Konsekvenserne af 11. september & "The Patriot Act" | SRP

Side 1

Studieretningsprojekt 2012

Side 1 af 22

Indhold

1. Indledning .................................................................................................................................. 2

2. Metode ...................................................................................................................................... 2

3. The Patriot Act ........................................................................................................................... 3

3.1 11. september 2001 ............................................................................................................ 3

3.2 Homeland security .............................................................................................................. 4

4. Analyse af ”The President’s State of the Union Address” ......................................................... 6

4.1 Sproget og de retoriske virkemidler .................................................................................... 6

4.2 Talens diskurs ...................................................................................................................... 9

4.3 Københavnerskolen ........................................................................................................... 13

5. Kritikken af indgrebene i ”USA Patriot Act” ............................................................................ 15

5.1 Kommunitarisme ............................................................................................................... 15

5.2 The common good vs. private liberty ............................................................................... 16

5.3 “USA Patriot Act” til debat ................................................................................................ 16

5.4 Delkonklusion .................................................................................................................... 19

6. Konklusion ............................................................................................................................... 20

7. Perspektivering ........................................................................................................................ 21 Litteraturliste ............................................................................................................................... 22 Bilag

Side 2

Studieretningsprojekt 2012

Side 2 af 22

1. Indledning

Da USA i 2001 blev ramt af det værste terrorangreb i verden til dato, begyndte et nyt kapitel i verdenshistorien. USA stod pludselig overfor et kæmpe problem, da angrebet var sket inden for landets egne grænser. Paradoksalt nok var landet med verdens ældste og stadigt fungerende forfatning, altså pludselig i en situation, hvor et kompromis med denne, virkede som den eneste vej til genoprettelsen af fred og tryghed i USA. Den amerikanske forfatning har altid stået som den altoverskyggende lov, og hver enkelt amerikaner har altid stået fast ved sine rettigheder som står beskrevet heri.

Derfor er det altså interessant at se, hvordan USA formåede at gennemføre en lovgivning, som så mange anklager for at være forfatningsstridig. Hvad var det ved angrebet den 11.

september, der ændrede så meget ved den verden man førhen havde kendt til? Hvorfor var det, at en ny lovgivning blev udarbejdet? Og hvordan lykkedes det præsidenten at overbevise sin befolkning om, at denne lov var nødvendig i krigen mod terror?

Disse spørgsmål vil jeg forsøge at svare på i denne opgave. Jeg vil lave en kort redegørelse af terrorangrebet d. 11. september og indholdet af ”USA Patriot Act”, som vil fungere som fundament for resten af opgaven. Herefter vil jeg lave en analyse af præsidentens ”State of the Union Address 2002” hvor jeg vil fokusere på sproget, de retoriske virkemidler, talens diskurs og til sidst benytte mig af Københavnerskolens begrebsapparat til at belyse præsidentens italesættelse af terror som en trussel.

Derefter vil jeg ud fra en neokommunitaristisk opfattelse vurdere hvorvidt kritikken af antiterrorloven er berettiget. Til slut vil jeg bruge min konklusion til at perspektivere frem mod i dag.

2. Metode

Til at belyse emnet ”Konsekvenserne af 11. september i USA” har jeg valgt at benytte mig af fagene engelsk og historie.

Valg af materiale

Jeg er blevet bedt om at lave en analyse af et selvvalgt materiale, hvori præsidentens italesættelse af ”USA Patriot Act” belyses. Til dette har jeg valgt at benytte mig af præsidentens ”State of the Union Address 2002”.

Valget faldt på denne tale, da den giver et godt billede af, hvilken situation landet befandt sig i, på daværende tidspunkt. Da talen heller ikke fremstår som et udtryk for den panik der opstod umiddelbart efter terrorangrebet, idet talen først blev holdt godt fire måneder efter angrebet,

Side 3

Studieretningsprojekt 2012

Side 3 af 22 er den også mere troværdig at arbejde med. Samtidig er talen blot én i rækken, eftersom at præsidentens ”State of the Union”-tale er en årlig tilbagevendende begivenhed. Talen er dermed ikke afholdt i anledning af 11. september. Dette er igen er et positivt træk ved talen, hvis man skal forstå situationen i månederne efter terrorangrebet.

Talens længde har også haft indflydelse på mit valg heraf. Da talen er lang, er muligheden for at lave en god analyse også til stede, idet præsidenten kommer ’rundt’ om mange ting, vedrørende 11. september.

Talen har dog også nogle ulemper, set i lyset af hvad jeg skal bruge den til. Da talen afholdes som en årlig tilbagevendende begivenhed, er der midt i talen et langt afsnit omhandlende økonomi, som ikke har den store relevans i denne opgave.

Valg af analyseværktøjer

I det min analyse skal formå at belyse præsidentens italesættelse af behovet for ”USA Patriot Act”, har jeg valgt at benytte mig af bl.a. Københavnerskolen. Dette gør jeg, idet skolens begrebsapparat formår at sætte netop italesættelse i fokus, og derudover formår skolen at arbejde videre med dette begreb. Hvad selve Københavnerskolen er, vil jeg belyse senere i opgaven.

3. The Patriot Act

3.1 11. september 2001

Den 11. september 2001 blev USA ramt af et terrorangreb. Tidligt om morgenen lettede fire store fly fra Bostons lufthavn med kurs mod Californien. Alle fire fly blev kapret af terrorister.

To af flyene fløj ind i World Trade Centers tvillingetårne i New York, et tredje fly ramte Pentagon i Washington, mens det fjerde fly, som det formodes havde kurs mod enten Det

Hvide Hus eller Kongressen, styrtede ned på en mark i Pennsylvania.^{1}

Om aftenen d. 11. september 2001 udtalte USA’s daværende præsident George W. Bush, at USA var blevet angrebet af terrorister, han sagde derudover: ” Today, our fellow citizens, our way of life, our very freedom came under attack in a series of deliberate and deadly terrorist

1

Grøndahl, Fenger Malene, afsnit: Terrorhandlingens forløb

Side 4

Studieretningsprojekt 2012

Side 4 af 22

acts”^{2} og med dette indvarslede han at USA nu var i krig mod terroristerne og de lande som

husede dem.

Selvom ingen stod frem og påtog sig ansvaret for angrebet, blev terrororganisationen al Qaida, som var ledet af Osama Bin Laden, hurtigt gjort ansvarlige. Senere fandt man ud af, at der

mere specifikt var tale om fire unge mænd fra Hamborg-cellen^{3}, som var bagmændene for

                                                                4
planlægningen af angrebet. Der var altså tale om en asymmetrisk krigsførelse , hvor: ”et lille

antal flykaprere, kun bevæbnet med knive, havde, ved brug af ganske almindelige flyvemaskiner som bomber, rettet et lammende angreb mod Verdens eneste supermagt, (…)”.

