Isens specifikke smeltevarme

Formål

Formålet med forsøget er at bestemme isens smeltevarme i den udførte forsøgsopstilling. Ved hjælp af nogle kendte energiformler, kan vi ud fra vores data beregne smeltevarmen.

Teori

Det essentielle i tanken bag forsøget er, at man har en mængde afgivet energi, som også bliver modtaget samme sted. Og det er præcis den samme mængde energi, som bliver afgivet og modtaget, hvis vi havde et isoleret system. Netop pga. et isoleret system så vil der ikke gå nogen energi tabt eller forsvinde ud af beholderen, og derfor er det ensbetydende med, at: Det er dog kun i teorien, men det er dog den teori vi arbejder ud fra, når vi regner på vores forsøgsdata. Da vi går ud fra at vores beholder er et isoleret system, kan vi benytte denne teori. Man har altså en bestemt mængde vand og isklumperne. Det fungerer på den måde, at vandet indeholder en bestemt energi, som afgives til isklumperne, som modtager energien og derfor opvarmes de. Vi kender energiligninger for hhv. vandet, isklumpen og isvandet.

Vand:  Isklump:  Isvand:  Da det er T -0, er fordi at isklumpen (T ) fra start er 0 grader. Derfor måler man efter sluttemperaturen, og derfor ganger man bare med sluttemperaturen. Jeg ved fra tabelværdien, at c (varmekapaciteten) for vand er 4180.

Da jeg ved, at den modtagne energi er lig med den afgivne, så kan jeg altså lægge mine tre energiværdier sammen, også burde det i teorien give 0, fordi vi arbejder ud fra et lukket system. Altså fordi at der præcist vil være ligeså meget afgivet energi, som der vil blive modtaget. Så sætter jeg ligningen op og isolerer  Smeltevarmen er altså givet ved ovenstående formel.

Materialer

- En isoleret beholder (en beholder som er indrammet i flamingo for at øge effektiviteten af det ønskede isolerede system) - Termometer - Vægt - Isklumper - Servietter (til at tørre vandet af de smeltede isklumper af med) Tegning af forsøgsopstillingen er vedhæftet bagerst i rapporten.

Fremgangsmåde

Den første ting vi gjorde var at bestemme massen for den beholder vi brugte  . Derefter noterede vi værdien i vores skema. Derefter fyldte vi beholderen med vand, som lå ca. 3 °C over stuetemperaturen (i hvert fald i det første forsøg). For derefter at bestemme massen af vandet, vejede vi nu beholderen med vand i og trak den masse med beholderens masse uden vand i.