SRP: Kvindefrigørelse i 1960'ernes og 1970'ernes USA i Eng og His

Side 1

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 1 af 33

Kvindefrigørelse i

1960’ernes og 1970’ernes

USA

“The problem that has no name — which is simply the fact that American women are kept from growing to their full human capacities — is taking a far greater toll on the physical and mental health of our country than any known disease.”

- Betty Friedan, The Feminine Mystique, 1963

Side 2

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 2 af 33

Abstract

In the Unites States of America the women went through an enormous identity change in the 1960s and 1970s. They came to realise that they weren’t satisfied living the way they did – they had no legal rights and it was expected by society that the women married, had children and spent their time cooking and cleaning. They decided to do something about it and so they did. I have focused on the historical facts of these decades and through analyses I have examined how women them-selves describe their feelings in music and in Marilyn French’s novel The Women’s Room. I have found that women felt oppressed and discontented with the way they were only witnesses to their own lives and these feelings shines through in both music and literature. The women got together in an enormous fellow-feeling and together they fought the patriarchal society and made sure that they’re voices were heard. They succeeded in achieving a legalisation of abortion on demand and the introduction of the contraceptive pill and became due to this sexually emancipated. Their fight has resulted in a society where women today have all the rights men have.

Side 3

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 3 af 33

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 4 Feminisme ............................................................................................................................................ 4 Kvindefrigørelsesfeminisme ............................................................................................................ 5 Kvindebevægelsen ............................................................................................................................... 6 Presidential Commission on the Status of Women .......................................................................... 6 Betty Friedan og The Feminime Mystique ....................................................................................... 7 National Organization for Women ................................................................................................... 7 Seksuel frigørelse ............................................................................................................................. 8 The Women’s Room ............................................................................................................................ 9 Kompositionsanalyse ....................................................................................................................... 9 Tid, sted, miljø og fortæller ........................................................................................................... 10 Sprog, stil og symboler .................................................................................................................. 11 Personkarakteristik ......................................................................................................................... 12 I: ................................................................................................................................................. 13 II: ................................................................................................................................................ 13 III: .............................................................................................................................................. 14 IV:............................................................................................................................................... 15 V: ................................................................................................................................................ 16 Forholdet mellem mænd og kvinder .............................................................................................. 17 Tema og budskab ........................................................................................................................... 18 Perspektivering............................................................................................................................... 19 Skildringen af kvindekampen i musik og litteratur ............................................................................ 19 That’s the Way I’ve Always Heard It Should Be .......................................................................... 20 I am Woman ................................................................................................................................... 20 Konklusion ......................................................................................................................................... 21 BILAG 1: Optakt til 1960’ernes og 1970’ernes kvindefrigørelse ..................................................... 23 BILAG 2: Kompositionsanalyse af første del af The Women’s Room .............................................. 24 BILAG 3: BookRags Literature Short Guide .................................................................................... 25 BILAG 4: Carly Simon – That’s the Way I’ve Always Heard It Should Be ..................................... 29 BILAG 5: Helen Reddy – I am Woman ............................................................................................ 31 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 33

Side 4

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 4 af 33

Indledning

En kvinde sidder hjemme i sin sofa i en lille amerikansk forstad. Året er 1963, og børnene er fløjet fra reden. Dagens opgaver er løst – hun har gjort badeværelser rene og pudset sølvtøjet. Der er købt ind til aftensmaden, og der er god tid, til manden kommer hjem. De andre kvinder på vejen er ikke nær så godt med, som hun er, så den daglige kaffe og snak over hækken om det nyeste vaskepulver må vente til senere. I stedet giver hun sig til at læse en bog, som hun har hørt om. The Feminime Mystique hedder den. Hun går i gang og bliver hurtigt opslugt af bogens revolutionerende indhold.

Hun sluger side efter side råt og tager flere gange sig selv i at sidde og nikke. Forfatteren af bogen siger lige præcis dét, som kvinden selv flere gange har tænkt, men straks fornægtet. Pludselig går det op for hende, at hun ikke er alene – der findes altså andre derude, der har det ligesom hun. Efter-tænksom lægger hun bogen fra sig. Et oprør er under opsejling.

Med udgangspunkt i Marilyn French’s roman The Women’s Room vil jeg undersøge, hvordan forholdene var for kvinderne i 1960’ernes og 1970’ernes USA, og hvordan disse forhold blev ud-trykt i datidens musik. Til det formål vil jeg bruge Carly Simons That’s the Way I’ve Always Heard It Should Be og Helen Reddys I am Woman, som repræsentanter for musikken fra den tid. Mine analyser vil jeg sammenligne med min historiske redegørelse for feminismen og kvindebevægelsen for derigennem at vurdere, om datidens forfattere og musikere var tro mod de historiske begivenhe-der og for at få begreb om, hvor stor betydning kvindebevægelsen havde.

Feminisme

Feminismen er en ideologi ligesom liberalisme og socialisme, og der udspringer mange forskellige grene derfra. Det centrale i ideologien er kvindernes oprør mod den måde, samfundet diskriminerer og nedvurderer dem på. Målet med feminismen generelt er at forandre kvinders vilkår gennem lige-stilling og kvindefrigørelse, og i 1960’ernes og 1970’ernes USA skete dette i en radikal, venstreori-enteret feministisk kontekst. Der er som sagt mange forskellige grene inden for feminismen, men fælles for alle grene er et ønske om, at kvinder vinder retten til at være selvstændige og uafhængi-ge. [1] Ofte skelnes der indenfor kvindeforskningen mellem feminismen, som er den ideologiske del af kvinders kamp og kvindebevægelsen, der er kvinders kollektive kamp for frigørelse. [2]

1

http://leksikon.org/print.php?n=769, 14-12-09

2

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/feminisme, 14-12-09

Side 5

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 5 af 33

Første gang betegnelsen ’feminisme’ blev brugt, var i 1880’erne i Frankrig, men begrebet spred-te sig hurtigt og bruges nu også om tidligere hændelser i verdenshistorien. [3] Feminismen inddeles ofte i tre historiske faser – første, anden og tredje bølge. Den første bølge var fra 1800-tallet til be-gyndelsen af 1900-tallet og refererer hovedsagligt til Suffragette-bevægelsen, som kæmpede for kvinders stemmeret. Anden bølge var 1960’erne og 1970’erne og er den del, jeg vil beskæftige mig med. Her handlede det hovedsagligt om kvinders retslige og sociale rettigheder. Den sidste bølge går fra 1990erne til i dag og beskæftiger sig med de reaktioner, der fulgte i kølvandet på 60’ernes

                       4
og 70’ernes kvindefrigørelse.

En af feminismens største modpoler er determinismen, der går ud på, at alt er skæbnebestemt, og at man ingen fri vilje har. [5]

Kvinders hierarkiske position under manden er naturbestemt, og mod-standere af kvindefrigørelsen har brugt deterministiske argumenter mod deres fremgang. Det blev for eksempel sagt, at kvinders skrøbelighed gør dem ude af stand til at holde til at tage en uddannel-se. Som modsvar til dette sagde feminister, at mænd og kvinder er født med det samme potentiale og derfor bør have de samme muligheder. [6]

Der er forskellige retninger indenfor feminismen. Ofte inddeles retningerne efter, hvad man sy-nes, årsagen til diskriminationen er, og efter hvad der skal gøres for at skabe forandring. Der skel-nes især mellem den klassiske liberalistiske feminisme, den klassiske marxistiske feminisme, de utopiske socialisters feminisme, den moderne liberalistiske feminisme, den moderne socialistiske feminisme, kvindefrigørelsesfeminisme og den postmoderne feminisme. Man kan se, når man kig-ger på de ting, kvinderne gik op i og kæmpede for, at kvindefrigørelsesfeminismen er den slags fe-minisme, der i udbredt grad er tale om i 60’ernes og 70’erens USA.

Kvindefrigørelsesfeminisme

Denne form for feminisme indeholder forskellige dele af de andre feministiske grene. For eksempel har den taget kravet fra den klassiske og moderne liberalistiske feminisme om autonomi op. Øko-nomisk selvstændighed blev ligeledes anset for et grundvilkår for ligestilling. Feministerne i denne gruppe anså samtidig patriarkatet og kapitalismen som to alen af et stykke og mente dermed, at begge dele måtte afskaffes, hvis kvindefrigørelsen skulle blive en realitet. Udover disse ting var der

3

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/feminisme, 14-12-09

4

http://en.wikipedia.org/wiki/Feminism, 14-12-09

5

http://da.wikipedia.org/wiki/Determinisme, 14-12-09

6

http://leksikon.org/print.php?n=769, 14-12-09

Side 6

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 6 af 33 også nye ting i kvindefrigørelsesfeminismen, og overordnet set er der fem punkter, der kendetegner den:

❖ Virkelighedsopfattelsen: Kvinder var undertrykte både i deres egen og andres bevidsthed og på et økonomisk plan. Årsagerne til dette lå dybt begravet i den patriarkalske og kapitali-stiske tankegang.

❖ Målet: Generelt var det ikke nok for disse kvinder at opnå ligestilling med mændene. De ville være frie, og de ville samtidig have et samfund uden nogen undertrykkelse.