Udover denne skævvridning af magtforholdene, var der også tale om terrorister som igennem

længere tid havde befundet sig i USA, og dermed forberedt angrebet ’indefra’.^{5} Mohammed

Atta, som var lederen i Hamborg-cellen, tog i sommeren 2000 til USA på pilotkursus, hvor han

                                              6
lærte at flyve netop den slags fly, han året efter kaprede.

Det står altså klart, at USA stod tilbage med et stort problem efter terrorangrebet 11.

september. George W. Bush havde erklæret ‘krig mod terror’. Men da man havde fundet ud af, at terrorangrebet og forberedelserne heraf var sket ’indefra’, skulle krigen altså bekæmpes ligeså meget i USA, som den skulle bekæmpes i de lande som husede terroristerne. En ny lov skulle gøre krigen mod terror inden for USA’s grænser lettere.

3.2 Homeland security

Den 24. oktober 2001 lå en ny antiterrorlov klar, hvis hovedformål var at bekæmpe terrorisme og øge sikkerheden i USA. Denne lov fik navnet: “Uniting and Strengthening America by Providing Appropriate Tools Required to Intercept and Obstruct Terrorism Act” eller forkortet i daglig tale til: “USA Patriot Act”. Loven blev vedtaget blot få uger efter 11. september og dette skete med et stort flertal både i senatet og i kongressen. Jeg vil nu komme med en kort redegørelse for loven. Mit fokus vil ligge på de dele af loven som af eftertiden, er blevet

omdiskuteret som værende i strid med ’The Fourth Amendment’^{7}

2

Bush, George W., 9/11 Address to the Nation

3

Terrorceller er en masse små terrorgrupper rundt omkring i verden, der kan handle uafhængigt af hinanden, uden at være underlagt en hierarkisk orden. Dette er med til at vanskeliggøre

opklaringsarbejdet, da hver celle skal nedlægges en af gangen.
4

Olsen, Anna Okkels og Søren Mørch, USA’s nye verdensorden, s. 140

5

Ibid. s. 140

6

Grøndahl, Malene Fenger, afsnit: Tæt på terrorristerne

7

’The Fourth Amendment’ er den del af ’Bill of Rights’ som bl.a. sikrer den amerikanske befolkning mod

uretfærdige/ ubegrundede ransagninger.

Side 5

Studieretningsprojekt 2012

Side 5 af 22

”USA Patriot Act” er delt op i ti titler. Hver af disse titler indeholder lovændringer, der har til formål at gøre det nemmere at efterforske terrorisme og dermed undgå terrorangreb lignende det, der ramte USA d. 11. september. Især titel to og titel fem har været kritiseret meget af borgerrettighedsgrupper. Derfor har jeg, i min redegørelse, fokuseret på netop disse to dele af ”USA Patriot Act”.

Titel II – ENHANCED SUVELLIANCE PROCEDUERES

I denne del af ”USA Patriot Act” gøres det lettere for regeringen, at overvåge mistænkelige personer i USA. Det bliver tilladt at foretage alle former for aflytning hvis der er mistanke om terrorisme. Før indførelsen af ”USA Patriot Act” var det kun tilladt at aflytte en ’tråd’, hvis man ville overvåge en person. I dag er det tilladt at følge denne person, lige meget hvor personen

                                                                   8
befinder sig. Dette sker fx ved at følge både personens mobiltelefon og computer. Derudover

bliver det lettere for forskellige politiafdelinger, at dele informationer om personer under mistanke. Til sidst i titel II bliver retten til at ransage mistænktes bolig, uden mistænkte selv er

                                                   9
til stede under ransagningen, eller er blevet informeret herom

, tilføjet som en vigtig beføjelse i loven.

Titel V - REMOVING OBSTACLES TO INVESTIGATING TERRORISM

I denne del af ”USA Patriot Act” bliver brugen af National Security Letters (NSL) præsenteret.

Brevene sendes til personer, der sidder inde med informationer om den person der efterforskes. Brevene skal holdes hemmelige både for personen som efterforskes og resten af

             10
offentligheden.

Andre centrale områder af lovgivningens beføjelser er desuden: en større beskyttelse af grænserne; tilføjelse af en række kriminelle handlinger, der skal opfattes som terrorhandlinger; en forbedret efterretningstjeneste; samt oprettelsen af en ’Counterterroism Fund’.

8

Grabianowski, Ed, How the Patriot Act Works

9

Grabianowski, p. 1

10

Grabianowski, p. 2

Side 6

Studieretningsprojekt 2012

Side 6 af 22

4. Analyse af ”The President’s State of the Union Address”

4.1 Sproget og de retoriske virkemidler

Jeg vil i denne del af min analyse opdele talen i otte dele, hvori jeg kort redegør for afsnittets indhold. De enkelte afsnit vil også indeholde en analyse af talens sprog og de retoriske virkemidler.

1. afsnit - Afghanistan^{11}

I første del af talen generindrer præsidenten terrorangrebet d. 11. september. Denne generindring bruger præsidenten til at understrege alle de ting der allerede er nået i krigen mod terror.

                                              12
”America and Afghanistan are now allies against terror”

. Invasionen af Afghanistan har altså fået et positivt output ifølge præsidenten. Efter denne udmelding, nævnes en masse af de ting USA’s invasion af Afghanistan har medført, bl.a. kvindernes frigørelse og oprettelsen af ’Det Liberale Afghanistan’. Med andre ord er krigen, ifølge præsidenten, en succes.

2. afsnit – Patos^{13}:

Herefter kommer der et kort afsnit på otte linjer, hvor præsidenten genkalder den sorg og smerte den almindelige amerikaner oplevede i tiden efter d. 11. september. Præsidenten fortæller historien om en kvinde, der en måned forinden begravede sin mand som døde i Afghanistan. Denne historie bruges til at understrege grunden til, at denne krig bliver ført:

”Our cause is just”^{14} gentager præsidenten, og ligger vægt på at mandens kamp ikke var

                                                                      15
forgæves, men at han og andre der har mistet livet: ”(…) gave their lives for freedom.”

3. afsnit – Nuclear Weapons^{16}:

Efter dette afsnit, hvor følelserne var i fokus og årsagen til krigen blev bestemt til at være retfærdighed, kommer der et langt afsnit i talen hvor præsidentens fokus er på ’dem’ vs. ’os’.

