SRP: Analyse af Sleepers af Lorenzo Carcaterra

Side 1

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 1 af 29

English abstract

This paper examines sociological theories and explanations of crime by analyzing and interpreting the book “Sleepers” by Lorenzo Carcaterra and examines punishments in the American society.

In the analysis and interpretation of “Sleepers” it is shown that the environment in Hell’s Kitchen plays a big role in the explanation of the boys’ crime, because the four boys primarily learn their way of acting and view upon crime through their primary groups and the people surrounding them.

In Wilkinson Home for Boys especially John and Tommy are confirmed in their view on the world, society and other people by being abused, molested and humiliated. By examining theories about punishments and reasons for these in the American society it’s clear that the reason for punishing is to keep the criminals away from society and the law-abiding citizens, and to get some kind of revenge. Today there are other options than prison, where it’s more likely that criminals will learn a new set of norms, values and view on the rest of society. Especially community service and boot camps play a big role in punishing young criminals and if the four boys in “Sleepers” had been sent to a boot camp or had to do community service it is more likely that they all would have stayed away from further crime after their punishment.

Side 2

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 2 af 29

Indholdsfortegnelse

English abstract 1

Indholdsfortegnelse 2

Indledning 3

Analyse af ”Sleepers 3

Kompositionsanalyse 3

Fortæller 5

Tid og sted 5

Miljøet 6

Personkarakteristik 8

Lorenzo Carcaterra 8

Michael Sullivan 10

John Reilly 12

Thomas Marcano 14

Venskab 15

Wilkinson 16

Vagterne 16

Budskabet 18

Sociologiske forklaringer på kriminalitet 18

Teorier om straf 22

Diskussion af teorier om straf 23

Strafmuligheder i forhold til ”Sleepers” 26

Konklusion 26

Litteraturliste 28

Bilag 29

Side 3

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 3 af 29

Indledning

I denne opgave vil bogen ”Sleepers” af Lorenzo Carcaterra blive analyseret med henblik på at undersøge sociologiske forklaringer på kriminalitet. Grunden til at netop denne bog er valgt undersøgt er, at sammenhængen mellem bogens personer, miljøet i Hell’s Kitchen, deres opdragelse, Wilkinson og deres kriminalitet er tydelig.

Netop de sociologiske forklaringer er relevante i forhold til ”Sleepers” fordi, at de biologiske og psykologiske forklaringer anses for at være forældede, og de dermed ikke forklarer, hvilken indflydelse opdragelse, miljø og andre mennesker har på en person.

Ved de sociologiske forklaringer vil der især blive lagt vægt på socialisationsprocessen og primærgruppens betydning for individet, og hvilken betydning det kan have at vokse op i et kriminelt miljø, frem for et mere ’normalt’. Teorien om økologi vil også blive behandlet, og dermed hvilken betydning det fysiske miljø i Hell’s Kitchen kan have haft på drengene,

I opgaven vil der også blive lagt vægt på beskrivelse, analyse og fortolkning af de fire hovedpersoner, Lorenzo Carcaterra, John Reilly, Tommy Marcano og Michael Sullivan, og på hvordan de ændrer sig under opholdet på ”Wilkinson Home for Boys”.

Dernæst vil der, ud fra teorier om straf, blive diskuteret forskellige muligheder for straf og sanktioner i det amerikanske samfund, og hvordan man straffer unge i dag.

Til sidst vil nogle af disse sanktionsmuligheder blive vurderet indenfor bogens univers.

Analyse af ”Sleepers”

Kompositionsanalyse

Bogen starter med en prolog omhandlende fortællerens, Lorenzo Carcaterra, møde med en af de vagter, som var med til at gøre hans tid på ”Wilkinson Home for Boys” [1] til et mareridt.

Da mødet foregår i vinteren 1993, virker dette som en slags katalysator for bogen, altså at dette møde sætter det hele i gang.

Desuden virker prologen som en form for indledning for Lorenzos fortælling og historie. I prologen bliver bogens problemstilling introduceret ved en beskrivelse af vagten og dennes handlinger

1

Igennem opgaven bliver denne blot kaldt for Wilkinson

Side 4

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 4 af 29

I sat across the table from the man who had battered and tortured and brutalized me nearly thirty

years ago^{2}

Desuden bliver de tre andre hovedpersoners, John Reilly, Tommy Marcano og Michael Sullivans skæbne introduceret

Two of them were killers who never made it past the age of thirty-five. The other is a nonpracticing attorney living within the pain of his past, too afraid to let it go, finding reassurance instead in

                 3
confronting its terror

Da prologen foregår i 1993 er bogens handling et flashback, som dog foregår i forholdsvis kronologisk rækkefølge.

Bogen er delt op i tre dele, hvor hver del repræsenterer en meget væsentlig del af drengenes liv:

Første del handler om deres liv i Hell’s Kitchen i New York City og slutter med, at de bliver transporteret til Wilkinson. Andel del handler om deres tid på Wilkinson, og hvad de bliver udsat for her, og tredje del handler om konsekvenserne af deres ophold på Wilkinson, og hvordan dette sted har påvirket dem alle dybt. Tredje del tager udgangspunkt i John Reilly og Tommy Marcanos mord på en af vagterne fra Wilkinson, Sean Nokes, og deres efterfølgende retssag.

Bogen slutter med en epilog, hvor vi er tilbage i Hell’s Kitchen i sommeren 1966, før det hele er sket. Lorenzo, bogens forfatter og fortæller, deltager i en Twist-konkurrence og ender med at vinde

$50. Dette får drengene til at føle, at hele verden er deres og at de kan gøre hvad de vil.

”We go the time,” John said. “And we finally got the money.”” We can go anywhere,” Tommy

                            4
said. “There’s nothin’ can stop us”

Hensigten med denne epilog kan være afslutningsvis at vise, hvordan drengene så på deres liv, fremtid og muligheder inden de kom på Wilkinson, hvilket står i stor kontrast til beskrivelsen af drengene efter opholdet, som ses i prologen.

Kompositionens opbygning, og især placeringen af henholdsvis prolog og epilog, er med til at understrege Lorenzo Carcaterras budskab om, at den straf, som drengene får, absolut ikke hjælper,

2

Citat fra ”Sleepers”, side 1, linje 1 - 2

3

Citat fra ”Sleepers”, side 3, linje 19 - 22

4

Citat fra ”Sleepers”, side 370, linje 1 - 4

Side 5

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 5 af 29 men i højere grad har den modsatte effekt. Det, at vi ved hvordan de fire hovedpersoners liv og skæbne bliver, og hvilken indflydelse Wilkinson har på disse skæbner, er med til at skabe sympati for både drengene og deres handlinger. Vi ser ikke på John og Tommy som monstre, da de slår Sean Nokes ihjel, men snarere tænker: ”Det har han da selv være ude om!”

Fortæller

I prologen fortæller forfatteren, Lorenzo Carcaterra, at historien er en sand beretning om oplevelser sammen med hans tre bedste venner: John Reilly, Tommy Marcano og Michael Sullivan.

This is a true story…^{5}

Fortælleren er derfor 1.person eksplicit fortæller. Dette kan også ses ved brugen af ”I” og ”me”. At Lorenzo skriver historien i 1.person, er også med til at skabe sympati for drengene, da vi får deres oplevelser på første hånd.

