkeligheden, at der er en del af de hårde fanger, som har brugt det her som beskæftigelsesterapi og et kærkomment afbræk fra hvad der ellers er af andre, kedelige resocialiseringstiltag i

fængslerne”^{33}. Til sammenligning ligger Danmark generelt ellers godt i statistikken vedr.
tilbagefald bland de lande vi sammen ligner os med, kun overgået af Norge^{21}.

Claus Meyer mener, at vores fængsler fungerer bedre som forbryderskoler^{34}. I et indlæg fra

Politiken i 2012 understreger Meyer, at retssystemet ikke er til for at behage ofrene. Indlægget var et tilbagesvar på en kronik i Politiken skrevet af Marlene Duus få dage før, rettet mod Claus Meyer og hans resocialiseringsprojekt. Hun var dybt forarget over at hendes voldsmand havde fået et job

hos Claus Meyer, før hun var færdig med sine behandlinger^{35}. Claus Meyer svarer i indlægget: ”Jeg

er overbevist om, at lige præcis ofrene er de sidste vi skal høre i spørgsmålet om de indsattes resocialisering og udslusning. Gjorde vi det, ville der være en fare for, at vi kom til at udmåle de skyldiges straf ud fra ofrenes smerte, og så udøver vi som samfund ikke retfærdighed, men

hævn”^{36}.

4.2 En politisk løsning?

Der er gennem tiden blevet gjort meget for, at forhindre tilbagefald til kriminalitet, og Claus Meyers forsøg er blot et af mange. Det er ikke kun et spørgsmål om penge, men også om

                        37
livskvalitet. Mange politikere mener, at løsningen er mere politi på dagen og hårdere og

hurtigere straffe, når vi skal bekæmpe kriminalitet. Indsatsen koster staten ekstra milliarder kroner om året, mens ingen politisk ansvarlige tør flytte pengene til forbyggende projekter og behandling, hvilket mange eksperter og forskningsprojekter ellers dokumenterer vil være en

33

http://www.bt.dk/danmark/fanger-dropper-meyers-madskole-kokke-fiasko-bag-tremmer

34

http://politiken.dk/debat/ECE1568441/vi-skal-ikke-lade-ofrene-doemme-de-kriminelle/

35

http://politiken.dk/debat/ECE1545204/faar-offeret-ogsaa-en-chance-til/

36

http://politiken.dk/debat/ECE1568441/vi-skal-ikke-lade-ofrene-doemme-de-kriminelle/

37

https://www.lfs.dk/9602

Side 21

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 19 af 25 .

                                   38
væsentlig billigere og mere holdbar løsning

. Nyeste forskningsresultater fra Rockwool Fondet viser i øvrigt, at der en korrelation mellem hurtigere straffe (domsafsigelse) og tilbagefald til kriminalitet, dvs. der er tendens til øget tilbagefald af de personer, der får en hurtig domsafsigelse, som ellers er en politisk målsætning. Set i dette perspektiv vurderer jeg, at Claus Meyers projekt

                                                       39
har en positiv effekt på tilbagefaldet da 32% jo altså fik en eksamen .

Kriminalforsorgen offentliggjorde i 2012, at et fængselsophold kan koste op til 675.000 kr. pr. år,

og dermed at holde en kriminel bag tremmer^{40}. I det lange løb kunne staten spare flere millioner

hvis de investerede mere i resocialisering, da logikken jo ville være, at jo mere resocialisering des

                                                   6
færre tilbagefald og des færre omkostninger til fængselsophold .

4.3 Fodlænker

De sidste par år er det diskuteret, hvorvidt det er bedre at afsone sin straf med fodlænke i eget hjem, end at bliver spærret inde. Afstraffelse med fodlænke kan have mange fordele, da den straffede får mulighed for at beholde sit job, eller fortsætte en eventuel igangværende uddannelse. Den nyeste forskning viser, at i sådanne situationer, er der væsentlig mindre risiko

                                       41
for, at de begår ny kriminalitet efter en afsoning

, da de altså beholder deres eksisterende sociale relationer og med Goffmans ord ikke nedbrydes eller krænkes. Med en fodlænke er der meget strenge regler for hvornår den straffede må forlade hjemmet, omgås sine bekendte og få besøg.

