SRP om Latinamerikansk Indvandring i USA i Engelsk og Spansk

Side 1

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 1

1. Indledning

USA er et af de lande i verden, der modtager flest immigranter [1]. Størstedelen af disse er latinamerikanske og er i dag den næststørste etniske gruppe i USA bestående af hele 41 millioner mennesker. Mexicanerne udgør

                                              2
2/3 af latinamerikanerne i USA og er dermed kernen af gruppen , og derfor også dem, som denne opgave vil

fokusere på. Dette projekt vil gå i dybden med problematikken omkring latinamerikansk indvandring i USA med fokus på landet Mexico. Den vil udføres ved brug af viden og metoder fra fagene engelsk (A-niveau) og spansk (A-niveau). Metoden er den hermeneutiske metode, som anvendes ved analyse og fortolkning af tekster. I opgaven vil der først være en redegørelse for årsager til og følger af mexicansk migration til USA.

Derefter vil der være en analyse og fortolkning af Eduardo Antonio Parras novelle El escaparate de los sueños med særlig henblik på skildringen af hovedpersonens liv i Mexico og opfattelse af USA. Efterfølgende vil opgaven give en analyse og fortolkning af Aquí venimos a pasar hambre y amarguras af Barbara Brinson Curiel samt sammenligning af fortællerens opfattelse af de mexicanske indvandreres liv i USA med fortællerens opfattelse af El escaparate de los sueños. Endvidere vil der gives en analyse og fortolkning af Ana Castillos digt We would like you to know og sangen Frijolero af Molotov og en sammenligning af teksternes fremstilling af opfattelsen af mexicanere i USA. Dette projekt vil også indebære en analyse og fortolkning af uddragene fra romanen Caramelo af Sandra Cisneros Everything a Niña Could Want og Mexican on Both Sides med særlig henblik på identitet og integration. Der vil desuden være en redegørelse for integrationsproblematikken, som portrætteres i In my Classroom af Anjela Villarreal Ratliff, og en sammenligning af budskabet i den og i de to sidstnævnte tekster. Afslutningsvis vil projektet vurdere teksternes samlede billede af mexicanske immigranters muligheder og begrænsninger i USA.

Som udgangspunkt kan man stille det mest basale spørgsmål: hvad er årsagerne til denne immigration?

1

Consuelo: Desde el Sur - Visiones de Estados Unidos y Canadá desde América Latina a principios del siglo XXI, Estados Unidos y América Latina. Side 117. (Bog)

2

Kledal: Somos Latinos in the U.S. Side 7. (Bog)

Side 2

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 2

Definition:

• Migration: betyder at en person skifter opholdssted, enten fra land til by eller fra land til land.

Begrebet dækker over både ud- og bevæge sig fra fattige til rige områder. Push-faktorer er dårlige indvandring.

• Immigration: betyder indvandring.

• Emigration: betyder udvandring.

2. Mexicansk indvandring i USA

2.1. Årsager til indvandring

De fleste immigranter drives af drømmen om en bedre tilværelse og er villige til at forlade deres gamle liv og prøve at opnå den mytiske amerikanske drøm i mulighedernes land. Nogle forskere taler om

push/pull-faktorer som forklaring på teorien om, at folk altid vil

forhold af enhver art, som motiverer folk til at forlade deres

       3
fædreland . I forbindelse med immigration fra Mexico til USA kan

eksempler på dette være: befolkningsvækst, lav levestandard som fx arbejdsløshed og fattigdom, mangel på landbrugsjord, politisk forfølgelse og krig, religiøs undertrykkelse, naturkatastrofer og ødelæggelser [4]. Pull-faktorer er faktorer, som virker tiltrækkende ved det land, der emigreres til [5]. Det kan eksempelvis være: mangel på arbejdskraft, mulighed for at få jord til disposition, gode økonomiske muligheder, politisk frihed, familierelationer som fx ægteskab, positiv information om forholdene i det nye land og gode muligheder for at rejse dertil [6].

Halvdelen af Mexicos befolkning lever under FN’s fattigdomsgrænse, det vil sige for under 1 dollar om dagen.

                                                        7
Da man som lavtlønnet mexicaner i USA tjener mellem 8 og 10 dollars i timen

, er det forståeligt, hvorfor så mange mexicanere ønsker at immigrere hertil. Hvert år tager USA imod ca. 800.000 nye legale immigranter [8].

De som ikke har mulighed for at immigrere legalt, tager ofte chancen med nogle andre typer for immigration.

