Et eksempel fra STX 3.g

SRP: Kvindeforholdene i Afghanistan i Engelsk og Historie

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SRPEngelsk AHistorie A 22 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?

  2. 4 min

    Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?

  3. 4 min

    Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.

  4. 3 min

    Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?

Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i engelsk

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Engelsk A, Historie A, 22 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.

Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

1/22

Indhold

1. Indledning ............................................................................................................................. 2

1.1 Problemformulering ................................................................................................... 2

1.2 Metodeafsnit og kildekritik .......................................................................................... 2

2. Redegørelse for Afghanistans historie fra 1960’erne til 2003 .............................................. 3

2.1 Afghanistan før 1960’erne ........................................................................................... 3

2.2 Det kommunistiske styre og den sovjetiske besættelse af Afghanistan ....................... 4

2.3 Kaos og anarki ............................................................................................................. 5

2.4 Afghanistan under Taleban .......................................................................................... 5

3. Analyse og fortolkning af A Thousand Splendid Suns ......................................................... 7

3.1 Fortællerteknik ............................................................................................................. 7

3.2 Personkarakteristik ....................................................................................................... 8

3.2.1 Mariam ............................................................................................................... 8

3.2.2 Laila ................................................................................................................. 11

3.2.3 Mariam og Laila ............................................................................................... 13

3.2.4 Laila ................................................................................................................. 16

3.3 Titlens symbolik ....................................................................................................... 16

4. Vurdering af de forskellige styres påvirkning af de afghanske kvinders forhold ............... 18

4.1 Afghanistan under Taleban ........................................................................................ 18

4.2 Afghanistan i dag ...................................................................................................... 19

5. Konklusion ......................................................................................................................... 20

6. Perspektivering ................................................................................................................... 21

7. Litteraturliste ....................................................................................................................... 22

6.1 Primær litteratur ............................................................................................................ 22

6.2 Sekundær litteratur ........................................................................................................ 22 Bilag 1

Side 2

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

2/22

1; INDLEDNING

Jeg har valgt at skrive om Afghanistan, med fokus lagt på

kvindeproblematikken/undertrykkelsen, da jeg mener det er et vigtigt emne at få belyst.

Utallige afghanske kvinder er blevet berøvet deres rettigheder gennem årene, og mange har lidt under de umenneskelige forhold, især under det talebanske styre, som var ledet af fundamentalistiske islamister. Gennem analyse og fortolkning af Khaled Hosseinis roman

”A Thousand Splendid Suns”, vil jeg fokusere på kvindernes stilling/situation i

Afghanistan igennem mere end 3 årtier. Efter terrorangrebene i USA d. 11. september

2001, blev hele verdens opmærksomhed rettet mod Afghanistan. I løbet af få døgn vidste chokerede verdensborgere, at Afghanistan var hjemsted for fundamentalistiske terrorister.

Khaled Hosseini har tilegnet bogen ”A Thousand Splendid Suns” til de afghanske kvinder,

– han fortæller en gribende historie om to kvinders skæbne der udspiller sig på grusomste vis. Bogen beretter om det krigsramte Afghanistan, først under den russiske besættelse og senere under det talebanske styre. Khaled Hosseini stammer selv fra Afghanistan, hvor han boede en del af sin barndom, og man må formode, at han på baggrund af sin viden og research har skrevet en troværdig, omend fiktiv roman. Hosseini er en fantastisk fortæller, han mestrer en utrolig fortælleteknik, hans sprog, brug af symbolik og evnen til at visualisere teksten gør, at man som læser, røres og fanges af bogen og dens budskab.

1.1; Problemformulering

• Giv en kort redegørelse for Afghanistans historie fra 1960’erne til 2003.

• Analyser Khaled Hosseinis ”A Thousand Splendid Suns” med særlig fokus på kvindernes stilling i Afghanistan.

• Giv en vurdering af, hvordan de forskellige styrer har påvirket kvindernes forhold i Afghanistan de senest 35 år.

1.2; Metodeafsnit og kildekritik

I følgende vil der blive givet en kort, men grundig redegørelse for Afghanistan historie igennem de sidste 40 år, som baggrund for romanen A Thousand Splendid Suns (2007), da historikken er en vigtig del af romanen. Til den historiske redegørelse har jeg anvendt Gert Holmertzs Afghanistan og Gyldendals Den store danske encyklopædi. De to kilder sammenholdt, giver en ret ensartet beskrivelse af historien. I forhold til romanen vil jeg

Side 3

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

3/22

belyse kvindernes stilling i Afghanistan gennem en kronologisk analyse og fortolkning af Khaled Hosseinis roman, A Thousand Splendid Suns. Endvidere vil jeg give en vurdering af de forskellige styres påvirkning af de afghanske kvinders forhold, igennem de seneste 35 år. Jeg tager udgangspunkt i romanen, hvorefter jeg vil sammenligne den fiktive skildring med historiske fakta, ud fra bøgerne Afghanistan-besættelse, borgerkrig og befrielse litteratur har jeg benyttet div. artikler. Jeg er bevidst om, at disse artikler ikke kan være

100% objektive, da stoffet er blevet bearbejdet af en journalist, og derfor er blevet farvet af personens egen holdning.

2. REDEGØRELSE FOR AFGHANISTANS HISTROIE FRA 1960’ERNE TIL 2003

1

2.1; Afghanistan før 1960’erne

Tilbageblik i historien viser Afghanistan som et splittet land, præget at krige, folkevandringer og invaderende hære. Presset udefra har på skift splittet og samlet landet.

Den største befolkningsgruppe i Afghanistan er pashtunere, som lever i store dele af landet.

Mod nord lever tadsjikere og hazarer og andre afghanske mindretal. Der findes 2 officielle sprog, pasthu og dari, i Afghanistan. I 1747 blev Ahmed Shah [2] udråbt til konge. Ahmed Shah betragtes som Afghanistans grundlægger og det var hans slægt Durrani (durr-i-

durani; pearl of pearls^{3}), som afbrudt af diverse invasioner, regerede Afghanistan frem til

1978.

Mohammed Zahir Shah [4] besteg tronen i 1933 og indledte dermed en relativ stabil periode i Afghanistan. Zahir Shah var mere konge af navn end af gavn, og landet blev på skift regeret af 3 onkler, heriblandt Mohammad Daoud, som blev udpeget til ministerpræsident i

1953. Med hjælp fra Sovjetunionen, fremskyndende han den økonomiske udvikling og modernisering af Afghanistan. Efter Daoud gik af i 1963, fulgte yderligere en periode med demokratiseringer, hvor de afghanske kvinder fik stemmeret i 1965. Dette var en periode som var præget af svage regeringer og manglende stabilitet, og Det Kommunistiske

                    5
Folkedemokratiske Parti blev dannet.

1

Følgende bøger er brugt i redegørelsen; Fischer, Viggo: Afghanistan – besættelse, borgerkrig og befrielse,

og Rashid, Ahmed: Afghanistan & Taleban
2

Den persiske hersker Nadir Shahs afghanske livvagt.

