Et eksempel fra STX 2.g
SRO om Bænken af Per Fly
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i SRO, Mediefag B, Samfundsfag A og fylder 18 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Problemstilling
- Indledning
- Funktionalistisk teori
- Bourdieus kapitalbegreb
- Stratifikationsteorierne
- Analyse og fortolkning af de filmiske virkemidler i ”Bænken”
- Personkarakteristik med fokus på deres indbyrdes forhold
- Miljø og Tema
- Diskussion
- Konklusion
- Litteraturliste og Kilder
- Bøger og Artikler;
- Film; Bænken. 2000. Instruktion: Per Fly. Manuskript: Per Fly, Kim Leona. (Film)
- Internet;
- Bilag
- klasser i Danmark
- med fokus på deres indbyrdes forhold og udvikling gennem filmen. Shot-to-shot?
- hvor høj grad ulighed udgør et problem i Danmark
Uddrag fra opgaven
Indledning
Jeg vil i min opgave undersøge, hvordan bænken viser ulighed og hvordan ulighed udspringer sig i den laveste sociale klasse i filmen ”Bænken”.
Jeg vil redegøre for begreber og teorier omkring social ulighed og sociale klasser herunder klassesamfundet, samt en beskrivelse af hvad der kendetegner de laveste sociale klasser, med hjælp fra statistisk materiale.
Efter redegørelsen vil jeg lave en analyse og fortolkning af de filmiske virkemidler i ”Bænken”, samt en personkarakteristik med fokus på personer indbyrdes forhold og udvikling i filmen i min analyse.
Til sidst i min opgave vil jeg diskutere med udgangspunkt i min analyse af ”Bænken” og beskrivelsen af de laveste sociale klasser, i hvor høj grad ulighed i vores samfund udgør et problem i Danmark. Ud fra alt dette vil jeg kunne lave en afsluttende konklusion på min problemstilling.
Redegørelse for begreber og teorier om social ulighed og sociale
klasser, herunder klassesamfundet.
I alle samfund vil der kunne findes en større eller mindre grad af social ulighed, og kigger man tilbage i tid, kan man konstatere, at der altid har været en grad af social ulighed i samfundet. Derfor er det også helt naturligt, at ulighedsproblematikken har været et centralt omdrejningspunkt i mange debatter om den stigende ulighed i Danmark. Denne ulighed bliver i mindre grad stadig accepteret i vores samfund. Folk accepterer netop denne ulighed, fordi det altid har eksisteret, så folk har ikke oplevet andet.
Derfor vil jeg nu redegøre for en række sociologers bud på, hvorfor der opstår social ulighed i moderne samfund og hvad det skyldes.
Funktionalistisk teori
Den funktionalistiske teori betragter samfundet som en større organisme. hvor de enkelte dele er uundværlige for helhedens fortsatte beståen og fungeren. Den funktionalistiske teori kan man sammenligne med f.eks. menneskekroppen, hvor alle organer har en betydning, og selvom deres roller er ulige, og de yder forskellige formål, gør alt dette til at kroppen fungerer som en større enhed. Hvis det skulle ske, at man mistede et ben vil kroppens ressourcer simpelthen bare kompensere for det, dog ville kroppen altså umuligt kunne kompensere for tabet at f.eks. hjertet.
Dette betyder altså, at denne organismetankegangen mener, at uligheden er en naturlig ting, der nødvendigvis ikke skal udryddes, men at uligheden er en god opbygning af samfundet, og at ulighed gavner det hierarki, der vil opstå på naturligvis. Kapitel6 Teorier om social ulighed, s. 108-109
Bourdieus kapitalbegreb
Sociologen Pierre Bourdieu har forsøget at indfange den …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.