❖ Strategien: Gennem fællesskab og kollektiv kamp skulle målet nås, og konfrontation var hovedkernen i strategien.

❖ Praksis: I praksis skulle kvinderne ændre deres livsformer og bevidsthed, hvis målet skulle nås. De måtte tro på, at de havde ret til at være frie, for ellers ville de ikke kunne blive det.

❖ Centrale begreber: Det var vigtigt, at centrale emner, som før havde været underlagt et usynligt tabu, blev taget frem i lyset og gjort til genstand for en konkret handling. Dette var emner som seksualitet, hustruvold, voldtægt og generelle relationer mellem mænd og kvin-

der.^{7}

Kvindebevægelsen

Dette afsnit handler om den såkaldte nye kvindebevægelse. For at kunne forstå hvorfor kvinderne gjorde oprør i 60’erne og 70’erne, beskriver jeg i bilag 1 nogle af de udslagsgivende ting, som skete i årtierne op til kvindefrigørelsens indtog. Derefter går jeg dybere ned i nogle af de vigtigste hæn-delser, der fik kvindebevægelsen til at blomstre.

Presidential Commission on the Status of Women

Den 14. december 1961 nedsatte præsident John F. Kennedy en kommission, der skulle undersøge kvinders status i samfundet. Kommissionen skulle fungere som et slags kompromis, så alle de, der var opmærksomme på kvinders manglende rettigheder, ville blive tilfredse. Den blev oprettet mod, at Eleanor Roosevelt ville give Kennedy politisk opbakning under præsidentvalget i 1960. I Ameri-ka var der på denne tid love, der oprindeligt var tænkt til at skulle beskytte kvinder på arbejdsmar-kedet, men som i stedet resulterede i, at man mange steder helt undgik at hyre kvinder. Fordi kvin-derne ifølge lovene havde brug for så meget særbehandling, mente arbejdsgiverne, at det både var lettere og billigere kun at ansætte mænd. Kommissionen fik til opgave at undersøge alle 412 love,

7

http://leksikon.org/print.php?n=769, 14-12-09

Side 7

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 7 af 33 der omhandlede kvinders status i samfundet. Det var i starten kun meningen, at kommissionen skul-le rapportere tilbage til regeringen, som så ville kunne gøre noget ved de problemer, som kommis-sionen muligvis ville finde. Der var dog mange af kommissionens kvindelige medlemmer, der blev så forargede over det, de opdagede, at de langsomt blev mere radikale i deres tilgang til arbejdet.

Dette var en del af baggrunden for oprettelsen af National Organization for Women (NOW) i 1966, som jeg vil komme nærmere ind på senere. [8]

Betty Friedan og The Feminime Mystique

I 1963 udkom Betty Friedans bog The Feminime Mystique, der handlede om forstadskvindens liv.

                                                        9
Kvinderne levede, mente Friedan, i en komfortabel koncentrationslejr

, hvor de ingen mulighed havde for at udvikle deres personlighed. I princippet burde alle være glade og tilfredse med den økonomiske velstand, men som Betty Friedan pointerede, så var det ikke alle, der var det. Kvinder, der egentlig var veluddannede, havde intet at bruge deres uddannelse til, og det var et stort problem, mente Friedan. Løsningen var simpel – kvinderne skulle ud af hjemmet og finde sig selv gennem et stimulerende og udfordrende arbejde, da det ville gøre alting bedre – også i hjemmet. Hovedpunktet i bogen er, at kvinder må befri sig selv, hvis der skal ske noget. Det nytter ikke noget at sidde der-hjemme og vente på, at andre gør arbejdet – man må selv op af stolen og hæve stemmen for sine rettigheder. [10] Bogen betød, at mange kvinder i de amerikanske forstæder fik øjnene op for, at der måtte gøres noget, hvis de skulle blive fri for den nagende følelse af, at der manglede noget i deres liv. Udviklingen i bevidstheden hos de amerikanske kvinder førte til, at Friedan sammen med nogle af kvinderne fra Kennedys kvindekommission oprettede NOW i 1966. [11]

National Organization for Women

Oprettelsen af NOW skulle nedbryde de barrierer, der holdt kvinder væk fra fuld deltagelse i sam-fundet. I slutningen af januar 1971 havde organisationen nået 10.000 medlemmer, og i dag er den helt oppe på 500.000 medlemmer. Foreningen arbejder for politisk, professionel og uddannelses-mæssig ligestilling for kvinder. [12] NOW var den største og bedst organiserede frihedsgruppe, men blev kritiseret for ikke at appellere til de unge og radikale feminister. De unge og radikale mente efter at have været en del af de sortes oprør, at de blev nødt til at kæmpe selv, hvis de skulle opnå

8

http://en.wikipedia.org/wiki/Presidential_Commission_on_the_Status_of_Women, 15-12-09

9

Sven Illeborg og Niels Thorsen: USA's historie, side

10

Hanna Wenzel: Women’s Lib: Introduction side 7

11

Michael Bach Henriksen: USA i det 20. århundrede, kaptiel 6, side 102

12

http://en.wikipedia.org/wiki/National_Organization_for_Women, 15-12-09

Side 8

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 8 af 33 noget. Disse kvinder lavede deres egne små grupper, hvor de mødtes og talte om de følelser, de hver især havde. På den måde opdagede de, at følelser, de troede unikke for dem selv, blev delt af mange andre kvinder. Grupperne dannede små celler i kvindebevægelsen og var nu klar til direkte kamp

                         13
mod det patriarkalske samfund.

Ifølge Joyce Egginton, der er britisk journalist, havde NOW to store svagheder. Den ene var, at der ikke var en overordnet national ledelse, der kunne samle alle de mindre kvindegrupper til én, så der kunne kæmpes sammen. Den anden var ifølge Egginton, at foreningen ikke kunne finde ud af at grine af sig selv, hvilket betød, at irrelevante ting som for eksempel hvilke efternavne, der duede, blev diskuteret på højtryk og fjernede fokus fra de reelle problemer. [14]

Seksuel frigørelse

I 1950’erenes USA var der ikke andre præventionsmidler end kondomer og pessar, men de var ikke sikre, og resultatet var mange uplanlagte børnefødsler. I maj 1960 godkendte den amerikanske sundhedsministerium salg af p-pillen, og kvinderne fik mulighed for selv at bestemme, hvornår de ville have børn. Nogle af de førende feminister mente på samme tid, at kvinderne skulle bryde fri af deres rolle som avlsdyr. Udtalelser ligesom denne førte til, at Højesteret i 1971 gjorde abort lovligt med den begrundelse, at kvinder havde ret til at bestemme over deres eget liv. Det var præcis det, kvinderne havde kæmpet for. Samtidig befandt de sig i en tilstand, hvor deres privatliv i høj grad var blevet en politisk sag, hvilket fik millioner af kvinder til at mene, at ægteskabet og kernefamili-en var den fjende, der holdt dem tilbage. Derfor stillede mange lesbiske sig frem og krævede et for-bud mod diskrimination af homoseksuelle. Nogle enkelte steder lykkedes det i samarbejde med ak-tive bøsser at få indført lokale bestemmelser om, at der ikke måtte gøres forskel på grund af seksu-elle præferencer. Kvindebevægelsen forsøgte også at få ligeretten mellem kønnene indskrevet i den amerikanske forfatning – noget der ganske vist blev vedtaget i Senatet og Repræsentanternes Hus, men det blev aldrig ført ud i livet, fordi de mere konservative stater stemte nej, da forslaget var til

                      15
afstemning i enkeltstaterne.

Kvinderne gennemgik en enorm udvikling i disse år, og de opnåede på mange måder meget af det, de satte sig for. De fik et middel, der kunne sikre dem mod uønskede svangerskaber, og selv hvis de blev gravide, havde de nu muligheden for abort. De blev hørt i samfundet og fik mulighed for at få

13

Hanna Wenzel: Women’s Lib - Women’s Lib by Joyce Egginton, side 11-12

14

Hanna Wenzel: Women’s Lib - Women’s Lib by Joyce Egginton, side 13-14

15

Sven Illeborg og Niels Thorsen: USA's historie, side 194-195

Side 9

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 9 af 33 politisk indflydelse. De indså, at der var mere ved livet end at være derhjemme og agere sin mands lille protegé, der gjorde rent, lavede mad og skød børn ud på stribe. De fik mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet og få nogle af de jobs, der før blev anset for ”mandejobs”. Der blev oprettet støttecentre for lesbiske, fraskilte og mishandlede kvinder, og kvindebevægelsen udgav eksem-plariske bøger og tegneserier, hvor pigen i bogen brød ud af de traditionelle kønsroller.

The Women’s Room

Bogen The Women’s Room er skrevet af den amerikanske, feministiske forfatter Marilyn French.

