SRO om Bænken af Per Fly

Side 1

SRO
 [navn fjernet]

ULIGHED I SAMFUNDET

2.Z

Side 2

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

2

Abstract

In this study, I have written about inequality in the Danish society.

I have tried to find out how the inequality in Denmark affects the lowest social class, and if it has a bigger consequence than we may think.

I have begun by giving an account of concepts and theories of social inequality and social classes, including an account of the class(-divided) society in Denmark.

Then I have analyzed the movie “Bænken” by Per Fly and interpreted the cinematic technique, together with a characterization of the persons in the film, with a view to their mutual relationship and development through the movie, and also focused on the social class the film is presenting.

Furthermore, I have compared my findings with statistic material of the lowest class income, education and their social heritage.

In connection with my analysis and interpretation, I have discussed the topic of the inequality I Denmark, by using 2 articles, with a different perspective, on the inequality.

in my discussion, I have also discussed the analyzed and how the movie portrayed the lowest class in the society

On the basis of my findings, I have been able to conclude that inequality is huge problem, and there is a lot of opinions on how we should deal with it, some wishes that it didn’t exist, and some wishes the inequality where even bigger

Side 3

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

3

INDHOLDSFORTEGNELSE

Problemstilling 3

Indledning 4

Redegørelse for begreber og teorier om social ulighed og sociale klasser, herunder klassesamfundet. 5 Funktionalistisk teori 5

Bourdieus kapitalbegreb 6

Stratifikationsteorierne 6

Beskrivelse ved hjælp af statistisk materiale, hvad der kendetegner de laveste sociale klasser. 8 Analyse og fortolkning af de filmiske virkemidler i ”Bænken” 9

Personkarakteristik med fokus på deres indbyrdes forhold 10

Miljø og Tema 12

Diskussion 13

Konklusion 15

Litteraturliste og Kilder 16

Bøger og Artikler; 16

Film; Bænken. 2000. Instruktion: Per Fly. Manuskript: Per Fly, Kim Leona. (Film) 16

Internet; 16

Bilag: 18

Problemstilling

Redegør for begreber og teorier om social ulighed og sociale klasser, herunder klassesamfundet.

Beskriv ved hjælp af statistisk materiale og definitioner, hvad der kendetegner de laveste sociale klasser i Danmark.

Analyser og fortolk de filmiske virkemidler i ”Bænken” af Per Fly med fokus på skildringen af sociale klasser (mise-en-scene, fakta-koder mm.) og lav en personkarakteristik af hovedpersonerne med fokus på deres indbyrdes forhold og udvikling gennem filmen. Shot-to-shot?

Diskuter med udgangspunkt i analysen af ”Bænken” og beskrivelsen af de laveste sociale klasser, i hvor høj grad ulighed udgør et problem i Danmark.

Side 4

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

4

Indledning

Jeg vil i min opgave undersøge, hvordan bænken viser ulighed og hvordan ulighed udspringer sig i den laveste sociale klasse i filmen ”Bænken”.

Jeg vil redegøre for begreber og teorier omkring social ulighed og sociale klasser herunder klassesamfundet, samt en beskrivelse af hvad der kendetegner de laveste sociale klasser, med hjælp fra statistisk materiale.

Efter redegørelsen vil jeg lave en analyse og fortolkning af de filmiske virkemidler i ”Bænken”, samt en personkarakteristik med fokus på personer indbyrdes forhold og udvikling i filmen i min analyse.

Til sidst i min opgave vil jeg diskutere med udgangspunkt i min analyse af ”Bænken” og beskrivelsen af de laveste sociale klasser, i hvor høj grad ulighed i vores samfund udgør et problem i Danmark. Ud fra alt dette vil jeg kunne lave en afsluttende konklusion på min problemstilling.

Side 5

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

5

Redegørelse for begreber og teorier om social ulighed og sociale klasser, herunder klassesamfundet.

I alle samfund vil der kunne findes en større eller mindre grad af social ulighed, og kigger man tilbage i tid, kan man konstatere, at der altid har været en grad af social ulighed i samfundet.

Derfor er det også helt naturligt, at ulighedsproblematikken har været et centralt omdrejningspunkt i mange debatter om den stigende ulighed i Danmark. Denne ulighed bliver i mindre grad stadig accepteret i vores samfund. Folk accepterer netop denne ulighed, fordi det altid har eksisteret, så folk har ikke oplevet andet.