Tid og sted

Bogens handling foregår fra sommeren 1963 til sommeren 1968, og igen fra efteråret 1979 til foråret 1980. Dette kan ses, da der flere steder i bogen er angivet årstid og årstal, og desuden beskriver Lorenzo Carcaterra flere steder højtider, datoer eller begivenheder i det amerikanske samfund, der indikerer, hvornår handlingen finder sted, for eksempel

… over the murder earlier in the month of Martin Luther King, Jr.^{6}

Som tidligere nævnt er bogen delt op i tre dele, hvor de to første dele følger lige efter hinanden kronologisk, mens den tredje og sidste del foregår cirka 10 år senere. Ved at lade bogens sidste del foregå et årti senere, får man et bedre indtryk af, hvordan Wilkinson har påvirket de fire drenge, end hvis den havde fulgt dem lige efter de blev løsladt fra Wilkinson.

Geografisk foregår første del og meget af tredje del i Hell’s Kitchen, som er et nabolag på Manhattan i New York City.

5

Citat fra ”Sleepers”, side 2, linje 35

6

Citat fra ”Sleepers”, side 225, linje 25 – 26

Side 6

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 6 af 29

Anden del af bogen foregår på Wilkinson, som ligger i den øvre del af staten New York, ca. 3 timers kørsel fra New York.

…to the sloping hills of upstate New York^{7}

Miljøet

Som nævnt foregår første del og meget af tredje del i Hell’s Kitchen.

… on the streets that began on West 35th and ended on West 56th, bordered on one side by the Hudson River and on the other by the Broadway theatre district [8]

Denne meget præcise afmærkelse af Hell’s Kitchen har stor betydning for såvel indbyggerne i nabolaget, som for den omgivende verden.

Lorenzo Carcaterra beskriver Hell’s Kitchen som en lille lukket verden, hvor man passer på sine egne og ikke bekymrer sig om den resterende verden, men snarere beskytter sig i mod den. Dette ses tydeligt, da 1960’ernes dramatiske begivenheder sker (f.eks. den begyndende krig i Vietnam og kampen for borger-rettigheder), forbliver Hell’s Kitchen lukket i tiden og bekymrer sig kun for ting, der sker indenfor deres nabolag, og som har betydning for livet i Hell’s Kitchen.

Outside events meant little. In a society changing radically by the hour, we focused on the constants

in our own small, controlled space^{9}

Indbyggerne i Hell’s Kitchen har tidligt lært, at samfundet udenfor deres lille verden ikke bekymrer sig om dem, og derfor er loyalitet og respekt mod nabolaget det eneste, der betyder noget. Dette betyder, at alle kender hinanden og alle passer på hinanden, så selvom de der styrer Hell’s Kitchen er involveret i kriminalitet, er nabolaget faktisk meget sikkert for både børn og ældre Despite the often violent ways of its inhabitants, Hell’s Kitchen was one of New York’s safest

neighborhoods^{10}

7

Citat fra ”Sleepers”, side 162, linje 11

8

Citat fra ”Sleepers”, side 17, linje 25 - 28

9

Citat fra ”Sleepers”, side 123, linje 36 + side 124, linje 1 - 2

10

Citat fra ”Sleepers”, side 23, linje 10 - 12

Side 7

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 7 af 29

Denne følelse af at skulle beskytte deres egne, ses også under retssagen mod John Reilly og Tommy Marcano. Her træder indbyggerne i Hell’s Kitchen straks til for at hjælpe Michael Sullivan med hans plan.

Hell’s Kitchen, a neighborhood that came to the aid of it’s allies as quickly as it rushed to bury its

                               11
enemies, thrived under Michael’s plan

Sikkerheden i Hell’s Kitchen skyldes primært, at der, blandt indbyggerne i Hell’s Kitchen, findes mange uskrevne regler, især vedrørende den meget udbredte kriminalitet, som alle accepterer og overholder. Hvis disse regler ikke bliver overholdt, kan det let få fatale konsekvenser. Lorenzo Carcaterra beskriver et eksempel, hvor en udefrakommende ’drug-dealer’ har solgt heroin til en 12- årig dreng, som har dræbt ham. Straffen for dette bliver døden, som indbyggerne i Hell’s Kitchen tager sig af.

A packet of it had killed the twelve-year-old son of a Puerto Rican numbers runner. It was the last

packet the dealer ever sold^{12}

Disse regler bliver håndhævet af Hell’s Kitchens eneste rigtige autoritære figur, King Benny. King Bennys ord blev respekteret som ”loven”, og er den eneste lov, der ikke bliver overtrådt.

Som nævnt er Hell’s Kitchen i høj grad styret af korruption og kriminalitet. Dette betyder, at de fleste af indbyggerne i Hell’s Kitchen selv er kriminelle, og at kriminalitet dermed i høj grad er accepteret.

Hell’s Kitchen bliver betragtet, både inde- og udefra, som et ynglested for kriminelle, og har været det igennem det mest af dets historie.

Flere steder i bogen beskriver Lorenzo Carcaterra, hvordan de fleste af mændene er voldelige mod deres koner. Drengene bliver derfor et produkt af disse voldelige hjem, med stor sandsynlighed for selv at blive voldelige.

11

Citat fra ”Sleepers”, side 285, linje 25 - 27

12

Citat fra ”Sleepers”, side 23, linje 36 - 38

Side 8

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 8 af 29

Most of us were products of violent homes, and therefore prone to violence ourselves, making

                             13
playground fights daily occurrences

Personkarakteristik

De fire hovedpersoner i bogen er Lorenzo Carcaterra, John Reilly, Tommy Marcano og Michael Sullivan. Derudover spiller de fire vagter fra Wilkinson, Sean Nokes, Adam Styler, Henry Addison og Ralph Ferguson, også en meget væsentlig rolle i drengenes liv og endelige skæbne.

Lorenzo Carcaterra

Lorenzo Carcaterra, bogens forfatter og fortæller, er tre år yngre end de andre drenge, men bliver alligevel behandlet som en ligeværdig. Dette skyldes, at drengene kan identificere sig med hinanden, både pga. deres interesser, såsom sport, bøger og tegneserier, men også pga. ligheden i deres opdragelse og hjem. Som nævnt kommer alle fire drenge fra voldelige hjem, hvor de ser deres mødre bliver banket gule og blå af fædrene, og får ogs selv et par slag engang i mellem.

Lorenzo bliver kaldt Shakes, hvilket er en forkortelse af Shakespeare, af de tre andre, pga. hans store kærlighed til bøger. Denne ses igennem hele bogen, hvor bogen ”The Count of Monte Cristo” er hans yndlingsbog. Dette skyldes, at Lorenzo kan identificere sig med hovedpersonen på grund af deres begges fængselsophold.

”He wouldn’t le anybody beat him,” I said. “The Count took what he had to take, beating, insults, whatever, and learned from it. Then, when the time came for him to do something, he made his

move.”^{14}

Efter blot den første time i hans celle på Wilkinson, begynder Lorenzo at gå i panik og tvivle på, hvorvidt han vil kunne klare sit ophold der. Det skyldes, at han slet ikke føler, at de hører til der, men blot er der på grund af dumhed. Derudover mener Lorenzo heller ikke, at de hører til der, da de, i modsætning til de fleste andre indsatte, ikke er hårde kriminelle, men kun er der pga. ren og sker dumhed.

