SRP: "Jesus Christ Superstar" og Judasevangeliet

Side 1

Side 1 af 21

Abstract

This paper explains the different interpretations of the life and actions of Judas Iskariot as described in the New Testament.

The description is compared to the characterization of Judas, partly in “The Gospel of Judas”, which was made public in 2006, and partly in two film versions of the musical “Jesus Christ Super-star”, by Andrew Lloyd Webber and Tim Rice, released in 1973 and 2000 respectively. Among these, there will be an evaluating of the public opinion of the musical and “The Gospel of Judas” when they came out the first time respectively.

The source material used in this paper gives rise to several interpretations of the Judas figure. It means that theologians and artist, like Webber and Rice, also in the future, can discuss and interpret the motives that Judas had when he betrayed Jesus.

Indledning

Judas har i årtusinder været synonym med forræder, og han har været forhadt af mange mennesker jorden rundt. I Bibelen står der ikke meget om personen Judas, og dette har givet anledning til man-ge teorier om, hvorfor Judas valgte at forråde Jesus.

I denne opgave vil jeg først redegøre for Bibelens skildring af Judas Iskariots liv og virke, for at kunne sætte musicalen Jesus Christ Superstar og Judasevangeliet i perspektiv til denne. Derefter vil jeg analysere Jesus Christ Superstar, ved at lægge stor vægt på en karakteristik af Judas og hans skyld i Jesu død, herunder hans grundlag for sit forræderi. Det skal bemærkes, at jeg ikke har nogen sekundærlitteratur til Jesus Christ Superstar, og derfor er en analyse af den Judas Iskariot, som skil-dres i Bibelen, vigtig. Herefter kommer jeg med en vurdering af, hvordan Jesus Christ Superstar blev modtaget, da den blev vist første gang i 1970 og i de første år den spillede.

Endvidere vil jeg analysere Judasevangeliet med vægt på gnosticisme, og især Judas’ rolle i for-hold til Jesu død. Jeg vil derefter vurdere den modtagelse Judasevangeliet fik, da det blev offentlig-gjort i påsken 2006. Dette vil jeg sammenligne med de fortolkninger der er kommet frem senere hen. Herunder vil jeg også bedømme, hvor stor en historisk vægt man bør tillægge Judasevangeliet.

Side 2

Side 2 af 21

Redegørelse af Judas Iskariots liv og virke

I bibelen bliver Judas ikke nævnt mange gange, og man ved derfor ikke meget om karakteren Judas Iskariot. Dog er han en af de mest berømte skikkelser fra Bibelen, fordi han er den, der forråder Jesus. Judas Iskariot er en af Jesu 12 disciple. Navnet Judas var et almindeligt jødisk navn, og også Jesu bror hed Judas, men navnet Iskariot kan have en tvetydighed, da det enten kan være hebræisk og betyde ”manden fra byen Kariot”, eller det kan være en afledning af det latinske ”sica”, som betyder ”dolk” eller ”sicarius”, som betyder ”manden med dolken”, ”drabsmand” eller

            1
”(snig)morder” . Den sidstnævnte betydning af navnet lægger op til flere tolkninger af Judas’

grundlag for forræderi. En af dem er, ”at årsagen til hans forræderi skulle være hans skuffelse over, at Jesus ikke viste sig at være den messianske befrierskikkelse, som Judas og andre havde håbet på.” [2] Denne tolkning er baseret på en teori om, at Judas var en zelot. Det vil sige en del af en jødisk oprørsgruppe, som kæmpede for at få romerne ud af Palæstina. [3]

I Joh. 12,4-12,6 beskrives Judas som en tyv. Det er Judas, som står for pengekassen, men han ta-ger penge til sig selv. Han kritiserer Maria for at salve Jesu fødder med dyr olie, og siger, at olien kunne blive solgt og pengene givet til de fattige, men ”Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de

                           4
fattige, men fordi han var en tyv”.

Flere gange, når Judas bliver nævnt, bliver det påpeget, at han er den, som forråder Jesus. Det bliver nærmest til en betegnelse for ham.

I Matt. 26,14-16, Mark. 14,10-11 og Luk. 22,3-6 træffer Judas aftale med ypperstepræsterne om at udlevere Jesus. I Matt. 26,14-16 vil han have penge for det, men i Mark. 14,10-11 forråder han Je-sus, hvorefter ypperstepræsterne bliver så glade, at lover ham penge. I Luk. 22,3-6 er det Satan, der farer i Judas, og det er derfor, Judas går til ypperstepræsterne, som bliver glade og lover ham penge.

Det, der står i Luk. 22,3-6 er en forudsætning for et citat i Joh. 13,2: ”Og mens de holdt måltid – Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simons Iskariots søn, skulle forråde ham;. [5] I alle evangelierne venter Judas, efter at have truffet aftale med ypperstepræsterne, blot på en lejlighed til at kunne forråde Jesus.

Under påskefesten forudsiger Jesus Judas’ forræderi [6].

1

Drabsmand og (snig)morder er slået op i ”Gyldendals Røde Ordbøger: Latin – Dansk”, af Thure Hastrup, Gyldel-

dalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen 2003.
2

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Ny_testamente/Judas_Iskariot - 14.12.09

3

”Politikkens Bibelleksikon” 2002, side 170-171, samt ”Gyldendals Religionsleksikon”, side 589-590.

4

Joh. 12,6.

5

Se analyse af Joh 13,27.

6

Matt. 26,20-25, Mark. 14,17-21, Luk. 22,21-23 og Joh. 13,25-13,27

Side 3

Side 3 af 21

Joh. 13,27: ”Og da Judas havde fået brødet, fór Satan i ham. Jesus sagde til ham: Hvad du gør, gør det snart.” Her er det vigtigt at påpege, at det er Satan der ”tager over” for Judas, og at Jesus beder ham gøre det snart. Som man hører i Luk. 22,3 og Joh. 13,2, har Djævelen allerede plantet

onde tanker/hensigter i Judas, og her i Joh. 13,27 tager Satan helt over. Dette kan bruges til at se

Judas i et perspektiv, hvor hans ansvar for sine handlinger bliver reduceret, da han ikke selv er herre over, hvad han gør. I alle tre eksempler antydes, at fordi det er Djævelen, som er i Judas, kan forræ-deriet forklares som en kosmisk kamp mellem Gud og Satan. [7]

Endvidere kan man forstå Jesu ord, som en opmuntring til Judas. ”Hvad du gør, gør det snart”, kan tolkes som en accept fra Jesu side, hvilket taler for, at Judas handler efter en større plan, og er det tilfældet, er det endnu et argument for, at Judas’ ansvar er reduceret. Her kan man bruge Joh.

13,18 som et eksempel: ”Jeg taler ikke om jer alle; jeg véd, hvem jeg har udvalgt, men Skriftens ord må gå i opfyldelse: Den, der spiser brødet med mig, har løftet hælen imod mig.” Det sidste er

en henvisning til Salmernes Bog 41,10.^{8}

Judas’ forræderi i Getsemane Have er der forskellige udlægninger af i de fire evangelier, og et af dem, der stiller Judas i et lidt bedre lys, er Matt. 26,50: ”Ven, gør det du er kommen for!” Udover, at Jesus tiltaler Judas som ven, så giver han også Judas sin tilladelse til at forråde ham og det får Judas’ forbrydelse til at virke mindre slem. Endvidere er det med til at bekræfte, at det er en nød-vendighed, og selvom Judas måske ikke er klar over det, så ved Jesus formentlig, at Judas’ handling er en del af Guds frelserplan. [9]

Endnu et eksempel der tyder på, at Judas var udvalgt af Gud er i

ApG. 1,16-17: ”Brødre! Det skriftord måtte gå i opfyldelse, som Helligånden gennem Davids mund forud har sagt om Judas, der viste vej for dem, som anholdt Jesus. For Judas regnedes med til os og havde fået sin lod i denne tjeneste.”