3

Ravn: Migrationens sande ansigt? Side 55-56. (Artikel)

4

Skoda EMU: Hvad er push-pull-faktorer?. Internetadresse: https://skoda.emu.dk/skoda-
cgi/faktalink/faktalink/titelliste/menn/mennhele (Internet). Se litteraturliste for brugernavn og kode.

5

Ravn: Migrationens sande ansigt? Side 54. (Artikel)

6

Skoda EMU: Hvad er push-pull-faktorer? Internetadresse: https://skoda.emu.dk/skoda-
cgi/faktalink/faktalink/titelliste/menn/mennhele (Internet). Se litteraturliste for brugernavn og kode.

7

Balslev: Al otro lado - el sueño americano. Side 9-10. (Bog)

8

Balslev: Al otro lado - el sueño americano. Side 12. (Bog)

Side 3

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 3

2.2. Typer af mexicansk immigration i USA

Mexicanske immigranter kan deles op i fire typer: legale immigranter, transmigrantes, braceros og illegale

         9
immigranter . Legale immigranter er personer, som har fået adgang til landet efter at have fået visum af USA's

autoriteter. Transmigrantes, også kaldet commuters eller green-cards, er de, som har modtaget visummet I-

151 af de amerikanske myndigheder, som tillader dem at arbejde i USA, selv om de har deres bopæl i Mexico.

Braceros (da. daglejere) er personer, som har fået adgang af de amerikanske myndigheder til at udføre arbejde på kontrakt. Illegale immigranter, også kaldt espaldas mojadas (da. våde rygge) eller alambristas (da.

linedansere), er personer, der immigrerer til USA uden at have dokumentation, eller som har arbejde i landet uden at have fået visum af myndighederne. Den illegale immigration til landet kan enten foretages af immigranten selv eller via los coyotes. Los coyotes betyder prærieulvene og bliver brugt som øgenavn for menneskesmuglere, som hjælper illegale immigranter over grænsen mod betaling. Grunden til at dette øgenavn benyttes om menneskesmuglere er, at de lige som prærieulve er sky, snu og snedige. Prisen kan variere utroligt meget fra coyote til coyote og kan sagtens svinge fra 1.000 kr. til 50.000 kr. afhængig af hvem

vedkommende er^{10}. Beløbet betales af immigranten, som drives udelukkende af håb. Der er nemlig ingen form

for garanti inkluderet i prisen, og meget kan gå galt både for smugleren og den, der bliver smuglet. Døden er det mest ekstreme, dog stadig sandsynlige, der kan ske på sådan en rejse. I mange af de negative tilfælde opdages immigranterne af grænsepatruljen, la migra, og de sendes tilbage til Mexico. Tallet på de årlige tilbagesendte, der bliver fanget ved den 3.141 km lange grænsestrækning mellem Mexico og USA, ligger på

                    11
omkring 1.5 millioner (1998) .

Tallet på illegale immigranter, der krydser grænsen, er selvfølgelig meget vanskeligere at fastsætte end tallet på legale immigranter. Nogle data fra 1984 hævder, at der er omkring 3 millioner immigranter, der årligt krydser grænsen illegalt [12]. Hvis dette tal er sandt, betyder det, at det lykkes grænsepatruljen la migra at fange

en ret stor del af de der forsøger at komme over grænsen: 1/3 (1.5 mio. ud af de 4.5 mio.). Når de illegale

ankommer til den ønskede amerikansk by, er den første udfordring forbi, og den næste begynder straks: sammenstødet af kulturer.

9

Bustamante: Cruzar la línea - La migración de Mexico a los Estados Unidos. Side 130-131. (Bog)

10

Bjerager: Flugten til det gyldne nord. Underrubrik: Kun en løsning, s. 10 (Artikel)

11

Balslev: Al otro lado - el sueño americano. Side 10. (Bog)

12

Bjerager: Flugten til det gyldne nord. Underrubrik: Tre millioner årligt, s. 10 (Artikel)