13

Citat fra ”Sleepers”, side 33, linje 15 - 17

14

Citat fra ”Sleepers”, side 219, linje 12 - 15

Side 9

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 9 af 29

Det gør ham bange, at han er helt alene, uden sine venner, bøger og kortspil, blot tvunget til at stirre ind i væggen, og fra den første dag på Wilkinson finder han ud af, at han hverken er stærk fysisk eller psykisk.

I knew from my first day at Wilkinson that I was neither tough nor strong [15]

Den første gang Lorenzo og de andre drenge bliver tvunget til at udføre seksuelle ydelser på de fire vagter, Nokes, Styler, Addison og Ferguson, er på Lorenzos trettenårs fødselsdag, hvor Nokes tvinger Lorenzo til at udføre et blow job på ham. Lorenzo beskriver denne dag som enden på hans barndom.

What I remeber most clearly from that chilly October day was that it was my thirteenth birthday

and the end of my childhood^{16}

Efter to måneder på Wilkinson, har vagterne brudt dem både fysisk og psykisk ned, og det eneste der er tilbage, er deres sjæls styrke, og Lorenzo begynder at tvivle på, hvorvidt han kommer ud fra Wilkinson i live.

Lorenzo fortæller, at efter blot to måneder har han mistet interessen for de fleste ting, og han går gennem dagen med lukkede øjne, for ikke at opdage eller se de ting, som han ved foregår rundt om ham. Han sover mindre end to timer om natten, og spiser kun det mad, som han lige netop behøver.

Efter ti måneder og 25 dage på Wilkinson bliver Lorenzo løsladt.

Efter Lorenzo blev løsladt fra Wilkinson flytter han væk fra Hell’s Kitchen med det sammen, og ender med at blive journalist, inspireret til dette efter en dag at have læst en artikel om tidligere vicepræsident Spiro T. Agnew.

Han beskriver selv, at han ikke er blevet ligeså fysisk eller psykisk ødelagt som John, Tommy eller Michael, og hans vrede er mere kontrollerbar. Men han ved dog, at opholdet på Wilkinson har ændret ham for altid.

15

Citat fra ”Sleepers”, side 159, linje 24 - 25

16

Citat fra ”Sleepers”, side 178, linje 12 - 14

Side 10

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 10 af 29

I had walked into Wilkinson a boy. Now I wasn’t at all sure who or what I was. The months there had changed me, that was for certain. I just didn’t know how or in what way the changes would

                17
manifest themselves

Han ved ikke, om de sygdomme han har haft som voksen, hans manglende tillid til andre mennesker eller om hans usikkerhed i gruppesituationer har været en konsekvens af opholdet, eller om det bare er resultatet af en genert personlighed.

Dog ved han, at de drømme og mareridt han har haft, efter at have tilbragt alle de nætter i en celle på Wilkinson, de ar han bærer både fysisk og psykisk, og de billeder han ser for sig, når han er alene, er resultatet af hans ophold på Wilkinson. Han ved, at hans krop og sjæl er ældre end hvad de bør være, og at hans sind stadig er fuld af billeder fra tiden på Wilkinson

Michael Sullivan

Michael Sullivan er den ældste af de fire drenge og den uformelle leder af gruppen. De andre beskriver ham også som gruppens ’hjerne’. Det skyldes, at han er den klogeste af de fire drenge, både i forhold til skolen, men også i forhold til gaden og den viden som er nødvendig at have, for at kunne blive accepteret og overleve der.

Han betragter sig selv, som en slags storebror for de andre tre, og føler dermed en vis forpligtelse til at have en grad af modenhed. Dette ses også i hans måde at opføre sig på, både i forhold til de tre drenge, men også i forhold til andre personer. Lorenzo beskriver ham som en, der aldrig vil gøre noget, som vil gøre andre til grin, og han vil altid forsvare dem, der ikke er i stand til at forsvare sig selv. Han forsvarer og beskytter også de tre andre drenge ved at holde de mere farlige, ældre og eksplosive drenge på afstand. Denne følelse af at skulle beskytte de andre drenge ses også, da John og Tommy har slået Sean Nokes ihjel, og Michael selv påtager sig ansvaret for at få dem ud af fængsel.

Desuden beskriver Lorenzo ham som ’realisten’ i gruppen.

He was the realist among us, suspicious of others’ intentions, never trusting the words of those he

didn’t know. It was Michael who kept us grounded^{18}

17

Citat fra ”Sleepers”, side 241, linje 23 - 27

18

Citat fra ”Sleepers”, side 29, linje 9 - 11

Side 11

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 11 af 29

Grunden til at Michael er realist, ikke stoler på fremmede og altid er på vagt skyldes i høj grad hans forældres ægteskab, og hvordan hans far har behandlet hans mor, hvordan hans mor altid har båret over med denne opførsel og endt med at acceptere den og acceptere faderen.

Efter to måneder på Wilkinson er Michaels fysik blevet svagere og mere anstrengt. Den passion og lidenskab, man tidligere har kunnet se i hans øjne, er væk, og det eneste der er tilbage af hans sjæl, er hans stolthed og bekymring for de andre drenges sikkerhed og overlevelse.

De fire vagter er ekstremt hårde og voldsomme ved drengene, men da Michael er gruppens leder, går det værst udover ham. Men på trods af al mishandlingen, siger Michael aldrig et ord om det He saw it as a match between two group leaders and always made sure that the rest of us were

aware of his numerous assaults^{19}

Ligesom Lorenzo flytter Michael også væk fra Hell’s Kitchen efter at være blevet løsladt fra Wilkinson. Lorenzo beskriver, at Michael stadig fungerer som gruppens leder, og stadig er den stærkeste i gruppen. Hans styrke kommer indefra, i modsætning til John og Tommys.

De ting han oplevede på Wilkinson ændrede ham på mange måneder, men havde også givet ham et fokus i livet, og et mål han kan sigte efter.

Andre mennesker beskriver ham som en enspænder, reserveret, tilbageholdende, men også en følsom mand.

In a loud city, Michael Sullivan was a quiet stranger, a man with secrets he had no desire to share [20] Omkring det tidspunkt hvor Sean Nokes bliver skudt, har Michael lige afsluttet sine første seks måneder som advokat. Han elsker sit arbejde og begraver sig selv i studier om, hvordan loven kan bøjes, men efter retssagen mod John Reilly og Tommy Marcano opgiver Michael sit liv som advokat.

19

Citat fra ”Sleepers”, side 180, linje 31 - 33

20

Citat fra ”Sleepers”, side 263, linje 9 - 10

Side 12

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 12 af 29

John Reilly

John Reilly er den mindste af de fire drenge. Han bor sammen med sin mor og hendes skiftende kærester, da hans far er død. Han lærer disciplin fra moderens kærester, som tror, at den eneste måde at opdrage en dreng på, er gennem slag og afstraffelse. Det ting han oplever derhjemme skjuler han med vittigheder og smil.

Lorenzo beskriver ham som gruppens hjerte og uskyldighed, som er omgivet af vold.

Grundet Johns eget hjem, og den vold han oplever der, forsøger han altid ikke at skade andre, men derimod få dem til at smile.

John, more than any one of us, was always in need of someone else’s smile^{21}

Og selv smiler han meget, både for at få andre til at smile, men også for at undgå uroligheder og problemer.

John blev født med et lille hul i sit hjerte, som gør ham til den mest skrøbelige og sårbare af de fire drenge. Dette ses igennem hele bogen, hvor man ofte hører om Johns helbred og diverse ture på hospitalet

He also suffered an asthma attack and was lucky to escape the night with his life [22] John har altså et meget skrøbeligt helbred, og dette bliver værre og værre efter at være blevet misbrugt både fysisk og psykisk af de fire vagter på Wilkinson. Derfor tilbringer han mere tid på hospitalsafdelingen end i skolen eller i gården i fængslet.