3

http://www.afghanland.com/history/ahmadshah.html

4

Konge fra

5

Kendt under den engelske forkortelse PDPA

Side 4

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

4/22

I begyndelsen af 70’erne var Afghanistan præget af hungersnød og i 1973 kom Daoud igen til magten, da han ved et statskup, styrtede kongen. Daoud udråbte sig selv til præsident og afskaffede dermed monarkiet. Kuppet var støttet af dele af Parcham fløjen [6], og den religiøse opposition blev undertrykt. Daoud forsøgte at udvikle landet, han nationaliserede bankerne og forsøgte, at proklamere en omfattende jordreform, men hans diktatoriske metoder gjorde ham meget upopulær.

Et fejlslagen oprørsforsøg [7] i 1975, gav Daoud yderligere et par år ved magten, men i 1978 gennemførte PDPA et statskup, hvor Daoud blev myrdet og Mohammad Taraki [8] blev ny præsident.

2.2; Det kommunistiske styre og den sovjetiske besættelse af Afghanistan

PDPA proklamerede en række vidtrækkende reformer, bl.a. afvikling af pantsætning og afskaffelse af brudepris [9]. Endvidere forsøgte det kommunistiske regime også, at gennemføre en jordreform, som man brugte hårde metoder på at få gennemført, - og en undervisningsreform, hvor der især blev satset på alfabeteringskampanger [10] for voksne. De lærer som blev sendt ud, var unge mænd af den marxistiske skole, og de mødte stor modstand hos mullaherne [11]. Dette medførte folkelig opstand og væbnet oprør i flere provinser, og mange civile flygtede til bl.a. Pakistan.

Det kommunistiske styre havde knyttet tætte samarbejds- og venskabsbånd til

Sovjetunionen, som blev meget bekymrede over det svækkede styre, da Taraki blev myrdet og Parcam-fløjen blev udrenset i 1979.

I december 1979 invaderede de sovjetiske styrker Afghanistan, under henvisning til det såkaldte Brezjnevdoktrin, [12] og Babrak Karmal blev indsat som præsident.

Herefter fulgte en langvarig og opslidende krig, de sovjetiske styrker i Afghanistan kom hurtigt op på over 100.000 mand.

Civilbefolkningen blev påført store lidelser unde r krigen, og over 5 millioner flygtede til nabolandene, Pakistan og Iran og yderligere ca. 2 millioner mennesker var på flugt i Afghanistan.

Modstandskampen blev defineret som jihad^{13}. Kampen blev ledet af forskellige eksilpartier

i nabolandene, og internt blev den anført af stammeledere mm. I et forgæves forsøg på at

6

Venstrefløjen, som var inspireret af Sovjet

7

Ledet af radikale islamistiske grupper

8

Leder af PDPA

9

Kvindeundertrykkende islamisk tradition

10

Uddannelsesniveauet var blandt de laveste i verden

11

En islamisk lærd mand/præst som kan recitere Koranen

12

Et doktrin der gav socialistiske lande ret til at gribe ind, når et socialistisk styre i et broderland var truet.

Side 5

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

5/22

styrke magten, og samtidig skabe en pænere facade, blev Karmal i 1986 udskiftet med Mohammad Najibullah. Der blev i 1988 afholdt parlamentsvalg, og guerillaen, som på det tidspunkt selv var splittet, fik lovning på 50 mandater. Guerillaen opfordrede til boykot, og indtog ikke pladserne i parlamentet.

De indirekte fredsforhandlinger, der havde været ført i Genève siden 1982, førte til en aftale om sovjetisk tilbagetrækning, som blev afsluttet i februar 1989.

Først i april 1992, faldt den kommunistiske regering og Najibullah trådte frivilligt tilbage, da general Rashid Dostam [14] og Ahmad Shah Massoud [15] rykkede ind i Kabul. Burhanuddin Rabbani [16] blev formand for Afghanistans Islamiske Råd.

2.3; Kaos og anarki

Herefter fulgte 4 år, hvor fraværet af en centralregering førte til kaos. Store dele af Kabul blev lagt i ruiner, på grund af ildkampe imellem de forskellige væbnede grupper [17], som byen var delt imellem. Byen var præget af anarki, tusinder af civile blev dræbt, hundredetusinde blev drevet fra hus og hjem.

Befolkningen var skrøbelig, desillusioneret og frygtelig trætte af det kaos, der var skabt af de forskellige mujahedinske ledere. Dette skabte grobund for den religiøse

Talebanbevægelse [18], som var opstået i det sydlige Afghanistan.

2.4; Afghanistan under Taleban

Mange mujahedinkæmpere skiftede side, da de så Talebans succes, og i 1996 indtog Taleban Kabul. Da Taleban i 1998 erobrede Nord- og Centralafghanistan, var Ahmad Shah Massoud, som kæmpede for sine enklaver i Panjshir, den eneste som holdt stand.

Selvom Taleban blev hilst velkommen af det afghanske folk, fordi de lovede fred og sikkerhed, betød deres stærke pashtunske profilering, og deres ekstreme religiøsitet, tragedie for Afghanistan. Landet nye ledere var uinteresserede i, at genopbygge staten. ”…

13

Hellig krig

14

Usbekisk militærmilitsleder

15

Tadsjikisk kommandant og frihedskæmper

16

Leder af Jamaat-i-islami bevægelsen, som var med til at organisere modstandskamp mod det marxistiske

styre i Kabul
17

Forskellige mujahedinpartier, som havde hvert sit geografiske område og forskellige etnisk

sammensætning. (Mujahedinere = afghanske modstandsfolk)
18

Taleban er den pashtunske flertalsform af taleb, der betyder ”den der søger religiøs visdom”, altså studerer Koranen. Kernen i gruppen bestod af en lille gruppe konservative mænd, der hvervede afghanske flygtninge på koranskoler i Pakistan og gjorde dem til soldater.

Side 6

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

6/22

deres ideal var det rene islamiske samfund, sådan som de mente, det måtte have set ud på Muhammeds tid” (Gert Holmertz, Afghanistan, s. 17)

Alle ”uislamistiske” fænomener, som eksempel musik, drageflyvning, tv, korte bukser mm., blev forbudt, da Sharia [19] loven blev indført og skulle efterleves. Talebans religiøse ensretning og deres ekstreme kvinde- og uddannelsespolitik betød, at kvinder blev forbudt, at arbejde uden for hjemmet, de skulle være totalt tilslørende og de måtte ikke vise sig offentligt, uden en nærtbeslægtet mandlig ekskorte. Utugt blev straffet med offentlig stening. Pigeskolerne blev lukket. Mænd skulle bære den korrekte islamiske klædedragt, og fik forbud mod at trimme deres skæg. Alle skulle samles i den lokale moské til fredagsbøn. Alt dette medførte øget lokal modvilje, og voldsom international kritik.

I 2001 sprængte regimet noget af Afghanistans store kulturarv, 2 kolossale Buddhastatuer, i luften, angiveligt for at håndhæve islams billedforbud [20]. Religiøse minoriteter [21] blev beordret til, at bære synlige identifikationsmærker og blev udsat for brutale overgreb.

Afghanistan blev i ramt af tørke, dette betød at hundredetusinder mennesker mistede deres levebrød, og måtte leve i interimistiske lejre. Taleban regimet udviste total ligegyldighed overfor situationen og overfor befolkningens lidelser, så støtten de havde haft blandt befolkningen forsvandt.