Den blev udgivet første gang i 1977 og er siden blevet en af de mest indflydelsesrige bøger inden for kvindebevægelsen. Bogen begynder i 1950ernes USA og følger Mira Ward og hendes gradvise feministiske opvågning. [16] Mira gifter sig med Norm, der læser til læge, og med ham får hun to søn-ner, Norm Jr. og Clark. Den lille familie bosætter sig i en forstad, hvor Mira bliver venner med tre kvinder fra nabolaget – Natalie, Adele og Bliss. Adeles mand, Paul, er sammen med Bliss grunden til, at Mira bliver udstødt fra vennekredsen, da Mira finder ud af, at Bliss og Paul har et forhold til hinanden. For at forhindre Mira i at fortælle om det, narrer de sammen Adele til at tro, at det er Mi-ra, der har et forhold til Paul.

Senere flytter Norm, Mira og børnene til en lille forstad kaldet Beau Reve, hvilket direkte over-sat betyder ”smuk drøm”. Her møder Mira Lily, der er gift med Carl. Lilys søns trodsige opførsel og hendes mands konservative værdier resulterer i, at hun bryder sammen og bliver indlagt på et psyki-atrisk hospital. Mira møder også Samantha og Martha, som må igennem en masse problemer, hvor mænd er hovedkatalysatoren, og Mira selv må også igennem en skilsmisse fra Norm, der har fundet en anden. Efter skilsmissen begynder Mira at læse engelsk på Harvard og møder Val, Iso, Ava, Cla-rissa og Kyla, der alle kæmper for kvinders ret i samfundet.

Kompositionsanalyse

Romanen er inddelt i seks dele efter faser, Mira går igennem. De første fem dele er individuelle historier, hvor det giver god mening at bruge berettermodellen. Som eksempel på dette har jeg ved-lagt en analyse af den første del sat ind i berettermodellen som bilag (se bilag 2). I slutningen af hver del sker der noget skelsættende i Miras liv – for eksempel slutter del tre med, at Norm fortæller Mira, at han vil skilles. Det er især denne oplevelse, der sætter skub i Miras udvikling og som får betydning for hendes attitude overfor mænd i resten af bogen. Jeg tror, hensigten med denne opde-

16

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Women%27s_Room, 07-12-09

Side 10

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 10 af 33 ling er, at vi som læsere lettere kan få overblik over romanens detaljer. Ved at den er delt op, er der nogle ting, som ville være gået tabt, som ikke gør det. Samtidig giver det en meget klar skildring af Miras forskellige livsfaser.

De forskellige historier, vi hører i romanen, bliver fortalt kronologisk, men generelt er fortællin-gerne noget, som jeg-fortælleren tænker tilbage på, altså flashbacks. Ind i mellem kommer fortælle-ren til syne med nogle af sine tanker, hvor hun ofte tænker længere frem, end vi egentlig er nået i historien: Valerie, of course, snorted when she heard this. We were sitting around in Val’s place one night, Iso and Ava, Clarissa, Kyla and me, and Mira told us about her experience of child-birth. [17] Citatet optræder meget tidligt i bogen, og læseren er endnu ikke blevet introduceret til de personer, som fortælleren nævner, så det er tydeligt, at fortælleren springer lidt rundt i tid og sted, alt efter hvilke tanker der rammer hende.

Tid, sted, miljø og fortæller

Handlingen strækker sig over cirka 45 år og finder sted i det nordlige Amerika. Tidsmæssigt drejer det sig om årene mellem begyndelsen af 1930’erne, hvor Mira bliver født, til midten af 1970’erne.

Mira kommer fra en typisk amerikansk middelklassefamilie, hvor hun aldrig har manglet noget.

Hendes mor har hele Miras liv spinket og sparet for at give Mira de ting, der kunne sikre, at hun ville blive godt gift: Mrs. Ward, convinced that Mira was headed for great things, which meant a great marriage to that good woman, scraped together money to send her for lessons. [18] Hun kommer altså fra et miljø, hvor det at være godt gift har høj værdi. Senere, da hun gifter sig med Norm, flyt-ter de til forstaden i hus, og så snart Norm har fået et godt job, flytter de til et større hus med ikke færre end fire badeværelser. Selvom Norm tjener godt, og de ikke mangler penge, så er det ikke noget, Mira får lige meget glæde af: In my yard is a little money tree; it flowers and flowers, but none of it’s for me. I rake and hoe and water to the tree in health, and all the neighbor women envy me my wealth. But all the little dollars growing on that tree belong to Norm the Doctor, none of them to me. [19] Mira har vaskemaskine og deslige til rådighed, men Norm vil for eksempel ikke gå med til at ansætte en rengøringskone i huset. Da Norm og Mira bliver skilt, flytter Mira til en lille lejlighed i Cambridge. Hun har selvfølgelig ikke lige så mange penge til rådighed, som hun havde, da hun var gift med Norm, men hun har dog alligevel nok til, at hun har råd til at betale for sin sko-le.

17

Marilyn French: The Women’s Room, side 58

18

Marilyn French: The Women’s Room, side 15

19

Marilyn French: The Women’s Room, side 160

Side 11

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 11 af 33

The Women’s Room er en kollektivroman med mange parallelle handlingsforløb, hvor flere for-skellige personer er i centrum - dog mest Mira. Bogen har som sagt en 1. persons fortæller, der umiddelbart står udenfor handlingen og tænker tilbage på, hvad Mira har fortalt, altså bagudsyn, hvilket også kan ses ved, at historien er skrevet i imperfektum. Der er flere ting, der får læseren til at spekulere på, om det ikke er Mira, der er den anonyme fortæller: I spend a lot of time alone here, walking along the beach in any weather, and I think over and over about Mira and the others, Val, Isolde, Kyla, Clarissa, Grete, back at Harvard i 1968. [20]

Dette citat siger i sig selv ikke så meget om, hvorvidt fortælleren er Mira, men springer man til sidst i bogen, finder man et andet citat, der får én til at lægge to og to sammen: […] and so she ended up at this little community college near the coast of Maine, and she walks the beach every day, and drinks brandy every night, and wonders

if she’s going mad.^{21} Det faktum, at de begge går mange ture på stranden, får mig til at tænke, at de

i virkeligheden er én og samme person. Et andet sted i bogen bliver det også klart, at Mira og for-tælleren er lige gamle samtidig med, at det ofte fremgår, at fortælleren har været til stede og kendt Val, Iso og de andre, uden at vi på nogen måde direkte får at vide, hvem hun er – hun forholder sig anonymt uden at være usynlig. Fortælleren er eksplicit og afholder sig dermed ikke fra at kommen-tere på handlingen: Perhaps you find Mira a little ridiculous. I do myself. But I also have some sympathy for her, more than you, probably. [22]

Hvis det, som jeg tror, forholder sig sådan, at det fak-tisk er Mira, der er fortælleren, er det ikke mærkeligt, at hun ikke kan afholde sig fra at kommentere på sin egen historie.

Sprog, stil og symboler

Sproget i bogen er ikke for viderekomne. Den er skrevet, så alle og enhver ville kunne læse den og danne sig et indtryk af den. Ordene er ikke svære, og sætningerne ikke særligt lange, hvilket gør den lettere at læse, end hvis der havde været mange svære ord og meget lange sætninger: When Mira was fourteen, she had finished all the interesting book they would allow her to take from the library

                                      23
– they did not permit her into the adult section.

Forfatteren er kontant i sit sprog, og man er aldrig i tvivl om, hvad der menes. Der er ikke noget i sproget, som man ikke ville kunne bruge på en gan-ske almindelig hverdag, og dermed er stilen heller ikke særlig høj.

At navnet på hovedpersonen, Mira, ligger tæt på forfatterens navn, Marilyn, leder tanken hen på, om forfatteren mon ser sin egen historie i bogens kvindefortællinger. [24]

Navnet Norm får også en

20

Marilyn French: The Women’s Room, side 10

21

Marilyn French: The Women’s Room, side 468

22

Marilyn French: The Women’s Room, side 9

23

Marilyn French: The Women’s Room, side 17

24

http://www.bookrags.com/shortguide-womens-room/techniquesliteraryprecedents.html (se bilag 3), 05-12-09

Side 12

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 12 af 33 til at tænke på substantivet norm. Mira gifter sig med Norm, fordi det var det, kvinder gjorde. De giftede sig og fik børn, for det dikterede normerne i samfundet. Derfor er det oplagt at antage, at Norm repræsenterer normerne fra den tid, og at Mira følger normerne, da hun gifter sig med ham.

Romanen er meget naturtro, fordi venner kommer og går i bogen, og den økonomiske situation svinger, præcis som i livet. Samtidig er plottet ikke fasttømret – enhver fortælling kan blive afbrudt af børnene, der larmer og manden, der er sulten. Ligesom i livet er der heller ikke mange steder med klimaks i romanen, og der er ikke nogen permanente løsninger. Bogen viser den måde, som kvinder levede på en realistisk måde. Der er mange gentagelser af, hvordan en hverdag så ud for dem, og man får lidt en oplevelse af, at det hele går i ring. [25]

Personkarakteristik

Der er stor forskel på, hvordan kvinder og mænd bliver fremstillet i bogen. Kvinderne beskrives gennem mange forskellige problemer som alkoholisme og psykiske sammenbrud. Hver og én er et fuldt beskrevet og kompliceret individ, og man får hurtigt et billede af, at alle de problemer, vi ser, kunne være sket for hver og én af dem. Derudover har de alle mulighed for at udvikle sig og ændre mening gennem historien. Mændene, derimod, er såkaldte tændstikfigurer, som aldrig er karakteri-seret særlig dybt. Skellet mellem kvinder og mænd er så stort på denne tid, at ingen kvinde på no-gen måde kan have begreb om, hvad der foregår i en mands hoved, hvilket også får fortælleren til at indrømme, at hun end ikke kan karakterisere andet end Norms ydre værdier: [26]

All this while you are asking, ”What about Norm? Who is he, this shadow man, this figurehead husband?” You may not believe this, but there isn’t much I can tell you. I did know him, I knew him fairly well, but there still

                                               27
isn’t much I can tell you. I can tell you what he looked like.