He spent more time in the infirmary than he did in class or in the exercise yard [23] Den, der ændrer sig mest under opholdet på Wilkinson, er John. Dette ser Lorenzo en aften, hvor vagten Ferguson kommer ind til Lorenzo, efter at have misbrugt John. Mens Ferguson prøver at misbruge Lorenzo, kommer John ind i cellen med en hjemmelavet kniv, og truer med at slå Ferguson ihjel. Lorenzo kan se, at den dreng der står foran ham ikke længere den John, som han

21

Citat fra ”Sleepers”, side 32, linje 19 - 20

22

Citat fra ”Sleepers”, side 125, linje 18 - 20

23

Citat fra ”Sleepers”, side 179, linje 22 - 23

Side 13

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 13 af 29 kender fra Hell’s Kitchen, men en ny John, som er klar til at dræbe en mand uden at tænke mere over det.

His face was a portrait of hard hate, emptied of its sweet-eyed charm, a resting place for all the

torment and abuse he had endured^{24}

Denne John, som Lorenzo ser i cellen, er også den John, som forlader Wilkinson og vender tilbage til sit gamle liv i Hell’s Kitchen.

Hvor Lorenzo og Michael lever med det, de har oplevet og været igennem på Wilkinson, kommer John ud med et helt andet perspektiv. Han vil aldrig lade nogen røre ham igen eller lade nogen komme så tæt på, at de kan skade ham. Hvor Michael vil opnå sine livsmål gennem legale metoder, vil John opnå sine mål gennem den mest effektive metode han kender - gennem frygt! Derfor danner han, sammen med Tommy Marcano, banden ”the West Side Boys”. Ud fra den måde hvorpå de dræber andre mennesker og skaffer sig af med ligdelene, ses det, at disse drenge ikke længere er ”uskyldige” kriminelle, men hårde kriminelle, som vækker frygt overalt.

                                     25
… evoked fear in even their closest associates

Som tidligere nævnt, har Wilkinson ændret John så meget, at han ikke tænker to gange før han dræber et andet menneske. Dette ses også, da han og Tommy Marcano møder vagten Sean Nokes en aften. Blandt andre mennesker, skyder og dræber John og Tommy Sean Nokes.

Efter deres retssag, hvor de begge bliver kendt uskyldige, vender både John og Tommy tilbage til deres gamle liv i Hell’s Kitchen, som ledere af deres bande. Dette skyldes, at det nu er for sent at ændre dem, da de normer og ting, som de har lært på Wilkinson, er blevet så stor en del af dem.

John Reillys lig bliver fundet om morgenen den 16. marts 1984. Ud fra beskrivelsen af hans lig, ser det ud til, at han er blevet dræbt på en meget voldelig måde.

24

Citat fra ”Sleepers”, side 215, linje 10 - 12

25

Citat fra ”Sleepers”, side 264, linje 9

Side 14

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 14 af 29

Thomas Marcano

Thomas Marcano, som også bare bliver kaldt Tommy, er gruppens sjæl og meget følsom. Pga.

denne følsomhed hepper han altid på de svageste, både på gaden og i enhver form for sport. Tommy er genert og afskyder hver chance for opmærksomhed.

Da hans far er i fængsel, arbejder hans mor som en receptionist for et ulovligt spillested, og derfor har familien ikke mange penge. Men på trods af det, vil han dele alt hvad han har og er aldrig jaloux på andre over gaver eller deres lykke.

Lorenzo fortæller, at han aldrig så Tommy uden et smil på læben, og han var altid klar til at gøre sig selv til grin, hvis dette kunne give de andre drenge et godt grin. Desuden fortæller Lorenzo, at der skal meget til, førend Tommy mister kontrollen over sit temperament.

He was quick to laugh and needed prodding to loosen the grip on his temper [26]

Desuden beskriver Lorenzo ham som en, som ikke har lyst til at skulle være en leder af en gruppe, men hellere følge med og hjælpe der hvor han kan.

Efter to måneder på Wilkinson beskriver Lorenzo, at Tommy fysisk ser ud til at klare sig, men hans øjne er livløse og tømt for enhver form for liv. Han er kold, fjern og distancerer sig. Lorenzo beskriver ham som slået ned og fuldstændig tom.

… or as beaten down as Tommy^{27}

John Reilly og Tommys’ skæbne er ens. Tommy bliver, ligesom John, i Hell’s Kitchen, efter at være blevet løsladt fra Wilkinson. Sammen med John danner han banden ”the West Side Boys”, og skaber frygt overalt i nabolaget.

Efter mordet på Sean Nokes og retssagen vender Tommy tilbage til sit gamle liv, som lederen af deres bande.

Hans lig bliver fundet den 26. juli 1985, og ligesom John, er Tommy blevet myrdet på en meget voldelig måde.

26

Citat fra ”Sleepers”, side 9, linje 9 - 11

27

Citat fra ”Sleepers”, side 241, linje 29

Side 15

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 15 af 29

Venskab

Det, der virkelig karakteriserer de fire drenge, er deres venskab.

Som nævnt er venskab og loyalitet to meget vigtige begreber for indbyggerne i Hell’s Kitchen og dermed også for disse fire drenge. Deres venskab giver dem en identitet og en følelse af at høre til et sted.

Lorenzo beskriver deres venskab, som det vigtigste og mest indflydelsesrige i hans barndom. De fire drenge kunne gøre alt sammen, for eksempel grine, fortælle jokes og hemmeligheder, snakke om bøger og snakke om deres familier. Den kærlighed og tæthed de ikke kan få fra deres forældre og familie, finder de i hinanden og deres venskab.

They were part of every happy moment I enjoyed [28]

Det, der får drengene til Wilkinson, er deres lyst til og mulighed for at lave jokes.

Netop den ”joke”, som får dem til Wilkinson, viser tydeligt, at drengene ikke har respekt for andre mennesker end dem i deres omgangskreds.

Joken går ud på, at Lorenzo skal bestille en hot dog, og derefter løbe væk uden at betale – dette giver sælgeren to muligheder: enten lade ham løbe eller løbe efter ham. I dette tilfælde løber sælgeren efter Lorenzo, og de tre andre drenge får derfor mulighed for at spise alt det de kan. Men i stedet for at lade boden stå, løber de af sted med den, og vælter den ned ad trappen til en undergrundsstation, netop i det øjeblik, hvor en mand er ved at gå op.

A crunching sound of wood against bone [29]

Udover denne ‘joke’ laver drengene også andre jokes på blandt andre nonnerne, præsten osv.

Mange af disse jokes involverer brud på loven, og derfor kommer drengene ud i den kriminelle løbebane meget tidligt i livet. Derudover begynder de også at arbejde for King Benny, og på den måde kommer de også ind i det kriminelle miljø.

28

Citat fra ”Sleepers”, side 24, linje 20

29

Citat fra ”Sleepers”, side 142, linje 4

Side 16

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 16 af 29

Wilkinson

De fire drenge oplever mange forfærdelige ting på Wilkinson, hvor fysisk og psykisk misbrug blot er to af disse ting.

