Investering og finansiering - Print Production A/S

Side 1

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 1 af 31

Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................... 2 Problemformulering ....................................................................................................................... 2 Virksomhedsanalyse ................................................................................... 3 Økonomisk analyse ..................................................................................... 5 Analyse og vurdering af investeringsprojektet ......................................... 8 Analyse og vurdering af finansieringsvalg ...............................................11 ISO 9001 og 14001 certificeringernes påvirkning af afgørelsen ..............15

Konklusion ..................................................................................................15 Abstract on English ....................................................................................16 Bilag 1 – SWOT-analyse ............................................................................................................... 17 Bilag 2 – Rentabilitets nøgletal ...................................................................................................... 18 Bilag 3 – Indtjeningsevne nøgletal................................................................................................. 19 Bilag 4 – Likviditets- og finansielle nøgletal ................................................................................. 20 Bilag 5 – Indbetalings beregning ................................................................................................... 21 Bilag 6 - Kapitalværdimetoden ...................................................................................................... 22 Bilag 7 – Interne rentefod .............................................................................................................. 23 Bilag 8 - Følsomhedsberegning ..................................................................................................... 25 Bilag 9 - Annuitetslån .................................................................................................................... 26 Bilag 10 – Stående lån ................................................................................................................... 27 Bilag 11 - Serielån.......................................................................................................................... 28 Bilag 12 – Likviditetsvirkning ....................................................................................................... 30 Bilag 13 –

Årsregnskab..……………………………………………………………………........302

Bilag 14 – Maskinen …....……………………………………………………………………......40

Bilag 15 – Kilde materiale ...…………………………………………………………………......41

Side 2

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 2 af 31

Indledning

I denne rapport vil jeg først lave en virksomhedsanalyse af Print Production, hvor jeg kort kommer ind på lidt historie, SWOT, idé, mål, produkter og konkurrencen på markedet.

Dernæst vil jeg lave en analyse af Print Productions økonomiske situation, hvor jeg vil lave en rentabilitets- og indtjeningsavneanalyse. Derudover vil jeg vil kigge lidt på likviditeten og nogle finansielle nøgletal. Der næst vil jeg analysere et investeringsprojekt hos Print Production, hvor jeg vil starte med at fastlægge forskellige variable, samt lave beregninger og vurdere om de bør foretage investeringen. Her vil jeg meget kort kigge på nogle kritiske værdier og lidt følsomhed. Dertil kommer jeg med nogle ikke økonomiske overvejelser som er meget relevante.

Ud over dette vil jeg analysere de forskellige måder at finansiere investeringen på, hvor jeg vil lave nogle beregninger af forskellige lån, og komme ind på forskellige forhold der påvirker finansieringsvalget. Dertil vil jeg give en vurdering af hvorledes investeringen bør finansieres.

Til slut vil jeg vurdere hvorledes virksomhedens ISO 9001 og 14001 certificeringer kan påvirke afgørelsen. Jeg vil afgrænse mig fra alt Skat hele vejen igennem opgaven.

Problemformulering

1. Med udgangspunkt i Print Production A/S vil jeg udarbejde en virksomhedsanalyse

af virksomheden, herunder den økonomiske situation.

2. Jeg vil analysere det valgte investeringsprojekt hos Print Production A/S og vurdere

om virksomheden børe foretage den påtænkte investering.

3. Jeg vil analysere forskellige måder at finansiere investeringen på og vurdere hvorledes investeringen bør finansieres.

4. Jeg vil vurdere hvorledes virksomhedens ISO 9001 og 14001 certificeringer evt. kan påvirke afgørelsen.

Side 3

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 3 af 31

Virksomhedsanalyse

Print Production producerer print til det danske og det udenlandske marked. Udviklingen er gået stærkt siden [navn fjernet] købte aktiviteterne på printfabrikken. [navn fjernet]

var administrerende direktør hos BB Electronics A/S, før han startede hos Print Production

den 1. januar 2001. [1] BB Electronics blev købt af en kapitalfond og efter noget tid skulle printfabrikken så sælges fra. [navn fjernet] købte fabrikken får at få nye udfordringer og være sin egen chef.

Til at starte med ville jeg udarbejde in SWOT-analyse(se bilag 1) for at kunne formulere virksomhedens idé.

Indenfor print produktion ønsker de, at være den fortrukne leverandør af printplader af en meget høj kvalitet i Danmark. De ønsker at fremstå som en troværdig, fleksibel og teknologisk velfunderet samarbejdspartner som anvender miljørigtige teknologier. [2] Print Production har sat sig nogle mål både indenfor kvaliteten og miljøet.

Kvalitetsmålsætningen er, at være en af Skandinaviens mellemstore leverandører af både simple og komplekse printkort. De vil være på forkant med markedets krav ved at yde en optimal pris, høj kvalitet, høj leveringsevne og høj service. [3]

Miljømålsætningen er, at fastholde en positiv udvikling på miljøområdet, som er i overensstemmelse med både lovkrav og myndighedskrav, men også imødekomme interesseparterne. De vil nedbringe direkte materialespild som vand-, energi-, og kemikalieforbrug. Derudover vil de sørge for, at al bortskaffelse af affald er miljøkorrekt, og at information og uddannelse af medarbejderne skal være med til at minimere risici for

forurening ved uheld.^{4}

Der fastlægges ingen økonomiske mål i virksomheden. Her nøjes de blot med, at udarbejde et budget hvert år, og følger nøje med i omkostningerne. De følger op med månedsregnskaber hvor de også følger deres indtjening meget nøje. [5]

Virksomheden har ikke nogen overordnet porteføjlestrategi, da de ikke har sørget for, at have produkter i alle faserne af PLC-kurven. Print Production har overordnet 3

1

http://ppas.dk/link.asp?menu=91&submenu=4&hidesub=yes&lang=da

2

http://ppas.dk/link.asp?menu=91&submenu=4&hidesub=yes&lang=da

3

http://ppas.dk/default.asp?lang=da

4

http://ppas.dk/default.asp?lang=da

5

Udtalt af [navn fjernet]

Side 4

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 4 af 31 hovedgrupper af produkter nemlig de simple printkort, gennemplettede dobbeltsidede printkort og de meget komplekse printkort, hvor der er op til 14 lag.

Deres meget komplekse printkort befinder sig i vækstfasen i PLC-kurven. Her er en meget stigende afsætning og markedet er meget attraktivt, hvilket også betyder at konkurrencen er meget stigende, især fra Kina og fjernøsten.