Derfor vil jeg nu redegøre for en række sociologers bud på, hvorfor der opstår social ulighed i moderne samfund og hvad det skyldes.

Funktionalistisk teori

                     1
Den funktionalistiske teori betragter samfundet som en større organisme. hvor de enkelte dele er

uundværlige for helhedens fortsatte beståen og fungeren.

Den funktionalistiske teori kan man sammenligne med f.eks. menneskekroppen, hvor alle organer har en betydning, og selvom deres roller er ulige, og de yder forskellige formål, gør alt dette til at kroppen fungerer som en større enhed. Hvis det skulle ske, at man mistede et ben vil kroppens ressourcer simpelthen bare kompensere for det, dog ville kroppen altså umuligt kunne kompensere for tabet at f.eks. hjertet.

Dette betyder altså, at denne organismetankegangen mener, at uligheden er en naturlig ting, der nødvendigvis ikke skal udryddes, men at uligheden er en god opbygning af samfundet, og at ulighed gavner det hierarki, der vil opstå på naturligvis.

1

Kapitel6 Teorier om social ulighed, s. 108-109

Side 6

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

6

Bourdieus kapitalbegreb

Sociologen Pierre Bourdieu har forsøget at indfange den sociale baggrunds betydning for ulighed.

Bourdieus kapital begreb opererer med tre typer for kapitaler – den sociale, kulturelle og økonomiske.

Den Kulturelle kapital: Drejer sig om uddannelsesniveauet, og ansættelsesstedet prægtiges, samt sprog.

Den Økonomiske kapital: Drejer sig om den økonomiske situation man står i. (Ud over indkomst og penge, handler det f.eks. om kørertøj, eget hus og evt. feriebolig.).

Den Sociale kapital: Drejer sig om de normer og værdier og bekendtskaber, man har med sig fra opvæksten. (Bourdieu mener, at man ved at have gode forbindelser i samfundet og stor social vennekreds kan have lettere ved at få en god uddannelse og derved et godt job.)

Stratifikationsteorierne

                 2
Stratifikationsteorien anskuer samfundet som et hierarki bestående af forskellige sociale lag, eller

sociale klasser, hvor en gruppes/klasses placering i toppen, midten eller bunden af

samfundshierarkiet afhænger af forskellige inddelingskriterier, som f.eks. indkomst, erhverv eller uddannelse.

Klassesamfundet i Danmark kan defineres som 5 forskellige grupper udefra, vi har;

Overklassen som kun udgør knap 3 pct. af befolkningen, som typisk er direktører/ledere, læger,

tandlæger, eller advokater.

Den højere middelklasse som udgør 13 pct. af befolkningen, som typisk er

specialister/vidensarbejderer, gymnasielærere, IT-konsulenter, rådgivere, eller chef i det offentlige.

Middelklassen som udgør 29 pct. af befolkningen som typisk er pædagoger, folkeskolelærere, sygeplejersker, den offentlig administration, politibetjente.

2

Kapitel6 Teorier om social ulighed, s. 110-111

Side 7

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

7

Arbejderklassen som udgør 40 pct. af befolkningen som typisk er hjemmehjælpere, rengøring, ansat i supermarked, ansat i byggebranchen, eller er mekanikere.

Underklassen som udgør hele 15 pct. af befolkningen. Er betegnet som uden for arbejdsmarkedet.

Side 8

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

8

Beskrivelse ved hjælp af statistisk materiale, hvad der kendetegner de laveste sociale klasser.

Der er store forskelle på levevilkårene for de sociale klasser på stort set alle livets områder: Hvor meget de tjener, børnenes karakterer i skolen, deres sundhedstilstand og deres risiko for at miste jobbet – selv deres valg af ægtefælle hænger sammen med uddannelse og klasse. Jeg vil nu med statisk materiale forsøge at vise disse kendetegn i følgende afsnit.

Jeg har anvendt statistik materialer fra klassesamfundet.dk, hvor der er udarbejdet analyser af underklassen, inden for disse kategorier, som jeg vil benytte;

• Analyse og statistisk af indkomster i de sociale klasser.

• Analyse og statisk af uddannelse i de sociale klasser

• Analyse og statisk af, socialarv i de sociale klasser

Hvis man kigger på statistikken vedrørende uddannelse og indkomst, kan man se en tydelig sammenhæng mellem disse variabler. Underklassen skraber bunden i indkomst med en indtægt på

57.96 % lavere end overklassens indkomst i 1985, og er samtidig også den gruppe med laveste gennemsnitligt uddannelsesniveau, og flest personer med grundskolen som højst udførte uddannelse. (Se bilag 1 og 2). Disse to statistikker peger altså på, at den kulturelle kapital og økonomiske kapital i underklassen er lav.