På baggrund af dette har jeg valgt kun at karakterisere Mira, da en karakteristik af mændene ville blive meget overfladisk, og da Mira er den centrale figur i romanen. Hendes historie fletter trådene sammen, hendes person og de kvinder, som påvirker Mira, repræsenterer kvinderne på den tid generelt. [28]

Mira: The Women’s Room er en udviklingsroman, hvilket betyder, at bogen centrale person, Mira, går igennem en udvikling fra begyndelsen til slutningen. Bogen er som sagt delt i seks dele, og i

25

http://www.bookrags.com/shortguide-womens-room/techniquesliteraryprecedents.html (se bilag 3), 05-12-09

26

http://www.bookrags.com/shortguide-womens-room/characters.html (se bilag 3), 05-12-09

27

Marilyn French: The Women’s Room, side 193

28

http://www.bookrags.com/shortguide-womens-room/characters.html (se bilag 3), 05-12-09

Side 13

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 13 af 33 hver del sker der noget skelsættende, som ændrer hendes syn på livet. Derfor finder jeg det nødven-digt at karakterisere hende efter hver del, undtagen den sjette, der er en opsummeringsdel.

I:

Mira var som barn meget selvstændig; hun var glad for at tage tøjet af og gå en tur gennem byen.

Det var noget, som fik hendes mor til at binde hende, så hun kunne lære, hvor grænserne gik: Mi-ra’s fury and tears at being tie dup abated, and she learned to operate within a small space, dig-ging into things since she was not permitted to range outward. [29]

Dette får betydning for Mira sene-re, hvor hun bliver en meget indadvendt person, der begraver sig i diverse bøger og ikke har lyst til at snakke med sine klassekammerater. Mira bruger lang tid på at spekulere over tingene, og hun danner sig nogle meget klare meninger om, hvad der er rigtigt og forkert – noget som tit fører til skænderier med moren: Her mother scolded her severely, and she went into the dark porch of the house and sat on the floor sulking, feeling very wronged. [30]

Mira har altså allerede som barn en me-get klar idé om, hvad hun mener er rigtigt og forkert. Det er også i det første afsnit, at hun udvikler en begyndende modvilje mod mænds behandling af kvinder: Boys were ridiculous, troublesome, always fighting and showing off and making noise, but men strode purposefully to the center of eve-ry stage and took up the whole surface of every scene. Why was that? [31] Den måde, kvinder bliver behandlet på, kan Mira ikke lide, og hun forstår ikke, hvorfor mænd er vigtigere end kvinder. Det afspejler sig også i den måde, hun ikke opfører sig som andre piger på samme alder – hun vil ikke fnise af drengene, når de fjoller, fordi hun synes, de er åndssvage, og hvorfor skulle hun så det? Hun vil ikke lade, som om hun er noget, hun egentlig ikke er. Hun kan godt blive forelsket i mænd, men selv da hun er forelsket i Lanny, vil hun ikke gå på kompromis med sig selv ved at gå i seng med ham. Men der sker udvikling, da hun finder ud af, at hun vil blive opfattet som løsagtig lige meget, hvad hun gør, og derfor gifter hun sig med Norm. Hos ham kan hun få tryghed og skjule sig for folks fejlagtige fordomme.

II:

Da Norm og Mira flytter til forstaden, ændrer Miras liv sig. For det første har hun fået børn, og for det andet er der i forstaden – i modsætning til i den lejlighed de kom fra – nogen, Mira kan snakke med. På dette tidspunkt har Mira og de andre kvinder på vejen indset og accepteret deres plads i livet: The unspoken, unthought-about conditions that made it oppressive had long since been ac-cepted by all of them; that they had not chosen but had been automatically slotted into their lives,

29

Marilyn French: The Women’s Room, side 15

30

Marilyn French: The Women’s Room, side 17

31

Marilyn French: The Women’s Room, side 21

Side 14

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 14 af 33

and that they were never free to move […]^{32} Samtidig har de andre kvinder stadig et billede af, at

Mira er feministisk, og de forstår ikke, hvorfor hun altid snakker om kvinders rettigheder. De er utrygge ved, at hun er så belæst, og tror, det er fordi, hun prøver at vise sig. Man kan altså sige, at Mira stadig er opmærksom på, at kvinder ikke har de samme muligheder som mænd, men hun for-holder sig passivt og gør ikke noget direkte ved det. Mira er også ganske naiv, når det kommer til sex og forholdet mellem mænd og kvinder. Da Natalie og Paul forlader en fest for at være sammen, opfatter Mira ikke den rigtige grund til, hvorfor de to forlader festen: She had not thought him that sensitive, that caring about other people. A suspicion curled around the edges of her mind, but she flattened it out. “That was nice of him,” she said seriously. “I was concerned about her. [33] Mira har en mistanke om, at de er sammen, men hun ryster den væk, fordi hun ikke kan forestille sig, at de ville kunne finde på sådan noget, når Pauls kone Adele er til stede, samtidig med at hun aldrig selv ville kunne finde på at have en affære. Derfor tror hun, at Paul er gået efter Natalie for at trøste hen-de, fordi hun var oprørt.

III:

I den tredje del finder Mira ud af, at Bliss og Paul har ført hende bag lyset og ladet Adele tro, at Paul og Mira har en affære, selvom det i virkeligheden er Bliss og Paul. På trods af at Bliss, som Mira anså for sin bedste veninde, har forrådt hende, forholder Mira sig roligt. Hun er klog og ved godt, at hun ikke kan ændre på noget alligevel: Mira went over and over it until she understood it so well that the thing did not even hurt her anymore. All her love for Bliss had been translated into understanding, which was nonfeeling, and which she had chosen over hate. [34] Mira er tydeligvis meget overbærende, selvom hun ved, at det, Paul og Bliss har gjort, efterlader hende venneløs og ensom. Det at være ensom er nemlig noget, hun godt kan leve med – hun har været det før, både i barndommen og i det første års ægteskab med Norm. Da Norm og Mira flytter til Beau Reve, får de meget mere plads, og for at gøre det hele lidt lettere går Norm nødtvunget med til at investere i en tørretumbler, en opvaskemaskine og lidt hjælp til at vokse gulvene. Mira er ikke tilpas i sit liv og må minde sig selv om de gode ting flere gange: She stood in the wide foyer, with its impressive chandelier and the windign staircase, and told herself she must be happy, she had to be. She had no other choice: there was a moral imperative on her to be happy. [35]

Mira føler, at hun bliver nødt til at være glad, hvis hun skal klare sig, og det viser, at hun går på kompromis med sig selv, fordi hun

32

Marilyn French: The Women’s Room, side76

33

Marilyn French: The Women’s Room, side 112

34

Marilyn French: The Women’s Room, side 139

35

Marilyn French: The Women’s Room, side 145

Side 15

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 15 af 33 synes, hun skal. Mira finder nye venner, og det hjælper hende til at finde tilfredshed i hverdagen:

After listening to Lily or Sam or Martha all afternoon, it felt good to come home to her peaceful and orderly house. Given what she knew about the others’ lives, how could she complain about her own? [36] Alle de kvinder, Mira omgås, har så store problemer, at Mira ikke føler, hun kan tillade sig at være utilfreds, selvom hun egentlig er det. Altså er hun god til at undertrykke de følelser, som hun ikke mener er rigtige i forhold til de normer, der er i samfundet. I slutningen af denne del beder Norm om skilsmisse, og det er dette, der virkelig sætter en udvikling i gang hos Mira.

IV:

Mira bliver lidt hårdere i filten, da hun bliver skilt. Hun trækker sig ikke bare ydmygt tilbage, men kræver mange penge af Norm og fortæller ham, at han skal se hende som betalt hushjælp, han har haft de sidste 15 år. Langsomt begynder hun at erkende sine feministiske standpunkter og bliver træt af kvinder, hvis mænd er alt for dem: ”The problem,” Mira began firmly, trying to hold at bay the wave of insanity she felt washing over her, ”is that these women think too much about their men.” […] ”They give men the power to determine their identities, their value, to accept or reject them. They have no selves.” [37]

Al den vrede og uvilje mod mænd, der har slumret i hendes baghoved de seneste 15 år, vågner nu pludselig op, og Mira kan se tingene krystalklart. Hun er ikke længere naiv, men mere resolut og konsekvent i sine holdninger og udtalelser. Hun er blevet voksen. For at udnytte sit nyfundne mod flytter hun til Cambridge for at læse på Harvard. Selvom Mira har udvik-let sig meget og er blevet stærkere, så tænker hun dog stadig en del over, hvad hun har gjort forkert, siden Norm forlod hende. Hun har kæmpet hele livet for at holde en perfekt facade, selvom hun indeni ikke var tilfreds med sit liv. Mens hun tænker over dette, gror hendes vrede over den uret-færdighed, kvinder er udsat for: If you follow these rules (smile, diet, smile, don’t nag, smile, cook, smile, clean) you will keep him. The terms were clear and she had accepted them and they had failed her. [38] Pludselig, mens hun tænker over disse ting, rammer det hende, at der bare ikke findes retfærdighed. Og på en måde har denne uretfærdighed befriet hende og gjort, at hun føler sig i live.