Interessen for mere komplekse printkort er steget i takt med, at teknologien forbedres indenfor alt hvor deres skal bruges printkort. Folk efterspørger mere avancerede maskiner, hvilket kræver printkort af meget høj kvalitet. Hvis kvaliteten af printkortede ikke er i orden, vil Print Productions kunder være nødt til at skille hele den komplicerede maskine ad, hvilket vil koste dem mange penge. Kravene til teknologien er blevet meget skærpet indenfor de sidste par år, for at tilfredsstille kunderne.

Deres gennemplettede dobbeltsidede printkort er i modningsfasen, fordi deres teknologi er ved at være en lille smule forældet, men dog stadig bruges i mange tilfælde, hvor producenten vil spare penge.

De enkeltsidede printkort, altså de meget simple er på vej ind i nedgangsfasen. De er ikke særligt eftertragtet længere, og afsætningen falder, selvom man sætter prisen ned på dem.

Hvis vi kigger på deres vækststrategi og Ansoffs vækstmatrice vil Print Productions hovedaktiviteter være inden for salgsudvikling, nemlig med eksisterende produkter på eksisterende markeder. Her forsøger de, at øge salget af de eksisterende produkter til de nuværende kundegrupper. Det kan de fx gøre ved at øge deres markedsandel, hvor de skal differentiere sig på deres kvalitet, og dermed vinde over deres lavpris konkurrenter fra fjernøsten. Derudover har de nogle få aktiviteter, som ligger indenfor markedsudvikling. De vil forsøge at eksportere deres produkter til flere udenlandske markeder. Dette kan være meget risikofyldt, da de kinesiske producenter allerede er inde på markedet, og Print Production kan ikke vinde over dem på prisen. Derfor kommer det til at koste rigtigt mange penge på markedsføring og branding, så folk er klar over, at når de køber printkort hos Print Production, så får de den bedste kvalitet på markedet.

Kigger man på virksomhedens konkurrencestrategi finder vi ud af, at de har et unikt produkt, pga. den høje kvalitet, og at de henvender sig til et bestemt markeds segment, nemlig mange former for producenter. Derfor har de den konkurrencestrategi der hedder fokuseret differentiering. Ved at fastholde denne strategi er chancerne for, at de klarer sig

Side 5

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 5 af 31 på markedet gode. Erfaringer viser nemlig, at virksomheder med blandet strategier satser på det hele, og dermed aldrig bliver god til noget af det.

Økonomisk analyse

Nu vil jeg analysere lidt på virksomhedens økonomiske situation.

Rentabiliteten i virksomheden er blevet kraftigt forbedret. (se bilag 2)

Afkastningsgraden(AG) er således steget hele 200 % fra 9,30 % i 2003 til 27,90 % i 2006.

Fra 2003 til 2004 steg AG fra 9,30 % til 15,20 %, altså en stigning på 63,44 %. Derefter steg den fra 15,20 % i 2004 til 18,90 % i 2005, altså en stigning på 24,34 %. Til sidst steg AG 47,61 % fra 18,90 % i 2005 til 27,90 % i 2006.

I alle 4 år er niveauet rigtigt flot sammenlignet med markedsrenten, som for tiden er på 5-6

%.

Årsagerne til forbedringen fra 2003 til 2004 er blandt andet, at kapitaltilpasningen(AOH) er blevet forbedret. Den er steget fra 1,03 g i 2003 til 1,21 g i 2004, altså et stigning på 17,48

%. Der ud over er der også sket en forbedring af indtjeningsevnen(OG), som er steget fra

9,42 % i 2003 til 13,25 % i 2004, altså en stigning på 40,66 %.

Årsagerne til forbedringen fra 2004 til 2005 er blandt andet, at kapitaltilpasningen er blevet en lille smule forbedret. Den er således steget fra 1,21 g i 2004 til 1,22 g i 2005, altså en stigning på 0,83 %. Der ud over er der sket en forbedring af indtjeningsevnen, som er steget fra 13,25 % i 2004 til 15,62 % i 2005, altså en stigning på 17,89 %. Hovedårsagen er altså stigningen i indtjeningsevnen.

Årsagen til forbedringen fra 2005 til 2006 er, at indtjeningsevnen er steget med 35,28 % fra 15,62 % i 2005 til 21,13 % i 2006. Kapitaltilpasningen var konstant fra 2005 til 2006, hvor den begge år lå på 1,22 g.

Egenkapitalens forrentningsprocent(EKF) er steget fra 36,40 % i 2003 til 61,50 % i 2006, en stigning på hele 68,96 %. Årsagerne er både det forhold at afkastningsgraden er steget samtidig med at der tjenes mere og mere på at arbejde med gæld, idet forskellen mellem AG og gælds renten bliver større og større i perioden fra 2005 til 2006, da gældsrenten fra

2004 og 2003 ikke er oplyst, er det ikke taget med i betragtningen. Gældsrenten er faldet fra 6,07 % i 2005 til 3,01 % i 2006, hvilket naturligvis er godt. I alle 4 år ligger EKF på et rigtigt flot niveau, langt over markedsrenten på pt. 5-6 %.

Side 6

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 6 af 31

Nu vil jeg kigge lidt på virksomhedens indtjeningsevne. (se bilag 3) Det var kun muligt at lave index tal for omsætningen, da de kontante kapacitetsomkostninger ikke var oplyst, og det kun var muligt at lave index tal for afskrivninger i 2006 og 2005, valgte jeg heller ikke at lave omsætningens indextal, da jeg ikke vil have noget at sammenline dem med. Derfor er indtjeningsevnen udelukkende baseret på forholdet med omsætningen og de variable omkostninger.

Virksomhedens indtjeningsevne er fra 2003 til 2006 blevet forbedret kraftigt. Den er steget med hele 124,31 % fra 9,42 % i 2003 til 21,13 % i 2006. Indtjeningsevnen steg med 40,66

% fra 9,42 % i 2003 til 13,25 % i 2004. Derefter steg den med 17,89 % fra 13,25 % i 2004 til 15,62 % i 2005. Fra 2005 til 2006 steg den med hele 35,28 % fra 15,62 % i 2005 til

21,13 % i 2006.

Årsagen til forbedringen fra 2003 til 2004 må være, at forholdet mellem omsætningen og KO er blevet forbedret. Jeg kan kun sige, at omsætningen er steget fra index 100 til index

106, men dette må være årsagen, da forholdet mellem omsætningen og VO er blevet forværret, idet at bruttoavanceprocenten(BAP) er faldet fra 62,58 % i 2003 til 60,80 % i

2004, altså et fald på 2,84 %.