Dette afsnit er baseret langt mere på logos. Afsnittet starter med at udlægge et skrækscenarie:

                                                     17
”Our discoveries in Afghanistan confirmed our worst fears, (…)” Videoer med terroristernes

had, planer til frembringelse af kemiske våben, og landkort over amerikanske byer var blevet

11

Bush, 2002, l.8-36

12

Ibid. l. 23

13

Ibid. l.38-48

14

Ibid. l.47

15

Ibid. l.48

16

Ibid. l.50-118

17

Ibid. l.50

Side 7

Studieretningsprojekt 2012

Side 7 af 22 fundet. Præsidenten taler herefter om alt det arbejde der allerede er blevet gjort for at komme terroristerne til livs. Men vender hele tiden tilbage til det faktum at krigen mod terror langt fra er slut. Her prøver præsidenten altså at balancere mellem krigens succes og den lange vej der stadig er, før ’krigen mod terror’ er vundet.

Til sidst i afsnittet fremstiller præsidenten er reel trussel mod de lande som samarbejder med

                                              18
terroristerne og siger: ”If they do not act, America will”

. Disse trusler er i talen især rettet i mod Iran, Irak og Nordkorea. Da præsidenten nævner disse tre lande som frihedens største fjender, benytter han sig i stor grad af appelformen patos: Nordkorea bliver italesat som et land der fremstiller masseødelæggelsesvåben, mens befolkningen sulter; Iran fremstilles som et land hvor få enkeltstående personer undertrykker befolkningens håb om frihed; og Irak som et regime: ”(…) that has already used poison gas to murder thousands of its own citizens –

leaving the bodies of mothers huddled over their dead children.”^{19} Samtidig er denne trussel
med til at forstærke ’os/dem’-forholdet, da alle der ikke samarbejder med USA vil blive

opfattet som fjenden. Dette gør sig også gældende inden for landets grænser. Hvis du går i mod regeringen i dens ’kamp mod terror’ vil du øjeblikkeligt miste din status som patriot.

4. afsnit – Homeland Security^{20}:

Præsidenten fremsætter, i denne del af talen, tre mål for USA: ”We will win this war; we’ll

protect our homeland; and we will revive our economy.”^{21} Under andet punkt, ’beskyttelse af

hjemlandet’, fokuserer præsidenten på fire hovedområder: grænserne, en forbedret

                              22
efterretningstjeneste, bioterrorisme og nødberedskabet. Som styrkemarkør i vigtigheden af

disse tiltag, peger præsidenten på et USA som vil blive: ”(…) not only stronger, but, in many

ways, better.”^{23} Med dette mener han: forbedring af folkesundheden, på baggrund af

forskningen i bioterrorisme; sikrere nabolag, på baggrund af stærkere politi- og brandvæsen; og bedre bekæmpelse af illegale stoffer, på baggrund af større grænsekontrol. Denne styrkemarkør kan tolkes som præsidentens frygt for manglende accept af disse nye forhold fra befolkningens side, da han godt ved at disse tiltag vil få nogle til at beskylde ham for at gå i mod borgerrettighederne.

18

Bush, 2002, l.88

19

Ibid. l.100

20

Ibid. l.120-169

21

Ibid. l.128

22

Bioterrorisme er et udtryk for terrorister der benytter sig af biologiske våben. Et biologisk våben kan

bl.a. være miltbrand.
23

Bush, 2002, l.160

Side 8

Studieretningsprojekt 2012

Side 8 af 22

5. afsnit – Økonomi og Social Security^{24}:

Dette afsnit er for så vidt det eneste afsnit i talen, der ikke fokuserer på terrorangrebet og dets konsekvenser. At så meget af talen handler om d. 11. september er med til at understrege hvor vigtig og relevant denne hændelse var for USA. Jeg vil ikke gå i dybden med afsnittet, da det som sagt ikke har nogen betydelig relevans for opgaven. Overskriften siger alene meget om, hvad afsnittet indeholder.

6. afsnit - Den enkelte amerikaners indsats^{25}:

I denne del af talen ligger præsidentens fokus på den enkelte amerikaner og ændringerne i den amerikanske kultur. Her fremhæves de positive konsekvenser af d. 11. September,

Præsidenten siger bl.a.: ”Yet after America was attacked, it was as if our entire country looked

into a mirror and saw our better selves.”^{26} På baggrund af denne metaforiske udtalelse

opfordrer præsidenten alle amerikanske borgere til at gøre en indsats for landet. Denne

indsats kan bl.a. udføres gennem ”The USA Freedom Corps”^{27}. Dette friheds korps skal være

med til at sørge for landets ’homeland security’. Og stå parat med frivillige læger, brandmænd osv. i nødsituationer. Det er en meget interessant udtalelse fra præsidentens side, da den

meget nemt kan tolkes som en frygt/forventning om endnu et angreb på USA, hvilket

præsidenten tidligere i talen har gjort klart udtryk for skulle forhindres på alle tænkelige måder.

7. afsnit – Liberty around the world^{28}:

I dette afsnit fremhæver præsidenten USA, som landet der kan lede hele verden ind i en

tilstand af frihed og fred. Han siger bl.a.: ”I know we can overcome evil with greater good.”^{29}

Han fremstiller Afghanistan som et godt eksempel på forandring til det bedre. I dette afsnit formår præsidenten samtidig at fjerne al tvivl om, hvad den perfekte verden er, det gør han ved at sige: ”America will lead by defending liberty and justice because they are right and true

and unchanging for all people everywhere.”^{30} Han siger derudover, at USA ingen intentioner

har om, at pålægge USA's kultur på andre lande i verden, men at USA altid vil stå ved de basale menneskerettigheder, såsom retsprincippet; statens begrænsede magt; respekt for kvinder;

24

Bush, 2002, l.170-240

25

Ibid. l. 241-281

26

Ibid. l.252

27

Ibid, l.266

28

Ibid. l.284-311

29

Ibid. l.285

30

Ibid. l. 295

Side 9

Studieretningsprojekt 2012

Side 9 af 22 privat ejendomsret; ytringsfrihed; lige rettigheder for alle; og religionsfrihed. Altså med andre ord, understreger præsidenten de amerikanske grundprincipper som værende universelle.

Dette kan næsten kun opfattes som et paradoks, hvilket i høj grad er med til at svække præsidentens argumentation.

8. afsnit – Det logiske valg^{31}:

                                                               32
Til slut konkluderer præsidenten, at: ”evil is real, and it must be opposed.” . Hvorefter han

siger at verden står over for et valg, hvor frihed opstilles som den eneste rigtige mulighed. Det får tilhøreren til at stå tilbage med en tvivl om, hvad den anden mulighed egentlig er.

Præsidenten formår altså at tydeliggøre, at kampen for frihed skal kæmpes, for ellers vil der ske frygtelige ting. Men hvad disse frygtelige ting er, står hen i det uvisse. Her halter præsidentens argumentation altså endnu en gang. Men da denne fejl ligger helt til sidst i talen, hvor så mange andre sproglige virkemidler er taget i brug, opfattes fejlen ikke som fatal.