I 2001 blev Talebanregimet fordømt, som center for international terrorisme af FN’s sikkerhedsråd, og man forlangte Al-Qaeda’s [22] leder Osama bin Laden udleveret.

Talebans militære afhængighed af Al-Qaeda øgedes. Terrorhandlingerne mod World Trade Center og Pentagon d.11. september 2001, betød et yderligere pres for udlevering af bin Laden, men uden resultat. USA og Storbritannien indledte herefter bombeangreb, for at knække Taleban og Al-Qaeda, og i december 2001 opgav Taleban deres sidste bastion, Kandahar. Flygtninge fra nabolandene og vesten, vendte i stort antal herefter hjem til Afghanistan.

NATO overtog kommandoen og koordineringen af de fredsbevarende styrker i 2003, men Taleban og Al-Qaeda fortsatte med, at rekruttere medlemmer, som stadig bruger terror i Afghanistan og andre steder i verden.

19

Islamisk lov, med et barbarisk afstraffelsessystem, hvor i der skelnes skarpt mellem mænd og kvinder.

20

Billedforbud findes ikke i Koranen, men i de islamiske Hadith-skrifter, som beskriver profeten

Muhammeds ord og gerninger
21

Eksempelvis shiitiske hazarer

22

Al-Qaeda er i dag en international alliance af sunni-muslimske terrororganisationer, der har angrebet civile og militære mål i adskillige lande

Side 7

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

7/22

3; A THOUSAND SPLENDID SUNS

3.1; Fortællerteknik

A Thousand Splendid Suns udspiller sig i tidsperioden 1964 til 2003. Romanen foregår kronologisk, hvor man følger de to kvindelige hovedpersoner Mariam og Lailas opvækst og udvikling i det hærgede og krigsramte Afghanistan. Khaled Hosseini har brugt forskellige stilistiske virkemidler gennem teksten, som giver den en vis karakter. Bogen er l.a. fyldt med billedsprog;

”Mariam sat watching the girl out of the corner of her eye as Rasheed’s demands and judgments rained down on them like the rockets on Kabul.” (A Thousand

Splendid Suns, s. 200, 201)

Rasheeds fordømmelser og krav til de to kvinder, bliver sammenlignet med de ødelæggende raketter, som regner ned over Kabul. Metaforen giver læseren et overbevisende indblik i den elendighed og uretfærdighed, de to kvinder må leve under.

Hans magt gør hans ord til lov, og ved overtrædelse heraf kendes der ingen grænser for, hvilken straf der kan udøves.

”So she let him kiss her, and when he pulled back she leaned in and kissed him, heart pounding in her throat, her face tingling, a fire burning in the pit of her belly.” (A Thousand Splendid Suns, s. 159)

Endnu et eksempel på hvordan billedsproget, får følelsen til at virke levende. Måden hvorpå hjertet hamrer i halsen, er et tegn på nervøsitet, samtidig med at ilden i maven, symboliserer den indre varme og kildende fornemmelsen, som kun et forelsket menneske ved hvordan føles.

Khaled Hosseini har bevidst brugt billedsprog for, at krydre og nuancere sproget, det giver en mere intens oplevelse og som læser lever man sig helt ind i bogen.

Khaled Hosseini benytter sig også af begrebet antitese, som er en vigtig stilfigur i bogen;

gammel/ung, grim/smuk, ond/god, kærlighed/had. Han formår, at flette de to kontraster,

Mariam og Laila ind i hinanden, på trods af deres forskelligheder - Både med fokus på kvindernes livssyn og personlighed, men også de udseendemæssige og karakteristiske beskrivelser. Kvinderne klynges sammen med en sådan intimitet, at de som et eksempel kunne sammenlignes med det kinesiske tegn yin og yang. Trods farvernes kontrast, er de to dele afhængige af hinanden, og sammen er de et symbol på balance og harmoni. Ligesom

Side 8

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

8/22

Mariam og Laila, der med deres enorme kontraster, alligevel finder hinanden, skaber en tilværelse og danner det perfekte sammensatte match.

3.2; PERSONKARAKTERISTIK

3.2.1; Mariam

I bogens første del præsenteres den ene af de to hovedpersoner, Mariam. Mariam vokser op i en kolba [23] udenfor byen Herat, sammen med sin mor, Nana. Mariam er en harami [24], hvilket hendes mor udtrykker flere gange, igennem de første kapitler. Mariam er en kærlig og omsorgfuld lille pige, uvidende om hendes egentlig skæbne. Nanas bitre livssyn trænger ikke igennem til Mariam, Nana fortæller igen og igen om hendes ubetydelighed i denne verden, eftersom hun er født som en harami. Al Mariams opmærksomhed og kærlighed, går til Jalil, hendes far, som hun elsker betingelsesløst. Mariam favoriserer Jalil frem for Nana, da han altid taler til hende i et blidt toneleje, i modsætning til Nana, som hvæser af hende, og jamrer over hende, hvis hun har gjort noget forkert. Jalil har Mariams beundring og kærlighed, i alt hvad han gør og siger, da han aldrig har gjort hende ondt. Han bringer hende gaver og fortæller hende historie. Mariam føler dog medlidenhed med sin mor. Hvis hun kunne få sig selv til det, ville hun fortælle hendes mor hvordan hun havde det.

”If she could articulate it, she might have said to Nana that she was tired of being an instrument, of being lied to, laid claim to, used. That she was sick of Nana twisting the truths of their life and making her, Mariam, another of her grievances against the world” (A Thousand Splendid Suns, s. 26)

Mariam mener, at Nana misunder hende, for måske vil hun være i stand til at finde den lykke, som Nana aldrig fandt. Mariam er bitter og flov over Nana, og til trods for alle de gange moderen siger, at hun elsker hende og at hun betyder alting for hende, føler Mariam kun lykke sammen med sin elskede far. Udadtil virker Nana som en hård og utaknemmelig kvinde, men hendes opførelse afspejler et liv fyldt af skuffelse og sorg, som havde sin begyndelse den dag jinnen [25] ødelagde hendes bryllup og fremtid.

23

Den lille hytte, som Mariam bor i, sammen med Nana. Kolba’en er bygget af soltørrede lersten, med

mudder og strå som tætningsmateriale
24

Arabisk udtryk for ”horeunge” – Altså et barn udenfor ægteskab. I dette tilfælde et barn mellem en

tjenestepige og hendes rige herre.
25

En ond ånd der trænger ind i kroppen – ud fra beskrivelsen i bogen, tolker jeg, at det er et tilfælde af et epileptisk anfald.

Side 9

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

9/22

”[...] Mariam could tell by the wistful light in her eyes that she had been happy.

Perhaps for the only time in her life, during those days leading up to her wedding.