En af grundene til, at disse ting kan få lov til at fortsætte, uden at nogen gør noget ved det er, at drengene oplever så meget skam og bliver så fuldstændig psykisk nedbrudt, at de ikke har lyst til at snakke om det bagefter, og de har heller ikke lyst til, at nogen skal vide, hvad der er sket der. Derfor er der heller ikke nogen i det amerikanske samfund der ved, hvad der faktisk foregår på Wilkinson

                                                                30
”We’ve got to live with it,” Michael said. “And talking makes living it harder.”

Derudover ser fængselsinspektøren og hans assistenter mellem fingrene med disse overfald, da han kun ser det som sin opgave, at holde drengene væk fra gaden.

Lorenzo beskriver, at de drenge, der er på Wilkinson, er drenge, som fortjener at være der. Han beskriver dem, som nogle hårde kriminelle, som tilsyneladende også nyder at være der.

Man kan derfor se, at Wilkinson bryder disse drenge totalt ned, og faktisk ikke bygger dem op igen, da mange af dem græder sig selv i søvn.

A number of the inmates, as tough as they acted during the day, would often cry themselves to sleep

at night…^{31}

Dette ses også ved Wilkinsons rygte om, at stedet producerer flere kriminelle end lovlydige borgere.

                                                                   32
”After all, it’s not like everybody who spends time at Wilkinson ends up a criminal”

Vagterne

De fire vagter er Sean Nokes, Adam Styler, Henry Addison og Ralph Ferguson.

Disse vagter er ikke mere end 7-8 år ældre end de fire drenge, og de er kun på Wilkinson for bedre at kunne komme videre med hver deres karriere eller for at finansiere deres uddannelse. De er dermed ikke uddannede til at arbejde med hverken kriminelle, fængselsindsatte eller børn, og

30

Citat fra ”Sleepers”, side 228, linje 7 - 8

31

Citat fra ”Sleepers”, side 210, linje 26 - 27

32

Citat fra ”Sleepers”, side 155, linje 22 - 24

Side 17

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 17 af 29 benytter sig derfor af den eneste metode de kender, og selv har oplevet i deres barndom, til at sætte sig i respekt, nemlig gennem frygt og ydmygelse.

The repeated rapes were not only the ultimate form of humiliation, but the strongest method of

control the guards could wield^{33}

Drengene bliver misbrugt både fysisk og psykisk gennem seksuelle overgreb, verbale møgfald og andre ydmygende oplevelser. Dette har til formål at bryde dem ned, og sikre at de ikke vil begå kriminalitet igen, fx fodboldkampen mellem de indsatte og vagterne, ”the Hole”, blive tvunget til, at spise mad fra gulvet osv. Disse handlinger har også til formål vise, at det er vagterne der har den ultimative magt, og at de ikke kan gøre noget ved det, men blot må accepterer dette.

But it was never about football. It was about the process of breaking down an inmate [34] Grunden til at netop bogens fire drenge bliver misbrugt oftere og mere voldsomt end de andre indsatte på Wilkinson er, at denne gruppe ikke bliver regnet for ligeså meget i forhold til de andre, mere hårde drenge. Dermed bliver de betragtet, som et stykke legetøj, som vagterne kan gøre med hvad de vil. Derfor er der ikke nogen grænse for, hvad vagterne kan tillade sig og hvad de rent faktisk gør.

For us there were never any rules [35]

Udover at blive misbrugt af de fire vagter i fællesskab, udser hver af vagterne sig et bytte, som netop de kan terrorisere. Grunden til at disse vagter reagerer så stærkt overfor netop disse drenge er, at de vækker nogle følelser i dem, som de helst vil distancere sig fra og glemme.

Ralph Ferguson udser sig John Reilly, da han, ligesom Ferguson selv, er ’efternøleren’ i de to grupper, så efter at være blevet gjort til grin af Nokes og Styler, hævner han sig på John, da han ikke ser det som en mulighed, at hævne sig på de to vagter.

Adam Styler udser sig Thomas Marcano, Tommy, da han ser sig selv og sin fattige barndom i Tommy, og minder ham derfor om en tid, han desperat gerne vil glemme.

33

Citat fra ”Sleepers”, side 181, linje 8 - 10

34

Citat fra ”Sleepers”, side 187, linje 8 - 9

35

Citat fra ”Sleepers”, side 174, linje 7

Side 18

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 18 af 29

Sean Nokes ser det som sin opgave, at misbruge Michael Sullivan, da han, ligesom Nokes, er lederen af sin gruppe.

Budskabet

Lorenzo Carcaterras budskab med denne bog er for det første, at berette om, hvad han oplevede som dreng og hvordan dette har påvirket ham, og for det andet, at sætte fokus på, hvorvidt det amerikanske straffesystem er effektivt, og hvorvidt det virkelig har den effekt, som man ønsker straf skal have.

Den dommer, som de fire drenge kommer for, udtaler, at han ønsker, at de fire drenge skal lære noget af deres ophold på Wilkinson.

”I hope”, he said in conclusion,”you make good use of your time at Wilkinson. Learn a trade,

                               36
perhaps, or further your education….”

Ud fra deres liv efter Wilkinson, deres endelige skæbne og hvordan Wilkinson har påvirket dem, er det tydeligt, at Wilkinson ikke har haft den ønskede påvirkning på drengene, snarere tværtimod.

De forskellige citater, som er anbragt foran hver del af bogen, er med til at lave en slags opsummering af bogen, og viser hvad essensen af bogen er. Herudfra kan det ses, at temaerne for bogen, er straf og dens påvirkning, men også børn og deres uskyldighed.

Sociologiske forklaringer på kriminalitet

Inden for sociologien findes der forskellige forklaringer og teorier om kriminalitet, hvor flere af disse kan anvendes til at forklare, hvorfor de fire drenge i ”Sleepers” begår kriminalitet, samt hvorfor John Reilly og Tommy Marcano begår kriminalitet igen efter løsladelsen fra Wilkinson.

Derudover findes der også andre sociologiske teorier om kriminalitet, som dog ikke kan anvendes på bogen ”Sleepers”, fx anomiteorien, relativ deprivation, teorien om en kriminel delkultur osv.

36

Citat fra ”Sleepers”, side 154, linje 16 - 18

Side 19

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 19 af 29

Den første teori, som kan brugs til at forklare drengenes kriminalitet i ”Sleepers”, bliver kaldt socialisationsprocessen, og handler i høj grad om primærgruppens betydning.

Primærgrupper er de grupper, hvor der er tæt kontakt, ansigt-til-ansigt relationer og følelsesmæssige relationer imellem gruppens medlemmer. Man vil derfor kunne identificere sig med hinanden og gruppen. For eksempel er familien og diverse vennegrupper primære grupper.

Primærgruppen opfylder en række grundlæggende behov for dens medlemmer, fx tryghed, varme, kærlighed, social anerkendelse og indlæring af sociale normer og regler. Denne indlæring kaldes socialisationsprocessen, og der skelnes mellem den primære socialisation og den sekundære socialisation. Den primære socialisation, som er vigtig i forhold til ”Sleepers”, sker i de tidligere år af individets liv gennem medlemmerne af primærgruppen. [37] Hvis primærgruppen derfor bevæger sig i det kriminelle miljø, vil de normer og sociale regler, som individet lærer, dermed være anderledes end de, der betragtes som ’normale’ i resten af samfundet. Normerne og de sociale regler vil være bundet til det kriminelle samfund, og hvad der her betragtes som rigtig og forkert.