Årsagen til forbedringen fra 2004 til 2005 er, at forholdet mellem omsætningen og VO er blevet forbedret, idet BAP steg fra 60,80 % i 2004 til 61,20 % i 2005, altså en stigning på

0,66 %. Der ud over må der være sket en forbedring mellem omsætningen og KO, idet omsætningen igen stiger og stigningen på 0,66 % i BAP kan ikke udelukkende være årsag til, at OG er steget med 17,89 %. Årsagerne til forbedringen fra 2005 til 2006 skyldes forholdet mellem omsætningen og VO. Bruttoavanceprocenten er nemlig steget fra 61,20

% i 2005 til 63,70 % i 2006, altså en stigning på 4,08 %. Forholdet mellem omsætningen og KO må derfor også være blevet forbedret en lille smule, idet omsætningen stiger til index 125, og stigningen i BAP kan ikke udelukkende være årsag til den høje stigning i overskudsgraden.

Nu vil jeg kigge lidt på likviditeten i virksomheden. For at se hvordan det går, har jeg regnet investeringsdækningsgraden ud for 2006 og 2005. (se bilag 4) IDG viser hvor stor en del af årets investeringer der er finansieret fra driftsaktiviteten, og når vi analyserer på det, kan vi se, at den er steget med 28,82 % fra -2,36 i 2005 til -1,68 i 2006. På trods af denne stigning, har virksomheden dog stadig ikke kunne finansiere alle investeringerne med driftsaktiviteter. Dette betyder blot, at virksomheden har været nødt til at låne flere

Side 7

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 7 af 31 penge til at investere for.

Hvis vi kigger på virksomhedens likviditetsgrad for 2006 og 2005 kan vi se, at den også har udviklet sig positivt fra 2005 til 2006. (Se bilag 4) Den er stegt med hele 103,23 % fra

0,62 i 2005 til 1,26 i 2006. Dog skal likviditetsgraden helst være 1,5, altså skal virksomhedens omsætningsaktiver mindst være 1,5 gange større end de kortfristede gældsforpligtelser. Dette opfylder Print Production ikke, hvilket er tegn på en lidt presset likviditet.

En forbedring af likviditeten kan dog opnås hvis virksomheden skaber positiv resultatudvikling, udjævner sæsonsvingninger, reducere betalingsfrister vedrørende debitorer, øge betalingsfrister vedrørende kreditorer, reducere kapitalbindingen i øvrige aktiver, foretage lånoptagelse (både langfristede og kortfristede) eller ved en tilførsel af ny egenkapital.

Det at Print Production ikke har en super god pengestrøm kan også ses på deres soliditetsgrad. (Se bilag 4) Her kan man se, at soliditetsgraden er steget fra 11,9 % i 2003 til 30,9 % i 2006, altså en stigning på 159,66 %, hvilket er en rigtig flot stigning, men den bør højere op. Den steg med 75,63 % fra 11,9 % i 2003 til 20,9 % i 2004. Derudover steg den fra 20,9 % i 2004 til 30,1 % i 2005, hvilket er en stigning på 44,02 %.

Til sidst steg den med 2,66 % fra 30,1 % i 2005 til 30,9 % i 2006. Dog er niveauet ikke særligt flot i de første to år, da soliditetsgraden helst skal være mellem 30 – 40 %, for at ligge på et pænt niveau.

Print Production er på vej i den rigtige retning, men 2006 tallene tyder på, at det er svært da de stadig kun befinder sig lige over minimumsstregen. Print Production er dog på et niveau hvor de godt kan tåle at tabe lidt penge, da de kan finansiere tabet med deres egenkapital.

Nu vil jeg så kigge lidt på gearingen, hvilket viser gældsforpligtelserne i forhold til egenkapitalen. Man kan se, at gælden er faldet fra at være 2,17 gange så stor som egenkapitalen i 2005 til kun at være 2,06 gange så stor i 2006. Altså et fald på 5,34 %.

Dette viser, at virksomheden er på vej i den rette retning, for når gearingen falder, vil soliditetsgraden oftest stige hvilket også er tilfældet.

Alle tallene er fundet i Print Productions årsregnskab, som er vedlagt i bilag 13.

Side 8

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 8 af 31

En kort konklusion her er, at det går rigtigt godt for Print Production økonomisk set. Dog har de nogle få problemer med hensyn til likviditeten med alt tyder på, at de er på vej fremad.

Analyse og vurdering af investeringsprojektet

Print Production har valgt at investere i en ny kvalitetssikrings maskine, da den gamle maskine er teknologisk forældet. De vil altså fortage en udskiftningsinvestering for at kunne leve op til kundernes krav om en høj kvalitet. Derfor er det heller ikke kun en udskiftningsinvestering men også en tvangsinvestering, da virksomheden er tvunget til, at investere i maskinen, da de ellers risikerer at tabe kunder, da de ikke vil være i stand til at imødekomme markedets krav.

Jeg har valgt, på trods af at det er en tvangsinvestering, at lave nogle beregninger over maskinen. Først har jeg fastlagt anskaffelsessummen, ved at tage alle omkostninger der er forbundet med denne maskine, altså både kostpris, fragt, levering, installering og uddannelse af medarbejdere. Kostprisen er 134.000 euro, uddannelse og installation er

2500 euro og fragt og levering er 3500 euro. [6]

Til sammen giver dette 140.000 euro eller

1.062.782 kr. [7] som er anskaffelsessummen for maskinen. Scrapværdien vil være 50.000 kr. [8] om 8 år, når maskinens levetid er slut. Levetiden på 8 år er fastlagt efter det faktum, at virksomheden afskriver maskiner over 8 år [9], og efter 8 år, forventes maskinen at være teknisk nedslidt, og der vil være behov for en ny maskine igen til at tilfredsstille kunderne og markedskravene.

De indbetalinger der vil være ved at investere i denne maskine er de penge man kan spare ved at have den nye maskine i stedet for den gamle. Den nye maskine vil øge virksomhedens kassetionsprocent, hvilket vil være positivt, da de vil omdanne eksterne fejlomkostninger til overvågende omkostninger, hvilket ikke er ligeså dyre at rette op på.

Denne betragtning er der dog ingen tal på, og er derfor ikke med i investeringskalkulen.

Så hvis man starter med, at kigge på den gamle maskine, så skal der en mand til at betjene den på henholdsvis dag-, aften- og nathold. Disse medarbejdere får en løn på

6

Bilag 14

7

Kurs 759,13 – www.danskebank.dk

8

Udtalt af [navn fjernet]

9

Udtalt af [navn fjernet]

Side 9

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 9 af 31 henholdsvis 122, 127 og 147 kr. i timen. [10]

Her ses der bort fra feriepenge mv. Her er det forudsat at der er 200 arbejdsdage på at år, og at hver enkelt medarbejder arbejder 8 timer på en arbejdsdag. Hvis man da ganger alle tallene sammen får man en årlig lønomkostning på 649.600 kr. [11] Derudover går der årligt 1000 kr. til strøm og 50.000 kr. til vedligeholdelse. [12] De årlige omkostninger for den gamle maskine er da 700.600 kr.