Hvis man så tager et kig på den sociale arv i underklassen (Se bilag 3) kan man se børn fra arbejder-og underklassen som voksne er overrepræsenteret i disse to klasser og underrepræsenteret i

overklassen/den højere middelklasse og middelklassen. Endvidere fremgår det af tabellen, at

sandsynlighederne er størst i de to yderpunkter: Hvis man er fra underklassen er der en ekstra stor sandsynlighed for at forblive i samme klasse.

Ud fra dette kan vi altså se, at det der kendetegner underklassen er lav indkomst, lav uddannelse, og at den sociale arv medfører, at størstedelen der er født ind i underklassen forbliver der, og ikke formår at komme ud af den.

Side 9

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

9

Analyse og fortolkning af de filmiske virkemidler i ”Bænken”

Jeg vil i det følgende afsnit analysere og fortolke de filmiske virkemidler i ”Bænken” og lægge vægt på fakta- og fiktionskoder.

I filmen Bænken lægges der vægt på, at det skal virke virkelighedstro og ægte. Dette gøres ved at benytte håndholdt kamera, som skaber autenticitet. Der benyttes desuden reallyd, og hvis man kigger mere på lyden kan man også konstatere, at der kun bliver brugt parafraserede musik enkelte steder, hvor det er vigtigt at underbygge den stemning der er sat op, og der bliver ikke mindst benyttet kontinuitetsklipning, der får det hele til at flyde sammen. Alt dette får os som seere til næsten at tro, at det er den rene virkelighed og ikke en film.

Hvis man kigger på eventuelle ”set up” og ”pay offs”, der bliver placeret i filmen, er der to tydelige.

Det første ”set up”, der får os som seere til at undre os og ville vide mere, er når vi for første gang bliver præsenteret for Liv.

Livs ansigt er lettere forslået, men dog så meget man lægger mærke til det. Dette får senere en stor betydning for os, da vi finder ud af, at hun har en voldelig ægtemand, der har ført hende til at lægge alt bag sig og flytte.

Det andet ”set up” sker gennem et match-cut (se bilag 4) mellem at Kaj drikker en tår øl, hvorefter klippet skifter til Lars der drikker vin, og få sekunder senere tæver løs på Liv. Imens sidder Jonas for sig selv og holder sig for ørerne, mens han synger en sang. Denne scene kan sættes i perspektiv til Kajs families situation førhen, og tolkes således, at man dengang ville have set Kaj tæske løs på moderen, mens det var der Liv gemte sig på værelset.

Den filmiske tid i filmen er hverken forlænget eller forkortet, men er den faktiske tid, igennem hele filmen følger vi hele dagen uden at springer frem eller tilbage i et flashback, alt dette er med til at gøre filmen endnu mere virkelighedsnær.

Billedbeskæringen er meget varieret, dog holder filmen sig til ikke at lave for mange, så det bliver utroværdigt, f.eks. bliver bænken altid skudt i et etablerende billede, som fortæller os hvor vi er, vi ser altid Liv og Kaj i nær, så vi ikke er i det mindste tvivl om hvad de føler, vi kan næsten gætte os til hvad deres tanker er, fordi filmen er så god til at underbygge følelser med billedbeskæring,

Side 10

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

10 underlægningsmusik, og skuespillernes udtryk. Vi får nærmest sympati med de her personer, fordi vi igennem disse virkemidler kommer så tæt på dem, der bliver altså benytte ekstremt meget patos.

Lyset er i en stor del af filmen i low-key. Det giver filmen dette ekstra lidt usselt udseende, f.eks. i Kajs lejlighed, hvor der er low-key belysning og fyldt med ting.

Hvis man kigger på de indre og ydre forhindringer i forhold til Kaj, har han en indre forhindring i at han så utrolig gerne vil fortælle Liv, at han er hendes far, og faktisk gerne vil blive en bedre person og sige farvel til miljøet han er i, men han er simpelthen ikke mand nok til det. Denne indre forhindring bliver altså skabt af den ydre forhindring, der er alkoholen. Alkoholen har overtaget Kaj, og Kaj har intet at gå tilbage til mere.

Personkarakteristik med fokus på deres indbyrdes forhold

I denne personkarakteristiske analyse lægges der mest vægt på Kaj, Kajs personlige forhold og hans udvikling gennem forskellig scener, jeg har analyseret.