Ved at vokse op i et mere kriminelt miljø, får man derfor også svære ved at tilpasse sig resten af samfundet senere i livet, når man møder denne, da man således har andre forudsætninger og regler for, hvordan man skal opføre sig og behandle andre.

Derudover sker der ofte en internalisering af normerne. Det vil sige, at en del af de lærte normer indbygges i personen og bliver en del af personligheden. Individets handlinger og adfærd er derfor et resultatet af de indlærte normer, som er sket gennem socialisationsprocessen. Så når de normer og sociale regler, som betragtes som henholdsvis rigtig og forkert i primærgruppen, ikke stemmer overens med, hvad resten af samfundet betragter som rigtigt og forkert, kan grundstenen til den

                         38
kriminelle tankegang være lagt.

I forhold til ”Sleepers” og de fire drenge er denne teori meget relevant. Som tidligere beskrevet er Hell’s Kitchen og de personer, de fire drenge omgås og respekterer, alle indblandet i hårdere former for kriminalitet. De normer og sociale regler, de lærer her, står derfor i stor kontrast til de normer og regler, som resten af det amerikanske samfund betragter som værende rigtig og forkert.

Drengene betragter derfor deres ’jokes’ som harmløse og sjove, mens de kan have katastrofale konsekvenser for dem, de går udover. Her tænkes f.eks. på den græske mand, der ejer hotdog vognen, som drengene stjal. Konsekvensen for ham blev, at han måtte rejse tilbage til Grækenland,

37

Fra inspiration af ”Kriminalitet – forbrydelse og straf”, side 26 - 27

38

Fra inspiration af ”Kriminalitet – forbrydelse og straf, side 27

Side 20

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 20 af 29 uden at have realiseret sit mål i Amerika. Drengene har ikke betragtet ham som en ligeværdig person, men blot én, som de kan lave noget sjov med.

Socialisationsprocessen kan også bruges som forklaring på, hvorfor vagterne er så hårde ved drengene. Som tidligere nævnt minder drengene dem om sig selv, og derfor må de selv have været ude for noget lignende, mens de voksede op, gennem en primær socialisation. Dermed ses det, at de, ligesom John og Tommy, har lært, at det eneste måde, hvorpå man kan skave respekt omkring sig, er gennem frygt og ydmygelse af andre.

Da de fire drenge ankommer til Wilkinson er de stadig forholdsvis unge, og dermed fortsætter socialisationsprocessen der, dog i anden grad end i Hell’s Kitchen. Især John og Tommy lærer, at den eneste måde, hvorpå man kan opnå sine mål, skabe respekt omkring sig eller blot overleve er gennem ekstrem magtudøvelse, fx seksuel misbrug, som de oplever på Wilkinson, og ved anvendelse af frygt som magtmiddel.

They would achieve their goal in the most effective way they knew – through fear. It was a lesson the learned at the Wilkinson Home for Boys [39]

Den kriminalitet, som drengene begår i Hell’s Kitchen, er ganske vist rimelig mild, men ved at ingen blander sig, og blot lader den fortsætte, lærer de ikke, at kriminalitet og den form for adfærd er forbudt og ikke acceptabelt. Ved den manglende sociale kontrol eskalerer drengenes kriminalitet.

En anden teori, som er formuleret af Edwin H. Sutherland, handler om kriminalitet, som noget man lærer ved at efterligne andre. Det afhænger altså af de sociale grupper, man er med i og det miljø, man kommer fra.

Indlæringen af kriminalitet sker gennem personer, primærgruppen, der accepterer kriminel adfærd, og som er isoleret fra andre, som ikke accepterer den kriminelle adfærd. Individerne optager og efterligner altså det kulturelle mønster, der omgiver en, selvom dette mønster er kriminelt.

Indlæringen fører til social accepteret kriminalitet i gruppen [40]

Denne teori minder meget om teorien om socialisationsprocessen, men er relevant, da primærgruppen i denne teori er isoleret fra det øvrige samfund, ligesom Hell’s Kitchen er isoleret fra resten af det amerikanske samfund i

39

Citat fra ”Sleepers”, side 263, linje 34 - 36

40

Fra inspiration af ”Teorier om kriminalitet” side 35

Side 21

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 21 af 29

”Sleepers”. Dermed lærer de fire drenge kun normer at kende, som fungerer i og er relevant for Hell’s Kitchen, men ikke for den resterende verden.

Hell’s Kitchen fungerer som et lukket samfund, hvor man vil klare sig selv, og derfor kommer normer og sociale regler, som resten af samfundet finder normale, ikke derind, og drengene lærer dermed ikke disse normer og sociale regler at kende.

Når miljøet så er kriminelt, som i Hell’s Kitchen, er de sociale regler og normer derfor tæt forbundet med den kriminelle tankegang.

I denne teori har også kammeratskabsgruppen stor betydning. Det skyldes, at der i kammeratskabsgruppen skabes konformitet, altså ensartethed, tryghed og sociale forventninger til de forskellige personer. Dette ses også i ”Sleepers”, da drengene forventer, at alle fire er med på ideen om, at drille den græske hotdog-mand, og da de indsatte på Wilkinson bliver enige om at stå op mod vagterne i fodboldspillet. Her bliver altså skabt en enighed i gruppen om, at kriminalitet er i orden, selvom hvis det er i forsvar.

…we played the toughest and bloodiest game of touch football ever seen on the playing fields of the

Wilkinson Home for Boys^{41}

En tredje teori, som også er relevant at betragte i forhold til ”Sleepers”, kaldes økologiteorien.

Økologiteori beskæftiger sig med, hvordan de fysiske rammer kan medføre kriminalitet.

Som det ses på figur 1 [42] er storbyen delt op i 5 zoner, med hver deres sociale position. De forskellige miljøer er udtryk for sociale ressourcer i en mere overordnet forstand. Jo længere væk man kommer fra centrum, jo højere bliver de sociale ressourcer og den sociale position, og jo mindre kriminalitet vil der være til stede. Den zone, som er relevant i forhold til ”Sleepers”, er ”City”, da Hell’s Kitchen er placeret i denne zone. Beboelsesområderne i denne zone er ofte slumbebyggelse, huslejerne er lave, og der vil bo mange ufaglærte og enlige i disse områder. Derfor kan det også ud fra denne teori ses, at der er en større risiko for, at disse drenge vil begynde at begå kriminalitet, da de bor i et område, hvor der er total mangel på social kontrol, da de voksne, som skulle være aktive i socialisationsprocessen overhovedet ikke er til stede i området, i hvert fald ikke

41

Citat fra ”Sleepers”, side 195, linje 15 - 17

42

Figur 1 er vedlagt på bilag 1

Side 22

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 22 af 29 i dagtimerne, pga. arbejde. Derfor er børn og unge i høj grad overladt til sig selv, uden at have noget

                   43
fornuftigt at tage sig til.

Dette ses også i høj grad i ”Sleepers”, hvor drengenes forældre ikke er til stede i opdragelsen, da fædrene enten er i fængsel eller blevet slået ihjel, og mødrene derfor arbejder. Drengene bliver dermed overladt til sig selv, og det eneste ’sjov’ de kender, er baseret på de normer og sociale regler, som de har lært af resten af deres interne samfund, hvor de fleste er kriminelle. De beskæftiger sig derfor med jokes og sjov, som starter i den lettere kriminelle bane, men eskalerer mere og mere jo længere tid der går.