I Lukas-evangeliet kapitel 22,48 siger Jesus: ”Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?”, hvilket på ingen måde er med til at give sympati for Judas. I dette evangelium bliver ens følelser nærmest vendt helt om, og i stedet for ynk føler man nu et had mod Judas, fordi et kys, som er no-get smukt, her bliver brugt til en af de største synder i verdenshistorien. ”Judas, forråder du Men-neskesønnen med et kys?” – man kan næsten høre, hvor bedrøvet og skuffet Jesus er.

I Johannesevangeliet, derimod, kysser Judas slet ikke Jesus. Her giver Jesus sig selv til kende, og selvom det stadig er Judas, der forråder ham, så bliver kysset, her ikke nævnt. Om end det er en lille ting, får det Judas handling, sammenlignet med de andre evangelier, til at virke mindre modbydelig.

7

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Ny_testamente/Judas_Iskariot - 14.12.09

8

Uddybes i analysen af ”The Last Supper”

9

Se Joh. 13,18

Side 4

Side 4 af 21

Analyse af ”Jesus Christ Superstar” med henblik på en karakteristik af Judas-skikkelsen

I denne analyse er alle anvendte sangtekster fra CD’en: ”Jesus Christ Superstar” udgivet af ”The Really Useful Group Ltd.” © 1996. Derudover bruger jeg de to forskellige filmudgaver af musica-len henholdsvis ”Jesus Christ Superstar” fra 1973 og ”Jesus Christ Superstar” fra 2000. Grunden til, at begge film er medtaget, er den, at de skildrer Judas på to forskellige måder, selvom det er de samme sangtekster, der bliver brugt.

Jeg vil, for at give en analyse af strukturen og centrale temaer med henblik på en karakteristik af Judas, analysere nogle udvalgte sange og enkelte strofer og vers i forskellige sange. Citaterne i de følgende analyser er, medmindre andet er angivet, fra den sang titlen angiver.

Heaven On Their Minds

Her kommer Judas’ holdning til Jesus for første gang til udtryk. Judas prøver at få Jesus til at indse, at alt det, han prædiker om, er en løgn. ”You really do believe this talk of God is true?”. Det vigtig-

ste citat i hele denne sang er: ”You begun to matter more / than the things you say”. Her kommer

Judas ind på, hvordan han mener, at Jesus takler hele situationen forkert, og at Jesus som person kommer til at overskygge hans budskab. Det er det, der bekymrer Judas.

”And remenber - I’ve been your right hand man all along / You have set them all on fire / They
think they’ve found a new Messiah / And they’ll hurt you when they find they’re wrong”. Judas prø-

ver her at overbevise Jesus om, at han ikke er den nye Messias. Judas bruger forskellige virkemidler til at overbevise Jesus. Ved at påpege, at han hele tiden har været Jesu højre hånd, prøver han at vinde Jesu tillid. Derefter går han over til næsten at true Jesus. ”They think they’ve found a new Messiah” er en måde at ironisere over Jesusskikkelsen på. Judas prøver her, ved at bruge ordet ”think”, at få det til at lyde som om, at de altså tager fejl i deres antagelse, hvilket også kommer til udtryk i linjen: ”And they’ll hurt you when they find they’re wrong”. Judas er altså fast overbevist om, at Jesus blot er et godt menneske med gode budskaber, men at det med, at han er Guds søn, er en løgn.

Dette bliver uddybet i det følgende: ”I remember when this whole thing began / No talk of God
then, we called you a man / And believe me - my admiration for you hasn't died” Her bliver det igen

klart, at Judas er uenig med Jesu forhold til Gud. Judas bliver ved med at fedte for Jesus. Både ved at påpege, at han er Jesu højre hånd, og at sige, at han stadig beundrer ham meget, prøver han at gøre sig selv mere troværdig.

Side 5

Side 5 af 21

Det er vigtigt at påpege, at i filmen fra 1973 er Jesus ikke til stede når sangen bliver sunget. Dette får Judas til at virke som en kujon, som er bange for at konfrontere Jesus, og derfor brokker han sig for sig selv.

”Nazareth your famous son

Should have stayed the great unknown

Like his father carving wood

He'd have made good

Table, chair and oaken chest

Would have suited Jesus best

He'd have caused no-body harm -

No one alarm”

Her bliver Judas sarkastisk, og lytter man til musikken, og tager man den med i betragtning, så kan man tydeligt høre, den måde den skifter over i en mere drillende melodi. Judas prøver hermed at være mere grov, og siger, at det var bedst, hvis Jesus bare var blevet en tømrer som sin far, for så ville de alle slippe for problemer.

“All your followers are blind / Too much heaven on their minds”. Her kommer Judas’ mistro til,

at Jesus skulle være Messias igen tydeligt frem. Endvidere skal dette formentlig også understrege, at Judas frygter at blive taget af romerne, når Jesus kalder sig Guds søn.

Der er ingen tvivl om, at denne første sang, som åbner musicalen, skal vise, at Judas lige fra star-ten er imod, at Jesus kalder sig selv for Guds søn. Han tror ikke på, at Jesus er Guds søn. Hvis han gør, er hans motiver helt anderledes, og så kan man igen komme ind på hvilke motiver Judas egent-lig har, når han synger denne sang. Er han jaloux, eller er han bange for at blive taget af romerne?

Jeg vil mene, der kommer to forskellige tolkninger til udtryk i de to film. Det kommer jeg løbende ind på i min fortsatte analyse.

Strange Thing, Mystifying

”It seems to me a strange thing, mystifying

That a man like you can waste his time on women such a concubine. (I andre udgaver også

“woman of her kind”)

Yes I can understand that she amuses

But to let her stroke you and kiss your hair, is hardly in your line

It's not that I object to her profession,

Side 6

Side 6 af 21

But she doesn't fit in well with what you teach and say.

It doesn't help us if you're inconsistent.

They only need a small excuse to put us all away” [10]

I denne tekst ser man, hvordan Judas væmmes ved, at Jesus er sammen med Maria Magdalene, da hun er prostitueret, og at Judas mener, Jesus ikke bør omgås den slags folk. ”They only need a small excuse to put us all away”. Her begrunder han så, hvorfor han ikke vil have, at Jesus ses med Maria Magdalene. Judas er lige fra starten bekymret for, at Jesus skal blive dømt for gudsbespottelse, og at han dermed også selv vil blive dømt, da han er en af Jesu disciple. Her kommer han ind på det end-nu engang, og filmudgaven fra år 1973 understøtter lyrikken fint, og tager den bogstaveligt.

”But she doesn't fit in well with what you teach and say. / It doesn't help us if you're inconsis-

tent.”. Her kan man se, at Judas mister respekten for Jesus, fordi Jesus er selvmodsigende, idet han prædiker om ét, men gør noget andet i praksis.

