H&M analyse

HHX 2. år 1. Beskriv købsadfærden på H&M´s marked.

Behov og købemotiver: Behov: Tøjet fra H&M kan både dække fysiske behov og sociale behov. Fysiske behov fordi at man er nød til at have noget tøj for at holde varmen. Sociale behov fordi at tøjet fra H&M er noget mange går med, det er altså et godt tøjmærke, dette betyder at man måske vil købe tøj derfra pga. accept og for at være en del af ”gruppen”. Købemotiver: H&M dækker efter min mening i første omgang band waggon effekten da det er noget alle andre går i og kan ses som et ”sikkert” køb. Dog vil jeg også mene at den kunne dække thrifty effekten. Thrifty effekten da man kan få meget tøj i H&M som er meget billigt, man kan altså derudfra vise at man er en dygtig indkøber, som sparer på pengene. Deltagere i beslutningsprocessen; Initiativtager: Det både kvinder, piger, mænd og drenge der køber i H&M, dog er det mest kvinder eller piger og man kunne forestille sig at det typisk ville være kvinderne eller pigerne der var initiativtager også selvom det er manden der skal have nyt tøj for det betyder måske ikke så meget for ham, at han har noget nyt tøj, men måske mere for konens skyld. Dette gælder dog kun for mændene, da nutidens drenge går mindst ligeså meget op i tøj som pigerne, de handler bare ikke ligeså meget i H&M.

Influent: dette ville typisk være en ven/veninde som er med ude og shoppe eller moderen som altid har en mening om det tøj de unge køber.

Beslutningstager: Dette er for det meste moderen, som har pengene, eller datteren/sønnen. Disponent: Dette er igen moderen, eller sønnen/datteren. Konsument: Dette kan være alle indenfor målgruppen som ligger fra kvinder/piger og mænd/drenge fra 12-38 år.

Købsadfærdstype: Jeg synes at H&M var svær at placere, men har valgt at placere dem variationssøgende adfærd. Det har jeg gjort da involveringen er meget lille og der er meget stor forskel mellem mærkerne. Godt nok ligner meget af det hinanden, men unge går rigtig meget op i hvilket mærke det er de går med i dag. Derfor har jeg valgt at betegne det som et impulskøb. Købebeslutningsprocessen: Problemerkendelsen vil i dette tilfælde typisk opstå, hvis man ikke føler man har nok tøj eller at det tøj man har, er for gammelt og slidt eller umoderne.