Nana had been genuinely happy.” (A Thousand Splendid Suns, s. 9)

Egentlig elsker Nana Mariam højt, men hun formår kun sjældent at vise det, hendes opdragelse af Mariam er præget af en hård tone og opførsel. At hun ikke ønsker, at Mariam skal sætte al sin lid til Jalil, er fordi hun selv føler sig udstødt og afskåret fra samfundet og, at hun ved hvilken skæbne der venter Mariam. Hun har aldrig været andet end a

mugwort^{26} - hun vil aldrig kunne løbe fra sin status som harami. Dog er Mariam for ung til

at se dette, og hun lader sig fuldt ud tryllebinde af sin fars kærlighed og troværdighed.

Da Mariam opsøger denne kærlighed og omsorg hos Jalil, uvidende om følgerne, mærker hun det første tillidsbrud i hendes liv. Jalil er svag og afviser hende og knuser dermed hendes hjerte. Han udviser kun selvmedlidenhed, da hun prøver at konfrontere ham;

”Then Jalil did, in a thin, threadbare voice. ”Goddamn it, Mariam, don’t do this to me,” he said as though he was the one to whom something was being done.” (A

Thousand Splendid Suns, s. 46)

Han har svært ved at give afkald på sin datter, men omstændighederne tvinger ham til det.

Hans fordomsfulde og kontrollerende koner tvinger ham til at afvise hende, da skammen over, at have en harami boede, måske vil plette hans fornemme navn. Dette synes vigtigere for ham, end kærligheden for hans egen datter, hvilket efterfølgende resulterer i en lang tilværelse, præget af dårlig samvittighed, for den rige forretningsmand.

Som Mariam udvikler sig, begynder hun at forstå sin mor bedre. Ægteskabet med den 30 år

ældre Rasheed ødelægger hende fuldstændig. Nanas tidligere anklager/beklagelser, som

Mariam opfattede, som overdrevne, husker hun nu. Især én bestemt sætning har sat sit præg på Mariam;

”Learn this now and learn it well, my daughter: Like a compass needle that points north, a man’s accusing finger always finds a woman. Always. You remember that, Mariam.” (A Thousand Splendid Suns, s. 7)

Citatet bliver gentaget i bogen på side 323, hvor Mariam tænker tilbage på Nanas ord. Hun er bare én af de utallige kvinder, som har været et uskyldigt offer, for en mands uretmæssige anklager. Skyldfølelsen bobler i Mariam, ved tanken om alle de dårlige ting, hun har tænkt om Nana. Nana prøvede ikke at forbitre Mariams liv, hun ville bare lære hende, at den vigtigste egenskab en kvinde kunne besidde var udholdenhed. Noget Mariam

26

Oversat til dansk; En gråbynke (t hurtigt voksende ukrudt).

Side 10

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

10/22

udviser i stor udstrækning, under det lange, dystre og voldsprægede ægteskab med skomageren Rasheed.

Rasheed stammer fra en lille landsby, med gamle traditioner, og derfor beder han Mariam om at bære burka. Hun danner sig hurtigt et indtryk af Rasheed og hans ekstreme gammeldags holdninger i forhold til tro. Rasheed ønsker sig inderligt en søn, da han tidligere mistede sin søn, ved en drukkenulykke. Mariam aborterer i alt 7 gange, og allerede efter den første gang, ændres Rasheeds syn på hende. Efter abort nr. 1 begynder de utallige uretfærdigheder, som Mariam må udholde gennem hele ægteskabet - Den nedgørelse og foragt, som Rasheed mere og mere udviser over for Mariam, kan delvis begrundes med den skuffelse og sorg han føler på grund af aborterne. Rasheed er selv et produkt af sin opvækst. Han er mandchauvinistisk, egoistisk og dominerende samtidig med at han har et lavt selvværd. Han mener at alt det dårlige der sker, er Mariams skyld, og hun bliver hans syndebuk.

”Rasheed chortled and shook his head, but Mariam thought she saw uncertainty in the way he crossed his arms, the way his eyes shifted. “You know nothing, do you? You’re like a child. Your brain is empty. There is no information in it”. (A Thousand Splendid Suns, s. 89)

Rasheed taler til Mariam på en nedladende måde, og får hende til at fremstå som et dumt barn. På den måde, kommer han selv til at fremstå meget klog, hvilket plejer hans eget dårlige selvværd, og derved træder endnu mere på Mariams.

Mariam har altid levet med mindreværdskomplekser og da Rasheed en dag tager Mariam med rundt, på en tur i byen, forundres Mariam over kvinderne i Kabuls centrum – de er moderne, veluddannede og selvsikre kvinder. Selv, har hun har aldrig kendt noget til denne verden, men som læser fornemmes der alligevel et stik af jalousi og længsel, i måden Mariam beskriver kvinderne på. Hun sammenligner sig selv med dem, og får sig selv til at virke uvidende, dum og uden nogen form for livsindhold – præcis som Rasheed beskriver hende. Hendes misundelse bunder i ærgrelsen og sorgen over, aldrig selv at være blevet til noget, over ikke selv at kunne udrettet noget, og over ikke at have et formål med livet. Hun ophører aldrig med at være harami, og det vil altid præge hendes liv uanset hvad.

”As a reminder of how women like us suffer, she’d said. How quietly we endure all that falls upon us.” (A Thousand Splendid Suns, s. 82)

Mariam er et produkt af Nanas ord. Hun er kvinden der lider, kvinden der i stilhed udholder alt, hvad der rammer hende. Gennem hele sit liv, har hun udholdt smerte, uden

Side 11

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

11/22

nogen form for protest. Selv ved sin dødsdom, sætter hun ikke spørgsmålstegn ved anklagerne. Hun adlyder stille sin ordre.

3.2.2; Laila

Bogens anden hovedperson hedder Laila. Laila bliver født i Kabul, i foråret 1978. Hendes far er en universitetsuddannet og frisindet mand, med et moderne syn på tilværelsen. Laila får stort set kun opmærksomhed fra hendes far, da hendes mor har begravet sig i sine sorger, på grund af at hendes to ældste sønner er draget i krig.

”Laila lay there and listened, wishing Mamy would notice that she, Laila, hadn’t become shaheed, that she was alive, here, in the bed with her, that she had hopes and a future.” (A Thousand Splendid Suns, s. 128)

Laila savner opmærksomhed og anerkendelse fra moderen, men opgiver så småt, eftersom moderens interesse kun omhandler hendes sønner. Laila ønsker inderligt at blive set og hørt, og beskriver sin mors hjerte som ”[...] a pallid beach where Laila’s footprints would forever wash away beneart the waves [...]” (A Thousand Splendid Suns, s. 130) Inderste inde ved Laila godt, at hun aldrig vil komme til, at betyde lige så meget for sin mor, som sine brødre gjorde og gør.

Laila er en kvik og lærenem lille pige, hvilket faderen også udtrykker flere gange. “You’re a very, very bright girl. Truly, you are. You can be anything you want, Laila. I know this about you.” (A Thousand Splendid Suns, s. 103) Han ønsker, at Laila får sig en uddannelse og bliver til noget. Faderen føler også sorg over sønnerne men han formår at fokusere på det han har allermest kært, nemlig Laila. Laila beundrer sin far, for hans viden og tålmodighed. Hun har arvet den samme fordybelse og passion til det boglige, som faderen også har. Hun elsker at gå i skole og lærer nye ting. Lailas bedste ven hedder Tariq og hun elsker ham betingelsesløst, hvilket er gengældt. Hun tilbringer hver dag med Tariq, selvom hendes mor siger at folk er begyndt at snakke.