Præsidenten bruger meget energi på at fremhæve ’os/dem’-forholdene til sidst i talen, hvilket

kommer til udtryk i følgende citat: ”They embrace tyranny and death as a cause and a creed.

We stand for a different choice, made long ago, on the day of our founding. We affirm it again

today. We choose freedom and the dignity of every life.”^{33} Altså er krigen mod terror, ifølge

præsidenten, også en krig for USA's grundidéer om det ideelle samfund.

4.2 Talens diskurs

I dette afsnit vil jeg forsøge at finde talens dominerende diskurs. Dette vil jeg gøre ved at undersøge: talens ’hvordan’ vha. nodalpunkter og ækvivalenskæder; talens ’hvem’, ved at kigge på modsætningsforhold; og talens ’tid og rum’ ved at se på hvordan fortiden, nutiden og fremtiden afspejles i talen.

Talens ”hvad”

Den 29. januar 2002 skulle den daværende amerikanske præsident George W. Bush afholde den årlige ’State of the Union Address’ for kongressen. Dette er en tale som præsidenten afholder hvert år i januar måned. Talens formål er at informere landets borgere og andre interesserede om landets situation. Derudover er det også en given lejlighed, for præsidenten, til at indvie tilhørerne i hans politiske planer fremover for USA. Denne tale kan sammenlignes

31

Bush, 2002, l.313-330

32

Ibid. l.315

33

Ibid. l. 323

Side 10

Studieretningsprojekt 2012

Side 10 af 22 med den danske statsministers åbningstale i folketinget, som finder sted hvert år, den første tirsdag i oktober måned.

Dog var talen, der blev afholdt d. 29. januar 2002 ikke en helt normal ’State of the Union Address’. Talen skulle holdes blot få måneder efter at USA var blevet udsat for et terrorangreb.

Dette afspejler sig tydeligt i talen, hvor fokus, 90 % af tiden, ligger på netop denne hændelse.

Præsidenten forholder sig til terrorismens hærgen på hans eget land, og fortæller om hvordan, bekæmpelsen af denne terror er påbegyndt og bør fortsætte, både i USA men også resten i verden.

Talens ”hvordan”

I talen er det tydeligt at diskursen ’friheden er truet af terror’ er gennemgående. Hver gang nodalpunktet ’terror’ eller ’terrorisme’ nævnes, slynges der en ækvivalenskæde omkring disse punkter, bestående af negativt ladede ord. I 3. afsnit af talen udtaler præsidenten: ”(…), our

war against terror is only beginning.”^{34}, hvorefter følgende ækvivalenskæde slynger sig om

dette nodalpunkt: ’dangerous killers’, ’methods of murder’, ’outlaw regimes’, og ’ticking time bombs’.

Andre ord, der igennem talen slynges omkring nodalpunktet ’terror’ er fx: ’parasites’,

’enemies’, ’evil’, ’danger’ og ’hatred’. Det er altså tydeligt at fornemme, hvordan en negativ konstrueret mening bliver dannet omkring nodalpunktet ’terror’. Disse ækvivalenskæder er med til at understøtte den førnævnte diskurs i talen. Præsidenten formår altså at danne en

           35
antagonistisk diskurs, hvor skellet mellem ’dem’ og ’os’ bliver meget stort og uforsonligt.

Den antagonistiske diskurs ’friheden er truet af terror’ tydeligøres også i præsidentens omtale af amerikanerne og USA. Især i afsnit 7, fremhæver præsidenten USA som værende det land med de rigtige værdier og det land der skal og bør stå i spidsen for krigen for verdensfreden.

Dette ses bl.a. ved at se på ækvivalenskæden der dannes omkring nodalpunktet ’America’, her finder man ord som: ’compassion’, ’human dignity’, ’values’, ’brave’, ’peaceful world’, ’just’,

’prosperity’ og ’victory’. Altså er der kun tale ord som efterlader et positivt indtryk af USA.

34

Bush, 2002, l.57

35

En konstrueret diskurs, som bygger på konflikt og undertrykkelse, idet en gruppe definerer sig som værende i modsætning til en anden.

Side 11

Studieretningsprojekt 2012

Side 11 af 22

Talens ”hvem”

Det er i denne del af analysen interessant at kigge på opdelingen, af det modsætningsforhold som talen konstant referer til. For hvem befinder sig på hvilken side af allianceforholdene, og hvordan fremsættes denne fordeling i talen? Det vil jeg prøve at belyse i følgende afsnit.

Der dannes som sagt et tydeligt ’dem’/’os’-forhold i talen, hvor terroristerne og deres allierede står på den ene side, mens amerikanerne og deres allierede står på den anden side. I tredje afsnit er dette modsætningsforhold sat på spidsen. Det er her hvor præsidenten dissideret kommer med en trussel til alle, som ikke vælger at samarbejde med USA i ’krigen mod terror’.

Denne opdeling er med til at danne et stærkt fjendebillede.

Måden hvorpå præsidenten opdeler verdens lande, som værende enten USA’s allierede eller terroristernes allierede, er derfor værd at tage et nærmere kig på.

I afsnit tre falder truslen, som tidligere nævnt, især på de tre lande Irak, Iran og Nordkorea.

Årsagen til, at netop disse tre lande skal nævnes i sammenhæng med terrorisme, har dog ikke umiddelbart noget at gøre med terror. Som fællesnævner bruger præsidenten landenes undertrykkelse af deres befolkning, som årsag. Herefter nævner han tre andre individuelle årsager til, at truslen er rettet mod netop disse lande. Nordkorea bliver beskyldt for at være

bevæbnet med: ”missiles and weapons of mass destruction, (…)”^{36}, hvilket i sig selv ikke

nødvendigvis sammenkobler landet med terrorister. Iran bliver beskyldt for, at de:

”aggressively pursues these weapons and exports terror”^{37} hvilket kan opfattes som en tom

anklage, da belægget for denne påstand er fraværende. Derudover er selve formuleringen med til at skabe en hvis tvivl omkring udsagnets sandhedsværdi. Årsagen til at truslen er rettet mod Irak, er at landet: ”(…) continues to flaunt its hostility toward America and to support

      38
terror.” Igen er der her, tale om et argument uden substans.

Præsidenten formår dog, til trods for halvtomme argumenter, at lyde troværdig. Denne formåen kan eventuelt forklares, via præsidentens overdrevne brug af patos i sin argumentation. Præsidenten nævner de tre landes undertrykkelse af befolkningen, med detaljerede beskrivelser, og det vækker et ønske i den almindelige amerikaner om at gøre en forskel, ved at ’redde’ disse undertrykte befolkninger.