Mira bliver gode venner med Val, Iso, Kyla, Clarissa og Ava, og med dem får hun afløb for nogle af sine frustrationer mod mænd, da de ofte har det på samme måde. Samtidig med alt dette er Mira stadig empatisk og samvittighedsfuld: It was all so mixed up: her rage at them for being Norms children, for resembling him; her guilt toward them for her failure – for surely if she had been bet-

36

Marilyn French: The Women’s Room, side 147

37

Marilyn French: The Women’s Room, side 226

38

Marilyn French: The Women’s Room, side 234

Side 16

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 16 af 33 ter, the marriage would not have dissovled; and resentment too. [39]

Hun er ked af, hendes vrede mod

Norm er gået ud over Norm Jr. og Clark, for det det er jo ikke deres skyld, at deres far forlod hende.

Hun vil ønske, at hun er lige så tæt med sine sønner, som Val er med hendes datter Chris, for på den måde ville hun også kunne opdrage dem til at være anderledes end Norm. Mira tænker også stadig meget over, hvad andre personer tænker om hende: ”Oh, I just got drunk. I was nevous and I drank too much. So I blew it,” Mira shrugged as if she didn’t care. [40]

Det er tydeligt, at hun gerne vil virke stærkere, end hun egentlig er, muligvis fordi hun synes, Val er så stærk, og derfor vil hun ikke virke svag. Hun er også bange for, at hendes forhold til Ben skal lide under de samme ting, som hendes forhold til Norm led under: Then, rather suddenly, he put his mouth to her breasts and nursed at them, and quickly entered her and quickly came, with only an expelled breath, and a pang of self-

                                                 41
pity hit her, her eyes filled with tears. No, no, not again, […]

Det viser, at hun stadig er meget genert og bevidst om sig selv.

V:

Selvom Mira har indledt et forhold til Ben og elsker ham, så er hun stadig ikke villig til at falde tilbage i den gamle rille, hvor hun er hjemmegående hustru, og hvor hendes mening ikke gælder:

The four days had been a brief but beautiful experiment in communal living. But the boys were coming up for the last two weeks of August. There was no way they could… “Great!” Ben said. [42] Mira bliver vred over, at Ben bare siger ja tak til et tilbud om 2 uger i et sommerhus uden at spørge hende først. Hun føler sig reduceret til den måde, Norm behandlede hende på, og eftersom hun nu er stærkere, siger hun fra og får sikret sig, at hendes mening bliver hørt. Mira er også usikker på, hvor-dan Normie og Clark vil håndtere, at hun har fået en kæreste, og hun nægter at introducere dem for hinanden, selvom det kan koste hende Ben: ”Why were you embarassed?” Clark asked finally.

                                                                              43
”Yeah,” Norm said. ”It’s nice you have somebody to love you. I wish I did,” his voice trailed off.

Mira er stadig så usikker på sig selv, at hun skal have bekræftelse fra sine sønner og andre om, at hun er smuk og værd at elske. Det bliver også meget tydeligt, at Mira har ændret sig, da hun tager hjem til sine forældre til jul: […] neither of them had ever appeared at the breakfast table in a robe, nor had either of their children until last Christmas when Mira visited them. She had not only come down in a robe but she sat around in that robe for an hour or two. [44]

Mira er brudt fri af de gamle

39

Marilyn French: The Women’s Room, side 259

40

Marilyn French: The Women’s Room, side 301

41

Marilyn French: The Women’s Room, side 312

42

Marilyn French: The Women’s Room, side 329

43

Marilyn French: The Women’s Room, side 337

44

Marilyn French: The Women’s Room, side 348

Side 17

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 17 af 33 normer, hun kom fra, og hun tænker ikke over, at den måde, hun er på nu, er helt forskellig fra den, hun var før. Det sidste strå, der færdiggør Miras forvandling er, da hun nægter at tage med Ben til Afrika og føde hans barn: ”[…] And you never, never once,” she rose, and her voice rose, ”never thought about me! About my needs, my life, my desires! You eradicated me, me as a person apart

from you, as successfully as Norm did!”^{45} Mira vælger her den svære udvej, hun vælger at blive

tilbage uden sikkerhedsnet og en mand til at tage sig af hende, fordi hun nægter at gå på kompromis med sig selv mere. Hun vil ikke lade nogen holde hende tilbage, og det var det, Ben ville. Hun bry-der helt fri fra sit gamle jeg.

Forholdet mellem mænd og kvinder

Man får et klart billede af, hvordan kvinder blev opfattet på den tid – eller i hvert fald hvordan de set med Marilyn French’s øjne blev opfattet. Mænds hovedopfattelse – og faktisk også mange kvin-ders – i bogen er, at alle kvinder ville det samme. De ville gerne giftes og have børn og bruge alle deres vågne minutter på at gøre rent og lave mad. Det var de normer, de var vokset op med, og det, de troede, var det eneste rigtige: They were all good little girls and when their babies were born, they were just so happy. And cuddled the little darlings and cooed. Of course. And if you didn’t do that, you were nuts. [46] Dette var det generelle billede af kvinder i starten af 60’erne. Det blev anset for sindssygt, hvis man ikke havde det på den måde. I mænds øjne var kvinder dem underlegne, de hørte til i hjemmet og absolut ikke andre steder. De var der for at lave mad, gøre rent, passe børnene og stå til rådighed, når mændene var seksuelt trængende: Did you ever read a book by a male that showed the hero clinging to his wife because she was such an efficient housekeeper? [47] Mændene tager kvinderne for givet og tror, de altid vil være der, for hvad skulle de ellers lave?

Synet på mænd i bogen er, som det fremgår, ikke specielt positivt. Mændene bliver beskrevet som nogen, der hader kvinder og er meget selvglade. De er magtliderlige og ikke villige til at afgive noget af magten til kvinderne: They’re just dull. Maybe that’s the price of being on the winning side. Because the women I know have gotten fucked, literally and figuratively, and they’re great. [48] Det er uden tvivl en meget feministisk roman, der taler kvinders sag og ikke har særlig meget til-overs for mændene og den måde, de behandler kvinder på. Mira og hendes veninder omtaler mæn-dene som DEM, fordi de i deres hoved på en måde er fjenden – det er dem, der skal bekæmpes, hvis

45

Marilyn French: The Women’s Room, side 456

46

Marilyn French: The Women’s Room, side 54

47

Marilyn French: The Women’s Room, side 70

48

Marilyn French: The Women’s Room, side 198

Side 18

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 18 af 33 kvinderne vil have ret til at bestemme over sig selv. På trods af dette er Miras forhold til Ben dog et billede på, at mænd og kvinder godt kan leve sammen og være lykkelige, uden at kvinden er bundet til hjemmet: I mean, it’s as though you have a new identity: you’re Mira and you’re Mira and Ben.

You want the world to recognize both. [49]

Men selv i dette forhold, hvor Mira egentlig er lykkelig, ved hun godt, at kvinder i højere grad end mænd mister deres identitet. Ben bliver ved med at kunne adskille Ben og Ben og Mira, men Mira får problemer med at huske, hvordan hun var, før hun hav-de Ben. Det er en af de store problemstillinger i bogen – at kvinder identificerer sig selv gennem mændene, hvor mændene kun behøver sig selv.

Tema og budskab

Det er tekstens centrale tema, at mænds og kvinders manglende evner til at se tingene fra hinandens synspunkter gør det næsten umuligt for dem at leve sammen i harmoni, så længe det økonomiske system og den psykologi, der danner familien og alle andre sociale institutioner, er propfyldt med patriarkalske værdier. Et andet tema er, at kvinder bliver gjort til ofre af mænd, og at det næsten er umuligt for kvinder at opnå både personlig uafhængighed og at leve i et kærligt forhold til en mand.

Et billede herpå ser vi ved Ben, der gerne selv vil have et barn, men som på ingen måde kan forstå, konsekvenserne for Mira, hvis hun får et barn mere, og han kan heller ikke forestille sig at sætte sin egen karriere på pause, så han ville kunne tage sig af barnet. Derfor går de fra hinanden, og så er Mira nok uafhængig, men hun er ikke i et forhold. [50]

Nok et tema er, hvad den patriarkalske tilgang til livet gør ved kvinderne. For eksempel går det op for Val, at hun har svært ved at være en god mor overfor Chris, fordi det amerikanske system er overfyldt med mænd. Kvinder har ingen magt til at skabe institutioner, og på grund af dette kan Val ikke beskytte sin datter mod en såkaldt ’anden voldtægt’ af politiets attitude og det mandsdomine-

             51
rede retssystem.