My friends and I were thieves who stole more for fun than profit [44]

Spørgsmålet, som er meget centralt i forhold til ”Sleepers”, er så: Hvorfor er det netop John og Tommy der fortsætter i den kriminelle løbebane, mens Michael og Lorenzo ikke får problemer med loven efter deres løsladelse?

Svaret skal formentlig findes i, både hvordan de håndterer oplevelserne på Wilkinson, men også i hvad der sker efter løsladelsen fra Wilkinson..

I forhold til tiden på Wilkinson lærer John og Tommy, at ingen nogensinde skal gøre skade på dem igen, og at det bedste måde at opnå deres mål, er gennem brugen af magt og frygt. Dermed får de bekræftet de normer, værdier og sociale regler, som de har fået igennem socialisationsprocessen Efter Wilkinson flytter Michael og Lorenzo straks væk fra Hell’s Kitchen, mens John og Tommy fortsat bliver boende der, og dermed bliver fastholdt i deres gamle og kriminelle miljø, hvor de nu har et endnu stærkere udgangspunkt for, at ville begå kriminalitet.

Derudover bliver der ikke gjort noget for, at få disse to unge drenge integreret i samfundet igen, og derfor bliver de isoleret fra resten af samfundet, højst sandsynligt i tanken om at tage hævn.

We were well schooled in revenge^{45}

Teorier om straf

De straffe, kriminelle får, er udtryk for negative sociale sanktioner fra samfundets side.

43

Fra inspiration af ”Kriminalitet – forbrydelse og straf”, side 32 - 33

44

Citat fra ”Sleepers”, side 87, linje 1

45

Citat fra ”Sleepers”, side 60, linje 1

Side 23

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 23 af 29

For det første kan straf betragtes som en beskyttelse af det øvrige samfund mod farlige forbrydere.

Her bruges straffen altså for at holde farlige kriminelle på afstand fra det øvrige samfund, så de ikke

                    46
forvolder skade på andre.

Et andet væsentligt formål med at straffe er, at give den kriminelle en ’skræk i livet’, og dermed håbe, at den kriminelle ikke vil begå kriminalitet igen, da han kender konsekvenserne af dette.

Denne teori kaldes individualpræventive hensyn og bygger på opfattelsen af mennesket som et rationelt individ, der vil bestræbe sig på at gøre sin lykke i livet så stor som mulig. For at gøre det, vil man forsøge at undgå straf, da dette betragtes som ubehageligt. Denne teori har dog meget begrænset virkning, da recidivprocenten, altså tilbagefaldsprocenten, er temmelig høj. [47] Et tredje motiv for at straffe er for at forhindre andre i at begå kriminalitet. Teorien herom kaldes det generalpræventive hensyn, og har til formål at skræmme andre fra at begå kriminalitet. Ved denne teori sikres også opbygningen af en samfundsmoral, der undsiger og ikke accepterer kriminalitet.

Et fjerde motiv er resocialisering, dvs. at straffens funktion skal være at gøre den kriminelle egnet til at træde ind i samfundet igen efter strafafslutningen. Denne teori bygger på, at det ikke altid er de kriminelles egen skyld, at de er blevet kriminelle, men at de er blevet påvirket af diverse primærgrupper og gennem socialisationsprocesser. Ud fra denne opfattelse vil man prøve at hjælpe den kriminelle tilbage til samfundet gennem resocialisering. Det kan f.eks. være gennem samfundstjeneste, øget brug af betingede straffe, tilsynsværger osv.

Diskussion af teorier om straf

Den måde hvorpå kriminelle bliver straffet i det amerikanske system, er stærk inspireret af den første strafteori man kender, nemlig ideen om hævn. F.eks. er dødsstraffen stærkt inspireret af Mosebøgerne, hvor der i forbindelse med manddrab beskrives princippet ’liv for liv’. Her er tale om en gengældelsestankegang, repressiv straffeteori, hvor man kigger bagud og vurderer, hvad der er sket, og hvad der vil være en passende straf, og dermed hævn, i forhold til den begåede kriminalitet.

46

Fra inspiration af ”Samfundskundskab/2, 6.1. Motiver for at straffe”

47

Fra inspiration af ”Kriminalitet – forbrydelse og straf”, side 69

Side 24

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 24 af 29

Selvfølgelig er det amerikanske system også stærkt præget af de ovennævnte strafteorier, men det vi kender bedst fra Amerika, er jo selvfølgelig dødsstraffen, som jo i høj grad må siges at være inspireret af denne hævns tankegang. Ulemper ved sådan en straf metode er, at det kan få de kriminelle til at tage mere afstand fra resten af samfundet, og det derfor kan blive meget ’os mod dem’

Men undersøgelser viser, at desto mere negativ straffen er og jo mere umenneskeligt forbryderen behandles, jo større tendens har forbryderen til at falde tilbage og begå kriminalitet igen. [48] Dette kan i høj grad skyldes, at fængslerne har negativ indflydelse på den kriminelles personlighed, rollemønstre og adfærd, og derfor forekommer den resocialisering, som de fleste ønsker, ikke, da de kriminelle ofte bliver forstærket i deres kriminelle tankegang. Dertil kommer også, at de fleste kriminelle vil opleve en slags stigmatisering, altså at blive ’brændemærket’ – samfundet bliver ved med at se på den tidligere kriminelle som kriminel, hvilket kan medføre, at denne risikerer at bliver isoleret og måske reagerer ved at søge tilflugt i det kriminelle miljø.

Dette ses også de seneste år i Amerika, hvor recidivprocenten er steget, og i det amerikanske

                                                     49
samfund vil næsten over 2/3 af de straffede begå kriminalitet igen

På grund af den høje recidivprocent er flere og flere samfund i dag begyndt at tænke i nye baner og finde på nye metoder, hvorpå de kriminelle kan straffes, fx samfundstjeneste og husarrest. Det er kun de ’lettere’ kriminelle, der kan få lov til at afsone disse nye former for straf, mens de, der har begået en mere alvorlig kriminalitet, skal i fængsel.

Samfundstjeneste er en form for straf, som foregår ved, at de kriminelle, i stedet for fængselsstraf, har forskellige former for velgørende arbejde ude i samfundet. Denne form for straf, som også gavner samfundet, er en mere konstruktiv måde at straffe de kriminelle på. Samfundstjeneste kan f.eks. være at samle affald op, læse op for ældre, hjælpe med skoleaktiviteter osv. [50] Udover at samfundstjeneste virker som individualpræventive hensyn, hvor den kriminelle gerne skal lære af sine kriminelle fejltagelser, kan samfundstjeneste også bruges til generalpræventive hensyn, hvor man dermed forhindrer andre i at begå kriminalitet. Dette skyldes, at en form for samfundstjeneste også kan være, at fortælle unge om sin forbrydelse og hvorfor man ikke skal begå denne, fx køre i beruset tilstand.

48

Fra inspiration af ”Kriminalitet – forbrydelse og straf”, side 69

49

Information fra artiklen ”Closing the revolving doors of the prison system in U.S.”

50

Fra inspiration af www.en.wikipedia.org/wiki/Community_service

Side 25

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 25 af 29

Derudover sker der også en slags sekundær socialisation gennem samfundstjeneste, da den kriminelle gerne skal lære, hvilken opførsel, normer og sociale regler er acceptable og hvilke ikke er.