Kaj (Jesper Christensen) præsenteres som hovedrollen i filmen. Han er en ældre herrer i 50’erne, og er stærkt alkoholiker, med hår i næsen, skoldede fingre og arme, og et magert udseende. Meget tyder på, at han har været alkoholiker igennem en længere periode, der derfor har sat sine spor på ham. Dette har højst sandsynligt ført til nedtur og medvirket til at han har mistet sit selvværd, og har af den grund ikke følt sig værdig eller god nok til at være far for datteren Liv.

Kaj er uden ansættelsessted og uden fast indtægt, hans daglige gang er enten på den sædvanlige bænk, eller i det aktiveringsprogram han er tilsluttet. Han repræsenterer derfor uden tvivl den laveste tænkelig klasse i underklassen, han bor i et boligkompleks, i en slidt lejlighed, trods hans manglende økonomiske og kulturelle kapital, klarer han sig som godt som man kan i underklassen.

Kaj virker normalt ikke lidenskabelig omkring noget som helst, men erindringen om hans tid som kok og han forrige succesrige liv, modsat de andre på bænken, som han ikke mener nogensinde har opnået noget, gør ham til ”Bænkens konge”.

Ud over Kajs nok bedste og eneste ven Stig, som i mange tilfælde kan betragtes som en overfladisk

Side 11

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

11 ven og lidt som Kajs medløber, har Kaj også

̊ en ven i sin lokale købmand Ali, som Kaj skylder mange penge. Ud over dette har Kaj også mange venner igennem den daglige gang ved bænken, der forøger hans sociale kapital.

Kajs udvikling sker igennem mødet med sin datter. Kaj går fra at være kynisk og uden lidenskab til, fra den ene dag til en anden, at rydde op i sit liv, lejlighed og begynde at lave mad igen, da han vil gøre sig værdig nok til at kunne være Livs far.

Der sker desværre et par tilbagefald fra denne udvikling, men Kaj bløder hele tiden mere og mere op, og når Kaj til sidst går bort, bliver man en smule rørt, da Kaj var blevet en person vi holdte af.

Liv

Liv er på førstehåndsindtrykket glad og livlig, og lever et middelklasse liv, men bag facaden er en frygtelig historie med eksmanden Lars, der har en voldelig adfærd over for hende, der har ført til en skilsmisse. Sammen har de dog sønnen Jonas på 6 år, som er en livlig og en anelse naiv dreng, der kun ser det gode og positive.

Liv viser den samme naivitet og godtroenhed som sønnen, da hun kort efter indflytningen spørger Kaj og Stig (på dette tidspunkt er hun uvidende om han er hendes far) om de ønsker at tjene lidt penge på at passe sønnen.

Livs kulturelle kapital er i modsætning til Kajs høj, hun er fuldtidsansæt som tjener i indre by, og før skilsmissen var hendes økonomiske og sociale kapital også høj. Det ændrer sig dog efter skilsmissen, hvor hun måtte flytte fra sine venner og bekendte og sin flotte villa, så det eneste hun har, når vi møder hende, er hendes høje kulturelle kapital.

Med Livs job, uddannelse, og hendes bolig med manden, er hun en god repræsentant på den højere del af arbejderklassen.

Liv gennemgår en udvikling, hvor hun lærer at sige fra over for sin mand, samtidig med at hun lærer at tilgive sin far.

Stig

Stig er en af bipersonerne i filmen, samt et af bænkens medlemmer. Han bor sammen kæresten

Side 12

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

12

Conni, som også tilhører bænkens medlemmer. Stig er Kajs trofaste ven, der vil gøre hvad som helst for ham. Han er altid positiv og kommer ofte med optimistiske drømme og kommentarer, der i virkeligheden irriterer Kaj, idet han altid formår at få det vendt til noget negativt.

Stig er opbygget som en meget humoristisk person i filmen, der skaber den humor der af og til får filmen lidt væk fra det trist og sørgelige, filmen jo repræsenterer.

Miljø og Tema

Miljøet er et typisk underklasse miljø i ghettoen. Dagens daglige gang ved en kiosk kommer helt naturligt, da de præsenterede personer ikke har et fast job, men kun er tilsluttede et usselt aktiveringsprojekt, hvor de ordner haver.

Bænken er en socialrealistisk film. Den er bygget over et miljø, vi møder overalt i det danske samfund.