Den nye maskine kræver ligeledes en medarbejder på henholdsvis dag-, aften- og nathold. Derudover bruger den kun 800 kr. i strøm om året og vedligeholdelses omkostningerne vil kun være på 30.000 kr. årligt. Dette giver en besparelse på 20.200 kr.

det første år. I de følgende år har jeg forudsat at strøm-, vedligeholdelses- og løn besparelserne vil stige med 2 % om året, da prisindekset stiger med lidt under 2 % om

året^{13}.

Nu vil jeg så fastlægge en kalkulationsrente, altså den rente investeringen mindst skal give for at virksomheden vil gennemføre investeringen. Først skal den være over markedsrenten som for tiden er på 6 %. Hvis virksomheden havde valgt at investere pengene i noget andet, kunne de have forventet et afkast på 9 %, og derfor skal denne investering også mindst give et afkast på 9 %. Risikoen ved denne investering er ikke særlig stor, da det er en udskiftningsinvestering og derfor er virksomheden rimelig sikker på, at investeringen ikke slår fejl, derfor ligges der 1 % oveni de 9 %.

Investeringshorisonten er heller ikke ret lang i forhold til fx lagerbygninger eller lignende.

Derfor ligges der også kun 1 % til her. Til sidst skal der også tages hensyn til inflationen på omkring 2 % og derfor ender vi med en kalkulationsrente på 13 %.

Nu vil jeg så beregne om investeringen er lønsom, og der gør jeg i første omgang ved hjælp af kapitalværdimetoden. (se bilag 6)

Som vi kan se, da kapitalværdien er negativ, er denne investering ikke lønsom hvis virksomheden vil have et afkast på 13 %. Jeg har derfor ved hjælp af den interne rente regnet på, hvilket afkast Print Production så får af investeringen. Da det ikke er en annuitet, har jeg været nødt til at prøve mig lidt frem, og ændre på renten indtil den nærmer sig nul. Da kapitalværdien var meget negativ, startede jeg med at prøve at sætte kalkulationsrenten til 1 %. (se bilag 7)

10

Udtalt af [navn fjernet]

11

Se bilag 5

12

Udtalt af [navn fjernet]

13

http://www.dst.dk/Statistik/seneste/Indkomst/Priser/FPI_inflation.aspx

Side 10

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 10 af 31

Her kan man se, at investeringen er meget ulønsom, da kapitalværdien ved 1 % stadig er meget negativ. Det vil sige, at man faktisk vil få et negativt afkast af denne investering, hvilket selvfølelig oftest vil være tilfældet, når det er en tvangsinvestering og for at forbedre kvaliteten i Print Productions produkter. Man bliver nødt til, at smide penge efter projektet, derfor skal pengene hentes andre steder, idet kvalitetssikringen er et krav for overhovedet at kunne sælge produkterne og af samme grund skal investeringen kun gennemføres fordi det er en tvangsinvestering. Der er også nogle kritiske værdier og følsomhedsberegninger der skal tages hensyn til, når man vurderer et investeringsalternativ. [14] Det er ikke så relevant når investeringen ikke er lønsom, men ting der kan påvirke en investering er fx hvis afsætningen svigter, den forventede scrapværdi ikke kan opnås, eller den forventede levetid er fastsat for pessimistisk. [15]

Man skal derudover også være lidt kritisk, fx hvis kapitalværdien er lige med nul, eller hvis den interne rentefod er lig med kalkulationsrenten.

Her vil det også være et godt supplement, at lave en nulpunktsberegning for at finde minimumskravene for at investeringen er lønsom. [16]

(se bilag 8) Jeg har da valgt kun at regne maksimal investerings sum, da man i de andre udregninger skal bruge de kontante kapacitetsomkostninger og indtjeningsbidraget, hvilket ikke fremstår i Print Productions regnskaber.

Alle disse beregninger viser, at investeringen er ulønsom og ikke burde gennemføres. Dog er der nogle ikke økonomiske overvejelser, som også skal tages i betragtning.

Virksomheden har nogle miljømålsætninger og kvalitetsmålsætninger, som også skal opfyldes. Selve investeringskalkulen er derfor slet ikke nødvendig at lave i dette tilfælde, da denne investering er en tvangsinvestering og her behøver man slet ikke tage økonomien med ind i overvejelserne. [17]

Hvis Print Production vil være den fortrukne leverandør af printkort, så er det vigtigt, at de har kvaliteten i orden. Hvis et firma køber printkort af Print Production og installerer dem i meget komplicerede og avanceret maskiner, og det så viser sig at printkortene ikke fungerer optimalt, så kan det blive en meget dyr affære for Print Production. Hvis de ikke investerer i en ny kvalitetsmaskine vil de med andre ord ikke kunne afsætte deres produkter i fremtiden.

14

Finansiel planlægning og investering af Bruno Wigandt, 2. udgave, s. 319

15

Erhvervsøkonomi, videregående uddannelser af Jørgen Waarst og Knud Erik Bang, 3. udgave, s. 266

16

Erhvervsøkonomi, videregående uddannelser af Jørgen Waarst og Knud Erik Bang, 3. udgave, s. 270

17

Virksomhedsøkonomi HH, niveau A, 2. del, s. 438

Side 11

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 11 af 31

Maskinen vil øge Print Productions kassetionsprocent som ved den gamle maskine lå på 3

%. [18] Dette er dog ikke en dårlig ting, da Print Production da kan opfylde deres mål, ved at de undgår, at sælge de printkort der ikke fungerer som det skal. Det kan denne maskine nemlig forhindre. Dette vil også øge Print Productions konkurrenceevne, hvilket på bundlinien vil give en masse penge i fremtiden. Kundetilfredsheden vil øges, samtidig med at kundernes afsætning vil øges pga. den øgede kvalitet. Dette vil så medføre at kunderne skal producerer mere, og dermed køber flere printkort ved Print Production.

Dette er årsagerne til, at investeringen skal gennemføres selvom den ikke er lønsom, og jeg vil nu kigge på hvordan det vil være bedst at finansiere den.

Analyse og vurdering af finansieringsvalg

Det vil være bedst for Print Production at finansiere investeringen med fremmedkapital, eftersom virksomheden tjener på at arbejde med gæld, som jeg nåede frem til ved hjælp af den økonomiske analyse. Dog kan en bagside ved dette finansieringsvalg være, at virksomheden har en lav soliditetsgrad som vil blive endnu lavere, hvis de låner flere penge. Dette kan medføre, at virksomheden skal betale en højere rente for deres lån, da kreditorerne løber en større risiko ved at låne Print Production pengene. Dog er dette stadig mere fordelagtigt, end at finansiere med egenkapitalen, da det langt fra er gratis at finansiere med egenkapital. Det er hermed forudsat, at kapitalomkostningerne ved at finansiere med egenkapitalen er større end ved at finansiere investeringen med fremmedkapital, da en finansiering med egenkapital skal skaffes af virksomhedens ejere eller aktionærer.