En anden måde hvorpå man kan blive straffet, uden at komme i fængsel, er ved husarrest, som foregår ved, at man får sat en elektronisk lænke om enten ankel eller håndled, og dermed kan myndighederne holde øje med denne, da personens bevægelser registreres i en elektronisk box, som

                                         51
sender disse oplysninger videre til myndighederne.

Selvfølgelig er det en straf, ikke at må forlade sit hus, bortset fra når man måske skal på arbejde, men denne straf virker ikke ligeså alvorlig, som for eksempel fængsel, da man i langt højere grad kan bestemme over sig selv og sin dag, hvorimod der er stramme rutiner og regler for, hvad man skal i et fængsel. Her tænkes især på, hvis den kriminelle er af højere sociale lag, og derfor har mulighed for en vis luksus i sit hjem, som jo absolut ikke er til stede i et fængsel.

I bogen ”Sleepers” bliver de fire drenge sendt til en institution, hvor de skal afsone deres straf. Som beskrevet tidligere har dette sted ingen positiv indvirkning på mange af drengene eller deres ’lyst’ til at begå kriminalitet, og derfor er recidivprocenten utrolig høj.

Det er derfor også interessant at se på, hvordan unge amerikanere bliver straffet i dag, og om denne strafmetode har ændret sig.

I dag findes der flere forskellige muligheder for at straffe unge, fx ungdoms institutioner, opdragelsesanstalt og ’boot camps’.

Ungdomsinstitutionerne bruges til at beskytte resten af samfundet mod de kriminelle ved, at de kriminelle bliver taget væk fra samfundet. Derudover forsøger man at få resocialiseret de indsatte, ved at de både går i skole, men også ved, at institutionerne skal minde så meget om resten af

samfundet som muligt.^{52}

Opdragelsesanstalter bruges, ligesom institutionerne, til at få resocialiseret de unge. Dog skiller disse sig ud fra institutionerne, da disciplinen på disse steder er strengere. Dette kan også ses ved at,

                            53
disse steders rygte er meget barskt.

51

Fra inspiration af www.gf.dk/kriminalitet

52

Fra inspiration af www.en.wikipedia.org/wiki/Juvenile_detention_center

53

Fra inspiration af www.en.wikipedia.org/wiki/Reformatory

Side 26

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 26 af 29

En tredje mulighed er de såkaldte ’boot camps’, som er et program baseret på militær træning og chok fængsling. Boot camps er primært for første gangs straffede, og varer fra cirka 90 til 180 dage.

I disse camps, bliver de unge sat til at udføre militære øvelser, for at lære respekt og disciplin. [54] En metode, som minder forholdsvis meget om ’boot camps’, er ”wilderness therapy”, hvor de unge bliver placeret i naturstrenge omgivelser, fjernt fra alt teknologisk og industrielt, og bliver gennem selvterapeutiske opgaver tvunget til at analysere sig selv, og undersøge hvorfor de begår kriminalitet. Denne metode adskiller sig fra ’boot camps’ ved, at den mere er baseret på kommunikation og åbenhed mellem terapeuterne og de unge, frem for militær tvang og disciplin. [55] Strafmuligheder i forhold til ”Sleepers”

Disse metoder indenfor straf, hvor resocialisering og terapi i højere grad er blevet inkorporeret, fx samfundstjeneste og ”wilderness therapy”, vil sandsynligvis have hjulpet drengene i ”Sleepers” i højere grad, end at blive anbragt på Wilkinson.

Dette skyldes, at disse drenge er vokset op med vold omkring dem, og derfor vil et fængsel eller en institution med meget streng disciplin, blot minde dem om deres hjem og få bekræftet, at hvis man skal frem i verden, skal det ske gennem brug af frygt og ydmygelse, i stedet for at lære noget af straffen.

Grunden til at netop disse to metoder indenfor straf vil have hjulpet er, at man i disse tiltag tænker mere på den kriminelle som en person, og ikke blot en kriminel. Man lader drengene forstå, at det de har gjort er forkert og at det ikke er acceptabelt, men denne socialisationsproces sker gennem acceptable og humane metoder, hvor drengene i højere grad ser, hvad deres kriminalitet gør ved både dem selv, deres familie og resten af samfundet

Ved at lade drengene hjælpe i ude samfundet vil de måske lære, at sætte pris på nogle nye ting, som de tidligere har taget for givet og ikke respekteret.

Derfor ville drengene have lært og tilegnet sig nogle nye værdier, normer og sociale regler, i stedet for at få bekræftet deres oprindelige, som accepterer kriminalitet.

54

Fra inspiration af www.en.wikipedia.org/wiki/Boot_camp_%28correctional%29

55

Fra inspiration af www.en.wikipedia.org/wiki/Wilderness_therapy

Side 27

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 27 af 29

Konklusion

Ud fra analyse og fortolkning af bogen ”Sleepers” fremgår det, at de fire hovedpersoner, Lorenzo, John, Tommy og Michael, i høj grad er blevet påvirket af miljøet i Hell’s Kitchen samt de personer, de har omgivet sig med. Den primære socialisation spiller altså en væsentlig rolle i forklaringen af den kriminalitet, de fire drenge udøver. Dernæst spiller også deres venskab en væsentlig rolle, da de hele tiden opmuntrer hinanden til at lave drengestreger og begå kriminalitet.

Det er tydeligt, at den straf, de fire drenge får, ikke hjælper, da den i højere grad er baseret på ideen om hævn og beskyttelse af resten af samfundet, end at hjælpe drengene og få dem til at forstå, at den slags adfærd ikke er accepteret i Amerika.

Grundet denne tankegang ses det også, at recidivprocenten er utrolig høj, da der ikke sker en egentlig resocialisering af de kriminelle. Derfor har man i langt højere grad forsøgt på, at skabe andre sanktionsmuligheder end netop fængsling, hvor der gerne skulle ske en sekundær socialisation og resocialisering af de kriminelle, så de lærer de normer, værdier og sociale regler at kende, som det resterende samfund finder acceptable.

Disse slags sanktionsmuligheder ville derfor også i højere grad have hjulpet de fire drenge i ”Sleepers” i stedet for en fængselsdom, hvor resultatet jo er utrolig negativt.

Anslag = 47.971

Side 28

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 28 af 29

Litteraturliste

- Branner, Hans: ”Motiver for at straffe”, Samfundskundskab/2, 1983
- Branner, Hans: ”Teorier om kriminalitet”, Samfundskundskab/2, 1983

- Carcaterra, Lorenzo: ”Sleepers”, Ballantine Books, 1995

- Hansen, Hans: ”Kriminalitet – forbrydelse og straf”, Nordisk Forlag A.S. Copenhagen, 2000

- www.en.wikipedia.org/wiki/Boot_camp_%28correctional%29
- www.en.wikipedia.org/wiki/Community_service
- www.en.wikipedia.org/wiki/Juvenile_detention_center
- www.en.wikipedia.org/wiki/Reformatory
- www.en.wikipedia.org/wiki/Wilderness_therapy
- www.gf.dk/kriminalitet
- www.philly.com/inquirer/opinion/_Closing_the_revolving_doors_of_the_prison_s

ystem_in_U_S_.html

Side 29

Studieretningsprojekt: ”Kriminalitet”

[navn fjernet], nr. 13, 3.l

Fredag den 21. december 2007

Side 29 af 29

Bilag 1

Kopi af ”Figur 9. Den økologiske teori om kriminalitet” fra ”Kriminalitet – forbrydelse og straf” af Hans Hansen.