”He’s a boy, you see, and, as such, what does he care about reputation? But you?

The reputation of a girl, especially one as pretty as you, is a delicate thing, Laila.

Like a mynah bird in your hands. Slacken your grip and away it flies.” (A

Thousand Splendid Suns, s. 146)

Citatet der viser moderens bekymring, til trods for hendes ellers normale distance. Hun vil ikke risikere, at Laila får et dårligt rygte, da det både vil bringe skam over familien, og have betydning for Lailas fremtid, angående giftermål. Citatet beskriver også en side af det

Side 12

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

12/22

afghanske samfund, hvor rygterne spredes, pga. Tariq og Lailas samvær. I Afghanistan er det ikke velset, at piger og drenge færdes sammen på den måde, med mindre de er gift, og som man tydeligt kan høre på moderen, er det et vigtigt ærinde. En piges ry, må forblive godt, hvis hun skal sikres en god fremtid.

Da krigen rykker nærmere Kabul, flygter Tariq og hans familie til Pakistan. Dagen inden Tariq rejser, har han og Laila sex. De efterfølgende uger er Laila præget af både det store savn til Tariq, men også den enorme skyldfølelse og skam der opstår ved, at have gjort noget så syndefuldt.

”Inside Laila too a battle was being waged: guilt on one side, partnered with shame, and, on the other, the conviction that what she and Tariq had done was not sinful; that it had been natural, good, beautiful, even inevitable, spurred by the knowledge that they might never see each other again.” (A Thousand Splendid

Suns, s. 167)

Lailas splittede følelser, er et tegn på hendes usikkerhed. Hun ved, at det hende og Tariq har gjort er forkert, men alligevel er hun draget, af tanken om Tariqs krop, mod hendes.

Laila er godt opdraget, men følelsen overvælder hende. Den følelse der hører ungdommen til - begæret efter at gøre det forbudte. Kort tid efter, bestemmer Lailas forældre sig for, at de også skal rejse fra Kabul, men lige som de skal til at af sted, rammer en raket deres hus, og det hele springer i luften. Laila vågner op hos Rasheed og Mariam, de har taget sig af hende og passet hende mens hun har ligget bevidstløs. Hun får af vide, at begge hendes forældre er døde, senere får hun også af vide at Tariq er død. Laila forstår pludselig sin mors sorg.

”She let it fly on until it found the place, the good and safe place, where the barley fields were green, where the water ran clear and the cottonwood seeds danced by the thousand in the air; where Babi was reading a book beneath an acacia and

Tariq was napping with his hands laced across his chest [...]” (A Thousand

Splendid Suns, s. 188)

Laila har intet andet, end sine minder nu, og prøver med dem, at bearbejde sin sorg. Hun lukker sig inde i sin egen drømme verden, skaber idyl og kærlighed omkring sig selv og dem hun holdte af, og plejer derved sig selv. Hun gemmer mindet om Tariq og sin far, på et fredfyldt sted, hvor intet ondt kan nå dem og hvor ingen krig kan tage dem fra hende.

Lailas sorg er en af grundene til, at hun siger ja, da Rasheeds beder hende gifte sig med ham. Hun føler sig helt forfærdeligt alene, og kan ikke overskue fremtiden. Dog er der en

Side 13

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

13/22

ting, der forbinder Laila, til hendes tidligere liv. ”A part of Tariq still alive inside her, sprouting tiny arms, growing translucent hands. How could she jeopardize the only thing she had left of him, of her old life?” (A Thousand Splendid Suns, s. 196)

Laila er gravid og frydes ved tanken om, at barnet er Tariqs. Nu er det både åndeligt og bogstaveligt, at en del af Tariq lever i hende. Mindet om ham lever i hendes erindring mens hans barn lever i hendes livmoder.

3.2.3; Mariam og Laila

Da Laila flytter ind hos Mariam og Rasheed, opstår der først konflikt mellem de to kvinder. Af ydre er de hinandens diametrale modsætninger. Laila beskrives som fin og yndefuld, med det smukkeste lyse hår, tykke øjenvipper, høje kindben, smilehuller og tyrkisgrønne øjne. Hendes mor sammenligner Laila med sin mormor, Lailas oldemor; ”Her beauty was the talk of the valley. It skipped two generations of women in our family, but it sure didn’t bypass you, Laila” (A Thousand Splendid Suns, s. 98) – I modsætning til Laila, ser Mariam helt anderledes ud, hun beskriver sig selv tidligere i bogen;

“[...] the archless, unshapely eyebrows, that flat hair, the eyes, mirthless green and set so closely together that one might mistake her for being cross-eyed. Her skin was coarse and had a dull, spotty appearance. She thought her brow too wide, the chin too narrow, the lips too thin.” (A Thousand Splendid Suns, s. 48-

49)

De to kvinder har mange interne konflikter i starten. Mariam er utroligt kold og afvisende overfor Laila, fordi Rasheed tilbeder Laila og samtidig ydmyger og latterliggør Mariam. ”If she were a car, she would be a Volga [...] You, on the other hand, would be a Benz. A brand-new, first-class, shiny Benz.” (A Thousand Splendid Suns, s. 199) På denne måde, udtrykker Rasheed forskellen mellem de to kvinder, og nedgør den kvinde, han ellers burde ære, efter det lange ægteskab. Laila forsøger at skabe fred mellem hende selv og Mariam, men det lykkedes ikke. Mariam er fjendtlig og frygter for sin fremtid på grund af ydmygelserne, og snerrer derfor af Laila; ”And if you think you can yse your looks to get rid of me, you’re wrong. I was here first. I won’t be thrown out. I won’t have you cast me out,” (A Thousand Splendid Suns, s. 202) Mariam er tydeligvis jaloux på Laila, hvilket ses i måde hvor på hun nævner Lailas udseende. Hun har selv lagt mærke til det, og føler sig måske endnu mindre køn, end hvad hun har gjort førhen. Alligevel har Mariam fået nok

Side 14

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

14/22

rygrad til at stå op for sig selv. Hun gør det fuldstændig klart for Laila, at hun ikke vil finde sig i noget som helst.

Mariam føler sig endnu mere trådt over tæerne, da Laila fortæller Rasheed nyheden om babyen. Misundelse og sorgen over ikke selv, at kunne få børn rammer Mariam igen.

Først da Laila føder sit første barn, Aziza, begynder de to kvinder, at kunne tale sammen.

Laila forstår nu Mariams adfærd; ”And, for the first time, it was not an adversary’s face Laila saw but a face of grievances unspoken, burdens gone unprotested, a destiny submitted to and endured” (A Thousand Splendid Suns, s. 223) Det går op for Laila, hvilke pinsler Mariam har levet under, i alle disse år. Citatet udviser medlidenhed og medfølelse, som også er to ting der karakteriserer Lailas personlighed, ting hun har arvet fra sin far.

Mariam knytter hurtigt bånd med Lailas datter, Aziza. Den lille pige gør Mariam blød i knæene og får tårerne til at vælde op i hendes øjne. ”Mariam had never beore been wanted like this. Love had never been declared to her so guilelessly, so unreservedly” (A Thousand Splendid Suns, 226) Endelig føler Mariam den ubetingede kærlighed, som hun sådan har længtes efter. Aziza er så lille, og dog, er hendes kærlighed til Mariam så oprigtig, da intet er mere ærligt end kærligheden fra et lille barn.

”[...] the first true connection in her life of false, failed connections.” (A Thousand Splendid Suns, s. 226) Aziza er som et plaster på såret for Mariam, og hun får hende til at føle sig ønsket og elsket.

Som tiden går, deler Laila og Mariam flere og flere fortrolige ting med hinanden. Mariam fortæller om sin barndom og opvækst, hvilket er svært for hende, pga. alt den svigt og sorg hun har oplevet, men ved at overvinde sig selv og taler om det, er dette endnu et tegn på, at forbindelsen mellem hende og Laila bliver tættere og tættere.

Laila og Mariam planlægger at flygte, men når ikke længere end til bussen, før de bliver ført til afhøring, og dernæst kørt hjem til Rasheed igen, hvor de bliver tæsket sønder og sammen. 2 år efter ankommer Taleban til Kabul. Rasheed har ikke noget imod Talebans

                                       27
barbariske styreform, og med reference til Sharia -loven, truer han Laila.

”Or I could go to Taleban one day, just walk in and say that I have my suspicions about you. That’s all it would take. Whose word do you think they would believe?

What do you think they’d do to you?” (A Thousand Splendid Suns, s. 252)

27

Loven bliver uddybet i vurderingen, ”Afghanistan under Taleban”.

Side 15

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

15/22

Rasheed påpeger ved hjælp af citatet, at han nu har endnu mere magt end før. Nu har han også regeringsmagtens støtte bag sig, og kan i princippet få sine koner dømt for hvad som helst, om det så er sandt eller falsk.

Et år efter føder Laila sit andet barn, Zalmai.

”When Laila was alone with him, Zalmai was sweet, good-humored, and playful

[...] But Zalmai worshipped his father, and, because he did, he was transformed when his father was around to dote on him.” (A Thousand Splendid Suns, s. 262-

263)

Zalmai ligner sin far på mange måder, ikke kun udseendemæssigt. Han laver ballade og hører ikke efter hvad Laila siger. Han er et produkt af sin fars evige forkælelse, dog et uskyldigt produkt da han kun er et lille barn.

Da fattigdommen og hungersnøden indtager Kabul, bliver Aziza sendt på børnehjem. Laila gør alt hvad hun kan for at besøge Aziza så ofte, som det er muligt. Halvdelen af gange bliver hun sendt hjem af Taleban, da hun går i gaderne uden en mandlig ledsager, hvilket også er en ting der hører under sharia-lovens bud.

”If she was lucky, she was given a tongue-lashing or a single kick to the rear, a shove in the back. Other times, she met with assortments of wooden clubs, fresh tree branches, short whips, slaps, often fists.” (A Thousand Splendid Suns, s. 285) Tæsk på offentlig gade, er nu daglig ting i Kabul, som Laila tit udsættes for. Dette hindrer hende dog ikke fra at besøge sin datter, da hun føler ekstra behov for at vise Aziza, at hun elsker hende, efter hun er blevet sendt på børnehjem.

Romanens vendepunkt sker, da Tariq pludselig en dag dukker op, for at besøge Laila. Da Rasheed finder ud af, at Tariq har været der, går han grassat. Mariam får i det følgende afsnit, en slags åbenbaring, for mens Rasheed tæsker løs på Laila, griber Mariam pludselig ind.

”Had she been a deceitful wife? she asked herself. A complacent wife? A dishonorable woman? Discreditable? Vulgar? What harmful thing had she willfuly done to this man to warrant his malice, his continual assaults, the relish with which he tormented her?” (A Thousand Splendid Suns, 309)

Efter alt hvad hun har underlagt sig gennem tiden, lader hun nu sin vrede ramme Rasheed.

Hun sparker, slår, og bider i ham for, at få ham til at slippe grebet om Lailas hals. ”He’d taken so much from her in twenty-seven years of marriage. She would not watch him take Laila too.” (A Thousand Splendid Suns, s. 310) – Og med dette eufemistiske citat, sigter

Side 16

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

16/22

hun og svinger derefter en spade lige i hovedet af Rasheed. Endnu engang slår hun Rasheed med spaden; ”[...] and, as she did, it occurred to her that this was the first time that she was deciding the course of her own life.” (A Thousand Splendid Suns, s. 311) Altså ved Mariam godt, at hun er ved at begå den værste af alle synder, men alligevel bliver det hendes livs beslutning. Citatet afspejler Mariams had til Rasheed, men mest af alt, hendes kærlighed til Laila. Hun er villig til at begå denne synd, for at redde Laila liv.

Hele situationen kan også fortolkes, som er en symbolsk situation; Mariam tager nu Rasheeds liv, som han tog hendes, for mange år siden. Efterfølgende tvinger Mariam Laila til at rejse bort med Zalmai, Aziza og Tariq. Hun ved hvilke konsekvenser, mordet på Rasheed har, og hun er villig til at bøde for sin handling. Hun håber på Allahs tilgivelse, fordi hun med sin synd forhindrede mordet på et andet menneske.

3.2.4; Laila

Laila og Tariq lever nu lykkeligt sammen med Aziza og Zalmai, og efter et år i Pakistan, flytter de hjem til Kabul. Lailas savn til Mariam er uendeligt, og hun vil aldrig blive glemt;

”Mariam is never very far. She is here, in these walls they’ve repainted, in the trees they’ve planted, in the blankets that keep the children warm, in these pillows and books and pencils. She is in the children’s laughter. She is in the verses Aziza recites and in the prayers she mutters when she bows westward. But, mostly,

Mariam is in Laila’s own heart, where she shines with the bursting radiance of a

thousand suns.”^{28} (A Thousand Splendid Suns, s. 366)

3.3; Titlens symbolik

Bogens titel “A Thousand Splendid Suns” bliver flere gange nævnt i bogen, i forskellige forbindelser. Titlen afspejler forskellig symbolik; bl.a. er den med i et vers fra et digt, der gentagende gange bliver refereret til i bogen;

”One could not count the moons that shimmer on her roofs, or the thousand splendid suns that hide behind her walls.” (A Thousand Splendid Suns, s. 172)

Babi (Lailas far) læser digtet op for Laila, kort før de skal rejse fra Kabul, mens tårerne triller ned af kinderne på ham. For ham, symboliserer verset hans kærlighed til Kabul. Han nærer store følelser for byen, hvilket også kommer til udtryk på side 121, hvor han fortæller Laila om hvordan kvinders rettigheder bliver muliggjort i byen, til forskel for de

28

Citat bliver uddybet i slutningen af afsnittet ”Titlens symbolik”.

Side 17

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

17/22

små stammesamfund på landet. ”Here in Kabul, women taught at the university, ran schools, held office in the government.” (A Thousand Splendid Suns, s. 121)

Ikke alle afghanske kvinder har det godt, som dem i Kabul. Med det mener han, at der er plads til alle i Kabul – I Kabul er der et samfund, der kan rumme et hvert menneske, uanset køn og status. Det står i stor kontrast til de ældgamle skikke og love, som bliver efterlevet i de små stammer udenfor byerne. Der kommer kvinderne kun ud, hvis de er ledsaget af en mand og iført burka. Det er derfor Babi mener, at Laila må udnytte de muligheder hun har;

”it’s a good time to be a woman in Afghanistan. And you can take advantage of that, Laila.” (A Thousand Splendid Suns, s. 121). Babi har også tidligere uddybet, hvordan landet har brug for dets kvinder og ikke mindst brug for Laila. ”Afghanistan is going to need you as much as its men, maybe even more. Because a society has no chance of succes if its women are uneducated, Laila. No chance.” (A Thousand Splendid Suns, s. 103) Verset fra digtet bliver igen nævnt på side 347, hvor Laila er blevet voksen. Hun nærer nu den samme kærlighed til byen, som hendes far gjorde. Hun føler længsel efter at komme hjem og hjælpe med at genopbygge byen, efter de ødelæggelser krigen har forvoldt.

Hjemrejsen kan både tolkes som hendes savn til barndomsbyen, men også som en slags æres handling, der ville have glædet hendes far. Det ville have været hendes fars ønske, ligeså vel som det er hendes eget, at se Kabul blomstre igen, og som hun selv tænker;

”Kabul is waiting. Needing.” (A Thousand Splendid Suns, s. 347) – citatet relateres til de overstående citater, da det er en slags forsættelse, af det Babi sagde. Laila vil udleve hendes fars drøm, og derfor give Kabul hvad den har brug for; dets kvinder!

Bogens titel bruges igen, som symbol i slutningen af bogen. Denne gang er det ikke Kabul der refereres til, men i stedet Mariam. ”But, mostly, Mariam is in Laila’s own heart, where she shines with the bursting radiance of a thousand suns.” (A Thousand Splendid Suns, s.

366). Laila beskriver Mariam med en sådan ømhed og intimitet, at man bliver i stand til at føle hendes kærlighed til Mariam ud fra denne enkelte sætning. Mariam var Lailas strålende sol, under den mørke ægteskabs tid med Rasheed. Hun var den mor hun aldrig fik. Den kærlige, opmærksomhedsfulde og ansvarsbevidste mor, som hun aldrig vil glemme. Mariam kan også sættes i perspektiv til verset fra digtet, hvor jeg vælger at tolke hende, som den strålende sol, der gemte sig bag væggene, omskrevet, blev gemt bag væggene. Mariam strålede i Laila selskab, til trods for måden, hvorpå Rasheed behandlede hende på, holdt hende indendørs og tvang hende til at bære burka.

Side 18

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

18/22

Khaled Hosseinis essentielle budskab består i selve titlen. ”A Thousand Splendid Suns” er en hyldest til alle de afghanske kvinde. Selvom bogen beretter om undertrykkelse, vold og fanatisme, stråler de afghanske kvinder stadig igennem, som tusinde sole, med deres utrolige udholdenhed, håb og evne til at finde og værdsætte selv de mindste værdier, i en glædesløs tilværelse. Gennem bogen viser, han hvordan de ekstreme omgivelser, bringer kvinderne sammen og får dem til at støtte hinanden. Hvordan en bindende kærlighed mellem to forskelligheder, kan opstå i en næsten glædesløs tilværelse. Bogen sætter tingene i perspektiv ved at fortælle læseren om kvinde liv og skæbner af en hel anden karakter end vi kender i den vestlige verden.

4; VURDERING AF DE FORSKELLIGE STYRES PÅVIRKNING AF DE

AFGHANSKE KVINDERS FORHOLD

4.1; De afghanske kvinders forhold under den russiske besættelse.

Den russiske besættelse, betød som sådan ikke de store forandringer, for kvindernes forhold. I hele perioden fra 1950’erne til 1990’erne, var udviklingen af kvinderettighederne i konstant forbedring. Kvinderne fik stemmeret og i 1959 blev gjort valgfrit om de ønskede

at bære slør.^{29}.

”I løbet af 60’erne skete så vidtgående ændringer på dette område, at det af afghanske intellektuelle er blevet betragtet som den måske vigtigste udvikling i Afghanistan i det 20.

århundrede.” (Afghanistan – besættelse, borgerkrig og befrielse, s. 77) Den forholdsvis lange ”frihedsperiode”, styrkede mange af kvindernes selvværd, dette ses da de begyndte at søge ind på universiteterne, tog uddannelser og kom ud på arbejdsmarkedet. De begyndte langsomt, at få betydning i det afghanske samfund.

4.2; De afghanske kvinders forhold under Taleban;

Da Taleban kom til magten i 1996, betød det en voldsom forandring for mange af kvinderne i Afghanistan. Styrets fundamentalistiske holdninger fik fatale konsekvenser for kvinderne. Det må dog nævnes at det specielt for de uddannede og intellektuelle kvinder, var en enorm omvæltning. For de uoplyste og uudannede kvinder der levede i patriakalske stammesamfund rundt i Afghanistan, har de forskellige styre, igennem 40 år, ikke været helt så mærkbare.

29

Fischer, Viggo: Afghanistan – besættelsen, borgerkrig og befrielse, s. 76

Side 19

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

19/22

Storbyernes kvinder, som jo ellers i en længere periode, havde været beskæftiget udenfor hjemmet, må have følt sig særlig hårdt ramt. De havde tidligere selv været ansvarlige for deres økonomi, og pludselig var de nu afhængige af deres mands indtægt.

Halvdelen af de studerende på universiteterne var kvinder, og på arbejdsmarkedet var en ligeså stor del kvinder. Alle deres rettigheder blev taget fra dem, da Taleban kom til magten. Man kan spørge sig selv om, hvordan disse kvinder må have følt sig mindre værd og afskåret fra samfundet. Alt det som kvinderne have nået igennem flere årtier, blev taget fra dem i løbet af få dage. Behandlingen af de afghanske kvinder under Taleban, kan kun betegnes som barbarisk og grusom. Ikke nok med at de mistede alle deres rettigheder i samfundet, mistede mange af dem også deres mænd under det talebanske styre.

Fra at være kvinde i et spirende demokratisk land, befandt de afghanske kvinder sig nu i et fundamentalistisk styre. Sharia-loven blev indført, og kvinderne led under dens patriarkalske forbud. [30] Tusindvis af kvinder begik selvmord under Taleban, da de ikke må have kunne se, nogen anden udvej. Andre kvinder valgte en anden vej, og etablerede sig i undergrundsbevægelsen RAWA [31]. Disse kvinder som var fortrinsvis intellektuelle, gjorde oprør, ved at oprette hemmelige skoler, hvor piger fik undervisning. Det er næsten umuligt, for en vestlig kvinde, at forstå og forholde sig til disse fanatiske og kvindefjendske holdninger.

4.3; De afghanske kvinders forhold i dag.

Undertrykkelsen af kvinder i Afghanistan er i dag, er stadig et omfattende problem.

Myndighederne griber ikke ind under voldsforbrydelser og lignende, når det gælder beskyttelse af kvinderne. De afghanske kvinder er ofre i et samfund fyldt med overgreb, frygt og korruption. Afghanistans ellers lovende fremtid efter Talebans fald, blev bremset da præsident Hamid Karzai i 2004 kom til magten. Karzai er, som præsident, afhængig af støtten fra krigsherrerne, hvilket formentligt har været skyld i den dårlige udvikling, da disse krigsherrer har samme patriakalske syn på kvinderne, som Talebanregimet. Da det for nylig blev offentligt gjort, at den amerikanske præsident Barack Obama, vil sende yderlig 30.000 soldater til Afghanistan, pointerede menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, det store problem, at han ikke én eneste gang i sin tale, nævnte de

30

Et uddrag af sharia loven er på bilag 1

31

Det er den revolutionære afghanske kvinders sammenslutning

Side 20

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

20/22

afghanske kvinder. [32] I min optik, er kvindernes basale rettigheder eller nærmere manglen på samme, et ligeså stort problem, som at opretholde freden.

Den ekstreme religiøse undertrykkelse, som dele af de muslimske samfund praktiserer i forhold til kvinder, har længe været en del af den afghanske kultur, på grund af traditioner, religiøsitet og stammemæssige magter, i de små afsides regioner [33]. Dette påpeges også i romanen ”A Thousand Splendid Suns”, hvor Rasheed beder Mariam om at bærer burka;

”Where I come from, one wrong look, one improper word, and blood is spilled. Where I come from, a woman’s face is her husband’s business only.” (A Thousand Splendid Suns,

s. 63). Dette undertrykkende syn på kvinderne, har intet med koranen at gøre. Det bunder i tradition og kultur - begreber hele verdenen kender til. Afghanske kvinders forhold, er et af mange eksempler i verden, på hvordan religion misbruges, og danner grobund for traditionsbestemt kvindeundertrykkelse.

Til trods for den stadige undertrykkelse, kvinderne i Afghanistan må lever under, sker det også positive ændringer. UNICEF har offentliggjort et stigende antal, i tilbagevendelsen til skolen. 30 % af Afghanistans skoleelever, består nu af piger og unge kvinder [34]. Som der også refereres til i bogen, genopbygges landet lige så langsomt; ”She hears of schools built in Kabul, roads repaved, women returning to work…” (A Thousand Splendid Suns, s.

345). Kvinderne begynder langsomt, at kunne færdes frit og med støtte fra forskellige hjælpeorganisationer bliver der oprettet ressourcecentre, som kvinderne selv kan bestemme hvad skal bruges til. Det sker hele tiden udvikling, selv om det går langsomt og kvinderne får smag på den moderne verden. Centrerne giver dem mulighed for samvær og plads til deltagelse i diskussioner om burka’er, og andre undertrykkende forhold. Laila kan sammenlignes med nogle af de kvinder, der arbejder for denne sag. Hun ønsker, at genopbygge et moderne Afghanistan, som en helhed. Ligesom disse kvinder, ønsker hun, at Afghanistan skal blive et frit land. ”Of late, she has started hearing Babi’s voice in her head. You can be anything you want, Laila, he says. I know this about you. And I also know that when this war is over, Afghanistan is going to need you.” (A Thousand Splendid Suns, s. 345) Afghanistan har brug dets kvinder, da et land skal opbygges af et helt folk.

32

http://jp.dk/udland/asien/article1910867.ece - Artikel

33

Fischer, Viggo: Afghanistan – besættelsen, borgerkrig og befrielse, s. 80

34

http://www.information.dk/201266 - Artikel

Side 21

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

21/22

5; KONKLUSION

Igennem analysen af bogen A Thousand Splendid Suns, er jeg nået frem til en forståelse for de afghanske kvinders hårde og undertrykkende levevilkår, under det talebanske styre. Den historiske redegørelse for de sidste 40 år i Afghanistan, bringer paralleller til bogen A Thousand Splendid Suns. Kvinder som havde oplevet et begyndende demokrati, med det der medfølger af ligeberettigelse, befandt sig pludselig som gidsler i deres eget liv. Bogens hovedpersoner tegner et billede af kvinder, der på trods af undertrykkelse og vold, alligevel formår at være solidariske. Hvis et splittet og såret land som Afghanistan skal lykkes i en demokratiseringsproces, må de stærke afghanske kvinder inddrages og her er det vigtigt at omverdenen bidrager med støtte og hjælp.

5; PERSPEKTIVERING

Afghanistan er i dag stadig et land, der er stærkt bundet af de gamle love og strenge traditioner, som undertrykker kvinderne. Afghanistan er en nation der har brug for hjælp til, at bearbejde disse problemer – landet må introduceres for det senmoderne samfund, i det 21. århundrede. Med det, siges der ikke at traditioner og love skal brydes, men blot at rettighederne til selv at vælge, hvorvidt man ønsker at være et produkt for denne tradition, bør muliggøres. A Thousand Splendid Suns er en fiktiv fortælling, hvori der berettes om Afghanistans lidelser, med speciel fokus på kvindernes undertrykkelse, men måden hvorpå Khaled Hosseini formår, at beskrive handlingerne, efterlader det ingen tvivl om, at bogen tager udgangspunkt i en faktuel virkelighed. Khaled Hosseinis første bog, The Kite Runner tog også sit udgangspunkt i afghanernes lidelser under Taleban regimet, dog med en anden indgangsvinkel. Forfatteren har med de to bøger, hjulpet omverdenen til at se og forstå at Afghanistan har brug for hjælp. Men Afghanistan kun ét, af mange lande, hvori kvinderne må lide under uretfærdigheder og undertrykkende traditioner.

Side 22

[navn fjernet] Gymnasium

3.B STUDIERETNINGS PROJEKT ENG-HIS

22/22

LITTERATURLISTE

Primær litteratur

Holmertz, Gert: Afghanistan 3. udgave. Det udenrigpolitiske selskab, 2007

Hosseini, Khaled: A Thousand Splendid Suns.Bloomsbury Publishing Plc, 2007

Rashid, Ahmed: Afghanistan og Taleban 1. udgave, 2. oplag. Tiderne skifter, 2002 Fischer, Viggo: Afghanistan – besættelse, borgerkrig, befrielse. 1 udgave, 1 oplag. Peter LaCours forlag, 2005

http://jp.dk/udland/asien/article1910867.ece (Artikel; d. )

Sekundær litteratur

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Asien/Afghanistan/Afghanista

n_-_historie

(Gyldendals åbne encyklopædi, besøgt d. )

http://www.afghanland.com/history/history.html

(besøgt d. )

http://www.information.dk/201266

(Afghanistans Kvinder og børn trodser Taleban; Smith, Joan – besøgt d.

)

http://jp.dk/udland/asien/article1910867.ece (Artikel; d. )
http://www.ms.dk/sw52516.asp
(Den forbudte kvindekamp- Afghanistans nye kvindekamp, Magasinet nr. 3/2006 / besøgt

d. )

http://www.internationaltforum.dk/Afghanistans-kvinder-betaler Afghanistans kvinder
betaler prisen; Ulrikke Moustgaard, december 2000/ besøgt d. )

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.