I dette tilfælde er der tale om en finansiering af anlægskapitalbehovet, og jeg vil finde ud af, hvilket lån det vil være mest fordelagtigt for virksomheden at foretage.

Den første låneform jeg vil kigge på er et annuitetslån. (se bilag 9)

Kursen er i alle beregningerne sat til 96 [19] og renten er 6,25 %. [20]

Jeg har startet med, at finde diskonteringsfaktoren, hvis anvendelse bevirker, at nutidsværdien af de årlige ydelser netop svarer til låneprovenuet. Her har jeg divideret låneprovenuet med den årlige ydelse, og så har jeg været inde i rentetabel 4, under 8 år at

18

Udtalt af [navn fjernet]

19

http://www.obligationskurser.dk/bonds/ShowNewsstory.aspx?StoryID=8885158

20

Udtalt af [navn fjernet]

Side 12

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 12 af 31 kigge. Her fandt jeg så frem til, at annuitetslånets effektive rente ligger tæt på 7,25 %. Dog brugte jeg derefter Excel til at finde den effektive rente helt præcist.

Långiver har ved lånet etablering investeret 1.020.270,72 kr., idet det ydede lån på

1.062.782 kr. er udbetalt til kurs 96. Renten for det første år er beregnet som 7,30 % af denne investering på 1.020.270,72 kr., og renten udgør dermed 74.479,76 kr. Da terminsydelsen det første år udgør 172.843,38 kr., er långivers investering dermed faldet med 98.363,62 kr. nemlig 172.843,38 – 74.479,76 kr. Dermed er investeringen ved slutningen af det første år, og starten af andet år, faldet til 921.907,10 kr., nemlig

1.020.270,72 – 98.363,62 kr. Sådan fortsætter beregningerne for hvert år de resterende 8 år. Differencen på den investerede kapital i år 8 og rest til afdrag skyldes, at terminsydelsen og rentesatsen er afrundet til 2 decimaler. Hvis der ikke var blevet afrundet, vil sidste års afdrag have været præcis den samme som den investerede kapital ved begyndelsen af år 8.

Den årlige effektive rente er ved dette lån på 7,30 %.

Det næste lån jeg vil regne på, er et stående lån. (se bilag 10)

Her er renten for det første år beregnet som 6,92 % af 1.020.270,72 kr., hvilket giver

70.602,73 kr. Da terminsydelsen det første år kun udgør 66.423,88 kr., er investeringen i realiteten vokset med 4.178,86 kr., nemlig 70.602,73 – 66.423,88 kr. Dermed er

investeringen vokset til 1.024.449,58 kr., nemlig 1.020.270,72 + 4.178,86 kr. Sådan

fortsætter beregningerne de følgende år. Her er der igen en lille forskel det sidste år, men dette er pga. afrundinger til 2 decimaler i rentesatsen og de fleste regnestykker.

Her er den årlige effektive rente kun 6,92 %, hvilket gør dette lån mere fordelagtigt end annuitetslånet, med en rente på 7,30 %. Nu vil jeg så regne på om det er mere fordelagtigt at finansiere med et serielån. (se bilag 11)

Under disse beregninger er der forudsat, at der ved lånets stiftelse er betalt en stiftelsesprovision på 20.000 kr. Først regnede jeg låneprovenuet samt det årlige afdrag ud. Derefter regnede jeg renten samt ydelsen for hver af de otte terminer ud.

Så har jeg først prøvet mig frem med en rente på 7 %, da man jo ikke kender rentesatsen.

Her ligger nutidsværdien på 1.033.906,01 kr. meget tæt på låneprovenuet på 1.042.782 kr.

Derefter har jeg stillet alle indbetalingerne op, hvorefter jeg brugte Excel til at regne den præcise effektive rente ud, som blev på 6,77 %. Til sidst har jeg igen opstillet et betalingsmønster, hvor der for det første år er en rente på 70.596,34 kr., nemlig 6,77 % af

Side 13

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 13 af 31

1.042.782 kr. Da terminsydelsen det første år udgør 199.271,63 kr., er investeringen hermed faldet med 128.675,28 kr., nemlig 199.271,63 – 70.596,34 kr. Dermed er investeringen i begyndelsen af det andet år faldet til 914.106,72 kr., nemlig 1.042.782 –

128.675,28 kr. Sådan fortsætter beregningerne i de følgende år. Differensen skyldes igen, at der er foretaget afrundinger til to decimaler.

Den effektive rente ved dette lån er kun på 6,77 %, hvilket gør dette lån til det bedste valgt indtil videre.

Print Production kan også vælge, at finansiere investeringen med en kassekredit.

Virksomheden betaler ingen provision for at have deres kassekredit, og det er oplyst, at den årlige rente udgør 6,85 %, [21] hvilket betyder, at dette ikke er det optimale valg, da det vil være billigere at finansiere ved et serielån.

Kapitalomkostningerne med leverandørkreditten har jeg ikke regnet ud, da de nødvendige oplysninger ikke var til rådighed fra virksomheden, da de endnu ikke har foretaget investeringen.

Derfor er det forudsat, at den effektive rente her vil være højere end 6,77 %, og derfor vil serielånet stadig være det optimale valg.

Det har heller ikke været muligt at finde ud af, om det optimale valg kunne være, at lease maskinen, da der ikke kunne oplyses leasings omkostninger og det samme gælder for kapitalomkostninger ved factoring.

Ud fra disse beregninger og forudsætninger kan jeg da konkludere, at et serielån vil være den mest optimale måde at finansiere denne maskine på. Dog er der også nogle andre ting der kan påvirke valget af finansieringskilden, og dem vil jeg kigge lidt på nu.

Jeg vil først kigge på likviditetsvirkningen, (se bilag 12) hvor jeg første har taget investeringens betalingsstrøm, som jeg fastlagde under investeringsdelen, og regnet det akkumulerede kapitalbehov ud. Derefter har jeg taget finansieringens betalingsstrøm fra serielånet og regnet den akkumulerede kapitaldækning ud. Når man så sammen holder disse resultater kan man se, at det ikke ser godt ud. I alle årene går det galt, idet finansieringsydelsen overstiger investeringens betalingsstrøm. Likviditetsvirkningen bliver værre og værre for hvert år, og man kan derfor fastslå at den valgte finansieringskilde ikke

                                         22
passer til investeringen rent likviditetsmæssigt.