Derudover kan personernes problemer skyldes omgivelserne, hvori de befinder sig, altså den sociale arv. Underklassen, der ikke har ordentlige boligforhold, og bistandshjælpen der knap kan give det daglige brød. Alle i dette miljø har en ting fælles, at de føler deres problemer skyldes omgivelserne.

Filmens hovedtema antages som værende alkoholisme. Hele filmen opbygget omkring emnet alkoholisme, næsten alle elementer i filmen omhandler dette, og dets konsekvenser.

Desuden indeholder filmen små sidetemaer. Heriblandt; kærlighed, hustruvold, svigt og sorg. Alle disse temaer er både tabulagte emner og alle kan relatere til mindst en af disse. Hvilket er medvirkende til, at dets karakterer er nemme at få sympati med.

Med hele denne analyse og fortolkning kan jeg altså se, at filmen er en realistisk skildring omkring underklassen, og de dårlige kår, de lever under. Filmen spiller på vores patos og får os seere til at have empati med disse alkoholiserede mennesker, der desværre er endt i den triste bund af samfundets laveste.

Side 13

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

13

Diskussion

I det følgende afsnit vil jeg diskutere med udgangspunkt i analysen af ”Bænken” og beskrivelsen af de laveste klasser. Det vil jeg gøre ved bl.a. at komme ind på Anders Samuelsens synspunkt på ulighed, hvor han ser uligheden som en nødvendighed, som jo tegner streg hen mod den funktionalistiske tankegang, hvor ulighed ikke ses som et problem, og stille dette op imod Dan Jørgens synspunkt som ser det med en anden tilgangsvinkel. Disse to synspunkter er hentet igennem to artikler.

Ud fra Anders Samuelsens synspunkt om ulighed, og at uligheden i Danmark gerne må vokse, og at ingen skal blive efterladt ved bagsmækken, ved f.eks. at sløjfe topskatten og sænken skatten i bunden med 20.00 kr., kan man argumentere for, at den liberalistiske ideologi, hvor man ønsker, at den offentlige sektor skal være mindre, derved vil skabe dynamik og individualitet.

Man vil altså ved at sløjfe topskatten, og sænke den i bunden, give folk mere lyst til at arbejde, og altså få folk væk fra kontanthjælpen (som også vil blive sænket ekstremt), og ind på arbejdsmarkedet. Ligeledes vil der i toppen blive skabt flere arbejdspladser til netop de ledige, da det grundet den sløjfede topskat nu vil kunne betale sig for forretningsmænd at udvide deres selskaber.

Uligheden vil altså vokse enormt, men alle vil blive rigere, dem i toppen meget rigere, og dem i bunden. Men udfaldet er altså at folk vil blive rigere, og uligheden vil stige. Denne synsvinkel, peger altså i retning mod den funktionalistiske tankegang som før nævnt, da de ikke ser ulighed som et problem der skal løses, men som noget naturligt der er med til at skabe vækst, selvom man vil have 92.000 færre offentlige ansatte.

Hvis man så tager udgangspunkt i Dan Jørgens synsvinkel, der ser på ulighed med den socialistiske ideologi, hvor man altså har en tankegang der som bygger på fælles ejendom, produktion og distribution, og en stor offentligt sektor, der er meget modsat den liberalistiske.

Dan Jørgens argumentere mod denne ulighed ved at understrege, det er et moralsk og etisk problem, og det simpelthen handler om, hvordan vi idealistisk set ønsker at behandle hinanden, og at en større ulighed umuligt ville kunne skabe vækst, og at de 92.000 færre i den offentlige sektor vil

Side 14

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

14 blive arbejdsløse, og at fjerne topskatten ikke nødvendigvis vil betyde nye arbejdspladser, tværtimod, ved at betale mindre skat, vil de offentlige ydelser falde, markant, og vil kun gavne toppen i samfundet, og gøre bunden endnu svagere.

Det jo netop denne ”bund” i samfundet, som blev præsenteret i filme, jeg har analyseret, og kan denne bund virkelige klarer større ulighed, for ved at fjerne deres kontanthjælp, og frie lægehjælp, vil de så ikke komme længere end de er nu? Eller vil det det hjælpe dem til at få motivation, til at komme væk fra bunden, og ud i arbejde?

Dette er noget man ud fra de to nævnte kilder kan se på fra forskellige vinkler, fordi Anders Samuelsen understreger, at selvom ulighed vil stige vil ingen blive efterladt, eller er det som Dan Jørgen siger et moralsk problem? Hvorfor skal vi overhovedet acceptere nogen form for ulighed?