Selv helt basale ting, som at handle ind er skemalagt, og der kan komme fængselsbetjente og tjekke hjemmet uanmeldt alle timer i døgnet. Kriminalforsorgens årsrapport i 2010 viste, at tilbagefaldsprocenten for fængselsdømte, som havde afsonet i et fængsel var 34% hvorimod den

kun var 20% for personer, som havde afsonet med fodlænke^{42}. Over for dette står altså

politikernes, og visse dele af befolkningens udsagn om, hvorvidt den dømte så overhovedet har fået en straf, hvis man bare kan passe sit job og handle i Føtex og risikere at rende ind i offeret.

Dét som Claus Meyer kalder hævnperspektivet frem for resocialiseringsperspektivet.

38

https://www.lfs.dk/9602

39

Bemærk: jeg har her fratrukket de 27, der stadig var under uddannelse da undersøgelsen blev lavet

40

http://www.Kriminalforsorgen.dk/%C3%85rsrapporter-1382.aspx

41

http://www.dr.dk/nyheder/indland/unge-med-fodlaenke-klarer-ungdomsuddannelsen-bedre-end-unge-

i-faengsel

42

http://www.Kriminalforsorgen.dk/%C3%85rsrapporter-1382.aspx

Side 22

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 20 af 25 .

4.4 Uddannelse

Fodlænke er dog ikke den eneste mulighed, når det kommer til resocialisering. Hvis mulighederne for uddannelse i fængslet forøges, tror jeg at mange kriminelle kunne færdiggøre eller begynde på en uddannelse, mens de afsoner deres straf inden for murene. Eller hvis fængslerne og Kriminalforsorgen i højere grad samarbejdede med erhvervslivet i den givende region, og fandt en praktikplads, som garanterede den løsladte en beskæftigelse, ville der været øget chance for resocialisering for den kriminelle efter straffen. Man kunne evt. motivere erhvervslivet med bonus

og/eller tilskud.

4.5 Udslusning og på Pension

En helt anden metode til at undgå tilbagefald kan være udslusning. I Danmark findes der otte pensioner, som kan benyttes som den sidste del af en afsoning. På disse pensioner bor der både

mænd og kvinder, og der kan i særlige tilfælde medbringes børn^{43}. Det er selvvalgt, om man

ønsker at benytte den sidste tid på en pension. Alternativet er fængsel. Kigger man nærmere på

                                                44
f.eks. Pension Skejby har stedet fem grundlæggende formål :

1. At modarbejde kriminalitet

2. At modvirke samfundets udstødning af mennesker

3. At skabe grundlag for kulturel og personlig udvikling

4. At bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet

5. At balancere mellem det hårde og det bløde

På Pension Skejby ser man fremskridt, og allerede i 2010 blev resultatet målt til at være positivt, da dobbelt så mange af beboerne fik en uddannelse i forhold til i fængslerne, og 20% færre begik

                                 45
kriminalitet igen i forhold til i fængslerne

. Pension Skejby skaber derfor åbne muligheder for de indsatte, og lærer dem nogle andre normer og kulturer, end dem der eksisterer i fængslerne. Man har med Goffmans ord taget klienterne ud af totalinstitutionen og myndiggjort dem, ligesom man har menneskeliggjort personalet. Samlet set skaber det ifølge Goffmans teorier netop bedre og

43

http://www.pensionskejby.dk/

44

http://www.pensionskejby.dk/Form%C3%A5l-3303.aspx

45

http://www.information.dk/238958

Side 23

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 21 af 25 .

mere ligestillede sociale relationer, som i højere grad ligner dem, der er i det samfund de indsatte kommer ud i.