Budskabet med bogen er, tror jeg, at vise, at hvis mænd og kvinder holder af hinanden og er vil-lige til at gå på kompromis for hinanden, kan det hele løses. Hvis kvinder i mænds øjne var lige så meget værd som dem selv, ville der ikke være så stort et gab mellem dem, og man ville kunne forstå hinanden meget bedre. Samtidig tror jeg også, at Marilyn French skrev bogen for at skabe debat og gøre andre kvinder bevidste om nogle ting, som de ikke selv havde tænkt over, så de kunne begynde at gøre noget ved det.

49

Marilyn French: The Women’s Room, side 323

50

http://www.bookrags.com/shortguide-womens-room/themes.html (se bilag 3), 05-12-09

51

http://www.bookrags.com/shortguide-womens-room/themes.html (se bilag 3), 05-12-09

Side 19

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 19 af 33

Perspektivering

For at undersøge om romanen The Women’s Room er en holdbar kilde, vil jeg se på, om de rettighe-der Mira har, og de oplevelser hun går igennem, stemmer overens med virkeligheden. Selvom per-sonerne i bogen er fiktive, kan de ting, de oplever, nemlig sagtens have hold i virkeligheden. Roma-nen følger Mira og hendes veninder på individniveau, så man får altså at vide, hvordan deres livs-vilkår har betydning for dem fysisk og psykisk.

Mira bliver af sin mor opdraget med henblik på at blive godt gift. Det var en klokkeklar for-ventning i 30’erne og 40’erne, hvor Mira var barn, at en kvinde, skulle gifte sig så godt som muligt og føde nogle børn – og det er jo præcis, hvad Mira gør. Det er først, da hun bliver tvunget til at klare sig selv, og hendes vrede mod mænd bliver mere udtalt, at hun begynder at tale med kvinder, der også mener, at kvinder har ret til mere, end de får. På den måde indser Mira, ligesom 60’ernes kvinder gjorde ved at læse The Feminime Mystique, at hun ikke er alene med sine tanker og følelser, og at hun rent faktisk har mulighed for at gøre noget ved det.

I bogen ser man flere eksempler på ideologiske tankegange, der stemmer overens med dem i kvindefrigørelsesfeminismen Den måde, Mira sidder med pigerne på Harvard og snakker om mæn-denes dominans, er et godt eksempel på det, man mente i kvindefrigørelsesfeminismen – nemlig, at man gennem fællesskab ville kunne gøre noget ved problemet. Man kan også se til sidst i bogen, at selvom Mira har en god uddannelse, så er det ikke noget, hun får noget ud af, for der ikke er nogen, der vil ansætte hende. Det var et alment problem i det amerikanske samfund dengang – højtuddan-nede kvinder endte med at være ulykkelige, fordi de ikke fik mulighed for at bruge deres evner til noget, præcis ligesom Mira aldrig rigtig bliver lykkelig.

Det er altså ikke svært at drage paralleller fra datidens samfund til den virkelighed, der bliver skildret i bogen. Selvfølgelig skal man tænke på, at bogen er skrevet af en kvinde, og derfor kan man formode, at hun er en anelse partisk i denne sag. En roman af en mand ville nok have set helt anderledes ud, men det er netop et perfekt billede af en af romanens hovedpointer. Kvinders og mænds verdener og måder at tænke på ligger på denne tid så fjernt fra hinanden, at man ville få to vidt forskellige historier, hvis man spurgte en af parterne ad gangen.

Skildringen af kvindekampen i musik og litteratur

Der er ikke tvivl om, at kvindebevægelsen havde stor indflydelse i 60’erne og 70’erne, men kan det ses i datidens litteratur og musik, hvad der var under opsejling? I de næste afsnit følger en diskussi-

Side 20

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 20 af 33 on af, hvorvidt de kunstnere, der brugte tiden som materiale i deres sange, er tro mod historiens begivenheder. For at kunne gøre dette har jeg valgt at bruge Carly Simons That’s the Way I’ve Al-ways Heard It Should Be og Helen Reddy’s I am Woman. Begge tekster er vedlagt som bilag.

That’s the Way I’ve Always Heard It Should Be

Sangen er fra 1971 og handler om en kvinde, der gifter sig med sin kæreste, fordi det mener han, de skal – det er sådan, hun altid har hørt, at det skal foregå. Sangen opsummerer de normer, som fand-tes i datidens samfund. En kvinde skal gifte sig og kan ikke gøre, hvad hun vil. Hun skal gemme sine følelser væk, for samfundet kræver af hende, at hun følger normerne og starter en familie:

Their children hate them for the things they're not; they hate themselves for what they are - and yet they drink, they laugh, close the wound, hide the scar. [52]

Kvinderne er ikke lykkelige og føler sig ikke tilpas, når de ikke får lov til at gøre, hvad de vil, men fordi de ved, at det er det, der forventes af dem, smiler de og lader som om, de er verdens lykkeligste mennesker. I teksten kommer det også frem, at det er meget svært rent faktisk at have et forhold til mand, selvom man måske har følelser for ham, fordi kvinderne hele tiden har i baghovedet, at der var nogle ting, de gerne ville have prø-vet, inden de slog sig ned: You say we can keep our love alive. Babe - all I know is what I see - the couples cling and claw and drown in love's debris. [53]

Kvinderne glemmer fuldstændig, hvordan man drømmer, fordi de godt ved, at de alligevel ikke vil kunne få opfyldt drømmene. De har opgivet, før de overhovedet er begyndt.

Sangen giver mig et billede af, at vi befinder os i en lille amerikansk forstad, hvor morens og fa-rens forhold i familien ikke er præget af kærlighed, og derfor tror datteren, at det er sådan, det skal være. Hun ved godt, at hun ikke vil blive lykkelig med den dreng, der vil giftes med hende, men hun gør det til trods for, hvad hendes fornuft siger hende. I datidens samfund var dette en helt al-mindelig ting, og derfor repræsenterer sangen de følelser, som kvinderne gik rundt med uden at kunne gøre noget ved det.

I am Woman

Sangen blev udgivet i sin mest kendte form i 1972 og blev hurtigt en velkendt hymne for kvindesa-gen. Helen Reddy skrev sangen sammen med Ray Burton, og den viser, hvordan Helen Reddy brændte for kvindefrigørelse. Helen Reddy har sagt, at sangen ikke kun er for kvinder, men at det er meningen, at den skal få folk til at få det godt med dem selv. [54]

52

Bilag 4: linje 17

53

Bilag 4: linje 25

54

http://en.wikipedia.org/wiki/I_Am_Woman, 16-12-09

Side 21

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 21 af 33

Det vigtigste budskab i denne sang er, mener jeg, at kvinderne er blevet så kloge gennem

60’erne, at de nu aldrig vil kunne gå tilbage, hvor de kom fra. De har fået smag for friheden, og de vil absolut ikke give slip på den igen. Det er vigtigt, at kvinderne hele tiden holder sig for øje, at de har vundet utrolig meget: Oh yes, I am wise but it’s wisdom born of pain. Yes, I’ve paid the price but look how much I gained. [55]

Her refereres der til de ting, kvinder har været udsat for i adskillige år – de har mere eller mindre været tvunget til at blive i hjemmet, fordi det var det, datidens normer bød dem. Sangen pointerer, at kvinder er uovervindelige, så længe de står sammen, og at de sam-men er stærke. Budskabet i sangen er dog stadig meget realistisk, og Helen Reddy bilder ikke sig selv ind, at kvinderne nu har opnået det, de kan: But I’m still an embryo with a long, long way to go until I make my brother understand. [56]

Der er ikke nogen tvivl om, hvad Helen Reddy vil opnå med denne sang – hun vil opnå sammenhold og forståelse fra mændene, og det var præcis det, kvinderne i USA kæmpede for på den tid. Sangen afspejler det, kvinderne gerne ville opnå. De ville gerne blive fysisk og psykisk stærkere, og hvis kampen skulle vindes, måtte kvinderne i deres hoveder være klar over, hvad de var værd, som sangen viser.

Man kan sagtens se ligheder mellem den historiske virkelighed og den virkelighed, musikken og litteraturen viser. De følelser, som kvinderne gik rundt med – ikke at kunne hvad man egentlig ger-ne vil – er hovedemnet i de tre tekster, jeg har beskæftiget mig med. De er alle skrevet af kvinder, og dermed må man kunne tro på, at det, de skriver, også er det, de har følt, for hvorfor skulle de lyve? Man skal huske, at det er den måde, de har oplevet tingene på, og at det, de skriver ikke nød-vendigvis repræsenterer alle kvinders følelser. Der har uden tvivl været nogle kvinder, som følte sig godt tilpas i deres forstadsliv og ikke havde nogen intention om at lave om på det. Det er heller ikke sådan, at det eneste, der skete i 60’erne og 70’erne, var kampen for kvindernes frigørelse – slet ikke.