21

Udtalt af [navn fjernet]

22

Finansiering af Jan Frugaard Frederiksen og Jørn Jensen, 2. udgave, s. 27

Side 14

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 14 af 31

Her kan man også sige, at da virksomheden har en lidt svag likviditet i forvejen, ville dette være med til at gøre tingene værre. Men da serielånet var det mest rentable finansieringsvalg skal Print Production stadig vælge denne låneform, da investeringen jo skal gennemføres for at konkurrenceevnen kan holdes oppe, og for at Print Production skal kunne slå konkurrencen fra Kina i fremtiden.

Man skal også tage nogle forskellige risici i betragtning når man vælger finansieringskilden. Da der ikke er tale om en låneform med variable rente, løber virksomheden ikke nogen inflationsrisiko. Derimod kan de få en gevinst ved inflationen, hvis investeringen indtjening følger inflationen.

Da investeringen ikke er finansieret i udenlandsk valuta, løber virksomheden heller ikke nogen valutarisiko. Der er også illikviditetsrisiko, hvor der er risiko for, at indgåede aftaler opsiges eller at fremmedkapitalen har krav på betalinger af renter og afdrag, uanset virksomhedens indtjeningssituation. Det er derfor vigtigt, at virksomheden sikrer sig så meget som muligt når de indgår aftaler. Det kunne være en fordel at opbygge en

               23
likviditetsreserve.

Man skal også tage stilling til fleksibiliteten og mobiliteten. Her skal man overveje om der er indfrielsesmuligheder og måske opbygge en sikkerhedsstillelse. Dette vil være en stor fordel for Print Production, da afhængigheden af deres kunder bliver meget stor.

Når valget står mellem egenfinansiering og fremmedfinansiering, er det også en god ide at kigge på balancestrukturen. Virksomheden har en okay soliditetsgrad, men hvis den bliver meget lavere, kan de få meget svært ved at opnå en tilstrækkelig leverandørkredit. [24] En delkonklusion her vil være, at virksomheden skal finansiere investeringen ved et serielån, da dette lån har den laveste effektive rente. Dog hører det sammen med, at de kan løbe ind i nogle likviditets problemer, men eftersom det er gået rigtigt meget fremad for pengestrømmen de sidste 4 år, så vil jeg vurdere, at virksomheden godt kan satse på at fremmedfinansiere ved et serielån. Soliditetsgraden forventes ikke at falde meget voldsomt, og derfor vil virksomheden stadig være i stand til at opnå leverandørkredit samt optage lån i banken til en fornuftig rente.

23

Finansiering af Jan Frugaard Frederiksen og Jørn Jensen, 2. udgave, s. 30

24

Grundlæggende finansiering, s. 222

Side 15

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 15 af 31

ISO 9001 og 14001 certificeringernes påvirkning af afgørelsen

Som virksomheden selv har udtalt, er det vigtigt for dem, at leve op til markedskravene:

”Ledelsen vil sikre, at kvalitetspolitikken bliver efterlevet og udviklet i overensstemmelse med krav fra kunder og krav til vore produkter” [25]

Derfor er det i bund og grund ISO 9001 og 14001 certificeringerne, der danner grundlag for, at virksomheden skal leve op til en vis standard. Med disse certificeringer har kunderne nogle forventninger til, at de produkter de køber hos Print Production er af en god kvalitet. Print Production har fået bevis på deres kvalitetsstyringssystem af konkurrencehensyn. ISO 9001 indeholder kravspecifikationerne, som virksomheden skal leve op til. [26] Med denne certificering giver Print Production deres kunder en form for tryghed, når de handler ved dem.

ISO 14001 omhandler forslag til forbedringer af både effektiviteten og præstationerne.

Dette er mere en vejledning til at få indført ISO 9001. [27]

Dog betyder disse certificeringer ikke, at virksomheden leverer printkort af høj kvalitet.

Dette er kun et bevis på, at de lever op til deres egne krav, og at de leverer en ensartet

       28
kvalitet.

Ved investeringen i den nye maskine, vil Print Production forhindre fejlprodukter i at komme ud til kunder. Derfor vil denne maskine sørge for en mere ensartet kvalitet, og samtidig sørge for, at der ikke er en eneste fejl at komme efter. Certificeringerne sikre ikke høj kvalitet, men sikre blot at virksomheden lever op til deres kvalitetsmål, som de selv har fastlagt. Print Production har fastlagt mål om en meget høj kvalitet, og hvis de skal leve på til dette mål på længere sigt, så bliver de nødt til, at investere i denne maskine.

Ellers vil de ikke imødekomme kravene fra kunderne og kravene til deres produkter.

Konklusion

Print Production er en virksomhed i vækst. De har stor fremgang i økonomien, både hvad angår rentabiliteten og indtjeningsevnen. Dog har de en lidt presset likviditet.

Virksomheden overvejer, at investere i en ny kvalitetssikringsmaskine, som skal øge kvaliteten af virksomhedens printkort. Beregningerne viser, at denne investering ikke er

25

http://ppas.dk/link.asp?menu=92&submenu=0&hidesub=yes&lang=da

26

Virksomhedsøkonomi HH, niveau A, 2. del, s. 725

27

Virksomhedsøkonomi HH, niveau A, 2. del, s. 725

28

Virksomhedsøkonomi HH, niveau A, 2. del, s. 726

Side 16

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 16 af 31 lønsom, og konklusionen burde derfor være, at man ikke skal gennemføre investeringen.

Investeringen er en tvangsinvestering, og derfor skal virksomhedens vælge, at gennemføre den alligevel på trods af at den er ulønsom. Her er der en masse ikke økonomiske overvejelser, der er afgørende for beslutningen.

Ved at analysere de forskellige finansierings muligheder, nåede jeg frem til, at den mest fordelagtige måde at finansiere denne investering på, var at optage et serielån, da dette lån havde den laveste effektive rente. Dog viste analysen også, at virksomheden måske kunne løbe ind i nogle likviditetsproblemer med denne finansierings form, men disse vægtede ikke nok, til at vælge egenfinansiering, og derfor blev serielånet valgt som den optimale finansieringsform.

Til slut vurderede jeg, at Print Productions ISO 9001 og 14001 certificeringer påvirker afgørelsen rigtigt meget. Virksomheden er meget kvalitetsbevidst, og de sætter meget høje krav til deres egen kvalitet. For at leve op til deres ISO 9001 certificering bliver de tvunget til, at investere i denne maskine, som ikke bare sikrer en ensartet kvalitet, men samtidig en rigtig høj kvalitet, som vil imødekomme kundernes krav til Print Productions printkort.