36

Bush, 2002, l.93

37

Ibid. l.96

38

Ibid. l. 99

Side 12

Studieretningsprojekt 2012

Side 12 af 22

Talens ”tid og rum”

Præsident George W. Bush’ tale er taget ud af en kontekst. Denne kontekst vil jeg i følgende afsnit forsøge at gøre rede for. Herefter skulle udgangspunktet for talens form gerne stå klart.

Den ny verdensorden

For USA har italesættelsen af krigsførelse altid handlet om kampen mellem det gode og det dårlige. Det har altid handlet om: ”(…), at Verden kan opdeles i sort og hvidt, at den er befolket

med gode og dårlige mennesker, (..)”^{39} Disse dårlige mennesker var for præsident Ronald

Reagan synonym med Sovjetunionen.

Efter den kolde krigs afslutning, troede man på, fra den vestlige verdens side, at verden havde opnået en unipolær situation, hvor USA stod tilbage som den eneste stormagt. Denne unipolare verdensorden mente man, ville kunne skabe en ny verdensorden, hvor fred og

                           40
menneskerettigheder var i fokus. Man regnede de vestlige liberale og demokratiske værdier

for værende universelle^{41}. At USA stod tilbage som den eneste stormagt efter den kolde krig,

var med til at opbygge en tro på, at landet var usårligt og at USA alene stod med ansvaret for at overføre disse vestlige værdier til alle lande i verden.

Den 11. september 2001 ændrede denne opfattelse sig brat. USA var måske stadig verdens eneste stormagt, og de følte højst sandsynligt også stadig et ansvar overfor udbredelsen af de vestlige værdier til resten af verden, men USA var ikke længere usårlig.

America is no longer protected by vast oceans

Denne selvopfattelse var højst sandsynligt med til at forstærke den choktilstand USA befandt sig i, efter terrorangrebet d. 11. september. Tidspunktet for George W. Bush’s tale til nationen

d. 29. januar 2002 var altså præget af chok og forundring over den nye verdensordens sammenbrud. Præsidenten giver i sin tale udtryk for landets situation og udtrykker: ” America is no longer protected by vast oceans. We are protected from attack only by vigorous action

abroad and increased vigilance at home”^{42}. Her formår præsidenten at italesætte behovet for

krig og behovet for en terrorlovgivning på hjemmefronten, rigtig godt. At terrorlovgivningen ”USA Patriot Act” blev vedtaget blot halvanden måned efter terrorangrebet er igen et udtryk for en god italesættelse af terror som en trussel mod USA og landets værdier.

39

Sørensen, Kjeld Mazanti, Idelogier og diskurser, Columbus, 1974, s.105

40

Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt, Verden i nyeste tid, 2008, ”Den nye verdensorden”

41

Larsen, 2008, ”Den nye verdensorden”

42

Bush, 2002, l. 150

Side 13

Studieretningsprojekt 2012

Side 13 af 22

Den nye fjende

Set med amerikanske øjne, ville Sovjetunionens opløsning blive enden på alt ondt i verden.

Dette viste sig ikke at være tilfældet. Fjenderne eksisterer stadig, i dag, 20 år efter, dog i en mere diffus form, under fællesbetegneren ’terror’. ’Krigen mod terror’ blev kæmpet i 2002, da præsidenten sagde: ”We can’t stop short. If we stop now – leaving terror camps intact and

terror states unchecked – our sense of security would be false and temporary.”^{43} Her kom han

med et klart bud på, hvem den nye fjende var, og han forsikrede sit folk, og resten af verden om, at denne fjende skulle bekæmpes, så den ny verdensorden endnu engang kunne tråde i kraft.

Sammenfatning

Ved at anvende den diskursive analysemetode, har jeg fundet ud af, at den fremherskende diskurs i George W. Bush’ ”State of the Union Address 2002” lyder: ’friheden er truet af terror’.

Denne diskurs bliver italesat vha. den store brug af ækvivalenskæder henholdsvis i negativ eller positiv form, omkring nodalpunkterne ’terror’ og ’America’.

Derudover formår præsidenten i sin tale, at opstille et klart ’os’/’dem’-forhold, som er med til at danne et stærkt fjendebillede af bl.a. de lande som ikke støtter op omkring USA’s politik.

Dette fjendebillede dannes idet præsidenten formår, vha. stor brug af patos, at få nogle halvtomme argumenter til at lyde troværdige.

Ved at kigge på talens tid og rum er det også muligt bedre at forstå talens diskurs. Her ser man hvordan 11. september formåede at opbryde den ny verdensorden, som den vestlige verden troede, var opstået efter overgangen fra en bipolar til en unipolar verdensorden, efter den kolde krigs afslutning. Dette uventede angreb på verdens eneste stormagt medfødte en choktilstand i den amerikanske befolkning, såvel som i resten af den vestlige verden. Dette gjorde at præsidentens ”State of the Union Address” muligvis blev modtaget med større tilslutning, end tilfældet ville have været hvis tidspunktet for talen havde været anderledes.

Dermed kan det altså konkluderes at præsidenten formår at italesætte ’terror’ som en fare for USA’s frihed.

4.3 Københavnerskolen

I dette afsnit vil jeg forsøge at redegøre for talens diskurs set ud fra Københavnerskolen. Først vil jeg redegøre for hvad Københavnerskolen er; dernæst vil jeg benytte skolens

43

Bush, 2002, l.123

Side 14

Studieretningsprojekt 2012

Side 14 af 22 analysebegreber i mit arbejde med talen. Dette vil være med til at forstå talen og dens konsekvenser på en anderledes måde.

Hvad er københavnerskolen?

Københavnerskolen er studier, der beskæftiger sig med international politik og

                44                               45
sikkerhedsbegrebet . Skolen har en socialkonstruktivistisk tilgang til international politik.

Dette betyder at begrebet ’sikkerhed’ ikke skal forstås som noget der eksisterer, men som

noget der opstår intersubjektivt^{46}, i det en aktør italesætter et referende objekt^{47} som

værende truet overfor et publikum. Det er altså kun hvis det lykkes den sikkerhedsliggørende

aktør^{48} at italesætte det referende objekt som truet, at der faktisk er tale om et

sikkerhedsproblem. Dette problem kaldes for en ’sikkerhedsliggørelse’, og når den er trådt i kraft, tillades der en iværksættelse af ekstraordinære tiltag for at sikre det referende objekt.