4.6 Forskellige kapitaler

Når man snakker om tilbagefald til kriminalitet, er Pierre Bourdieus teori om kapitaler væsentlige.

Bourdieu var en fransk sociolog^{46}, som opererede meget med et individs sociale baggrund. Hans

teori siger, at alle mennesker har kapitaler baseret på livserfaring, og værdier man har erhvervet og lært gennem sin opvækst. Disse ting er selve grundlaget for vores personlighed, og således også et grundfundament for vores beslutninger og vores gøren og laden igennem hele livet. Han påpeger dog, at vores kapitaler aldrig er fuldendte, og at man som menneske derfor lærer hele tiden, og vi kan derfor tanke op og ned i vores kapitaltanke. Bourdieus siger, at vores mentale kapacitetskilde reelt findes inden for en opdeling i social kapital, økonomisk kaptital og kulturel kapital. Social kapital er en persons sociale netværk, f.eks. familie, venner og omgangskreds. Vores identitet skal primært findes i den sociale kapital. Det betyder samtidig, at hvis ens sociale kapital er lav som følge af f.eks. en alkoholiseret mor eller en voldelig far, får man ofte dårlige sociale kompetencer. Området omkring økonomisk kapital handler om ens indtægter og økonomiske stabilitet og formåen, mens den kulturelle kapital forbindes med uddannelse og viden.

Der er mange kilder der peger på en direkte sammenhæng mellem både lav kapitalbeholdning og kriminalitet. Det starter allerede i skolen, og tal viser, at elever fra klasser med høj kapital i

                                                                         47
hjemmet sjældnere havner i kriminalitet, end elever fra klasser med lav kapital i hjemmet .

                                                     10
Tilsvarende viser tal fra Kriminalforsorgen ifølge Britta Kyvsgaard , leder af Justitsministeriet

forskningsenheden for kriminalitet, at risikoen for tilbagefald til kriminalitet er størst blandt folk med personlige og sociale problemer, manglende uddannelse mv. Der er altså en sammenhæng mellem kriminalitet og social kapital, hvilket også giver mening ifølge Bourdieus. Han siger jo netop, at vores identitet formes af vores sociale relationer - og du f.eks. er kriminel vil dine relationer derfor ofte også have lav social kapital og være kriminelle – en omskrivning af ”lige børn leger bedst”. Hvis man derfor kan sikre, at den kriminelle ikke kommer ud samme miljø, kan man i

46

Poul Brejnrod. Sociologi. Gyldendal, 2008. S. 124

47

http://www.dkr.dk/skoleklasser-forebygge-kriminalitet

Side 24

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 22 af 25 .

                            48
stor grad påvirke individets kapital

. Er en løsladt tilsvarende lav på økonomisk og kulturel kapital, skal vedkommende måske tilbage til samfundet og starte forfra uden uddannelse, uden midler,

uden hjem – og måske endda med øget gæld^{49}.

Ifølge Bourdieus lærer man som nævnt hele livet, og hans teori siger desuden, at et individ med den rette påvirkning og stimuli kan få øget alle kapitaler gennem livet. Det betyder bl.a. at hvis en indsat i fængsel får tilbudt og tager en uddannelse, så øges denne kapital, og chancen for at få et job ved løsladelsen er alt andet lige større med en uddannelse. Dermed øges også den kulturelle kapital osv., og kan uddannelsen foregå på en såkaldt pension, vil også den sociale kapital påvirkes positivt, som nævnt i afsnit 4.5.

Erving Goffmans teorier omhandler som nævnt også meget om sociale relationer, og han siger, at individer skabes når individer mødes, hvilket i denne kontekst også betyder, at de indsatte i høj grad bliver påvirket af andre indsatte. Det er jo helt i tråd med Bourdieus sociale kapital teori.

Goffman har specielt være fascineret af sociale møder, og af hvordan individer interagere med

hinanden, når de omgås^{50}. Teoretisk set har Goffman en god pointe, men ifølge hans teorier om

totale institutioner vil der ofte forgå en diskulturation af de indsatte efter indsættelsen. Selv hvis den indsattes personlighed blev ”nulstillet” ved ankomst til den totale institution, ville den kriminelle tendens blive opretholdt af andre indsatte, som også Bourdieus påpeger via den lave sociale kapital.

5. Konklusion

I Danmark ender 4 ud af 10 kriminelle med en ny dom inden for 2 år efter første løsladelse. Hvis et mål for samfundet er, at så få kriminelle som muligt havner i ny kriminalitet – både af hensyn til ofrene og samfundsøkonomien – må man forholde sig til en form for resocialisering af de kriminelle, og betragte straf holistisk. Dvs. en straf, som er den restriktion samfundet tildeler individet, der har begået en uret, behøver ikke foregå indespærret i et fængsel. Den kan også

48

Brejnrod, Poul. Sociologi. Gyldendal, 2008. S. 125

49

http://www.information.dk/291229

50

http://www.leksikon.org/art.php?n=996

Side 25

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 23 af 25 .

foregå i hjemmet med en fodlænke, hvor man stadig kan passe sit arbejde eller færdiggøre sin uddannelse. Begge dele er en straf, da der er tale om en restriktion af individets normale adfærd.

Til gengæld mener Erving Goffman med sine teorier om totalinstitutioner, dvs. fængsler, at de indsatte ved længere tids fængsling opnår en ”diskulturation”, dvs. at de mister basale samfundsmæssige evner som at kommunikere og at samarbejde. De vil med andre ord ikke automatisk kunne klare sig i det normale samfund igen, da de nedbrydes i fængslet gennem de gældende normer, og socialiseringen med andre kriminelle. Set med Goffmans teori skal der et eller flere resocialiseringsprojekter i gang for at sikre, at en indsat ikke begår ny kriminalitet.

Kriminalforsorgen bakker implicit dette synspunkt op med tal der viser, at for hvert projekt en indsat møder, reduceres sandsynligheden for ny kriminalitet med 10%.

Claus Meyer har gennemført sådan et resocialiseringsprojekt, ”Restaurant bag tremmer”, der foregår blandt de indsatte i Vridsløselille Statsfængsel. Målet mål var at vise, at med uddannelse kan man undgå tilbagefald til kriminalitet efter løsladelse. Analysen af dokumentarserien viser da også, at mange af de indsatte er samarbejdsvillige, og ønsker et normalt liv på en anden side af murerne. Jeg vurderer ud fra Claus Meyers resultater, at hans projekt har en positiv effekt på antallet af tilbagefald, idet 32% består hans eksamen i fængslet, og dermed kommer ud af fængslet med en væsentlig øget social og kulturel kapital, i form af enten øget uddannelsesniveau og (i nogle tilfælde) fast job, samt væsentlige styrkede sociale kompetencer. Pierre Bourdieus’ teorier om kapitaler, understøtter netop denne vurdering, da styrkede kapitaler mindsker en fortsat kriminel løbebane. En række andre resocialiseringsprojekter, bl.a. forsøg med fodlænker og udslusningsmodeller væk fra fængslet, men med øget fokus på uddannelse og normalisering af sociale relationer, og generelt styrkelse af kapitaler, dokumenterer, at disse projekter har en positiv effekt på antallet af tilbagefald.

Tilbage står så blot, om der er politisk vilje og mod til at sætte fokus på gerningsmanden såvel som på offeret, for det er nødvendigt for at få de ønskede resultater…

Side 26

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 24 af 25 .

6. Litteraturliste

Bøger:

Brejnrod, Poul: Sociologi. 1. udg. Gyldendals, 2007.

Forfatterne A/S: Levende Billeder. 1. udg. Systime, 2010.

Goffman, Erving: Anstalt og Menneske. 12. udg. Paludans fiol-bibliotek, 1967.

Ryberg, Jesper: Løsladt og hvad så?. 1. udg. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2009.

Øhrstrom, Daniel: Fangekoret. 1. udg. Kristeligt Dagblads Forlag, 2012.

Artikler:

Damgaard, Jette: ”Hårde kriminelle stopper resocialisering” I: Danmarks Radio,

Duus, Marlene: ”Resocialiser offeret, før I resocialiserer den kriminelle” I: Politikken, 3.03.2012 Jönsson, Jack: ”Straffen fortsætter længe efter, man har forladt fængslet” I: Information, Kriminalforsorgen, Blad nr. 3, 2010.

Lederen: ”Claus Meyer fortjener vores tak” I: Politikken,

Nygaard, Sigrid: ”Formlen på et liv efter fængsel” I: Information,

Olsen, Heidi: ”Mennesker nedbrydes i danske fængsler” I: Politikken,

Ritzau: ”Flugtkongen flygter fra Vridsløselille” I: Danmark Radio,

Rockwool Fondet, Nyhedsbrev, december 2015 (http://rff.dk/publikationer/nyhedsbreve/2015)

Skaaning, Jakob: ”Unge med fodlænke klarer ungdomsuddannelsen bedre end unge i fængsel” I:

Danmark Radio, 9.12.2015

Teglskov, Mads: ”Vi skal ikke lade ofrene dømme de kriminelle” I: Politikken,

Vigsø, Susanne: ”Voldsmand fik en chance hos tv-kok” I: Danmark Radio,

Links (alle links er sidst besøgt den 16. december 2015):

http://www.bt.dk/danmark/fanger-dropper-meyers-madskole-kokke-fiasko-bag-tremmer
http://www.bt.dk/krimi/saadan-er-det-gaaet-de-indsatte-fra-restaurant-bag-tremmer#slide-1.
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kriminalret,_almindelig/Straffelov

en

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retssystemer_i_verden/Danmark

_(Retssystem

Side 27

Studieretningsopgave

3.d. Risskov Gymnasium Side 25 af 25 .

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagu
dtryk/straf
http://www.djoefbladet.dk/blad/2015/12/resocialisering-i-f-ae-ngsler-dumper.aspx
http://www.dkr.dk/skoleklasser-forebygge-kriminalitet
http://www.dr.dk/nyheder/indland/flugtkonge-flygter-fra-vridsloeselille-saver-tremmer-over
http://www.dr.dk/nyheder/indland/unge-med-fodlaenke-klarer-ungdomsuddannelsen-bedre-

end-unge-i-faengsel

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p3/go-morgen-p9/#!/
http://www.dr.dk/nyheder/politik/fire-ud-af-ti-loesladte-ryger-i-faengsel-igen.
http://gymdansk.weebly.com/typer-af-dokumentarfilm.html
http://www.information.dk/238958
http://www.information.dk/291229
http://www.Kriminalforsorgen.dk/%C3%85rsrapporter-1382.aspx
http://www.Kriminalforsorgen.dk/Nyheder-19.aspx?Action=1&NewsId=978&PID=14052
http://www.leksikon.org/art.php?n=996
https://www.lfs.dk/9602
http://www.pensionskejby.dk/
http://www.pensionskejby.dk/Form%C3%A5l-3303.aspx
http://politiken.dk/debat/ECE1545204/faar-offeret-ogsaa-en-chance-til/
http://politiken.dk/debat/ECE1568441/vi-skal-ikke-lade-ofrene-doemme-de-kriminelle/
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1785257/mennesker-nedbrydes-i-danske-faengsler/
http://politiken.dk/indland/ECE1995576/danske-faengsler-er-dyre-i-drift/