Det samme stykke tekst kan bruges til første gang at argumentere for, at Judas kan være skildret som homoseksuel i filmudgaven fra år 2000. Dette begrundes med Judas’ berøringer af Jesus, og måden han ser på Jesus på. Judas henvender sig hele tiden til Jesus og ikke til Maria Magdalene, og han sender ham flere gange intense blikke. Ydermere smider han Maria Magdalene ned fra nogle trapper, hvilket kan tolkes som misundelse på hende, da hun får lov til at røre ved Jesus. Det er ty-deligt i denne udgave, at han ønsker at gøre Jesus oprevet med sine ord, idet han smiler skadefro, da Jesus ikke længere kan styre sit temperament. I udgaven fra år 1973 bliver Judas i stedet forskræk-ket. At Judas med sine ord vil gøre Jesus oprevet, er med til at underbygge teorien om, at Judas lider af jalousi.

Selvom Judas nyder at gøre Jesus sur, får han dog alligevel helt tydeligt (i begge filmudgaver)

kvaler med sin samvittighed, da Jesus synger: ”There is not a man among you / Who knowes or

cares if I come or go” og ”Not one, not one of you!” Ved den sidste verselinje er Jesus helt henne at røre ved Judas i 2000 udgaven, hvilket kan ses som et tegn på, at de begge allerede her er klar over at Judas vil forråde Jesus.

10

Maria Magdalene, kvinden som Judas synger om, er i JCS prostitueret, hvilket er en af flere teorier, der eksisterer om, hvem Maria Magdalene var. Endvidere står der blot Maria i Bibelen, nogle af de steder som Webber og Rice har skil-dret med Maria Magdalene, som her, hvor hun salver Jesus (Joh. 12,3), men i virkeligheden er det blot gisninger, at de

to kvinder skulle være den samme person. - http://da.wikipedia.org/wiki/Maria_Magdalene - 13.12.09

Side 7

Side 7 af 21

Everything’s Alright

Her salver Maria Magdalene Jesu hoved og fødder. Men da hun gør det, bryder Judas ind, og bekla-ger sig over dette. Dette er en reference til de fire beskrivelser af Jesus, der bliver salvet. [11] Her skal der især lægges mærke til Joh. 12,4-8:

”v4 Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da:v5 »Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« v6 Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for penge-kassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den. v7 Da sagde Jesus: »Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. v8 De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I

          12
ikke altid.«”

I ”Everything’s Alright” kommer Judas med samme argument, som bruges i Joh. 12,4-8: ”Woman

your fine ointment brand new and expensive / Could have been saved for the poor / Why has it been
wasted? We could have raised maybe / Three hundred silver pieces or more”^{13} Hvis man har læst

Johannesevangeliet, ved man således, at Judas er en tyv, og at det er derfor, han viser sin vrede mod Maria, men det får man intet at vide om i JCS, så derfor kan man gå ud fra, at Webber og Rice har brugt denne ”scene” fra Bibelen til at få en anden pointe frem, end den at Judas er grisk.

I ”Everything’s alright” får man endnu engang det indtryk, at Judas føler sig truet af Maria Mag-dalene. I begge film er det tydeligt, at han blander sig, ved at bryde ind midt i sangen, fordi han ikke kan lide den måde Maria Magdalene omgås Jesus på. Grunden til dette er, ifølge en bogstavelig læsning af teksten, som den udtrykkes i filmudgaven fra 1973, at han ikke vil se Jesus med en pro-stitueret. Den anden tolkning, som kommer tiludtryk i filmudgaven fra 2000 er, at Judas er Jaloux på Maria Magdalene, fordi hun omgås så meget med Jesus og Judas ved, at de to er forelskede.

I de følgende to verselinjer henvender Judas sig til Jesus: ”People who are hungry, people who

are starving / Matter more than your feet and hair”. Til dette svarer Jesus, i overensstemmelse med

Bibelen [14], at der altid vil være fattige og at Judas vil være fortabt og ked af det når han er væk. [15] I den gamle filmudgave af JCS bliver scenen mellem Jesus og Judas meget intens, og Judas bliver meget berørt af Jesu ord. I den nye udgave af JCS henvender Jesus sig nærmest til sig selv og Gud,

11

Matt. 26,6-13 – Mark. 14,3-9 – Luk. 7,37-38 + Luk. 7,44-46 – Joh. 12,4-8.

12

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx - 11.12.09 = Joh. 12,4-8

13

Everythin’s alright. JCS

14

Matt. 26,6-13 – Mark. 14,3-9 – Luk. 7,37-38 + Luk. 7,44-46 – Joh. 12,4-8.

15

Everythin’s alright. JCS

Side 8

Side 8 af 21 da han synger de sidste vers, og han falder derefter om. Han er her mere frustreret over det, at han skal væk, end at folk vil komme til at savne ham når det sker.

Da Jesus bliver ført væk af Maria Magdalene, føler man virkelig den spænding mellem Jesus og Judas, som allerede fra første sang er begyndt at blive bygget op, idet de to mænd sender hinanden meget intense og en blanding af rasende og fortvivlede blikke.

I Don’t Know How To Love Him

I filmudgaven fra år 2000 er der en væsentlig forskel fra filmudgaven fra år 1973, idet Judas i denne version overrasker Maria Magdalene, da hun i slutningen af sangen skal til at kysse Jesus. Der er ikke nogen der synger, men Judas bukker sig ned til Maria Magdalene, og laver seksuelle antydnin-ger til hende. Han ser ikke på Maria, men på Jesus med et lumsk udtryk i øjnene, som viser, at han udmærket er klar over, at han ved at gøre det, går langt over stregen. Denne scene er en af de mest centrale for tolkningen af Judas som værende homoseksuel og forelsket i Jesus. Denne tolkning gør, at motivet til at forråde Jesus bliver et helt andet end det, som teksterne bogstavelig talt siger, hvil-ket også er de grunde, som kommer til udtryk i den første filmudgave fra 1973.

I Bibelen er det svært at finde antydninger af, hvorfor Judas vælger at forråde Jesus, og det eneste man får at vide om ham som person er, at han stjæler fra deres pengebeholdning, som han bestyrer,

                                                                    16
og at det er derfor han beskylder kvinden der salver Jesus, for at spilde den dyre olie. Med tekster-

ne holder Tim Rice sig meget nært til Bibelen, og udover at Judas har en meget større rolle i musi-calen end i Bibelen, så står det fortolkerne af Webbers musik og Rices lyrik frit for at fortolke grundlaget for Judas’ forræderi, som er et af de mest centrale temaer i denne musical.

Som før skrevet holder 1973-udgaven sig meget tekstnært, mens 2000-udgaven har fortolket mere frit på disse tekster, og får dem brugt til at vise, at Judas bruger sine ord som en stor undskyldning, så han kan komme af med sin jalousi uden at udstille sig selv.

Damned For All Time / Blood Money

Denne tekst er meget interessant, fordi den viser, hvordan Judas både overfor sig selv, men også overfor ypperstepræsterne, prøver at overbevise sig om, at han gør dette for alle andres skyld end for sin egen.

“These sordid kind of things are coming hard to me” og “I have no thought at all about my own

reward / I really didn't come here of my own accord” viser, hvordan Judas prøver at undskylde, at

16

Joh. 12,4-8

Side 9

Side 9 af 21 han vil angive Jesus, og han prøver ihærdigt at fralægge sig skylden for sin handling. Denne ihær-dighed bliver underbygget af det hurtige tempo, som sangen bliver sunget i, og som musikken bli-ver spillet i, og det at musikken i stykket er meget kraftigt.

“I came because I had to I'm the one who saw / Jesus can't control it like he did before / And fur-
thermore I know that Jesus thinks so too / Jesus wouldn't mind that I was here with you”. Her fra-

lægger Judas sig endnu engang ansvaret for sin handling, men denne gang lægger han ansvaret over på Jesus. Der skal specilet lægges mærke til “I know that Jesus thinks so too”, da Judas her med brugen af ordet ”know” indikerer, at han slet ikke er i tvivl om, at Jesus er enig med Judas i, at Jesus bør stoppes. Dette bliver igen i sangen ”The last supper” brugt som et interessant argument, men det vil jeg vende tilbage til senere.

Begge film er enige om tolkningen af denne sang, og derfor er det undskyldningerne og fralæg-gelsen af ansvaret, der er centralt i denne sang.

Selvom Judas prøver ikke at tage imod pengene - han prøver at være hæderlig - gør han det alli-gevel, da ypperstepræsterne bruger argumenter såsom, at han kan bruge dem på de fattige, hvilket, hvis man skal tro Judas holdning til at give penge de fattige fra ”Everything’s Alright”, er et slående argument. Dette indikerer også, at Judas ikke blot overgiver Jesus for pengenes skyld, hvilket nogle tolkninger af Bibelen har antydet.

Det ender med, at Judas meget ulykkeligt videregiver informationerne om, hvor Jesus kan findes.

The Last Supper

Her kommer en spændende, meget intens og følelsesladet dialog mellem Judas og Jesus, som indle-

des med at Jesus siger: ”One of you here dining, one of my twelve chosen / Will leave to betray me”

og Judas der svarer: ”Cut out the dramatics! You know very well who”. Allerede her er stemningen meget aggressiv og spændt mellem de to mænd, og de begynder at mundhugges. Denne gang prøver Judas, med forskellige metoder, at fralægge sig ansvaret for sit forræderi. Han prøver først med ”You want me to do it!”, hvor han prøver at lægge ansvaret over på Jesus. Derefter prøver han at forklare sig ”If you knew why I do it”. Begge gange affærdiger Jesus ham, hvilket gør Judas så vred, at han til sidst erklærer sin foragt for Jesus.

Her siger Jesus så noget, som jeg mener, er en meget vigtig sætning: ”You liar – you Judas”. For det første er Judas blevet synonym med en forræder, eller en der ikke er til at stole på, og Tim Rice kommer her med et finurligt fiktivt bud på, hvordan dette udtryk kan være opstået. For det andet, som er det mest centrale, så ved Jesus udmærket godt, at Judas ikke foragter ham, men snarere det

Side 10

Side 10 af 21 omvendte, hvis man ser på de signaler, som Judas udsender i filmudgaven fra år 2000. Om ikke andet, så får man at vide, at Judas elsker Jesus i ”Judas’ Death”: ”Does he love me too? Does he care for me?” Her er der ingen tvivl om, at Judas elsker Jesus. Om det så er den samme kærlighed, som alle de andre disciple nærer for Jesus, eller om det er en kærlighed, hvor der også er en seksuel tiltrækning, vil jeg videre i min analyse finde forskellige eksempler på.

Herefter kommer endnu en meget vigtig strofe, en der kæder både Bibelen, JCS og Judasevange-liet sammen, selvom sidstnævnte ikke var offentlig kendt, da musicalen kom frem i 1970.

”You want me to do it! / What if I just stayed here / And ruined your ambition?”

Ja, hvad var der sket, hvis Judas var blevet og ikke havde forrådt Jesus? Antydningen af, at Judas, på trods af at det bare er endnu en af hans bortforklaringer, véd, at Jesus har brug for at blive angi-vet, er bemærkelsesværdig. Tilsyneladende er Judas på en eller anden måde klar over, at Jesus ved at blive overgivet kan få en anden status, og hvis han ikke bliver forrådt, vil hans ambition om at blive fanget, som Judas sandsynligvis ikke forstår, blive ødelagt. Dette passer med den antydning af en fortolkning, som fremgår af Joh. 13,16-19, hvor der refereres til Salmernes bog 41,10. I Joh.

13,16-19 beskrives, hvordan det var forudbestemt, at Jesus skulle forrådes, og disse fire vers har givet anledning til en tolkning af Judas, som et nødvendigt redskab i Guds plan. Også ApG. 1,16-17 underbygger tolkningen af Judas, som ham, er blevet udvalgt af Gud, så profetien kan ske fyldest.

Hele spørgsmålet, om hvordan verden havde set ud, hvis ikke Judas havde forrådt Jesus er umåde-ligt interessant. Selvom JCS slet ikke lægger op til et svar på dette spørgsmål, er det værd at be-mærke, at Webber og Rice har leget med tanken om, at Judas, selvom det blot hurtigt bliver slynget ud i et skænderi, har gået med tanken om, at Jesus har brug for at blive angivet. Da der ikke tidlige-re har været denne kraftige antydning, må man dog konkludere, at det mere er en forsvarsmekanis-me end noget Judas egentlig mener. At det ligger underbevidst hos ham kan ikke udelukkes. Til sammenligning kan man i Bibelen blandt andet se på citatet fra Joh. 13,27: ”Jesus sagde til ham:

Hvad du gør, gør det snart.”

Efter dette første skænderi begynder de andre apostle igen at synge deres sang, men skænderiet fortsætter med, at Judas slet ikke kan styre sit temperament mere, hvilket meget sandsynligt kan skyldes, at han nu ved, at tidspunktet for Jesu tilfangetagelse nærmer sig. ”You sad, pathetic man -

see where you've brought us to / Our ideals die around us all because of you” viser endnu engang,

at Judas prøver at flytte sin skyld over på Jesus ved at overbevise sig selv, og Jesus, om, at det er

Side 11

Side 11 af 21

Jesu skyld, de er havnet i denne situation. Judas er her endda meget vred over den situation, han mener Jesus har bragt ham i.

Med “Someone has to turn you in” prøver Judas at retfærdiggøre sin handling i overensstemmelse med alle hans tidligere advarsler, som da han beskylder Jesus for blandt andet at ødelægge situatio-nen for sig selv, men også at det er for alles bedste, at Jesus bliver stoppet [17]

“Every time I look at you I don't understand / Why you let the things you did get so out of hand /

You'd have managed better if you’d had it planned”. I 2000-udgaven begynder Judas her at græde og han sidder på knæ foran Jesus og holder om ham, mens han i 1973-udgaven vredt går sin vej.

Disse to forskellige måder, hvorpå Judas håndterer situationen, viser endnu engang forskellen i for-tolkningerne af Judas-skikkelsen. At Judas i 1973-udgaven går i vrede passer med tolkningen om, at Judas var en zelot, som var skuffet over, at Jesus ikke tog kampen mod romerne op, men blot talte om Gud og godhed. Derimod viser 2000-udgaven, at Judas virkelig holder af Jesus, og at han derfor siger tingene som en undskyldning for at have forrådt ham. Han kan ikke sige til Jesus, at han elsker ham, da Jesus formentlig har en affære med Maria Magdalene, og da homoseksualitet har været et tabu, der først i 1980’erne og 1990’erne begyndte at blive diskuteret åbent i litteraturen.

Judas’ Death

Som titlen viser, så begår Judas her selvmord. Judas har set, hvad der sker med Jesus og forskræk-kes over grusomhederne. Judas havde formentlig troet, at når Jesus var blevet fanget, ville han bare blive holdt tilbage i forvaring, og mishandlingen af Jesus, samt udsigten til, at han skal korsfæstes skræmmer Judas: ”And he was so bad I had to turn my head”

”And I know who everybody’s gonna blame” tyder på, at Judas tænker på sine egne fremtidsud-sigter, og dette citat kan betragtes som en temmelig egoistisk udtalelse, da Judas tilsyneladende tænker på, at andre vil bebrejde ham Jesu kvaler i stedet for selv at have dårlig samvittighed over, hvad han har gjort. Dog prøver han stadig at forsvare sig med at han ”acted for our good”. Ikke desto mindre får man sympati, og ikke mindst medynk, for ham da han siger ”I’d save him all his suffering if I could”.

Ypperstepræsterne prøver at overbevise Judas om, at han gjorde det rigtige, men Judas bliver bare endnu mere fortvivlet.

“Christ! I know you can't hear me / But I only did what you wanted me too” Her indikerer Judas

                                             18
igen, at han blot udførte det job Jesus ville have ham til.

17

Se analyserne af ”Heaven On Thier Minds”, ”Strange Thing, Mystifying” og ”Everything’s Alright”.

Side 12

Side 12 af 21

“Christ, I'd sell out the nation / For I have been saddled with the murder of you / I have been spat-
tered with innocent blood / I shall be dragged through the slime and the mud”.

Da Judas her giver sine penge fra sig, bliver han til en sympatisk person, man har medlidenhed med, idet han angrer dybt. Man kan slet ikke forestille sig den sorg han føler, da han indser, hvad han har gjort. [19] Hans forræderi gav bagslag, hvis man ser på fortolkningen om, at Judas forrådte Jesus, for at tvinge ham til at vise sin messianske magt. Jesus forholdt sig passivt og ikke voldeligt, som ”Herodes sang” er et eksempel på. Jesus vil i dø, og Judas ved, at dette er hans skyld.

”When he's cold and dead will he let me be? / Does he love me too? Does he care for me?”. I disse

to verselinjer kan man argumentere for, at Judas er homoseksuel, idet man kan tolke “will he let me be” som et tegn på, at Judas er besat af Jesus, hvilket bliver underbygget af ”Does he love me too?

Does he care for me?”.

“My mind is in darkness now – my God I am sick I’ve been used / And you knew all the time! / God!
I’ll never ever know why you chose me for your crime / Your foul bloody crime! / You have mur-

dered me!”. Her beskylder Judas Gud for, hvad der er sket. Det er første gang i hele musicalen, Ju-das selv tiltaler Gud! Judas kaster her alt ansvar fra sig og over i Guds hænder. ”You have murdered me” bliver Judas’ sidste ord inden han hænger sig selv. Judas er her så desperat og fuld af anger over sine handlinger, at han bogstavelig talt ikke kan leve med dem længere.

Her kan man bekræfte Guds skyld i Judas’ forræderi ved at se på Joh. 13,18 og Matt. 26,50 (”Je-sus sagde til ham: Min ven, nu har du gjort dit.”). Man kan også bruge den positive tolkning af Ju-das, som nogle mener, forekommer i Judasevangeliet, til at bekræfte, at Judas var udvalgt af Gud [20], og at Webber og Rice dermed har været forud for deres tid, idet de lang tid før udgivelsen af Judas-evangeliet [21] er begyndt at lege med tanken om, hvorvidt det hele er Judas’ skyld.

Superstar

Sangen her starter med tre verselinjer, som er med i sangen ”The Last Supper”. Dette kan tolkes som en anden måde at sige ”hvad sagde jeg” på, idet Judas gentager sig selv.

”You’d have managed better if you’d had it planned / Now why’d you choose such a backward
time and such a strange land? / If you’d come today you would have reached a whole nation / Is-

arale in 4 B.C. had no mass communication” “Could Mohammed move a mountain or was that just

18

Se Joh. 13,18 og ApG. 1,16-17.

19

Se Matt. 27,3-6, der fortæller historien om Judas’ død.

20

Se diskussion af skildringen af Judas, under analysen af Judasevangeliet.

21

Judasevangeliet blev offentliggjort i påsken 2006.

Side 13

Side 13 af 21

P.R.?”^{22} I disse to citater tager stykket en drejning man ikke har set komme. Godt nok starter 1973

filmudgaven med, at skuespillerne ankommer i ørkenen i en bus, men at Judas lige pludselig referer til, at han selv er fra fremtiden, giver det en hel anden oplevelse af filmen. Man ser gennem begge film, at de kostumemæssigt er tidstypiske, men man har ikke under nogen af forestillingerne noget andet indtryk af, at historien er nutidig. Ved at sige ”If you’d come today” siger Judas, at selve hi-storien foregår i Israel dengang, da Jesus netop ikke kom i dag, hvor han kunne have fordele som massemedier, for at kunne blive en ”superstar”.

Hele sangen minder meget om åbningssangen ”Heaven On Their Minds”, hvilket giver musicalen en cirkelstruktur, hvor Judas starter og afslutter, og han viser, at hans mening om Jesu plan – eller mangel på samme – ikke har ændret sig. Man kan koble ”They think they’ve found a new Messiah” fra “Heaven On Their Minds” sammen med “Do you think you’re what they say you are” fra denne sang. Judas burger her sarkasme til at udtrykke sin skepsis overfor al den snak om Jesus som Guds søn.

Det er interessant at lægge mærke til, at selvom man fra starten ikke har brudt sig om Judas, fordi han hele tiden prøver at forhindre Jesus, i de ting han gør, så får man efterhånden medlidenhed med ham. Den medlidenhed man følte for Judas, efter hans død, spolerer han fuldstændig her, ved at vende tilbage fra de døde for at plage Jesus endnu engang og understrege, at han stadig er yderst skeptisk overfor ham. Dette underbygger også den cirkelmodel, man kan se i musicalen.

En anden ting, der bestemt er værd at lægge mærke til, er den forskel der er på de to forskellige Judas’er i henholdsvis filmudgaven fra 1973 og i udgaven fra 2000. I 1973-udgaven er Judas klædt i hvidt, ligesom alle korsangerne og danserne også er det. Dette indikerer, at han kommer ned som en engel. Om det er bevidst, eller om det blot er for at symbolisere, at han er død er uvist. Derudover har han ingen fysisk kontakt med Jesus. I udgaven fra 2000 er Judas klædt i rødt og sort, hvilket korsangerne også er. Dette lægger tydeligt op til en tolkning af Judas som den onde, idet disse far-ver henleder ens tanker på djævelen. At tolke Judas henholdsvis som en engel og som en djævel må siges at være to vidt forskellige tolkninger! Ved at vise Judas som en engel, antydes det også, at filmproducenten er enig med Judas i hans kritik af Jesus, og at der forsøges at få publikum til at føle, at Jesus dummede sig. Ved at lade Judas fremtræde i rødt og sort antydes det omvendte, og Judas bliver således skildret som en ubehagelig person, som var skyld i Jesu død og som bestemt ikke angrer: ”Did you mean to die like that? – was that a mistake”. I 2000-udgaven har Judas fysisk

22

Muhammed antages at være født omkring 570 e.Kr. og P.R. eksisterede selvsagt ikke omkring år 30 e.Kr..

Side 14

Side 14 af 21 kontakt til Jesus, og her ses de homoseksuelle signaler igen. Dermed kan en pointe også være, at han er blevet ond af jalousi.

Vurdering af den modtagelse ”Jesus Christ Superstar” fik i sin samtid

Jesus Christ Superstar blev generelt godt modtaget, da den kom frem i starten af 70’erne, og i 1971 lå soundtracket nummer 1 på Billboard Chart, og der blev opført mange forskellige produktioner af musicalen både på Broadway og på West End. Dog var den til at begynde med bandlyst fra BBC,

fordi den stødte for mange mennesker.^{23}

Flere forskellige religiøse grupper, mest jøder, men også katolikker og protestanter, så musicalen som blasfemisk, og selvom der i filmen fra 1973 er ændret lidt i nogle af teksterne, så blev folk også forarget over denne. New York Times har skrevet dette: "When the stage production opened in Oc-tober, 1971, it was criticized not only by some Jews as anti-Semitic, but also by some Catholics and Protestants as blasphemous in its portrayal of Jesus as a young man who might even be interested

in sex."^{24} Nogle kristne fandt også manglen på Jesu genopstandelse i musicalen blasfemisk, og men-

te desuden, at Judas blev portrætteret for sympatisk. F.eks. vil han i musicalen give de penge man kunne tjene på Maria Magdalenes olie til de fattige, hvor han i Bibelen gør det for, at han selv kan tage dem. Judas lader sig også overtale til at modtage penge for at angive Jesus, da ypperstepræster-ne siger, at han kan give penge til de fattige. Judas bliver altså her skildret som et godt menneske i forhold til det grådige menneske, han skildres som i Bibelen. Endnu en grund til kritikken af musi-calen er den, at man, som Tim Rice engang selv har sagt, gennem Judas ser Jesus som et helt almin-

                        25
deligt og ugudeligt menneske.

For at bekræfte denne teori om Jesus som et almindeligt menneske har Tim Rice engang udtalt:

"It happens that we don't see Christ as God but simply the right man at the right time at the right place." [26] Det er ikke svært at forstå, hvorfor nogle religiøse grupper finder sådan en fortolkning af Jesus meget upassende.

23

http://en.wikipedia.org/wiki/Jesus_Christ_Superstar_(album) - 17.12.09

24

http://en.wikipedia.org/wiki/Jesus_Christ_Superstar_(film) – 17.12.09

25

http://en.wikipedia.org/wiki/Jesus_Christ_Superstar_(film) – 17.12.09

26

http://en.wikipedia.org/wiki/Jesus_Christ_Superstar#Controversy – 17.12.09 (Fodnote til citat på Wikipedia: [No-

vember 9, 1970] Rice went on to say ”we are trying to tell the story of Christ as a man. I think he increases in stature by looking at him as a man.” Samt denne fodnote: [Life magazine, May 28, 1971] )

Side 15

Side 15 af 21

Analyse af Judasevangeliet med henblik på det teologiske indhold

Allerede omkring år 180 e.Kr. bliver et Judasevangelium nævnt i Irenæus af Lyons tekst ”mod kæt-terne”, hvor han kalder evangeliet for en opdigtet historie.

Det Judasevangelium, som jeg beskæftiger mig med i denne analyse, og som er det eneste kendte Judasevangelium, blev fundet i en ægyptisk ørken (nær byen El Minya) i 1970’erne. [27] Det kan ikke siges, om det er det samme Judasevangelium, som Irenæus beskriver. Judasevangeliet, som blev fundet i 1970’erne, blev dog stjålet, men vendte senere tilbage til en antikvitetshandler, som opbe-varede evangeliet i en bankboks, og først i 2001 kunne konservatorer begynde at restaurere det. [28] Desværre led evangeliet stor skade, og en sjettedel af det menes at være gået tabt. [29] Teksten er på koptisk, og er med kulstof 14 dateret til omkring år 300 e.Kr. Evangeliet formodes at være oversat fra græsk og er med i samlingen ”Codex Tchacos”.

I påsken 2006 offentliggjorde National Geographic Society en engelsk oversættelse af evangeliet, hvilket var et smart mediestunt, da Judasevangeliet netop beskriver Jesu sidste dage. [30] Gnosticisme

Judasevangeliet er en gnostisk tekst, og for at forstå denne, må man være klar over nogle grundtræk, der adskiller gnosticismen fra kristendommen.

Udtrykket gnosticisme er en sammentrækning af de græske ord gnosis, som betyder viden og gnostikos, som betyder en erkendende person. [31]

Dette henviser til gnostikernes måde at opfatte sig selv på. En gnostiker er en, der har opnået den sande viden eller erkendelse, hvilket betyder, at er-kendelsen kommer før troen. [32] En sådan viden kaldes esoterisk viden, og denne viden kan ifølge gnostikerne løse vigtige problemer af teologisk karakter. Denne esoteriske viden gnostikerne har, er blandt andet, hvordan verden hænger sammen. De mener, at der findes en absolut ubegribelig Gud, for den der ikke har modtaget erkendelsen. [33]

De tror på, at alt stammer fra denne ene Gud, men i stærk modsætning til den Apostolske Trosbekendelse, så er der i gnosticismen flere forskellige un-derlegne guder, og selv den dæmoniserende skaber af verden kan føres tilbage til denne Gud. Det skal nævnes, at gnostikerne ikke selv kaldte sig gnostikere. Det er et begreb der senere er blevet tillagt dem.

27

Bibliana 2007:1, side 31

28

”Judas – helt eller forræder” © National Geographic Television, DR2 Tema, Sendt første gang d. 18. april 2006.

29

MVF 2008, side 17

30

Bibliana 2007:1, side 31

31

MVF 2008, side 167 - 168

32

MVF 2008, side 168

33

MVF 2008, side 179

Side 16

Side 16 af 21

I modsætning til den gammel testamentlige skabelsesmyte, ”Gud så, at det var godt”^{34}, er verden

ikke skabt god, men skabt af en underlegen gud. Endvidere tror gnostikere, at legemet er et fængsel for sjælen, og kun de, der har erkendelsen kan slippe ud af kroppen og blive befriet. Dette står også i modsætning til kristendommens tro på, at Gud skabte mennesket godt i en forening af legeme, sjæl

og ånd.^{35}

Judasevangeliet

Jeg har i følgende analyse valgt, at bruge den danske oversættelse af Judasevangeliet, som blev bragt i tidsskriftet Bibliana. [36] Jeg vil i min analyse lægge særlig vægt på, hvorvidt opfattelsen af Judas bør ændres.

Judasevangeliet foregår over 8 dage, og begynder 3 dage før påske. [37] Evangeliet omhandler i me-get korte træk Jesu sidste dage, inden han bliver taget til fange.

Jesus bruger sine sidste dage sammen med sine disciple, her i blandt Judas, som i dette evangeli-um bliver fremhævet. Jesus ler ad sine disciple, fordi de beder til deres Gud, men ifølge Jesus ken-der de ikke den sande Gud. [38]

Dette er det første sted, hvor gnosticismen skinner tydeligt igennem, idet Jesus griner af disciplenes uvidenhed. Da Judas er den eneste, som er stærk nok i ånden til at

stille sig foran Jesus, og véd hvor Jesus kommer fra^{3940}, er Jesus klar over, at Judas er den eneste,

som er værdig til at modtage den sande erkendelse. [41]

De andre disciple kommer til Jesus med en drøm, som han udlægger for dem. Det er en forfærde-lig drøm om 12 mennesker, der gør forfærdelige ting ved et alter, og Jesus fortæller disciplene, at det er dem selv, der er de 12 mennesker [42] ved altret, og at grunden til, at de er så forfærdelige men-nesker er, at de ikke har modtaget den sande viden og dermed tjener en ond Gud [43]. Her sætter Jesus sig op mod kirken, ved at sige, at folk der beder og ofrer, er vildledte og tjener en ond Gud. Hvad mere er, så påstår gnosticismen, at være den sande kristendom, hvilket her kan ses ved, at disciplene vildleder de folk, der kommer til dem: ”Kvæget, som bliver frembragt til ofring, som I så, det er

34

Det Gamle Testamente, 1. Mosebog, flere steder i kapitel 1.

35

MVF 2008, side 179-181

36

Bibliana 2007:1, 8. årgang, forlaget ANIS.

37

Bibliana 2007:1, side 33,1-5

38

Bibliana 2007:1, side 33,26-34,17

39

Jesus kommer fra Barbelos æon, som ifølge gnosticismen er en guddom så ophøjet, at den ikke kan beskrives.

40

Bibliana 2007:1, side 34,2-35,20

41

Bibliana 2007:1, side 35,23-25

42

Det skal her siges, at Judas ikke er en af de 12, og formentlig er den tolvte i stedet Matthias, som ifølge ApG. 1,15-

26, bliver Judas’ erstatning efter sin død. (Bibliana 2007:1, side 36,1 – inden disciplenes drøm)
43

Bibliana 2007:1, side 39,6-24

Side 17

Side 17 af 21

mængden som I vildleder”.^{44} Endvidere bliver disciplene gjort til skamme, hvilket strider stærkt

imod kirkens opfattelse af dem.

Herefter fortæller Jesus Judas om verdens skabelse, hvilket er en meget kringlet beskrivelse, men pointerne er: 1) Der er flere forskellige slags guddomme, udsprunget af den samme helligdom. 2) Menneskene, og verden de lever i, er ikke er god. Dette kan man kun læse ud fra teksten [45], hvis man kender til det gnosticistiske kendetegn, at verden ikke er god, og at sjælen er fanget i kroppen.

Samtidig med, at Jesus deler denne viden med Judas, understreger han, at Judas nu, efter at have fået denne viden, kan bliver forløst fra sin krop, og selvom han vil blive hadet af de andre disciple, vil han i den hinsides verden blive godt modtaget. [46]

Ved at have fået denne viden, véd Judas også, at Jesus, ved at blive slået ihjel, vil kunne komme

ud af sit fængsel/sin krop ved sin død. Dette kan man konkludere, da gnosticisme grundlæggende

mener, at sjæl og krop er delt. Judas overgiver på baggrund af denne viden Jesus til ypperstepræ-sterne efter Jesu eget ønske. [47]

Judas bliver her ifølge én tolkning gjort til helten i dette evangelium.

Denne tolkning kan der stilles spørgsmålstegn ved. Se diskussionen af Judasskikkelsen i Judas-evangeliet.

Vurdering af Judasevangeliets modtagelse i samtiden i sammenligning med i dag

For at kunne vurdere, hvorvidt Judasevangeliet virkelig er et gennembrud, i forhold til den generelle fortolkning af Bibelen, hvor Judas ses som forræder, og for at kunne bedømme hvorvidt evangeliet er en trussel mod kirken, må man sætte Judasevangeliet i perspektiv til de andre evangelier. Desu-den er det nødvendigt at se på forskellige tolkninger af Judaskarakteren i Judasevangeliet.

Den største forskel på Judasevangeliet og de fire andre evangelier er, at Judasevangeliet ikke be-skriver nogle forhold i det jødiske samfund i Palæstina. Den eneste helt tydelige reference er til Adam og Eva, som optræder i 1. Mosebog. Vi ved allerede, ved hjælp af kulstof 14 metoden, at evangeliet er fastsat til omkring 300 e.Kr., men der er flere eksempler i Judasevangeliet på, at for-fatteren nødvendigvis må have kendt til de fire andre evangelier. Det bedste argument er, at Judas-evangeliet slutter med, at Judas udleverer Jesus. Man hører således ikke om Jesu lidelseshistorie, altså må forfatteren antage at læseren kender til den historie i forvejen. Selvom forfatteren helt tyde-ligt har kendt til 4 andre evangelier, kan det være svært at sammenligne dem med Judasevangeliet,

44

Bibliana 2007:1, side 39,25-28

45

Bibliana 2007:1, side 47,2-54,12

46

Bibliana 2007:1, side 46,16-47,4

47

Bibliana 2007:1, side 58,9-26.

Side 18

Side 18 af 21 da det er vanskeligt at finde paralleller til Jesuordene, i de fire evangelier. Der er kun ganske få og usikre eksempler. F.eks. ”Sandelig, sandelig siger jeg jer”. Det gør det derfor svært at sætte Judas-evangeliet ind i samme tidsperiode som de andre 4 evangelier, som er skrevet i det 1.-2. århundrede.

Nogle har påstået, at Judasevangeliet blot er en nedskrift af en mundtlig overlevering, som er vægtet højere end de fire skrevne evangelier, men hvis dette er tilfældet, burde Judasevagelie-teksten bære præg af at være opstået i samme tidsperiode som dem. [48]

Diskussion af Judas-skikkelsen i Judasevangeliet

Da Judasevangeliet i 2006 blev offentliggjort, blev det set som den helt store sensation, og den ge-nerelle mening var, at dette bragte Judas i et meget bedre lys end Bibelens fremstilling af ham. Des-uden mente folk, at der blev givet svar på, hvorfor Judas handlede som han gjorde, da han valgte at udlevere Jesus. Den forståelse der kom, om at Judas handlede, som en del af en større plan, efter Jesu eget ønske vakte megen bevågenhed omkring evangeliet, og det er formentlig derfor, det er blevet så populært, også blandt den almindelige befolkning, og ikke blot i teologiske kredse. Dette skyldes formentlig også, at det var en kendt tv-kanal, som National Geographic, der først offentlig-gjorde teksten, og endda lige op til påske, hvor vi jo mindes Jesu sidste dage. I Danmark blev ud-sendelsen både vist på DR1 d. 12. april 2006 og i en udvidet version, hvor blandt andet Søren Gi-versen kommenterede på DR2 d. 18. april 2006.

Efter begejstringen har lagt sig, er flere forskellige forskere begyndt at kritisere teorien om, at Judasevangeliet udelukkende skildrer Judas i et positivt lys. I bogen ”Mellem venner og fjender” beskriver Nils Arne Pedersen, hvordan han i august 2006 for første gang hørte en professor stille spørgsmålstegn ved betragtningen af Judas som helten. [49]

Det var den canadiske professor Louis

Painchaud, som hævdede, at Judas skulle være værre end de andre disciple, idet han udleverede Jesus. Begrundelsen er, at Jesus flere gange håner Judas og griner af ham. Det skal dog pointeres, at de der taler for, at Judas er en positiv skikkelse, også har nogle gode argumenter, man ikke kan komme udenom. F.eks. er Judas den eneste, Jesus deler sin viden med, og da gnosticismen handler om, at have denne viden for at blive frelst, taler dette for en positiv skildring af Judas.

48

MVF 2008, side 97

49

MVF 2008, side 104

Side 19

Side 19 af 21

Eksempler på argumenter for og imod en positiv skildring af Judas:

For: 1) ”Så løftede Judas blikket op og så skyen af lys, og gik ind i den”^{50}. Det usikkert, hvorvidt

det er Judas eller Jesus, der går ind i skyen af lys, men ifølge Niels Arne Pedersen er det mest sand-synligt, at det er Judas. Lys er tidligere i Judasevangeliet nævnt som godt [51], og i forbindelse med den onde sky der også nævnes, [52] er ordet lys ikke nævnt, og man kan dermed konkludere, at den sky af lys, som Judas går ind i, er god.

2) Man kan formentlig også betragte evangeliets titel som en positiv indstilling til Judas.

Imod: 1) Noget, der taler imod Judas er, at selvom han er hævet over de andre disciple, idet han er den eneste der kan stå foran Jesus, kan han ikke se ham i øjnene. [53]

2) Judas kan ikke komme ind i det hus han står foran i sin drøm. Dette hus er reserveret til de helli-

ge.^{54}

Man kan således udlede, at Judas står ”over” disciplene, men ”under” Barbelos æon (hvor Jesus kommer fra), og det er formentlig derfor, Jesus giver ham den hemmelige viden. Dette giver et tve-tydigt billede af Judas-skikkelsen og dermed er det svært at konkludere andet, end at man bør passe på med udelukkende at betragte ham som den helt, medierne prøvede at skildre ham som i påsken

2006.^{55}

Konklusion

Da der ikke er megen information om Judas Iskariot i Bibelen, er det vanskeligt at komme med en endelig fortolkning af hans karakter. Dette betyder til gengæld, at der i tidens løb er fremkommet flere forskellige fortolkninger. Blandt andet findes der en teori om, at Judas forrådte Jesus på grund af 30 sølvpenge, men denne teori er den mindst sandsynlige. Der er også en teori om, at Judas for-rådte Jesus, fordi han var zelot, og dermed havde håbet på, at Jesus ville blive jødernes frelser, men da Jesus viste sig ikke at ville kæmpe, blev han skuffet. Dette er en af de mest sandsynlige teorier.

Den tolkning, der siger, at Judas forrådte Jesus som en del af Guds frelserplan finder jeg mest inte-ressant, men også denne er svær at underbygge.

I Jesus Christ Superstar er jeg kommet frem til to forskellige tolkninger af Judas. Den første, og tekstnære, er den, at Judas forråder Jesus, fordi han er skuffet over Jesu messianske rolle, jævnfør

50

Bibliana 2007:1, side 57,21-23

51

Bibliana 2007:1, side 48,21-26

52

Bibliana 2007:1, side 51,8-11 + 51,17

53

Bibliana 2007:1, side 35,10-14

54

Bibliana 2007:1, side 45,12-24

55

Den følgende diskussion er baseret på Niels Arne Pedersens tekst på side 104-105 i MVF 2008.

Side 20

Side 20 af 21 teorien om Judas som zelot, og fordi han selv er bange for at blive taget af romerne, da de ikke bry-der sig om den magt Jesus har, og at han kalder sig Guds søn. Den anden tolkning, som hovedsage-ligt er antydet gennem skuespillet i filmudgaven af musicalen fra 2000, er at Judas er homoseksuel, og angiver Jesus, fordi han er jaloux over, at han har en affære med Maria Magdalene.

Da Jesus Christ Superstar kom frem i 1970 blev den modtaget med blandede følelser. Generelt set var kritikken positiv, og den blev hurtigt meget populær, men samtidig var der flere religiøse grup-per, der følte sig stødte af dens skildringer af henholdsvis Jesus og Judas.

Judasevangeliet er en gnostisk tekst, som har også givet anledning til to vidt forskellige fortolk-ninger af Judas og hans rolle i forhold til Jesu død. Den ene lægger vægt på, at Judas bliver set som helten, der var skyld i, at Jesus kunne blive frelst, men den anden er noget mindre positiv, og skil-drer Judas som den onde. Dog bliver konklusionen, at Judas er skildret som værende bedre end de

12 andre disciple, men ikke lige så ophøjet som Jesus. Da Judasevangeliet menes at være skrevet

100-200 år senere end de fire evangelier i Bibelen, gør det teksten mere utroværdig, og man kan derfor mene, at den ikke bør tillægges samme historiske værdi, som de fire evangelier i Bibelen.

Efter mine analyser er jeg kommet frem til, at Judasskikkelsen er vanskelig at karakterisere. Da der findes så få oplysninger om ham, er de fleste fortolkninger baseret på meget korte tekststykker, og det ligger derfor kunstnere som Andrew Lloyd Webber, Tim Rice, og de folk der fortolker deres musik og tekst, frit for at tolke på Judas’ motiver. Dette resulterer i meget blandede tolkninger af Judas, og derfor bliver konklusionen, at det ikke vides, hvorfor han handlede som han gjorde, men at verden formentlig ville have set helt anderledes ud, hvis ikke han forrådte Jesus.

Side 21

Side 21 af 21

Litteraturliste:

Primærlitteratur:

• ”Bibelen – Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger”, Det Danske Bibelselskab, København

2003

• ”Evangelierne – Synoptisk sammenstillede af Iver K. Madsen”, Det Danske Bibelselskab, Ekspedition: P. Haase & Søns Forlag, København 1979, 1. udgave, 5. oplag.

• Albumcover til soundtracket: ”Jesus Christ Superstar”, musik af Andrew Lloyd Webber og lyrik af Tim Rice, udgivet af ”The Really Useful Group Ltd.” © 1996.

• ”Bibliana”, 8. årgang nummer 1, Forlaget ANIS, København 2007. (Forkortelse: Bibliana

2007:1 (sidetalende indikerer både hvilken side det står på, men når det er referencer til Ju-dasevangeliet viser tallet efter kommaet, hvilket vers i Judasevangeliet, der er tale om).

Sekundærlitteratur:

• ”Mellem venner og fjender- En folkebog om Judasevangeliet, tidlig kristendom og gnosis”, Redaktion: Anders Klostergaard Petersen, Jesper Hyldahl og Einar Thomassen, Forlaget

ANIS, København 2008. (Forkortelse: MVF 2008)

• http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Religion_og_mystik/Ny_testamente/Judas

_Iskariot - 14.12.09

• ”Politikkens Bibelleksikon”, af Lisbet og Mogens Müller, Politikkens Forlag A/S, Køben-

havn 1992, 1. udgave, 5. oplag 2002. (Forkortelse: ”Politikkens Bibelleksikon” 2002)

• ”Gyldendals Religionsleksikon – Religion/Livsanskuelse”, redigeret af Finn Stefánsson og
Asger Sørensen, Gyldendals Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen, 1979, 1983,

1998, 3. udgave. (Forkortelse: ”Gyldendals Religionsleksikon”)

• http://da.wikipedia.org/wiki/Maria_Magdalene - 13.12.09
• http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx - 11.12.09
• http://en.wikipedia.org/wiki/Jesus_Christ_Superstar_(album) - 17.12.09
• http://en.wikipedia.org/wiki/Jesus_Christ_Superstar_(film) – 17.12.09
• http://en.wikipedia.org/wiki/Jesus_Christ_Superstar_(film) – 17.12.09
• http://en.wikipedia.org/wiki/Jesus_Christ_Superstar#Controversy – 17.12.09

• ”Judas – helt eller forræder” © National Geographic Television, DR2 Tema, Sendt første gang d. 18. april 2006.