Kort sagt prøver Københavnerskolen at analysere: ”Hvordan subjektive betydninger bliver til

                  49
objektive fakticiteter”

Analysebegreber

I talen ”State of the Union 2002” er præsidenten George W. Bush den sikkerhedsliggørende

aktør. Da det er ham der iscenesætter/italesætter terrorangrebet den 11. september som et

problem, en trussel.

Det referende objekt, som præsidenten forsøger at italesætte, kan siges at være USA’s frihed, som jeg tidligere hen fandt ud af, var talens fremherskende diskurs. Præsidenten forsøger altså at overbevise publikummet om denne trussels realitet.

Publikummet er de subjekter der tales til, og det er publikummet der i sidste ende beslutter

om det referende objekt skal sikkerhedsliggøres.^{50} I denne tale er publikummet den

amerikanske befolkning som helhed. Præsidenten skal altså formå at tale til en bred vifte af forskellige mennesker, som alle har forskellige verdensopfattelser, og samtidig få dem overbevist om truslens realitet.

44

Borg, Terkel Andersen, Jakob Harbo Larsen, Majbritt B.R. N'Cho, Hervé Serge Hansen, Magnus P., Irak

– konstruktionen af en trussel, 2004 s. 22
45

Ibid, s.30

46

En handling der foregår mellem to eller flere individer

47

Et objekt i samfundet som er truet på dets eksistens.

48

Den person der forsøger at bevise truslen

49

Berger og Luckmann

50

Borg, 2004, s. 27

Side 15

Studieretningsprojekt 2012

Side 15 af 22

Selve talehandlingen er både afhængig af eksterne og interne forhold. De eksterne forhold består i aktørens sociale kapital, altså hvor respekteret og vellidt aktøren er i det publikum han taler til. Også hvorvidt truslen kan forbindes med objekter, som generelt set er anset for

                                    51
værende farlige, spiller en afgørende rolle.

Da det i denne tale er præsidenten der udfører talehandlingen, er der god grund til at tro, at hans sociale kapital, i forhold til hans publikum, er stor. Derudover er dette terrorangreb ikke det første USA har oplevet, og det er derfor nemt for publikum at forbinde denne trussel med noget som normalt er opfattet som farligt. Altså formår præsidenten at opfylde de eksterne forhold for en god talehandling.

                                                               52
Mht. de interne forhold, skal man se på aktørens sproglige og retoriske evner Da jeg tidligere

i min analyse har gjort rede for disse, vil jeg henvise til den del, og her blot konkludere at præsidenten umiddelbart formår at opstille en reel trussel i sin tale. Han formår også at skabe

                                 53
et plot, hvori handling synes uundgåelig

. Talen har dog enkelte steder faktuelle mangler og fejl, som præsidenten dog formår at skjule vha. sproglige virkemidler. Altså formår præsidenten også at opfylde de interne krav for en god talehandling.

Som resultat af opfyldelsen af disse punkter kan man altså konkludere, at præsidenten formår at italesætte objektet ’terror’ som værende eksistentielt truende mod USA’s frihed. Denne italesættelse resulterer i en tilladelse af ekstraordinære tiltag, for at sikre sig mod denne trussel.

Resultatet af disse ekstraordinære tiltag i USA kan siges at komme til udtryk i terrorloven ”USA Patriot Act”. Selvom denne lov blev vedtaget ca. 3 måneder inden præsidentens ”State of the Union 2002” blev afholdt, er det stadig relevant at se talen som en italesættelse af behovet for denne lov. Som nævnt i min redegørelse, har denne lov nogle meget omdiskuterede punkter, hvori mange mener at den indskrænker borgerrettighederne. Hvorvidt denne kritik af ”USA Patriot Act” har noget på sig, vil jeg forsøge at vurdere i næste afsnit.

5. Kritikken af indgrebene i ”USA Patriot Act”

5.1 Kommunitarisme

Kommunitarisme er en social filosofi, som ofte står I modsætning til liberalismen. Filosofien ser på samfundet som den instans der bør tage beslutningerne om hvad der er godt og hvad der er dårligt. Den mener at disse beslutninger er både nødvendige og berettigede. Altså modsiger

51

Borg, 2004, s. 27

52

Ibid. s. 27

53

Her henviser jeg især til afsnit 8 i min komposition af talen.

Side 16

Studieretningsprojekt 2012

Side 16 af 22 den liberalismen, som mener at det er op til det enkelte individ at bestemme hvad der er godt, og hvad der er dårligt. Filosofien beskæftiger sig især med, hvordan opfattelsen af det gode

                                                          54
spreder sig i samfundet, og hvordan en fælles opfattelse heraf opstår. Der er gennem tiden

opstået mange grene af kommunitarismen. I næste afsnit vil jeg præsentere den version, som Amatai Etzioni udlægger i sin bog The New Golden Rule.

5.2 The common good vs. private liberty

“(…): a carefully crafted balance between liberty and the common good as well as between individual rights and social responsibilities, (…)” Dette er ét af de to hovedelementer i Amitai Etzionis udlæg af kommunitarismen. Det handler altså ikke om hvorvidt man enten gør tingene så de stemmer overens med retten til frihed, eller gør dem så de stemmer overens med, hvad der er bedst for fællesskabet. Det handler om at skabe en balance mellem disse to ting, for at et optimalt samfund kan fungere. Hun mener ikke, at den rigtige måde at lave politik på, er ved at stille de to yderst ekstreme holdninger op mod hinanden, og derved se ’hvem der vinder’. I stedet bør god lovgivning gennemføres via dialog.

Som eksempel på dette neokommunitaristiske synspunkt gives debatten om borgerrettigheder vs. national sikkerhed i diskussionen omkring terrorisme. Den ene side argumenterer i mod lovændringerne, ved at påstå at disse går i mod forfatningen; mens den anden side argumenterer for lovændringerne, ved at påstå at denne tvivl er medskyldig i fjendens handlinger.

5.3 “USA Patriot Act” til debat

I dette afsnit vil jeg præsentere de mest omdiskuterede dele af/vedrørende ”USA Patriot Act”,

derefter vil jeg lave en vurdering af hvorvidt disse punkter kan siges af være overdrevne indgreb. Jeg vil til dette benytte mig af teorien fra artiklen, som i de to forrige afsnit er blevet præsenteret.

En af de første ting der begyndte at være diskussion omkring, da ”USA Patriot Act” blev lavet, var bl.a. hvordan det kunne lade sig gøre at gennemføre en antiterrorlov så hurtigt, på baggrund af den panik der opstod efter 11. september. Det faktum at loven blev vedtaget blot få uger efter terrorangrebet, stod mange uforstående overfor. Folk mente at gennemførelsen skete alt for hurtigt i forhold til den arbejdsmængde, der lå i det at bearbejde og vedtage den nye lange antiterrorlov.