Abstract on English

The problem statement was to make an analysis of the firm Print Production, analyze its economic, analyze the investment project and how to finance it and valuate whether the ISO 9001 and 14001 have influence on the decision.

Print Production is a firm in progress and it has a very strong economic. This I found out by making a profitability analysis, an earnings ability analysis and I also look at the liquidity and some financial key figures. By doing this I also found out that Print Production has some cash-flow problems but the firm is defiantly doing better every year on this issue.

It produces print cards of a very high quality to many different kinds of suppliers.

I made some calculations on the investment to find out if it was profitable. To do this I chose to use the capital value method and the internal rate of interest. I found out that the investment was not profitable but due to some non economic reasons Print Production should go through with it anyway.

Side 17

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 17 af 31

To find out how to finance this investment I calculated on an annuity loan, a constant loan and a serial loan. By doing this I found out that the serial loan had the lowest true rate of interest and I estimated that this was the optimal way to finance this investment.

Then I valuated that ISO 9001 and 14001 have a big influence on the decision because the firm has sat some high quality objectives, and to live up to these they have to invest in this quality machine.

Bilag 1 – SWOT-analyse

Interne forhold

Stærke sider | Svage sider
Høj teknologi | Lille innovationsevne*
Meget fleksible | Sjældent nye produkter*
Høj kvalitet | Lidt markedsføring*

27 års branche erfaring

Kompetent leder

Miljø bevidste

Eksterne forhold

Muligheder | Trusler
Markedsvækst | Kina og fjernøsten*
Ny teknologi | Lav konjunktur

Øget købekraft

Nye trends

Færre konkurrenter*

* Udtalt af [navn fjernet].

Side 18

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 18 af 31

Bilag 2 – Rentabilitets nøgletal

2006 2005 2004 2003

AG 27,90 18,90 15,20 9,30

OG 21,13 15,62 13,25 9,42

AOH 1,22 1,22 1,21 1,03

EKF 61,50 43,50 48,00 36,40

Gældsrenten 3,01 6,07

Omsætningstal er oplyst af [navn fjernet].

Side 19

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 19 af 31

Bilag 3 – Indtjeningsevne nøgletal

2006 2005 2004 2003

OG 21,13 15,62 13,25 9,42

BAP 63,70 61,20 60,80 62,58

Side 20

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 20 af 31

Bilag 4 – likviditets- og finansielle nøgletal

2006 2005

Investeringsdækningsgrad -1,68 -2,36

2006 2005

Likviditetsgrad 1,26 0,62

2006 2005 2004 2003

Soliditetsgrad 30,9 30,1 20,9 11,9

2006 2005

Gearing 2,06 2,17

Side 21

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 21 af 31

Bilag 5 – indbetalings beregning

Gammel maskine

Hold Løn Timer om dagen arbejdsdage i alt

Dag | 122 | 8 | 200 | 195.200
Aften | 137 | 8 | 200 | 219.200
Nat | 147 | 8 | 200 | 235.200

Årlig lønomkostning: 649.600

Side 22

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 22 af 31

Bilag 6 - kapitalværdimetoden

Investering i plaststøbemaskiner for kr. 1.062.782

Levetid i år 8

Scrapværdi efter otte år i kr. 50.000

Indtjening i år 1 i kr. 20.200

Indtjening i år 2 i kr. 20.604

Indtjening i år 3 i kr. 21.016 indtjening i år 4 i kr. 21.436

Indtjening i år 5 i kr. 21.865 indtjening i år 6 i kr. 22.302

Indtjening i år 7 i kr. 22.748

Indtjening i år 8 i kr. 23.203

Kalkulationsrente p.a. 13 %

Investeringskalkule:

Investering og Besparelse Nettobeta- 13 % rente

År scrapværdi lingsstrøm Faktor Nutidsværdi kr. kr. kr. kr.

0 -1.062.782 -1.062.782 1,000000 -1.062.782

1 | 20.200 | 20.200 | 0,884956 | 17.876
2 | 20.604 | 20.604 | 0,783147 | 16.136
3 | 21.016 | 21.016 | 0,693050 | 14.565
4 | 21.436 | 21.436 | 0,613319 | 13.147
5 | 21.865 | 21.865 | 0,542760 | 11.868
6 | 22.302 | 22.302 | 0,480319 | 10.712

7 22.748 22.748 0,425061 9.669

8 50.000 23.203 73.203 0,376160 27.536

I alt -941.272

Side 23

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 23 af 31

Bilag 7 – interne rentefod

Investering i plaststøbemaskiner for kr. 1.062.782

Levetid i år 8

Scrapværdi efter otte år i kr. 50.000

Indtjening i år 1 i kr. 20.200

Indtjening i år 2 i kr. 20.604

Indtjening i år 3 i kr. 21.016 indtjening i år 4 i kr. 21.436

Indtjening i år 5 i kr. 21.865 indtjening i år 6 i kr. 22.302

Indtjening i år 7 i kr. 22.748

Indtjening i år 8 i kr. 23.203

Kalkulationsrente p.a. 13 %

Investeringskalkule:

Investering og Besparelse Nettobeta- 13 % rente

År scrapværdi lingsstrøm Faktor Nutidsværdi

1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

0 -1.062.782 -1.062.782 1,000000 -1.062.782

1 | 20.200 | 20.200 | 0,884956 | 17.876
2 | 20.604 | 20.604 | 0,783147 | 16.136
3 | 21.016 | 21.016 | 0,693050 | 14.565
4 | 21.436 | 21.436 | 0,613319 | 13.147
5 | 21.865 | 21.865 | 0,542760 | 11.868
6 | 22.302 | 22.302 | 0,480319 | 10.712

7 22.748 22.748 0,425061 9.669

8 50.000 23.203 73.203 0,376160 27.536

I alt -941.272

Investering og Besparelse Nettobeta- 1 % rente

År scrapværdi lingsstrøm Faktor Nutidsværdi

1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

0 -1.062.782 -1.062.782 1,000000 -1.062.782

Side 24

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 24 af 31

1 | 20.200 | 20.200 | 0,990099 | 20.000
2 | 20.604 | 20.604 | 0,980296 | 20.198
3 | 21.016 | 21.016 | 0,970590 | 20.398
4 | 21.436 | 21.436 | 0,960980 | 20.600
5 | 21.865 | 21.865 | 0,951466 | 20.804
6 | 22.302 | 22.302 | 0,942045 | 21.010
7 | 22.748 | 22.748 | 0,932718 | 21.218

8 50.000 23.203 73.203 0,923483 67.602

I alt -850.952

Side 25

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 25 af 31

Bilag 8 - følsomhedsberegning

Investeringssummen må højst udgøre investeringsbeløb 1.062.782

+ kapitalværdi -941.272

Maksimal investeringsværdi 121.510

Side 26

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 26 af 31

Bilag 9 - annuitetslån

Låneprovenu: kr. 1.062.782 á kurs 96 1.020.270,72

Årlige ydelse: (R5: N = 8, I = 6,25 %) 172.843,43

kr. 1.062.782 * 0,162633

Diskonteringsfaktor: 5,3

Årlige ydelse (kr. 172.843,38)

Effektive rente 7,30 %

År Investeret kapital primo 7,30 % terminsydelse afdrag

Rente på til rest til kr. kr. kr. kr.