Der var både studenteroprøret, Vietnam-krigen og andre store emner, som fyldte folks bevidsthed, og der findes også masser af litteratur og musik, som handler om det. Men alt i alt er der ikke nogen tvivl om, at den måde, kvinderne viser og forklarer deres følelser i bøgerne og litteraturen, også var den måde, de rent faktisk havde det.

Konklusion

Kvindebevægelsen gennemgik en stor udvikling i løbet af 60’erne og 70’erne. Den startede i det små, lukket inde i kvinders hjerner som et skjult håb om en dag at kunne bestemme selv, blev større

55

Bilag 5: linje 7

56

Bilag 5: linje 42

Side 22

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 22 af 33 og kom frem i offentlighedens lys. Kvinderne fik mange af de ting indført, som de gerne ønskede.

De fik aborten og p-pillen legaliseret, og de fik politiske rettigheder. De gik fra et liv i forstaden med mand, børn og ulykke til et liv som frie mennesker, der kunne uddanne sig og arbejde og gøre, som de ville. De fik reformeret samfundet, så der ikke blev skævet underligt til dem, hvis de hellere ville arbejde på en karriere end føde syv børn.

I The Women’s Room bliver den store forskel mellem mænd og kvinder understreget gennem Marilyn French’s måde at karakterisere dem på. Kvinder er hele personer, hvor man lærer stort set alt at kende om dem, Man ved, hvad deres inderste håb og drømme er, og hvordan de holder ma-sken udadtil. Mændene derimod ved vi ikke meget om – vi ved, hvordan de ser ud, og hvad de gør, men vi har ingen anelse om, hvad der foregår i hovederne på dem. Relationen mellem mænd og kvinder er derfor beskrevet, så man får et klart indtryk af kvindernes vilkår. Den udvikling kvinde-bevægelsen gik igennem i de to årtier ses i The Women’s Room i form af Mira og hendes personlige udvikling.

Der er god overensstemmelse mellem de ting, der bliver beskrevet i bogen og den historiske gang. Også i de to sange fremgår de følelser, kvinderne havde på den tid tydeligt, og på den måde er der også overensstemmelse der.

Kvinderne fik, hvad de kæmpede for dengang. De fik succes og udviklede sig enormt – især på det psykiske plan. Deres kamp dengang har haft stor indflydelse på nutidens samfund, og det er helt sikkert, at hvis ikke de havde taget kampen op, så havde samfundet set ganske anderledes ud nu.

Dato for aflevering: Underskrift:

_________________________ _________________________

Side 23

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 23 af 33

BILAG 1: Optakt til 1960’ernes og 1970’ernes kvindefrigørelse

I 1930’erne var det amerikanske samfund præget af økonomisk krise, men 2.verdenskrig og Korea-krigen skabte ændringer for befolkningen. Enten blev man en del af hæren eller flyttede fra landet til byen for at være tæt på de fabrikker, der producerede krigsskibe, fly og kanoner - det var der, man kunne få arbejde. Samtidig betød især 2. verdenskrig, at mange kvinder kom ud på arbejds-markedet for at udføre det arbejde, deres mænd havde lavet, før de blev indkaldt til hæren. Kvin-derne arbejdede ofte også med hårdt fysisk arbejde, der ændrede den måde, de blev opfattet på. De var nu både forbrugere, husmødre og mødre, og især mændene snakkede om en ny kvindetype, der udseendemæssigt lignede dem selv mere, end de mente godt var. Da krigen sluttede, vendte godt en million amerikanere hjem igen, hvilket medførte i en enorm boligmangel. [57] Samtidig syntes mange af de kvinder, der havde fået mulighed for at arbejde under krigen, men nu skulle tilbage til hjem-met, at det var uretfærdigt, at de ikke mere blev anset for gode nok til at udføre det arbejde, de hav-de lavet i 6 år. [58]

Boligmanglen blev løst med udviklingen af typehuse, der blev placeret udenfor byerne i forstæder – suburbia, mens den uretfærdighed, kvinderne følte, langsomt udviklede sig

hen over de næste 30 år.^{59}

Efterhånden som børnene fra forstadsmiljøet flyttede, blev mødrene i stigende grad ramt af rast-løshed. De havde nu ikke meget at give sige til i hverdagen andet end at tage sig af rengøring og madlavning samt snakke med de andre kvinder, der var i den by, de boede i. Dette resulterede i flere skilsmisser, end man var vant til at se på den tid. [60]

Udover dette var også den stigende velstand, de elektriske hjælpemidler i hjemmet og antallet af veluddannede kvinder med til at skabe grundlag for

                         61
kvindernes kamp for frigørelse.

57

Sven Illeborg og Niels Thorsen: USA's historie, side 110-117

58

Hanna Wenzel: Women’s Lib, side 6

59

Sven Illeborg og Niels Thorsen: USA's historie, side 110-117

60

Erling Bjøl: Politikens USA historie 3 – Amerika midt i verden, side 149

61

Sven Illeborg og Niels Thorsen: USA's historie, side 194

Side 24

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 24 af 33

BILAG 2: Kompositionsanalyse af første del af The Women’s Room

I:

Anslag: I begyndelsen af bogen er der en kort indledning, hvor hovedpersonen, Mira, gemmer sig på toilettet i 1968, hvor hun lige er begyndt at læse igen. Vi møder også fortælleren, der funderer over Miras opførsel, og sammenligner den med sin egen opførsel og med livet generelt. Fortælleren bruger de første 15 sider som introduktion til historiens tema og til at fastsætte stemningen i bogen.

Præsentation: Efter anslaget bliver vi som læsere introduceret til romanens hovedperson, Mira. Vi lærer, hvad hun holder af, og hvad hun ikke bryder sig om – noget som alt sammen har betydning for hendes senere beslutninger og handlinger. Det er denne begyndende undren over kvinders plads i livet, der senere er medvirkende til, at hun kæmper for kvindernes ligestilling..

Uddybning: I uddybningen starter Mira på et lille lokalt college, og hun oplever, at de drenge, som hun egentlig afskyr, begynder at vise interesse for hende. Hun møder Lanny og indleder et aseksuelt forhold til ham, hvilket med tiden frustrerer Lanny mere og mere. Tid sidst holder han helt op med at ringe.

The point of no return: Dette punkt nås en dag, hvor Lanny for en enkelt gangs skyld ringer til Mira og inviterer hende ud. Da de mødes, er Lanny sur, og han ender med at efterlade Mira blandt alle hans venner. Mira drikker sig fuld og danser med alle drengene, hvilket giver resten af barens kunder et indtryk af, at hun er løs på tråden.

Konfliktoptrapning: Biff, en af Lannys venner, får Mira ud af baren og tager hende med op i den lejlighed han og Lanny deler. Han låser Mira inde på Lannys værelse, og Mira er så fuld, at hun ikke opfatter andet end noget råb og skrigeri uden for døren. Da hun vågner, finder hun ud af, at de fyre, hun dansede med, havde tænkt sig at voldtage hende på skift. Biff reddede hende.

Klimaks: Mira føler sig slået efter episoden på baren, og tænker tilbage på, hvad der kunne være sket. Da skoleåret er slut, møder hun Norm, som hun gifter sig med. Hun dropper ud af college.

Udtoning: Mira er nu gift og har påbegyndt sit nye liv i en lille lejlighed sammen med Norm. Mira bliver gravid og ved den første dels slutning, føder hun sit første barn, Normie. Hun deler fødsels-oplevelsen med Amelia, Grace og Margaret, som alle også lige har født og ligger på samme stue som Mira.

Side 25

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 25 af 33

BILAG 3: BookRags Literature Short Guide

Characters

Although Mira is the central figure -- the one whose story links the threads together -- the real pro-tagonist is "women." The book's first half is devoted to the group of suburban friends and neighbors who share coffee (or wine) and support one another with fragments of conversation constantly inter-rupted by the demands of toddlers or the press of sudden household disaster. Bliss, Adele, Natalie, Samantha, Martha, and Lily demonstrate various problems such as alcoholism, nervous breakdown and desertion, but they are not characterized simply in terms of one problem apiece. Each is a fully rounded individual; indeed, it appears that any of the problems could have come to any one of them.

The second half of the book introduces a new group -- graduate students at Harvard in the late

1960s. Again, the women are memorable characters with a variety of social backgrounds, each of whom is capable of growth and change during the course of the story.

The male characters are much less fully realized: some reviewers called them stick figures. French's refusal to provide in-depth characterizations for the novel's males is, in fact, thematically signifi-cant. At mid-book the narrator, trying to describe the man Mira married, admits she knows almost nothing about him and is unable to imagine his thoughts. The gap between women and men is so great, and socialization has made their responses and outlooks so different, that no woman can grasp what actually goes on inside a man's skin. Furthermore, the white middle-class male may ac-tually be a stick figure: a collection of postures, phrases, and attitudes imposed by the cultural de-mands that he suppress his individuality and feelings to maintain his social role.