54

Etzioni, Amitai, A Communitariam Approach: A Viewpoint on the Study of the Legal, Ethical and Policy Considerations Raised by DNA Tests and Databases, 2006 p. 1-2

Side 17

Studieretningsprojekt 2012

Side 17 af 22

Modsat kan man vel sige, at det netop var den panik der opstod i USA, der var med til at skabe et pres på den amerikanske regering og dermed også forfatningen. Den magtesløshed mange følte i tiden efter 11. september, efterlod regeringen med en følelse af pligt til at gøre noget.

Det var altså i denne tid at man følte, at hvad der var bedst for fællesskabet, måtte til en hvis grad tilsidesætte individets frihed. Denne terrorlov blev muligvis gennemført på alt for kort tid, men eftersom at det var ’handling’ og dermed lovændringer, som befolkningen ubevidst efterspurgte i tiden efter 11. september, var det ikke nogens ønske at stå tilbage som den person, der forhindrede denne ’handling’ i at ske.

Den opsigtvækkende implementering af antiterrorloven, er ikke det eneste omdiskuterede punkt omkring loven. ”USA Patriot Act” indeholdt et punkt, som gjorde det nemmere at få

                                                                 55
udstedt retten til at gennemføre en hemmelig arrestordre, via FISA-domstolen . Det var ikke

længere krævet, at myndighederne skulle være i stand til, at overbevise domstolen om den

’sandsynlige årsag’ til at den udenlandske overvågede havde begået en terrorforbrydelse, og

dermed få lov til at ransage den overvågedes hjem/virksomhed. Efter indførelsen af ”USA

Patriot Act” blev dette ændret til, at der blot skulle være et betydeligt formål med

           56
ransagningen. Denne lempelse førte til, at en masse ransagninger som ikke nødvendigvis

havde noget ’på sig’ eller slet ikke havde noget med terror at gøre, blev foretaget. Dette følte mange var en overtrædelse af de borgerrettigheder som de var blevet givet i forfatningen ved landets grundlæggelse.

Her gik diskussionen altså atter på, hvorvidt at det der umiddelbart virkede som det bedste for fællesskabet, skulle kunne tilsidesætte den private frihed. Med indførelsen af antiterrorloven mente man altså, at det store amerikanske fællesskab og dette fællesskabs tryghedsfølelse ville blive imødegået, til trods for få enkeltes frihed.

En vigtig årsag til at denne frihedskrænkelse blev set som værende i orden, var måden hvorpå denne terrortrussel skulle bekæmpes i fremtiden. Efter terrorangrebet 11. september, havde man fundet ud af, at truslen om retsforfølgelse ikke fungerede, idet terroristen gik i døden med sine ofre. Derfor blev man i FBI bedt om at flytte fokus til forebyggelse. Det medførte at

55

Foreign Intelligence Surveillance Act

56

Ramasastry, Anita, Reform the Patriot Act to ensure civil libertie, 2005, p. 2-3

Side 18

Studieretningsprojekt 2012

Side 18 af 22

                                    57
en stort antal af uskyldige blev chikanerede.

Her ses igen problematikken om hvorvidt det er fællesskabet eller individet der skal tilgodeses, når truslen om terror skal bekæmpes.

I Etzionis artikel forholder hun sig til problematikken med at være både ’over-inclusive’ og

’under-inclusive’. Etzioni mener, at netop denne slags lovgivning, hvor det bliver tilladt at ransagninger finder sted, stort set uden formodet mistanke, er af både ’over-inclusive’ og

’under-inclusive’ karakter, på samme tid. Med dette menes der, at man forsøger at fjerne alle former for trusler ved at efterforske alle personer i et samfund, med den mindste form for mistanke rettet mod dem – man er ’over-inclusive’. Men på den anden side er man ’under-inclusive’ idet man ikke undersøger fx illegale indvandrere, som i lige så stor grad som resten af

                                            58
den amerikanske befolkning er potentielle terrorister.

Modsat forrige argument, finder man altså her en forklaring der understøtter kritikernes syn på ”USA Patriot Act”.

De to punkter jeg nævnte i min redegørelse af ”USA Patriot Act”, er også blevet kritiseret for at indskrænke, eller helt at fjerne individets frihed.

Terrorloven har tilladt regeringen at overvåge personer via alle former for aflytning. Det er uden tvivl med til at indskrænke den personlige frihed, da man på sin vis aldrig kan vide sig sikker, mht. til hvorvidt man bliver overvåget via aflytning. Modsat mener Etzioni at en krænkelse af privatlivet er i orden, så længe udbyttet for ’the common good’ er større end krænkelsen. Man kan altså sige, at hvis en aflytning ikke krænker personen som bliver overvåget i en så stor grad, at det ikke kan ’undskyldes’ med et større udbytte for fællesskabet,

                  59
er aflytningen i orden. Etzioni er altså i princippet ikke enig med kritikerne i det faktum, at så

snart den personlige frihed bliver krænket, er der tale om en unødvendig handling fra regeringens side. Etzioni understreger, at det det handler om at kunne balancere mellem individets frihed og ’the common good’.

Det andet punkt, hvori NSL-beviser bliver præsenteret er også blevet kritiseret, idet brevene gør det muligt at indsamle materielle beviser uden at indehaverne heraf bliver tilbudt en

advokat.^{60} Her har staten altså mulighed for at gå udenom retssystemet i sager som normalt

kræver en dommerkendelse. Med dette punkt er det sværere at vurdere, hvorvidt NSL har et udbytte til fordel for fællesskabet, som er større end krænkelsen af individets frihed. Idet NSL

57

Etzioni, Amitai, A Communitariam Approach: A Viewpoint on the Study of the Legal, Ethical and Policy

Considerations Raised by DNA Tests and Databases, 2006, p. 3
58

Etzioni, p. 3

59

Ibid. p. 4

60

Grabianowski, p. 3

Side 19

Studieretningsprojekt 2012

Side 19 af 22 kræver at indehaveren af de materielle beviser overholder sin tavshedspligt omkring dette.

Indehaveren vil altså føle sig krænket i en større grad, end personen der ubevidst blev overvåget. Netop fordi indehaveren er bevidst om denne krænkelse.

5.4 Delkonklusion

Det store spørgsmål er altså, hvorvidt denne lov indeholder alt for store indgreb i forhold til hvad den egentlig gør for bekæmpelsen af terror. Man kan sige at mængden af kritik rettet mod ”USA Patriot Act” er så stor, at der ikke må ses igennem fingrene med den. Men modsat er det også vigtigt at se på de omstændigheder hvori loven blev dannet. Om man kunne have undgået fremtidige terrorangreb i samme grad uden terrorloven, er svært at sige, men faktum er, at sådanne angreb ikke har ramt USA siden 11. september 2001 og siden ”USA Patriot Act” blev indført.

USA er havnet i en situation hvor alle behov ikke kan tilgodeses, hvis landet samtidig skal forsøge at beskytte sig selv mod angreb. Men eftersom kritikken som er rettet mod terrorloven har været så stor som den har, er det måske på sin plads at konkludere, at enkelte tiltag i loven har været for overdrevne. Samt at indførelsen heraf skete alt for forhastet, uden ordentlig gennemarbejdelse. Dette er ikke acceptabelt af en lov, som har så stor effekt på landets borgere, og ændrer på så grundlæggende regler, som det er blevet gjort med denne terrorlov.

Side 20

Studieretningsprojekt 2012

Side 20 af 22

6. Konklusion

Hvilke Konsekvenser fik 11. september for den amerikanske sikkerhedsdiskurs og hvordan lykkedes det George W. Bush at overbevise den amerikanske befolkning om de udvidede beføjelser i ”USA Patriot Act”?

Den 11. september 2001 havde 19 mænd fra terrororganisationen al Qaida formået at kapre fire passagerfly, som lettede fra Boston lufthavn og havde kurs mod Californien. Tre af disse fly blev brugt som bomber i en omfattende terroraktion som lammede hele verden. USA var ikke længere usårlige. Dette var starten på ’krigen mod terror’, som skulle bekæmpes i fjendernes hjemland. Men da terrorangrebet var planlagt og udført inden for USA’s egne grænser, skulle krigen også kæmpes her.

Dette førte til udarbejdelsen af antiterrorloven ”USA Patriot Act”. Loven havde til formål at forebygge og bekæmpe fremtidig terror.

Den 29. januar 2002 holdt præsident George W. Bush sin årlige ”State of the Union Address”.

Talen bar stort præg af 11. september og præsidenten fokuserer på denne dag igennem hele talen. I talen formår præsidenten at opstille en diskurs, der italesætter terror som en stor trussel mod USA og landets grundlæggende værdier, bl.a. omhandlende frihed. Præsidenten gør stor brug af sproget og de retoriske virkemidler i sin italesættelse. Han formår at opstille et

tydeligt ’os/dem’-forhold, der opdeler verden i ’de gode’ og ’de onde’.

Jeg har derudover kunnet konkludere, at denne italesættelse har formået at sikkerhedsliggøre USA’s frihed, hvormed tilladelsen af ekstraordinære tiltag er blevet givet og kan siges at komme til udtryk i ”USA Patriot Act”.

Antiterrorloven er helt fra dens indførelse blevet kritiseret for at være forfatningsstridig, idet den på nogle områder fjerner retten til personlig frihed. Efter en vurdering af denne kritik set ud fra et neokommunitaristisk synspunkt, kan det konkluderes at lovens oprindelsessituation langt fra var optimal, og dermed bør man ikke se igennem fingre med den store mængde kritik loven har medført.

Side 21

Studieretningsprojekt 2012

Side 21 af 22

7. Perspektivering

På baggrund af denne konklusion, er det altså spændende at se på, hvordan denne kritik er blevet imødekommet for eftertiden.

I 2005 skulle loven genovervejes mht. dens bemyndigelse, og forbedres på baggrund af den erfaring man havde opnået de første fire år af lovens levetid. Resultatet heraf blev et ja til lovens ændringer samt et ja til forlængelse af de bestemmelser der stod til at udløbe.

Noget taler altså for, at præsidentens italesættelse tilbage i 2001, var så effektfuld at man stadig, fire år senere, anser terror for en så stor trussel, at fornyelsen af en lov, som er blevet

kritiseret på så mange punkter, kan ske med et flertal på 257-171^{61}.

Her kunne det være interessant at undersøge hvordan denne fornyelse kom til. Hvilke argumenter havde man i 2005 for og imod loven, og hvordan opfattede den amerikanske befolkning antiterrorloven i 2005.

En nærmere undersøgelse af amerikanerne og deres forhold forfatningen, ville også være yderst interessant, set i lyset af denne opgave. Det virker utrolig paradoksalt at landet, på de fleste punkter er tro mod deres forfatning, mens de på enkelte punkter, som det er vist i denne opgave, bukker under for nogle af de mest basale rettigheder der står skrevet i forfatningen.

Skoleskyderiet d. 14. december er et godt billede på amerikanernes troværdighed mod deres forfatning. Heri står der, at alle amerikanere har ret til at forsvare sig selv. Hvilket bliver afspejlet i den amerikanske lovgivning som retten til at bære våben. Selv efter et skoleskyderi hvor 20 børn i alderen 6-7 år er blevet brutalt myrdet af en sindsforstyrret ung mand, mener størstedelen af amerikanerne stadig, at retten til at bære våben er vigtig.

61

Ukendt, House approves renewal of Patriot Act, 2005 p.1

Side 22

Studieretningsprojekt 2012

Side 22 af 22

Litteraturliste

Borg, Terkel Andersen, Jakob Harbo Larsen, Majbritt B.R. N'Cho, Hervé Serge Hansen, Magnus P., Irak – konstruktionen af en trussel (RUC projektrapport). s.22-33, 2004

Bush, George W., The President’s State of the Union Address, 2002 (VEDLAGT SOM BILAG 2)

Bush, George W., 9/11 Address to the Nation, 2001
http://www.americanrhetoric.com/speeches/ Besøgt d. 20.12.12

Etzioni, Amitai, A Communitariam Approach: A Viewpoint on the Study of the Legal, Ethical and Policy Considerations Raised by DNA Tests and Databases, 2006 (VEDLAGT SOM BILAG 1) Grabianowski, Ed, How the Patriot Act Works.

http://people.howstuffworks.com/patriot-act.htm Besøgt d.

Grøndahl, Fenger Malene, 11. september 2001, Dagbladet information, 2011.

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/ Besøgt d.

Larsen, Henrik Bonne og Thorkil Smitt, Verden i nyeste tid, Systime A/S, 2008.
http://nyestetid.systime.dk/ Besøgt d. 20.12.12

Olsen, Anne Okkels og Søren Mørch, USA’s nye verdensorden – Krigen mod Saddam Hussein,

al-Qaida og Taleban, Systime A/S, 2006

Ramasastry, Anita, Reform the Patriot Act to ensure civil libertie, 2005.

http://articles.cnn.com Besøgt d. 20.12.12

Sørensen, Kjeld Mazanti, Idelogier og diskurser, Columbus, 1974

The Patriot Act.

http://epic.org/privacy/terrorism/hr3162.html Besøgt d.

Ukendt, House approves renewal of Patriot Act, 2005

http://articles.cnn.com Besøgt d. 20.12.12