1 1.020.270,72 74.479,76 172.843,38 98.363,62

2 | 921.907,10 | 67.299,22 | 172.843,38 | 105.544,16
3 | 816.362,94 | 59.594,49 | 172.843,38 | 113.248,89
4 | 703.114,06 | 51.327,33 | 172.843,38 | 121.516,05
5 | 581.598,00 | 42.456,65 | 172.843,38 | 130.386,73
6 | 451.211,28 | 32.938,42 | 172.843,38 | 139.904,96
7 | 311.306,32 | 22.725,36 | 172.843,38 | 150.118,02
8 | 161.188,30 | 11.766,75 | 172.843,38 | 161.076,63

Side 27

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 27 af 31

Bilag 10 – stående lån

Låneprovenu: kr. 1.062.782 á kurs 96 1.020.270,72

Årlig ydelse: 6,25 % af 1.062.782 66.423,88

Hovedstol: 1.062.782,00

Effektive rente: 6,92 %

År Investeret kapital 6,92 % Terminsydelse afdrag

Rente på Til rest til

1 | 1.020.270,72 | 70.602,73 | 66.423,88 | (4.178,86)
2 | 1.024.449,58 | 70.891,91 | 66.423,88 | (4.468,04)
3 | 1.028.917,61 | 71.201,10 | 66.423,88 | (4.777,22)
4 | 1.033.694,84 | 71.531,68 | 66.423,88 | (5.107,81)
5 | 1.038.802,65 | 71.885,14 | 66.423,88 | (5.461,27)
6 | 1.044.263,91 | 72.263,06 | 66.423,88 | (5.839,19)
7 | 1.050.103,10 | 72.667,13 | 66.423,88 | (6.243,26)

8 1.056.346,36 73.099,17 1.129.205,88 1.056.106,71

Side 28

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 28 af 31

Bilag 11 - Serielån

Låneprovenu: kr. 1.062.782 - kr. 20.000 1.042.782,00 årligt afdrag: kr. 1.062.782 : 8 år 132.847,75

År Restgæld 6,25 % rente Afdrag Ydelse kr. kr. kr. kr.

1 1.062.782,00 66.423,88 132.847,75 199.271,63

2 | 929.934,25 | 58.120,89 | 132.847,75 | 190.968,64
3 | 797.086,50 | 49.817,91 | 132.847,75 | 182.665,66
4 | 664.238,75 | 41.514,92 | 132.847,75 | 174.362,67
5 | 531.391,00 | 33.211,94 | 132.847,75 | 166.059,69
6 | 398.543,25 | 24.908,95 | 132.847,75 | 157.756,70
7 | 265.695,50 | 16.605,97 | 132.847,75 | 149.453,72

8 132.847,75 8.302,98 132.847,75 141.150,73

7 %

År Ydelse faktor nutidsværdi kr.

1 | 199.271,63 | 0,934579 | 186.235,08
2 | 190.968,64 | 0,873439 | 166.799,46
3 | 182.665,66 | 0,816298 | 149.109,61
4 | 174.362,67 | 0,762895 | 133.020,41
5 | 166.059,69 | 0,712986 | 118.398,23
6 | 157.756,70 | 0,666342 | 105.119,92

7 149.453,72 0,622750 93.072,30

8 141.150,73 0,582009 82.151,00 i alt 1.033.906,01

Indbetalinger

1 1.042.782,00

Side 29

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 29 af 31

2 | (199.271,63)
3 | (190.968,64)
4 | (182.665,66)
5 | (174.362,67)
6 | (166.059,69)
7 | (157.756,70)
8 | (149.453,72)
9 | (141.150,73)

Effektive rente: 6,77 %

År Investeret kapital Rente på 6,77 % Terminsydelse Til rest til afdrag kr. kr. kr. kr.

1 1.042.782,00 70.596,34 199.271,63 128.675,28

2 | 914.106,72 | 61.885,02 | 190.968,64 | 129.083,62
3 | 785.023,10 | 53.146,06 | 182.665,66 | 129.519,59
4 | 655.503,51 | 44.377,59 | 174.362,67 | 129.985,08
5 | 525.518,42 | 35.577,60 | 166.059,69 | 130.482,09
6 | 395.036,33 | 26.743,96 | 157.756,70 | 131.012,74
7 | 264.023,59 | 17.874,40 | 149.453,72 | 131.579,32

8 132.444,27 8.966,48 141.150,73 132.184,26

Side 30

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 30 af 31

Bilag 12 – likviditetsvirkning

År betalingsstrøm kapitalbehov

Investeringens Akkumuleret

0 -1.062.782 1.062.782

1 | 20.200 | 1.042.582
2 | 20.604 | 1.021.978
3 | 21.016 | 1.000.962

4 | 21.436 | 979.526
5 | 21.865 | 957.660
6 | 22.302 | 935.358
7 | 22.748 | 912.609
8 | 23.203 | 889.406

År betalingsstrøm kapitaldækning

Finansierings Akkumuleret

0 | 1.042.782,00 | 1.042.782,00

1 | (199.271,63) | 843.510,37
2 | (190.968,64) | 652.541,73
3 | (182.664,66) | 469.877,07
4 | (174.362,67) | 295.514,40
5 | (166.059,69) | 129.454,71

6 (157.756,70) (28.301,99)

7 | (149.453,72) | (177.755,71)
8 | (141.150,73) | (318.906,44)

År kapitalbehov kapitaldækning år

Akkumuleret Akkumuleret Restlikviditet pr.

0 1.062.782 1.042.782,00 (20.000,00)

Side 31

Sara lorenzen, 3øb Investering og finansiering

Side 31 af 31

1 | 1.042.582 | 843.510,37 | (199.071,63)
2 | 1.021.978 | 652.541,73 | (369.436,27)
3 | 1.000.962 | 469.877,07 | (531.084,85)

4 979.526 295.514,40 (684.011,12)

5 957.660 129.454,71 (828.205,68)

6 935.358 (28.301,99) (963.659,95)

7 912.609 (177.755,71) (1.090.365,19)

8 889.406 (318.906,44) (1.208.312,47)