Social Concerns

The Women's Room powerfully communicates the experience in society of women who have come of age since the Second World War. The central character went hopefully to college in the late

1940s, believing in her own intelligence, potential, and opportunity. In the 1950s, she and her friends settled into the suburban life of domesticity and motherhood that became a national ideal, and avoided speaking about the subtle undercurrents of dissatisfaction that Betty Friedan, in The

Side 26

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 26 af 33

Feminine Mystique, would characterize as "the problem that has no name." Buffeted in the 1960s by pressure and change -- nervous breakdown, divorce, alcoholism, shifting social roles, sexual freedom -- some emerged with the energy to seek new goals, new training, and independent profes-sional existences, but discovered that real independence could be gained only at the cost of loneli-ness. The next generation of women -- those who came of age in the 1960s and confidently used the opportunities open to them -- learn that men have not changed in the same ways that women have, and that their drive to achieve is apparently in insoluble conflict with establishing and maintaining a loving and supportive marriage.

The overarching social concern -- women, and women's space in society -- is universalized through the technique of the group protagonist. The single story that is woman's story speaks through the lives of many women over the course of thirty years.

Individual problems grow from structural flaws in society. Among the issues are: poverty (even upper-middleclass married women are only one man away from welfare), birth control, the male retreat from marriage as "self" becomes socially acceptable and "duty" declines, the lack of social supports or resources to cope with a disturbed child, men who "outgrow" the women who dropped out and went to work in order to support them through law or medical school, and the constant emo-tional drain, diffusion of energy, and pressures which are created by total responsibility within a nuclear family and which lead women to feel inadequate as mothers.

Techniques/Literary Precedents

The novel's narrative voice weaves readers into the group story. An authorial "I" speaks directly to readers as "you" and also includes them as fellow women in a conspiratorial "we." By the book's end it becomes clear that the "I" who narrates -- and who walks alone on the New England beach at the beginning -- has the same life history as the protagonist whose story she tells.

The blending of names suggests not only "Mira" and "Marilyn" but also, through "mirror," the read-er who sees her own story in the shared women's voices.

The form of The Women's Room replicates women's experience with its circularity, repetition, and

Side 27

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 27 af 33 grinding accumulation of daily detail. There is no tidy plot of cause, effect and consequence; any story may be interrupted by quarreling children or a hungry husband. Friends come and go because of divorce, changes in financial circumstances, or (later) the demands of graduate work, leaving questions and loose ends. As in life, there are very few moments of climax that make change imme-diately visible, and no permanent solutions short of death. The shapelessness and wearing exhaus-tion that led to complaints from some reviewers realistically emulate the texture of women's lives.

Most of the quasi-autobiographical novels about women and marriage published under the impetus of the women's movement during the 1960s and 1970s were centered on a single individual, often using a first-person narrator. Women's fiction, however, does have a tradition of using multiple pro-tagonists, often for the purpose of suggesting that social forces are stronger than individual acts in shaping women's destiny. Two feminist examples from the twentieth century can be found in Mary McCarthy's The Group (1963) and Marge Piercy's Small Changes (1973).

Themes

The profound aloneness of a woman walking on a deserted beach frames the book with an image of the impossibility of achieving both personal independence and loving heterosexual companionship.

The central theme is not simply that women are victimized by individual men, but that the chasm of incomprehension between women and men precludes any foreseeable future for coexistence so long as patriarchy is ingrained in the economic system, in underlying values so universal they remain unperceived, in the psychology that shapes the family, and in all social institutions.

Patriarchal values also compromise women's ability to support and sustain one another. The first group of suburban women, who had nourished each other in their shared experiences, breaks up over sexual competition: shaped by the attitudes of the 1940s and 1950s, they cannot imagine ful-fillment except through attachment to a man. A brief vision of peace and harmony that includes both women and men arises in the graduate-student group of the late 1960s, but their community is forced apart by institutional pressures and by the social conditioning that keeps men from perceiv-ing their own assumptions about the conditions of marriage. It is perfectly reasonable for Ben to crave a child of his own, but he can neither understand the consequences for Mira of having another baby just when her boys have reached college age or conceive that he might, for the sake of

Side 28

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 28 af 33 parenthood, temporarily postpone his own career plans or take primary responsibility for child care.

Another crucial scene, from a thematic standpoint, begins when Val explains her vision of a nurtur-ing and equalitarian community of men and women of all ages which involves changes in living space, economic systems, and education. It is informed by Val's belief that people grow human by caring for one another. At the end of this scene, Val's daughter telephones for help because she has been raped.

Val comes to understand that patriarchy also prevents women from performing adequately as moth-ers. Because women have no power to shape institutions, Val is unable to protect her daughter from what becomes virtually a second rape at the hands of police attitudes and a male-controlled legal

system.^{62}

62

http://www.bookrags.com/shortguide-womens-room/, 05-12-09

Side 29

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 29 af 33

BILAG 4: Carly Simon – That’s the Way I’ve Always Heard It Should Be

My father sits at night with no lights on

His cigarette glows in the dark.

The living room is still;

I walk by, no remark.

I tiptoe past the master bedroom where

My mother reads her magazines.

I hear her call sweet dreams,

But I forgot how to dream.

But you say it's time we moved in together

And raised a family of our own, you and me -

Well, that's the way I've always heard it should be:

You want to marry me, we'll marry.

My friends from college they're all married now;

They have their houses and their lawns.

They have their silent noons,

Tearful nights, angry dawns.

Their children hate them for the things they're not;

They hate themselves for what they are-

And yet they drink, they laugh,

Close the wound, hide the scar.

But you say it's time we moved in together

And raised a family of our own, you and me -

Well, that's the way I've always heard it should be:

You want to marry me, we'll marry.

You say we can keep our love alive

Babe - all I know is what I see -

Side 30

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 30 af 33

The couples cling and claw

And drown in love's debris.

You say we'll soar like two birds through the clouds,

But soon you'll cage me on your shelf -

I'll never learn to be just me first

By myself.

Well O.K., it's time we moved in together

And raised a family of our own, you and me -

Well, that's the way I've always heard it should be,

You want to marry me, we'll marry,

We'll marry.^{63}

63

http://www.stlyrics.com/lyrics/littleblackbook/thatsthewayivealwayshearditshouldbe.htm, 16-12-09

Side 31

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 31 af 33

BILAG 5: Helen Reddy – I am Woman

I am woman, hear me roar

In numbers too big to ignore

And I know too much to go back an' pretend

'Cause I've heard it all before

And I've been down there on the floor

No one's ever gonna keep me down again

Oh yes, I am wise

But it's wisdom born of pain

Yes, I've paid the price

But look how much I gained

If I have to

I can do anything

I am strong (strong)

I am invincible (invincible)

I am woman

You can bend but never break me

'Cause it only serves to make me

More determined to achieve my final goal

And I come back even stronger

Not a novice any longer

'Cause you've deepened the conviction in my soul

Oh, yes, I am wise

But it's wisdom born of pain

Yes, I've paid the price

But look how much I gained

If I have to

Side 32

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 32 af 33

I can face anything

I am strong (strong)

I am invincible (invincible)

I am woman

I am woman watch me grow

See me standing toe to toe

As I spread my lovin' arms across the land

But I'm still an embryo

With a long, long way to go

Until I make my brother understand

Oh, yes, I am wise

But it's wisdom born of pain

Yes, I've paid the price

But look how much I gained

If I have to

I can face anything

I am strong (strong)

I am invincible (invincible)

I am woman

Oh, I am woman

I am invincible

I am strong

I am woman

I am invincible

I am strong

I am woman^{64}

64

http://www.lyricstime.com/helen-reddy-i-am-woman-lyrics.html, 16-12-09

Side 33

[navn fjernet] 3.a. Studieretningsprojekt

Engelsk A [navn fjernet]

Historie A [navn fjernet]

Skanderborg Gymnasium Side 33 af 33

Litteraturliste

BØGER:

• Bjøl, Erling: Politikens USA historie 3, Amerika midt i verden, Politikens forlag, 1988

• French, Marilyn: The Women’s Room, André Deutsch Limited, 1977

• Henriksen, Michael Bach: USA I det 20. århundrede, Gyldendal Uddannelse, 2002

• Illeborg, Sven og Niels Thorsen: USA's historie – Folk, samfund og politik i Amerika fra industrialiseringen til i dag, Gyldendal, 1986

• Wenzel, Hanna: Women’s Lib, Munksgaard, 1972

INTERNETSIDER:

• Drude Dahlerup: http://leksikon.org/print.php?n=769, 14-12-09
• http://www.bookrags.com/shortguide-womens-room/ (bilag 3), 05-12-09

• Gyldendal:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/feminisme

14-12-09

• http://www.lyricstime.com/helen-reddy-i-am-woman-lyrics.html (bilag 5), 16-12-09
• http://www.stlyrics.com/lyrics/littleblackbook/thatsthewayivealwayshearditshouldbe.htm

(bilag 4), 16-12-09

• http://en.wikipedia.org/wiki/Feminism, 14-12-09
• http://da.wikipedia.org/wiki/Determinisme, 14-12-09
• http://en.wikipedia.org/wiki/Presidential_Commission_on_the_Status_of_Women, 15-12-09
• http://en.wikipedia.org/wiki/National_Organization_for_Women, 15-12-09
• http://en.wikipedia.org/wiki/The_Women%27s_Room, 07-12-09
• http://en.wikipedia.org/wiki/I_Am_Woman, 16-12-09