Hvorfor fortjener nogle bedre end andre, og hvorfor skal en kulturelle kapital afgøre hvad man er værd, alle er mennesker, alle fortjener vel det samme?

Så skal vi som samfund blive ved med at acceptere den ulighed vi oplever og til og med forøge den? Eller skal vi kræve em reduktion? Jeg tror personer som Kaj i vores samfund ville foretrække det sidste, Kaj har god uddannelse, han har mistet motivation, så hvorfor ikke hjælp ham med at få den tilbage, ikke ved at fjerne hans kontakt hjælp, og lægehjælp, men igennem andre midler, målet er vel for mange mennesker at få uligheden så lille som muligt, vil jeg antage, medmindre man er selvfølgelig er i overklassen, da en større ulighed vil være en gevinst for dem, som bare vil blive rigere.

Side 15

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

15

Konklusion

Jeg kan ud fra min redegørelse, analyse, og diskussion konkludere, at uligheden i det danske samfund er et større problem end som sådan, ulighed vil vokse med tiden hvis ikke vi gør noget ved det nu, ud fra, min redegørelse og beskrivelse af underklassen kan jeg konkludere, at underklassens kår er ekstremt ringe, sammenlignet med f.eks. middelklassen, og at trods vi er en velfærdsstat, er ulighed så stor at det er blevet problem.

Og trods denne store ulighed accepterer folk den som noget naturligt, da folk aldrig har oplevet anderledes. Vi er opvokset med, at det er den økonomiske kapital og kulturelle kapital, der betyder om du får succes eller derimod ønsker en større ulighed, og en helt tredje part der ønsker den reduceret. Så meningerne om ulighed i det danske samfund, og hvorfor den denne ulighed ses, er forskellige.

Uligheden i filmen Bænken bliver vist på en realistisk måde, der gør at vi får empati med disse personer, selvom mange nok vil mene, det er deres egen skyld, de er endt der på bunden af samfundet.

Så ulighed er en stor ting, ulighed bekæmper ikke sig selv, og folk i underklassen er præget af den sociale arv, og folk som Kaj i underklassen skal tilbydes mere end et aktiveringsprogram for at bryde den sociale arv.

Side 16

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

16

Litteraturliste og Kilder

Bøger og Artikler;

Dam Nielsen, Rasmus: Samuelsen: Uligheden vil vokse, men ingen bliver efterladt på bagsmækken.

I: Politikken, 2.2.2015, s. 1-1. Internetadresse:

http://politiken.dk/indland/politik/art5563554/Samuelsen-Uligheden-vil-vokse-men-ingen-bliver-

efterladt-p%C3%A5-bagsm%C3%A6kken

Dan Jørgensen, Kommentar : Dan Jørgensen: Kampen mod ulighed er værdipolitik. I: Ræsom,

, s. 1-1. Internetadresse: http://raeson.dk/2017/dan-joergensen-kampen-mod-ulighed-er-

vaerdipolitik/

Jensby, Jakob og Peter Brøndum: Ulighedens mange ansigter. Side 11-158. 1. udg. Columbus,

2014.

Ploug, Niels: Social Ulighed. 1. udg. Columbus, 2006.

Film;

Bænken. 2000. Instruktion: Per Fly. Manuskript: Per Fly, Kim Leona. (Film)

Internet;

Bænken: Ekko. Udgivet af Filmmagasinet.

Internetadresse: http://www.ekkofilm.dk/artikler/baenken/ - Besøgt d. 8.2.2017

Den Danske Klassesamfund: Udgivet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Internetadresse: https://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_inddeling-af-befolkningen-i-

sociale-klasser.pdf - Besøgt d. 8.2.2017

Information: Samfundet som organisme. Udgivet af Klaus Rasborg .

Internetadresse: https://www.information.dk/2000/03/samfundet-organisme - Besøgt d. 6.2.2017

Side 17

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

17

Klassesamfund: Hvem er klasserne?. Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Internetadresse: http://www.klassesamfund.dk/klassesamfund/hvem-er-klasserne - Besøgt d.

7.2.2017

Sociologisk SET: Den teoretiske vinkel på social arv. Udgivet af systime. Internetadresse:

https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=160 - Besøgt d. 9.2.2017

Side 18

[navn fjernet] 2.Z FVGH 10. februar 2016

SRO

18

Bilag:

Bilag 1:

Bilag 2:

Bilag 3:

Bilag 4: