SRP: Kønsidentitet og Kønsroller i Engelsk A og Psykologi B

Side 1

1 af 24

Kønsroller og kønsidentitet

3.G studieretningsprojekt - Engelsk/psykologi

Side 2

2 af 24

Abstract

This paper examines the development and importance of gender roles and gender identity. It especially stresses the issue of gender roles and development of gender identity in the twentieth century in respectively Great Britain and the US. The first part of the study is an exposition of selected psychological theories which define how human beings develop their gender identity and gender roles based on biological psychological theories, behaviorism,

and last but not least late/post-modern psychological theories. These three psychological
fields are put in an order that fits how the english/american society developed through the
20^{th} century. Furthermore there will be an analysis and interpretation of Michael

Cunningham's novel “The Hours”, with main focus on how the main-characters' gender

roles/identity is put forward. The psychological theories which have been explained earlier
in the paper will in this context be used to interpret the gender roles/identity of the main-

characters. The last part of the study will assess the meaning and the importance of the gender roles throughout the twentieth century, which will include a view upon what changes

in the english/american society that has had an influence on the change in interpretation of

gender roles, and how it appears in “The Hours”. Linked to this is a debate about whether the societal changes really have changed how gender roles are portrayed, or if the society still mainly has a traditional gender ideology.

Side 3

3 af 24

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................. 4 Psykologiske teorier der forklarer kønsroller og kønsidentitet ................................................ 5 Biologisk psykologi: Man er født ind i sit køn ........................................................................ 5 Behaviorismen: Kønsidentiteten dannet ud fra ydre påvirkning ............................................. 6

Sen/postmodernistisk psykologi: den voksende frihed ............................................................ 7

Delkonklusion .......................................................................................................................... 9 Analyse af romanen ”The Hours”............................................................................................. 9 Kort resumé af “The Hours” .................................................................................................... 9 Skrive- og fortællerstil i ”The Hours” ................................................................................... 10 De parallelle handlingsforløb ................................................................................................. 10 Romanens struktur .................................................................................................................11 Personkarakteristik af de tre hovedpersoner ..........................................................................11 Virginia Woolf ....................................................................................................................... 11 Laura Brown .......................................................................................................................... 14 Clarissa Vaughan ................................................................................................................... 16

Psykologisk kønsrolle/kønsidentitetsmæssig analyse af de tre hovedpersoner ..................... 17

Romanens titels betydning og romanens budskab ................................................................. 18 Fortolkning af romanens slutning .......................................................................................... 19 Kønsrollernes betydning og forandring i det 20. århundrede ................................................ 20 Konklusion .............................................................................................................................. 21 Litteraturliste........................................................................................................................... 23

Side 4

Indledning

Med denne opgave har jeg forsøgt at illustrere skildringen af kønsroller og kønsidentitet i Michael Cunninghams roman ”The Hours”, ved at anvende litterær analytisk metode på det engelske fagniveau, samt benytte mig af psykologiske teorier som jeg har fundet relevante for emnet, til at analysere romanens hovedpersoner. Selvom ”The Hours” er fiktiv litteratur, bliver romanen i dette projekt betragtet som en afspejling af virkeligheden. De relevante psykologiske teorier har jeg redegjort for i den første del af opgaven, og placeret dem i hvad jeg vil kalde en kronologisk rækkefølge, da de psykologiske teorier afspejler en udvikling i opfattelsen af kønsroller og kønsidentitet i blandt andet England og USA i det 20.

århundrede. Efter analysen af ”The Hours”, har jeg vurderet kønsrollernes betydning og forandring i det 20. århundrede. Vurderingen tager udgangspunkt i den kønsrollemæssige udvikling i henholdsvis England op til 1930'erne, og USA op til 1960'erne da den anden feministiske bølge satte den seksuelle frigørelse i spind. Romanens hovedpersoner vil her blive inddraget som en afspejling af samfundsudviklingen, og sidst i vurderingen vil jeg fremstille en diskussion om hvorvidt kønsrollemønstret op til det 21. århundrede er forandret, og rette opmærksomhed på en relevant artikel.

Side 5

Psykologiske teorier der forklarer kønsroller og kønsidentitet

Min opgave lyder på at fremlægge psykologiske teorier primært med fokus på kønsidentitet og kønsroller. Der vil i denne del af opgaven dog kun blive redegjort for psykologiske teorier med fokus på kønsidentitet og kønsroller, men senere i den analytiske del af opgaven vil der dog blive anvendt psykologiske teorier med fokus på eksistentialisme.

Igennem de seneste 100 år har diskussionerne vedrørende, hvad der danner vores kønsidentitet, samt hvordan vi vælger vores kønsrolle, været utallige. Kønsidentitet kan i sig selv forklares som individets opfattelse af sig selv som køn, hvor kønsrolle handler om samfundets opfattelse og stereotypisering af ens køns adfærd og holdninger [1]. Indenfor adskillige psykologiske grene er der dannet teorier til at forklare forskellen på kønnene og kønsopfattelsen, men af hensigtsmæssige grunde vil kun de for opgaven mest relevante teorier blive nævnt her.

Biologisk psykologi: Man er født ind i sit køn

”(Mennesker) er afledte produkter af naturens sammensætning af grundstoffer, og (af) at deres dynamiske udvikling, funktion og afvikling følger forud for fastlagte naturvidenskabelige principper” - Helmuth Nyborg,

                                            2
professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet.

Som Helmuth Nyborgs udtale understreger, er det oplagt først at tage udgangspunkt i opfattelsen af køn, i et naturvidenskabeligt perspektiv. Opfattelsen af, at man er en kvinde er biologisk set baseret på, om man fra naturens hånd har det kvindelige kønsorgan. Kvindens opførsel gennem livet bliver med biologisk psykologi forklaret med betydningen af kønshormoner, samt ikke mindst funktionen af den kvindelige hjerne. Som det fremkommer i bogen ”køn, kærlighed og seksualitet” på s. 29, er forskellen mellem mand og kvinde bestemt af deres kønshormoner, og er derfor et spørgsmål om koncentrationen af østrogen eller testosteron, der tilføres til hjernen. Denne psykologiske tilgang til kønsforskellene kaldes for neuropsykologi. Neuropsykologien påstår kort sagt, at kønshormoner spiller en større rolle for om mennesket opfører sig maskulint eller feminint [3].

En mere primitiv opfattelse af, hvad der bestemmer ens kønsidentitet, ligger indenfor evolutionær psykologi. Her har vi stadig at gøre med individets hjernefunktion, men dog

som nærmere bestemt af menneskets udviklingshistorie/evolutionen. Her tales der om at

vores adfærd er bestemt af det tidligere jæger-samlersamfund, hvor kvinden blev hjemme og

1

Koester, Thomas m.fl.: Introduktion til psykologi. København 2005, s. 898

2

Heinskou, Birgit: Køn, kærlighed og seksualitet. København 1999, s. 28, l. 21

3

Schultz Larsen, Ole: Psykologiens veje. Århus 2008, s. 29

Side 6

plejede og ammede børn, hvilket blandt andet udviklede hendes finmotorik, mens mændene udnyttede deres fysiske evner og rumlige intelligens til at jage bytte [4].

Med andre ord kan man sige, at den biologiske psykologi peger på at individets adfærd er forudbestemt af hjernefunktioner, hormoner, og en genetisk udvikling gennem evolutionen.

Kønsidentiteten er ifølge denne psykologiske vinkel kun bestemt af indre faktorer, hvilket i et samfund vil afspejle sig i, at kønsrollerne er delt i to: Manden skaffer føden, og kvinden passer hjemmet.

Men kønsidentitet er ikke et simpelt begreb der kan forklares ud fra én psykologisk vinkel.

Behaviorismen: Kønsidentiteten dannet ud fra ydre påvirkning

”Giv mig et dusin sunde og velformede børn, giv mig også min egen udformede verden til at opdrage dem i, og jeg garanterer for, at jeg tilfældigt kan udvælge en hvilken som helst specialist, jeg måtte vælge – læge, advokat, kunstner, handelsmand, ja, selv tigger og tyv, uanset barnets talenter, egenskaber, tendenser, evner,

                                                           5
kald eller forfædres race.” - John Broadus Watson, amerikansk psykolog

Ser man på dannelsen af kønsidentiteten ud fra en behavioristisk vinkel, bliver vores kønsidentitet dannet i barndommen, hvor den hovedsageligt bestemmes af, hvordan omverdenen ønsker vi opfører os. Det vil sige, at vores adfærd ifølge behaviorismen bliver påvirket af ydre faktorer [6]. En teori der underbygger denne påstand er den operante betingning [7]. Mange af de forsøg, der er blevet lavet for at argumentere for denne teori, har involveret dyr, som fx B.F. Skinners forsøg med ”Skinnerboksen”, hvor en rotte bliver betinget til at træde på en pedal i en boks, fordi det udløser en belønning for rottens handling. Rotten lærer dermed at den får en belønning for sin adfærd, hvilket øger dens

adfærd^{8}^{9}.

Tager vi teorien til overvejelse i et menneskeligt plan, påpeger den at et barn danner sin kønsidentitet ud fra omverdenens respons på dets adfærd. Fx: Hvis en pige belønnes med ros for at gå med kjole, er sandsynligheden for at hun gentager opførslen større. Watsons ovenstående citat understøtter denne teori, da han mener, at det biologiske ingen rolle spiller i dannelsen af barnets selvopfattelse. Behaviorismen kan siges at afspejle sig i vores samfund på adskillige måder, og påvirker menneskers opfattelse af normen igennem hele

4

Heinskou (1999), s. 33, l. 2

5

Koester (2005) s. 324, l. 9

6

Schultz (2008), s. 9

7

Koester (2005), s. 156

8

Koester (2005), s. 157, l. 27

9

Det bør understreges at operant betingning adskiller sig fra klassisk betingning, da operant betingning handler om at organismen er aktiv i indlæringen, og i klassisk betingning er organismen passiv (Kilde:

Koester (2005), s. 153 (klassisk betingning))

Side 7

livet. Dette ses blandt andet tydeligt i en kulturs retssystem, hvor der straffes hvis en uønsket adfærd har fundet sted [10]. Straffen kan også være afvisning eller ignorering med det formål at dæmpe en bestemt adfærd.

Af behaviorisme udspringer en anden forklaring på kønsidentitetsdannelsen; den sociale indlæringsteori. Ligesom ved operant betingning er der her tale om, at man bliver belønnet for en adfærd, men ved social indlæringsteori er antagelsen, at barnet danner en adfærd ved at observere og imitere rollemodeller [11]. Forskellen er også, at den sociale indlæring regner processen for at være påvirket af kognitive processer [12]. Barnet, der lærer af sine forældre, lærer ikke kun ved ros og straf, men også ved at observere de handlinger de voksne

(modellerne) opnår succes ved, eller fejler ved. Barnet lærer ved en forældres fiasko, at det selv ikke skal begå den samme fejltagelse, da det har set de negative konsekvenser de har haft for forældrene [13]. Den sociale indlæringsteori kan fint sættes i spind med individets dannelse af kønsidentitet, ikke mindst fordi den påpeger, at vi tager lære ved at imitere

modeller, som ligner os selv^{14}.

Sen/postmodernistisk psykologi: den voksende frihed

”At 'skæbnen' har bestemt vor videre vej gennem livet, og at vi må acceptere denne 'skæbne' – den forestilling

                                                                  15
hører en førmoderne og førdemokratisk tankeverden til” - Lasse Dencik, teoretiker

For lidt over 100 år siden var forklaringen på kønnets selvopfattelse og rolle i højeste grad præget af den biologiske psykologi. I dag ser det anderledes ud, hvilket senmoderne og

postmoderne teoretikere har forsøgt at forklare. Set med sen/postmoderne øjne er

forestillingen om, at kvinder er et køn og mænd et andet, en menneskeskabt opfattelse, altså en socialt konstrueret idé [16]. Socialkonstruktionisme indebærer at kønsforskellen er et fænomen skabt udfra hvad samfundet mener. Nogle vil mene, at kønsforskellen opfattet som

a og b (mand og kvinde) er den traditionelle kønsopfattelse. Men den sen/postmoderne

psykologi hævder nu til dags, at der nu findes mange flere køn (eks. homoseksuelle, biseksuelle og metroseksuelle). Ideen om at kønnet er delt i a og b er forældet. Kønnene kunne lige så godt være a,b,c,d m.fl..

Samfundet har gennemgået en udvikling, der har påvirket opfattelsen af kønnet igennem det

10

Njest Jensen, Carsten m.fl: Mennesker imellem – nærhed og distance. København 1992, s. 43, l. 15

11

Hannibal, Jette: Kønsroller s. 1, l. 27

12

Schultz (2008), s.141

13

Koester (2005), s. 330, l. 6

14

Koester (2005), s. 330, l. 17

15

Balvig, Flemming m.fl.: Ungdomssociologi. Columbus 2001, s. 21

16

Schultz (2008), s. 32

Side 8

sidste århundrede, og som har sat nye problematikker og muligheder på dagsordenen.

Anthony Giddens hævder, at der i dag hersker en aftraditionalisering, hvor traditionerne i det vestlige samfund opløses, og alt kan sættes til diskussion [17]. Vores liv er ikke længere

'skæbnebestemt' [18], og vi står overfor at selv kunne træffe valg i vores liv, som fx hvilken kønsrolle vi vælger at påtage os.

Der er sket en sammensmeltning af kulturer (og måske også køn?), som ifølge Giddens har tvunget individet til at søge efter sin identitet ved at reflektere (spejle sig) i omverdenen [19].

Identitetsdannelsen bliver derfor påvirket af, hvordan andres adfærd er, ligesom den sociale indlæringsteori hævder. I dag er der dog så mange forskellige rollemodeller at observere og imitere, at det kan være svært at vide, hvilken rollemodel, der er den rigtige for en selv.

                                                                    20
Psykologen Thomas Ziehe omtaler friheden til at vælge som en ”kulturel frisættelse” .

Kulturel frisættelse betyder, at individet ikke længere er bundet af traditioner og forventninger. Ifølge Ziehe gør denne kulturelle frisættelse individet meget sensitivt overfor omgivelserne, og individet søger i højere grad at blive bekræftet af omverdenen. Med andre ord: individet bliver mere usikkert på sig selv. Ziehe hævder også, at kulturel frisættelse er det modsatte af den traditionelle identitetsdannelse, hvor man bare skulle finde sin plads i samfundet, uden at tænke videre over det. Der er i et traditionelt samfund ikke noget behov for at man danner sin egen identitet, hvilket kan defineres som en let og overskuelig måde at

               21
danne sin identitet på.

Den postmodernistiske psykolog Kenneth Gergen har skabt en teori om individets identitet, nemlig ”det multiple selv”, som beskriver individets identitet som værende fleksibel, og dermed sagt at individet ikke blot har én identitet, men mange identiteter. Der er her ikke tale om personlighedsspaltning, men derimod individets identitetstilpasning alt efter, hvilket socialt miljø det befinder sig i [22]. Teorien om det multiple selv kan også bruges i forbindelse med kønsidentitet, da et individ kan opføre sig mere maskulint eller feminint det ene sted, end det andet sted. Gergen mener, at det er en positiv ting, at vi i dag kan være fleksible med vores identitet, men her er Giddens uenig, da han vægter betydningen af at have et ”kerne-selv” højt, hvilket han mener bliver spoleret, hvis identiteten er delt i flere forskellige

17

Balvig (2001), s. 190

18

Balvig (2001), s. 23

19

Koester (2005), s. 551

20

Koester (2005), s. 388

21

Andersen, Johannes: Mellem hoved og krop – om ungdomskulturer. Viborg 2001, s. 11

22

Schultz (2008), s. 293

Side 9

        23
identiteter . For at opsummere den sen/postmoderne psykologiske opfattelse af

kønsidentitet og kønsrolle hævder alle teoretikerne overordnet, at individet er frit stillet til at

vælge og danne sin kønsrolle/kønsidentitet. Spørgsmålet er så bare, om det virkelig står så

frit for individet at vælge, eller om ikke samfundet stadig styres af en traditionel tankegang?

Delkonklusion

”Der er intet andet valg end at vælge. Vi kan ikke melde os ud af samfundet.” - Teoretiker Anthony Giddens^{24}

Der findes mange andre forklaringer på hvordan vores kønsidentitet skabes, og sandheden er at den ene teori kan være lige så rigtig som den anden. Om det er bestemt udelukkende af, hvordan vi biologisk er sammensat, hvordan verdenen omkring os opstiller kønnene, eller om det er noget som vi selv, inspireret af omverdenen, er med til at afgøre, er noget teoretikerne kunne diskutere længe, hvis de vel at mærke alle levede samtidigt. Men det gjorde de ikke, og de ovennævnte teorier er dannet på forskellige tidspunkter over en lang tidsperiode, hvilket har haft en stor betydning for hvad de har konkluderet. Som det senere vil blive understreget har samfundets udvikling haft en stor rolle i forhold til holdningen til kønsidentitet og især kønsroller, og ved nærmere indsigt i denne udvikling kan det ses, at kønnet er en dynamisk størrelse, som udvikler sig forholdsvist utilregneligt.

Det er muligt at der er en modpol til alle nævnte teorier, men en ting kan fastslås:

Samfundets holdning til kønsidentitet og kønsroller har formet vores opfattelse af, hvordan kønnene er forskellige, og vil fortsætte med at gøre det.

Analyse af romanen ”The Hours”

Kort resumé af “The Hours”

I “The Hours” følger vi tre forskellige kvinder i tre forskellige tidsaldre. Handlingen udspiller sig i hhv. 1923, 1949, og i slutningen af 1990'erne, hvor vi i hver tidsperiode oplever én dag i hver af de tre kvinders liv. Kvinden i 1923 er forfatteren Virginia Woolf, som midt i sin psykiske sygdom er i begyndelsen af at skrive sin kendte roman ”Mrs.

Dalloway”. Kvinden i 1949 er den amerikanske husmor Laura Brown, der på sin mands fødselsdag kæmper en kamp med sig selv om at skabe den bedste fødselsdagslagkage i dagens anledning. I slutningen af 1990'erne har vi den midaldrende, senmoderne, lesbiske kvinde, Clarissa Vaughan, der forbereder en fest i anledningen af Richards, hendes ungdomskærligheds, prisoverrækkelse for sit forfatterskab, på trods af at han er svækket af

23

Schultz (2008), s. 294, l. 25

24

Balvig (2001), s. 23

Side 10

at have AIDS. Igennem hver deres fortælling følger vi kvindernes indre konflikter, med generel fokus på fortrydelse og utilstrækkelighed i forhold til det liv de lever og har levet.

Emner som alle kvindernes tankegang kredser om er specielt moderskab, biseksualitet og døden.

Skrive- og fortællerstil i ”The Hours”

Som Tory Young påpeger i hendes tolkning af romanen, har forfatteren til romanen, Michael Cunningham, til en vis grad adopteret den virkelige forfatterinde Virginia Woolfs skrivestil [25]. Måden hvorpå romanen er skrevet har mange ligheder med Virginia Woolfs roman ”Mrs. Dalloway” (som hun under skriveprocessen på et tidspunkt havde bestemt

skulle hedde ”The Hours”^{26}). Dette ses, ifølge Tory Young, både i skrivemåde og strukturen.

Cunningham benytter sig af intertekstualitet, da han både indskriver uddrag af Mrs.

Dalloway i sin roman og skriver på samme måde som Virginia Woolf. Romanen er skrevet i en lidt uoriginal fortællerstil. Fortælleren er en 3. persons fortæller, der ikke decideret er alvidende, men som taler indefra hovedpersonernes tankegang, for så at af og til at afvige til en mindre rolles tankegang. Et eksempel på dette er ved vores første præsentation af Clarissa Vaughan, hvor hun i New Yorks gader møder en bekendt, Willie Bass:

”She straightens her shoulders, as she stands at the corner of Eighth Street and Fifth

                                                    27
Avenue, waiting for the light. There she is, thinks Willie Bas [...]”

Herefter følger et lille afsnit med hvordan Clarissa ser ud, set fra en anden persons synsvinkel, nemlig Willie Bass. På trods af en subjektiv fortællerstil, giver den skiftende narrative vinkel læseren flere indtryk af hvordan hovedpersonerne virkelig er.

De parallelle handlingsforløb

En anden bemærkelsesværdig detalje ved ”The Hours”, er tilstedeværelsen af perspektiver der går igen hos alle tre hovedpersoners narrativ. I Clarissas fortælling vandrer hun igennem Central Park i New York (14,14), mens Virginia i sin fortælling i kapitlet efter Clarissa beskriver hvordan hun drømmer om at gå igennem en park (30,10). Begge beskriver de samme tanker om og iagttagelser af parken, men på hver deres måde. Dette er blot et af de mange eksempler i bogen på hvordan hovedpersonerne krydser hinanden med deres

25

Young, Tory: Cunningham's The Hours – a readers guide. New York 2003, s. 54

26

Young (2003), s. 43

27

Cunningham, Michael: The Hours. New York 1999, s. 13, l. 8.

Følgende henvisninger til The Hours vil blive anført i parenteser: (x,y) hvor ”x” er sidetal og ”y” er linjetal.

Forekommer (x,y;x,y), er der henvist til forskellige afdelinger af bogen i tilfælde af en sammenhæng.

Side 11

ligheder. At kvinderne oplever og tolker observationer på næsten samme måde understreger hvor meget de har tilfælles, på trods af at de lever i hver deres samfund og tidsperiode.

Romanens struktur

Romanen er bygget op på en måde hvor kapitlerne kun angives med hvilken karakter vi i det gældende kapitel følger. Bogen starter med en prolog om Virginia Woolfs selvmord, som er et flash forward til 1941, ca. 18 år efter den dag i hendes liv, som vi følger i resten af romanen. Kapitler er ikke inddelt i nummer rækkefølge, og bærer aldrig andre overskrifter end den gældende hovedpersons tiltale (eksempelvis ”Mrs. Brown”)(37). De tre handlingsforløb er fortalt i nutid og forløber kronologisk. Det vil sige at da det første kapitel omhandler hvordan Clarissa starter sin dag, omhandler det næste hvordan Virginia begynder sin. Sådan forløber de tre fortællingers tid på dagen parallelt med hinanden gennem hele bogen. Dette understreger kontraster samt ligheder mellem de tre kvinders hverdagsrutiner.

En afvigelse fra det kronologiske forløb er Clarissas hyppige flashbacks til hendes ungdom, hvor hun reflekterer over dengang hende og Richard var unge og forelskede. Hendes flashbacks indikerer hendes spekuleren over hvordan hendes liv ville have udrettet sig, hvis hun var blevet sammen med Richard. I et flashback til et skænderi Clarissa og Richard havde, tænker hun:

”[...] it seems like the moment at which one possible future ended and a new one began.”(52,18)

Clarissas skæbne virker for læseren også til at være forudbestemt, da Virginia løbende overvejer hvorvidt hendes karakter Clarissa Dalloway skal begå selvmord eller ej(81,1;153,14), hvilket skaber en spænding og forventning for læseren, da bogens prolog beskriver Virginia Woolf's eget selvmord. Laura Browns overvejelser om selvmord giver også spekulationer hos læseren, om det skulle være Laura, der er den næste til at tage sit eget liv, eller om det skulle være Clarissa [28]. Ingen af de to ender dog med at begå selvmord.

Personkarakteristik af de tre hovedpersoner

Virginia Woolf

Virginia Woolf er Michael Cunninghams figurative fremstilling af den virkelige forfatter, Virginia Woolf. Som Tory Young beskriver i sin 'reader's guide', er Virginia Woolfs person

28

Young (2003), s. 50

Side 12

blevet behandlet med stor respekt og generøsitet i den fiktive portrættering af hende [29].

Virginia er født i 1882, og er i 1923 i sine fyrrere. Hun er derfor vokset op i det victorianske England, hvilket afspejler sig i hendes personlighed på mange punkter. Navnet Virginia betyder på engelsk ærbar, ren eller kysk [30], hvilket kan siges at afspejle den ideelle victorianske kvinderolle. Men den ideelle kvinde af det bedre victorianske borgerskab ses ikke i Virginia. En ting er at hun er psykisk syg, hvilket hun til dels kan være undskyldt for, men noget andet er, at hun ikke formår at styre sine tjenestefolk:

”There's an art to it, as there's an art to everything, and much of what Vanessa has to teach is contained in these seemingly effortless gestures.”(115,25)

Virginia sætter spørgsmålstegn ved hvorfor hun ikke kan mestre hendes tjenestefolk, når hun godt er klar over hvordan man gør, for ikke at nævne hvordan hendes moder og søster mestrer den huslige orden. At Virginia ikke har nogle børn er også et stort minus i forhold til hendes kønsrolle. Om hun selv har valgt, at hun ikke vil have børn, eller om hun ikke kan få børn, angives ikke i bogen, men det tyder på, at hun selv har valgt ikke at få nogen børn. Om sit tjenestefolk og den lidt uretfærdige måde Leonard behandler dem på siges der:

”[...] she will not side with them against him. She will not be the mother who intervenes, much as they beg her to with their eager smiles and wounded eyes.”(72,26)

En anden iagttagelse af en mistænkelig foragt for moderskabsrollen er hvor hun ser sin tjenestepige Nelly forberede mad:

”The tender practiced movement reminds Virginia of changing a baby's nappies and briefly she feels like a girl witnessing, in awe and fury, the impenetrable competence of a mother.”(86,5)

Enten så vil Virginia ikke være moderlig, eller også kan hun ikke være det. Uanset hvad, så er det at hun ikke bærer et moderligt instinkt, noget der påvirker hendes selvopfattelse.

Virginia udviser hvad der i hendes samtid kunne tolkes til som en mandlig opførsel. Først og fremmest er der hendes profession, som ikke ligger i at tage sig af ting den ideelle kvinde af det bedre borgerskab tog sig af. Hun er forfatter, og tilmed en dygtig en af slagsen. En atypisk detalje er den, at Leonard, Virginias mand, støtter op om hendes arbejde, og har stor tiltro til hendes talent som forfatter:

”She may be the most intelligent woman in England, he thinks. Her books may be

29

Young (2003), s. 52, l. 30

30

Bilag 2, s. 1, l. 15

Side 13

read for centuries. He believes this more ardently than anyone else. And she is his wife.”(33,17)

Man fornemmer her Leonards stolthed over Virginias talent, men samtidig også at han er den, som har størst tiltro til hendes evner, hvilket fortæller os, at omverdenen er skeptisk overfor denne mandlige profession, som Virginia har påtaget sig. Det kan siges, at Virginia er nødt til at være iagttageren for at kunne være en god forfatter. Dette gør hende så også til outsideren. Men Leonard hjælper Virginia til at være selvaktualiserende, så hun formår at udnytte sine særlige forfatterevner, på trods af den uoverensstemmelse det vakte for hendes kønsrolle [31]. En anden mandlig tendens Virginia har, er hendes fantaserende begær overfor hendes eget køn. Et symbolsk øjebliks svaghed er hvor hun bag Nellys ryg kysser sin søster:

”[...] behind Nelly's back, it feels like the most delicious and forbidden of pleasures.”(154,24)

Nelly er et symbol på samfundet, og kysset er Virginias oprør mod samfundsnormen. Kysset er skjult bag samfundets ryg, men selvom det ikke er tilladt, forekommer det alligevel. Dette er en måde hvorpå Cunningham kritiserer det tidlige 20. århundredes foragt og for afvigende kønsroller og kønsidentitet.

Virginia virker på mange måder til at være klar over at hun ikke passer ind i sin samtid.

Bogens prolog er Cunninghams beskrivelse af Virginias selvmord, hvilket fra start fortæller læseren, at Virginia Woolf i sidste ende begik selvmord, fordi hun givetvis aldrig kom til at passe ind under normen.

Virginia er ikke en kvinde, der er stolt af sig selv. Hun har svært ved at acceptere sig selv som hun er, og mener at hvis hun så sit eget spejlbillede, ville hun ikke være i stand til at skrive sin roman:

”She washes her face and does not look, certainly not this morning, not when the work is waiting for her [...]”(31,4)

Der hentydes også til, at Virginia ville ønske, at hun var mere som hendes søster, den typiske kvinde af det bedre borgerskab:

”Vanessa will be her mirror, just as she's always been. Vanessa is her ship, her strip of green coastline where bees hum among the grapes.”(114,13)

31

Selvaktualisering (eksistentiel psykologi): af Abraham Maslows behovshieraki - Ifølge Marslow skal man have opfyldt nogle behov for at være i stand til at være selvrealiserende. Disse behov omhandler ens fysiske, sociale- og sikkerhedsmæssige behov, og ikke mindst ens behov for selvrespekt. Er alle disse behov opfyldt, kan man fokusere på ens selvaktualisering, altså ens kreativitet og evner, som er med til at give livet indhold og mening. Skulle et af disse behovstrin ikke være opfyldt, kan individet ifølge Maslow ikke udøve selvaktualisering. (Kilde: Psykologiens Veje, s. 271)

Side 14

Virginia flygter fra sin egen psykisk syge, samfundsmæssigt upassende kønsidentitet igennem sin søster. Hendes søster er, den der holder hende oppe, og hun bliver deprimeret da søsteren er taget hjem. I den roman Virginia arbejder på er hovedpersonen Clarissa Dalloway, hvis skæbne Virginia er i færd med at bestemme. I forbindelse med hendes egen manglende evne til at styre sine tjenestefolk, bestemmer hun at Clarissa Dalloway skal være

                     32
samfundets ideelle kvinde :

”She will give Clarissa Dalloway great skill with servants, a manner that is intricately kind and commanding. Her servants will love her. They will do more than she asks.”(87,19)

På et tidspunkt bestemmer Virginia, at Mrs. Dalloway skal begå selvmord, men da Virginia opdager hvor godt hun har det med sin søster og hendes børn, ombestemmer hun sig. Hun bestemmer sig derfor for, at det ikke er Mrs. Dalloway, der skal dø, men derimod en med sorg og genialitet nok til at forlade denne verden(154,5). Dette kan tolkes som, at Mrs.

Dalloway er den ideelle kvindefigur, som Virginia selv skaber, og er derfor alt det Virginia ikke er. Den der skal begå selvmord, er så hende selv engang i fremtiden.

Laura Brown

Laura Brown gør sig, modsat Virginia, et forsøg på at passe ind under normerne, men lever her i slutningen af 1940'ernes USA, hvor krigen er ovre. På trods af at hun forsøger at udfylde sin moderlige rolle, føler Laura alligevel en vis distance of fremmedhed overfor sin søn:

”Alone with the child, though, she loses direction. She can't always remember how a mother would act”(47,19).

Her ses det tydeligt, at hun ikke kan identificere sig med den stereotypiske moderrolle. Hun forsøger dog alt hvad hun kan at mestre det. Ligesom Virginia der forsøger at skabe den perfekte roman, forsøger Laura at vise sit værd som husmor ved at bage den perfekte kage:

”Laura wants the cake she makes for Dan to fulfill her desire for meaning in her role

as a mother, cook and housewife.”^{33}

Hun sammenligner bagningen af denne kage som værende lig den proces, som en forfatter gennemgår, når forfatteren skriver sit mesterværk. Men det lykkes ikke, og forsøget på at udfylde hendes kønsrolle gentages ved at hun bager endnu en kage. Hendes øjebliks realisering, der får hende til at indse sin skæbne, er hvor Dan ubevist kommer til at spytte på

32

Bilag 1, s. 8, l. 33

33

Bilag 1, s. 10, l. 22

Side 15

hendes kage:

”[...] he has sprayed spit onto the cake. She herself is trapped here forever, posing as a wife.”(205,7)

Det er nærmest symbolsk at Dan spytter på Lauras værk. Hendes forsøg på at være en rigtig kvinde bliver spoleret af hendes mand. Det er tydeligt, at Laura er klar over, at hun ikke kan holde til at leve som den amerikanske husmor, der skal vie hendes liv til at tilfredsstille hendes mand og børn.

Laura frygter at blive afvist. Da hun kysser Kitty, kysser Kitty hende tilbage, men er den første til at trække sig. Dette får Laura til at tænke, at det er hende selv som er den sære:

”Laura is the odd one, the foreigner, the one who can't be trusted. Laura and Kitty agree, silently, that this is true.”(110,24)

Her kan der være tale om konformitet [34]. Laura tvivler på gyldigheden af hendes egne lyster, da Kitty ikke fortsætter med at kysse med Laura. Hun degraderer dermed sin egen dømmekraft, og stempler sig selv som værende den, der laver en fejl, og som er samfundets outsider.

Samtalen mellem Laura og Kitty er meget overfladisk, og selvom de begge føler dyb frustration ved deres situation, er de alligevel følelsesmæssigt blokerede [35]. Midt i al overfladiskheden og de forvirrede følelser kysser Laura Kitty. Ifølge sparknotess 'reader's guide' er kysset ikke seksuelt, men nærmere et desperat forsøg fra Lauras side på at være i kontakt med et andet menneske. Men her er jeg uenig, da jeg mener at der ligger seksuelle undertoner i måden Laura iagttager Kitty på, fx ”This is how a man feels, holding a woman”(109,18), ”Laura is flooded with feeling.”(109,19), og ”Here are her breasts”(109,21), indikerer en seksuel tiltrækning. Hun vælger dog at undertrykke hendes seksuelle tiltrækning, baseret på Kittys reaktion.

I det ihærdige forsøg på at opfylde de ydre krav der stilles til Laura, mister hun sig selv:

”She can't seem to feel her body, though she knows it's there.”(215,3)

Vi erfarer senere, at selvom Laura i sit forsøg på at begå selvmord fortryder, fordi hun ikke føler hun kan gøre det imod hendes børn og mand, så ender hun alligevel med at forlade dem, og bryder dermed med sin kønsrolle. Hun trodser dermed kønsrolleidealet som i

34

Socialpsykolog Solomon Asch: Konformitet. Ved konformitet tilpasser individet sig til gruppen ved for eksempel at degradere sin egen dømmekraft frem for hvad flertallet i gruppen gør, siger og mener. Derved opnår individet accept, og passer bedre ind i gruppen.(Kilde: Psykologiens Veje s. 358) – Det bør nævnes at

konformitet ikke kun kan knyttes til denne hovedperson, men begrebet bruges i en eksempelvis form.
35

Bilag 1, s. 14, l. 24

Side 16

1940'erne var, at man skulle sætte manden og ens børn over sig selv. I den forbindelse kan det nævnes, at Laura på engelsk betyder ære og sejr [36]. Det kan tænkes at Cunningham har tildelt denne hovedrolle det navn, netop fordi hun sejre ved at følge sit eget instinkt, og leve et liv efter sit eget valg.

Laura har som Virginia et forhold til litteratur, og læser Virginias roman ”Mrs. Dalloway”, som hun lader sig inspirere af til at forsøge selvmord. Efter hun forlod sin familie, endte hun med at blive en bibliotekar. Hun er dermed blevet den der beskæftiger sig med andres værker, og lever igennem det.

Clarissa Vaughan

Clarissa Vaughan (kaldt Mrs. Dalloway af Richard) er 1990'ernes lesbiske kvinde, der bor med sin kæreste igennem 15 år, Sally, i travle New York City. Clarissa mangler ikke noget fysisk, og har alle hendes behov stillet, med undtagelse til en ting: hun synes hun er for almindelig. Navnet Clarissa betyder på engelsk blandt andet skinnende og klar og til dels også berømt [37], hvilket kan tænkes at afspejle Clarissas fascination af berømmelse, og den udødelighed der følger med. Men den eneste berømmelse Clarissa har opnået, er igennem den fiktive fremstilling af hende i Richards bog, og bogen har mildest talt ikke bragt hende meget berømmelse. Richard siger om Clarissa, at hun er blevet til en ”society wife”, altså en kvinde af det bedre borgerskab, hvilket i denne sammenhæng er negativt ladet. Som Tory Young hævder i sin reader's guide, skaber Richard sin egen forskønnende forestilling om Clarissa, og gør hende i sin verden til en kvinde hun ikke rigtig er:

"[...] you are, to him, an essentially fictional character [...] because he, Richard, needs to live in a world peopled by extreme and commanding figures."(61,5)

At Clarissa nævner at hun afhænger af hans idealisering af hende, viser at hun har ønsker om at være noget hun ikke er.

Clarissa slutter cirklen af litteraturens betydning for de tre kvinder i ”The Hours” ved at hun selv er forlægger, og at hun er romanfigur i Richards bog. Hendes ideal er et produkt af litteraturen. Den Clarissa, som Richard idealiserer, er Clarissa i sin ungdom i 1965, hvor Richard og hende var unge elskende. Clarissa virker til at være i tvivl om sin kønsidentitet, idet at hun gentagne gange revurderer sit liv, og mener at hun kun har følt lykke, da hun som heteroseksuel var med Richard:

”Now she knows: That was the moment, right then. There has been no other.”(98,14)

36

Bilag 2, s. 1, l. 10

37

Bilag 2, s. 1, l. 4

Side 17

Måske er Clarissa til dels biseksuel, på grund af det intime forhold hun har til Richard, og det omfang hun tænker på ham. Hendes passion for det huslige og normopfyldende liv er også en reaktion på, at verdenen måske stadig er en smule homofobisk [38]. Desuden har Richards indtryk af Sally som værende for kedelig og triviel en virkning på Clarissa, der måske får Clarissa til at føle det samme om Sally [39].

Ligesom Virginia prøver Clarissa at undgå sit eget spejlbillede. Hun frygter at stå ansigt til ansigt med hendes alderdom, og det faktum kombineret med at hun synes hun er for almindelig og triviel understreger det lave selvværd, som Clarissa har. At Clarissa ikke inviteres med til frokost, når Sally inviteres af skuespilleren Oliver St. Ives, får det hende til at føle sig yderligere ubetydelig. Clarissas tanker om sig selv og hendes datters attitude overfor hende, viser et kompliceret forhold mellem de to, der giver Clarissa anledning til destruktive spekulationer:

”Her party, she thinks, will fail. […] She is superficial; she cares too much about such things. Her daughter must make jokes about it to her friends.”(156,21)

Clarissa er modsat de to øvrige hovedpersoner i stand til at passe og blive ved sin moderrolle, men det er dog, som det ses, stadig en kompliceret rolle. Clarissa er også den af de tre hovedpersoner i ”The Hours”, der værdsætter livet, og fascineres af udødeligheden.

Men hun konfronteres med døden, idet at hun overværer Richards selvmord. En overraskende drejning for romanen, når man tænker på at det hovedsageligt er kvinderne der er på nippet til ikke at kunne klare den rolle de har. Det er i det senmoderne samfund manden der begår selvmord, og som skildres som det skrøbeligste køn.

Psykologisk kønsrolle/kønsidentitetsmæssig analyse af de tre hovedpersoner
Afsnittet her er skabt af hensyn til en overlapning af kvindernes kønsroller/kønsidentitet. Flere af de kønsrolle-

og kønsidentitetsrelaterede teorier stemmer overens med mere end en af kvinderne.

Måden hvorpå Virginias, Lauras og Clarissas liv har udformet sig, samt de valg de træffer, er i allerhøjeste grad styret af den tid og det samfund de lever i. For alle tre kvinder gælder det, at de lever i et socialt konstrueret samfund, men hvor der er forskel på hvor frit stillet de hver er til at træffe valg. Virginia og Laura er begge præget af samfundets traditionelle holdning til den ideelle kvinderolle. Det er her hvor den biologiske psykologi spiller en rolle.

Der sættes ikke spørgsmålstegn ved hvilken kønsidentitet du påtager dig, for din kønsidentitet er du født med. Som kvinde, er du kvindelig, og dine funktioner bestemmes af

38

Bilag 1, s. 6, l. 40

39

Bilag 1, s. 12, l. 3

Side 18

dine gener. Du observerer din moders rolle, og imiterer alt efter hvad hun gør rigtigt eller forkert [40]. En afvigende opførsel vil være strafbar, og Lauras biseksuelle adfærd hæmmes på sin vis også efter hun har kysset Kitty, fordi Kitty ignorerer situationen efterfølgende [41].

Virginia begår selvmord, fordi hun som Laura og Clarissa reflekterer over sig selv, men hun kan ikke reflektere sig i omverdenen, fordi den i så høj grad er præget af de traditionelle kønsforskelle. For Lauras vedkommende er hun så styret af den kvinderolle hun bør besidde, at hendes selvrefleksion giver hende en oplevelse af at være udenfor sig selv. Hun er alene om hendes følelse af ikke at passe ind, og selvom hun vil række ud og føle at hun ikke er alene, undlader hun:

”She would like to know if Kitty feels like a strange woman, powerful and unbalanced the way artists are said to be, full of vision, full of rage[...]”(106,18) Dog står hun overfor større muligheder end Virginia gjorde, og bryder til sidst med sin kønsrolle, men med den konsekvens at hun må bo alene. Denne følelse gælder i og for sig også for Clarissa, der føler sig fremmedgjort for de ting hun har købt til sit hjem. Igen må det nævnes, at teorierne gør sig gældende for kvinderne på kryds og tværs.

Dog når det kommer til at bryde med ens kønsrolle er det, som Giddens ville sige det, aftraditionaliseringen der former mulighederne Clarissa i det senmoderne samfund. Clarissa oplever den kulturelle frisættelse, som vi så ser fra dens dårlige side, fordi den som nævnt gør Clarissa til en sårbar, usikker kvinde. Hun er på trods af sin utilfredshed med sin trivialitet i stand til at tilpasse sig forskellige sociale miljøer, og har som Gergen ville sige det, et multipelt selv, idet at hun fremkommer heteroseksuel i Richards selskab, men falder tilbage til sin homoseksuelle facade i hjemmet hos Sally. Hun er fleksibel, ville Ziehe sige, men hun har ikke en kerne kønsidentitet, som Giddens ville mene er vigtig. Men er det

post/senmoderne samfund virkelig så kulturelt frisættende som eksperter udgiver det for at

være? Kan der argumenteres for at den sociale konstruerede opfattelse af kønnet måske

stadig er den traditionelle mand/kvinde opfattelse? En dybere vurdering af samfundets

udvikling vil blive lagt til debat i den sidste del af denne opgave, hvor det engelske samfunds udvikling vil blive belyst.

Romanens titels betydning og romanens budskab

Der er ingen tvivl om at et gennemgående tema i romanen er kønsroller og kønsidentitet.

Men et emne der indtil videre ikke har været så meget fokus på, er eksistentialisme. Det

40 jf. social indlæringsteori

41 jf. operant betingning

Side 19

store spørgsmål om meningen med livet præger ”The Hours”, specielt i kvindernes refleksioner over deres liv. Budskabet i eksistentialisme er at man er fri til at vælge sit eget liv, og at livet ikke er skæbnebestemt [42], som Giddens også hævder. Livet virker for de tre hovedroller som værende meningsløst i den tilværelse de oprindeligt befinder sig i, og de trodser deres tildelte roller ved at reflektere over deres liv og eksistens, for derefter at træffe deres egne valg. For Virginia koster det hende livet, for Laura koster det hendes fremtid med familien, og for Clarissa har det kostet Richards liv for hende at finde fred. Dermed skal det slås fast at den eksistentielle opfattelse af mennesket er, at det er frit til at vælge, men at mennesket også må tage ansvar for sit valg [43]. At finde meningen med livet, den tid vi lever, og den rolle vi vil leve i må siges at være budskabet med Michael Cunninghams roman.

Titlen ”The Hours” kan tolkes både positivt og negativt. Positivt i den måde at det er de timer i vores liv der gør livet værd at leve, som Clarissa ser det. Negativt i den forstand, at det er de timer man stadig har tilbage at leve, som virker meningsløse, hvilket Virginia Woolf og Richard anså dem for at være.

I forbindelse med tid virker det væsentligt at nævne at Cunningham ofte benytter sætningen ”Here we are”/”Here she is” m.fl.. De sætninger indikerer en følelse af at være lige nu, at eksistere i et særligt meningsløst eller meningsfuldt øjeblik. Siger man selv ”Her er jeg” er det som at stoppe op og vurdere ens egen øjeblikkelige position.

Fortolkning af romanens slutning

Det sidste kapitel af "The Hours" lægger i og for sig alle fortidens spøgelser til hvile, og retter med en åben slutning blikket fremad mod den kommende dag. Clarissa Vaughan får, til overraskelse for læseren, besøg af Laura Brown, hvilket ender mystikken om hvad der skete med Laura. Som sparknotes angiver virker Clarissa til at sympatisere med Laura, og har en tilgivende attitude overfor hende [44]. Da Clarissa indser, at Richard er borte, giver hun slip på den person han ville have at hun var, og retter fokus på det der kommer næst:

"And here she is, herself, Clarissa, not Mrs. Dalloway anymore; there is no one now to call her that. Here she is with another hour before her."(226,20)

Her ses det også at med Richards selvmord forsvinder Virginia Woolf fra Clarissas liv.

Slutningen af romanen viser os resultatet af hovedrollernes bearbejdning af deres eksistens

42

Schultz (2008), s. 255

43

Schultz (2008), s. 259

44

Bilag 1, s. 18, l. 6

Side 20

og kønsrolle. Virginia endte stadig sit liv med selvmord, på trods af at hun kom til London i sidste del af hendes dag, Laura formåede at undslippe sin husmoderrolle, og Clarissa er befriet for hendes hjemsøgende overvejelser om hendes og Richards mulige liv, hvilket lader hende stå tilbage med hendes sande partner. Clarissas afsluttende sætning, "Everything's ready"(226,23), kan tolkes som en proklamering af at det er en ny begyndelse for alle parters liv. De lever stadig, og har stadig timer og dage at leve og skabe mening ud af. Det kan siges at der var en der skulle dø, for at dem der er tilbage kan værdsætte de timer de endnu har at leve i. Konklusionen må være, at på trods af omstændighederne så endte "The Hours" godt.

Ikke nødvendigvis lykkeligt, men positivt.

Kønsrollernes betydning og forandring i det 20. århundrede

Romanen ”The Hours” afspejler forskellen på og betydningen af samfundets kønsroller i henholdsvis Storbritannien i starten af det 20. århundrede og i USA i tiden efter 2.

verdenskrig og op til slutningen af det 20. århundrede. Hovedpersonernes skæbne er tæt forbundet med de stereotypiske forestillinger der har været af kønsroller i hver deres tid.

Virginia Woolf var opvokset i slutningen af Englands victorianske æra, som bar præg af den evolutionære holdning til kønsrolleidealet: Der var prestige i moderrollen, og opfyldte man ikke en ideel moderrolle, var man praktisk talt ikke en rigtig kvinde. Som det står i BBC history:

”For a woman not to become a mother meant she was liable to be labelled inadequate, a failure or in some way abnormal” [45]

Den socialt konstruerede idé om forskellen på kønnene var i starten af det 20. århundrede den traditionelle form, a og b. Vi følger Virginia i én dag af hendes voksne liv i 1920erne, ganske vidst omkring 20 år efter den victorianske æra, men selvom kønsrollerne i mellemtiden var blevet mere ligestillet ved blandt andet, at britiske kvinder over 30 fik stemmeret i 1918 [46], ændrede det ikke på at Virginia var vokset op med en kønsidentitet, hvis ideal skulle stræbe efter at være kvindelig, huslig og moderlig. Fokuserer vi på operant betingning, altså ydre påvirkning, vil hendes kønsidentitet være præget af hvad hendes forældre og samfundet havde lært hende var rigtig og forkert i et sent victoriansk samfund.

Men som det ses i analysen, formår hun ikke at leve op til disse kriterier, hvilket påvirker hende på adskillige måder.

45

Bilag 3, s. 1, l. 23

46

Delaney, Denis m.fl.: fields of vision vol. 2. Harlow 2009, s. G170, l. 8

Side 21

I 1920 i USA fik mænd og kvinder lige stemmeret i forbindelse med den 19.

forfatningsændring [47]. Herefter opstod der feministiske bevægelser, og perioden op til 1930 blev kaldt den første feministiske bølge. Men den nye individualiserede kvinderolle kom på prøve i forbindelse med den kolde krig, og kønsrollemønstret fik et tilbagefald [48]. Den ansvarsfølelse Laura har overfor hendes mand og søn afspejler denne rekreation af de traditionelle kønsroller, atter med husmoderlige kvinder og forsørgende mænd, som en reaktion mod krigens konsekvenser. På trods af at kønsrollerne atter var delt op på traditionel vis var kvinder på arbejdsmarkedet i løbet af 2. verdenskrig blevet en realitet, og i

1960'erne blev diskrimination på arbejdsmarkedet feministernes mulighed for atter at genoptage debatten om ligestilling mellem kønnene. Dermed var den anden feministiske bølge opstået [49]. Udligningen af kønsroller gjorde, at muligheden for seksuel udfoldelse var større end nogensinde. Dette ses også i romanens afspejling af Clarissas pendulerende skift mellem mand og kvinde i sit liv.

Udviklingen og udligningen af kønsforskellene har haft en væsentlig betydning for kønsrollerne, da seksuelle ”afvigere” som homoseksuelle og biseksuelle i dag er lovliggjort.

Men som tidligere nævnt, er det tvivlsomt at vi skulle være kommet over den traditionelle, biologiske forskelsopfattelse der er mellem kvinde og mand. Bliver man ikke behandlet anderledes i dag, hvis ikke man kan kategoriseres ind under kategori 1 eller 2? I artiklen ”Noget i hende er en mand” præsenteres vi for en række piger, som er inter-sex, dvs. de er kvindelige, men med mandlige tendenser som fx testikler [50]. Artiklen belyser blandt andet at piger i den situation får kønsskifteoperation hovedsageligt pga. kulturelle behov. Ellers kunne de risikere en forskelsbehandling, og ville ikke føle sig som normale piger. Så er der virkelig en så stor forskel i vores opfattelse af kønnet efter den ”udvikling” kønsrollemønstret har gennemgået? Michael Cunningham sætter også emnet til debat i hans fremstilling af Clarissa usikkerhed på sin seksualitet. Som nævnt i sparknotes 'reader's guide' forsøger Clarissa at tilpasse sin seksualitet i en stadig homofobisk verden [51].

Måske har det vestlige samfund endnu ikke udviklet en opfattelse af kønnet som værende a,b,c og d, men derimod blot givet den lov til at eksistere, sammen med andre outsider fænomener.

47

Sitkoff, Harvard: Perspectives on modern America: making sense of the twentieth century, s. 166, l.

40
48

Sitkoff (2001), s. 168, l. 3

49

Sitkoff (2001), s. 168, fra l. 13

50

Dissing Sandahl, Marie: “Noget i hende er en mand” (2008) s. 2, l. 27

51

Bilag 1, s. 6, l. 40

Side 22

Konklusion

Den engelske kulturs udvikling gennem det 20. århundrede har vist sig at være påvirket i høj grad af hvordan forskellen på mand og kvinde er blevet opfattet. De psykologiske forklaringer på forskellen mellem mand og kvinde er gået fra kun at dreje sig om, hvilke gener og hormoner man blev født med, til hovedsageligt at dreje sig om hvordan omverdenen former vores køn, for til sidst at ende i en blanding af både det frie valg, kulturel påvirkning, og ens biologiske køn. Som ”The Hours” belyser, er der sket en forskel i vores måder at finde vores kønsidentitet og tilpasse os vores kønsroller, og måske endda til det bedre. Men den frihed som individet har til at vælge selv, gør det stadig ikke let for en person at vælge. Der er stadig samfundets opfattelse af rigtigt og forkert at forholde sig til.

Bogen skildrer det eksistentielle problem der er i at leve med en kønsrolle, der ikke giver livet mening. Romanens selvmordsproblematik viser menneskes magtesløshed overfor samfundets normer, og fremkommer som en flugt fra den rolle man ikke ønsker at tilpasse sig efter. Selvmordet er også en flugt fra rollen som en af samfundets outsidere.

De feministiske bevægelser der har været i det 20. århundrede har åbnet mange døre for seksuel ytringsfrihed, og som nævnt er homoseksualitet i USA, England og den vestlige verden generelt ikke længere strafbart. Men om samfundet anser andre former for seksualitet end mand og kvinde som en norm, er tvivlsomt. Artiklen om inter-sex piger er et godt eksempel på, at vi måske stadig har en traditionel opfattelse af forskellen på kønnene.

________________________

Side 23

Tegn med mellemrum: 47.337

Side 24

24 af 24

Litteraturliste

Primær litteratur (hovedværk):

Cunningham, Michael: The Hours. London: Fourth Estate, 1999

Sekundær litteratur:

Bøger:

Andersen, Johannes: Mellem hoved og krop – om ungdomskulturer. Viborg: Systime, 2001, e-bogsudgave.

Balvig, Flemming m.fl: Ungdomssociologi: Columbus, 2001, 1. udg., 2. opl.

Delaney, Denis m.fl.: fields of vision vol. 2. Harlow: Pearson Education Limited, 2009, 4.

udg.

Heinskou, Birgit: Køn, kærlighed og seksualitet. Forandringer i et postmoderne samfund.

København: Nordisk forlag (Gyldendal uddannelse), 1999, 1. udg., 1. opl.

Koester, Thomas m.fl.: Introduktion til psykologi. København: Frydenlund, 2005, 1.udg.,

2.opl.

Njest Jensen, Carsten m.fl: Mennesker imellem – nærhed og distance. København:

Munksgaard 1992, 1. udg., 3. opl. (1994)

Schultz Larsen, Ole: Psykologiens veje. Århus: Systime, 2008, 1. udg., 1. opl.

Sitkoff, Harvard: Perspectives on modern America: making sense of the twentieth century.

New York: Oxford University Press, 2001

Young, Tory: Cunningham's The Hours – a readers guide. New York: The Continuum

International Publishing Group Inc, 2003, 1. udg., 2. opl.

Artikler og bilag:

Hannibal, Jette: Kønsroller (artikel udleveret af lærer Sonja Schoubye)

Dissing Sandahl, Marie: ”Noget i hende er en mand”. Information (18.7.2008)

Bilag 1: Sparknotes reader's guide:

http://www.sparknotes.com/lit/hours

Bilag 2: Meaning of names:

http://www.meaning-of-names.com/english-names/clarissa.asp
http://www.meaning-of-names.com/english-names/laura.asp
http://www.meaning-of-names.com/english-names/virginia.asp

Bilag 3: BBC – Victorian era:

http://www.bbc.co.uk/history/trail/victorian_britain/women_home/ideals_womanhood_06.shtml