Side 4

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 4

2.3. Konsekvenser af immigration

Da kulturerne i Mexico og USA er så forskellige, er problemerne, som opstår når mexicanske immigranter krydser grænsen, dermed også meget stor. Sammen med kulturchokket møder de nymexicansk-amerikanske indvandrere problemer som: overlevelse af amerikanernes racisme, processen med integration i det nye land, og søgen efter en ny mexicansk-amerikansk identitet. Immigranterne bosætter sig især i USA's sydvestlige stater, som Florida, Texas, New Mexico og Californien, og i de større amerikanske byer som Los Angeles, Chicago og New York. Det må formodes, at mexicanerne er bevidste om disse udfordringer, og derfor vælger at flytte til områder, hvor der er flere med samme kulturbaggrund. I Los Angeles-området udgør mexicanere ca. 30 % af alle borgere, hvilket vil sige, at de ikke blot præger bybilledet med deres fysiske tilstedeværelse, men også har indflydelse på politik og økonomi [13]. Debatten om mexicansk immigration i USA har skiftet fra at omhandle antal og status af illegale immigranter, til at omhandle den politiske, økonomiske og kulturelle forgrening af immigration [14]. Det skyldes, at antallet af indvandrere er så stort, at det er blevet et emne af største betydning for samfundet. USA’s immigrationspolitik har skiftevis ændret sig fra at være striks til en ”åben grænse” politik, afhængig af hvor stor efterspørgslen efter ekstra billig arbejdskraft har været. I

1930erne stillede Mexico f.eks. amerikanske arbejdsgivere en masse billige ufaglærte arbejdere til rådighed for at hjælpe med landbrug, minedrift og store bygningsopgaver i USA. I 1942 vedtog den amerikanske regering en aftale med Mexico, som gav USA lov til at bruge mexicanske arbejdere i krig [15] …

Spørgsmålet om hvordan USA’s immigrantpolitik skal udformes er i høj grad baseret på økonomi. En ”åben grænse” politik i forhold til illegal immigration kan f.eks. godt være positiv i og med, at arbejdsgiverne kan ansætte billig mexicansk arbejdskraft. De illegale mexicanere er ofte villige til at acceptere en mindre løn og færre fordele end den almindelige amerikaner [16]. På den anden side findes de negative konsekvenser, fordi selv om den amerikanske økonomi formentlig ville bryde sammen, hvis de illegale blev sendt hjem, så er der også udgifter på flere hundrede mio. dollars til de illegale børns skolegang, lægebehandling osv. [17]. Mexicos regering burde spille en større rolle i denne sammenhæng, men den har valgt at vende ryggen til problematikken, da landet mangler vestlig valuta, og ser ingen grund til at stoppe for indtægten, der følger

13

Balslev: Al otro lado - el sueño americano. Side 12. (Bog)

14

Weeks: U.S. and Latin American Relations. Side 210. (Bog)

15

Smith: Talons of the Eagle. Dynamics of U.S. - Latin American Relations. Side 302-303. (Bog)

16

Weeks: U.S. and Latin American Relations. Side 201. (Bog)

17

Balslev: Al otro lado - el sueño americano. Side 12. (Bog)

Side 5

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 5 med. Hver måned sender mange mexicanere nemlig en del af deres løn hjem til deres familier i Mexico. Disse penge kaldes ”remisser”. Det samlede beløb af remisserne er så stort, at det, selv om landet har et stærkt eksportorienteret marked, svarer til 10 % af den samlede eksportværdi; et beløb, der er næsten lige så stort

                       18
som landets indtægt fra turisme .

Opgaven har indtil videre kun været en kort faktuel beskrivelse af mexicansk immigration i USA. Ved analyse af forskellige kilder, kan man få en meget mere detaljeret beskrivelse af, hvordan det hele er. Det bedste sted at begynde er naturligvis fra en ende af: årsagerne til indvandringen.

3. Kildeanalyse

3.1. Drømmernes udstillingsvindue

                                   1*
I Eduardos novelle El escaparate de los sueños

, fortælles der historien om Reyes’ liv i den mexicanske grænseby Juárez, der - kun adskilt af Bravo-floden - ligger op ad den amerikanske grænseby El Paso. Hans far arbejder på et lager i den amerikanske grænseby og besøger en gang om året familien, hvor han altid fortæller om, hvordan alt det gode i verden foregår i El Paso. På et tidspunkt stopper faderen med at besøge dem og Reyes begynder at sende breve til faderen, hvor han fortæller om alle de ting, der sker. Brevene kommer altid retur, men han bliver ved med at sende dem i håb om, at faderen en dag vil vende tilbage for at tage familien med sig til El Paso. Det har han lovet at gøre. Til hverdag lever Reyes - lige som hans ven Tintán

- af at slæbe indkøbsposer og kufferter over grænsebroen el Chamizal. Reyes bruger en stor del af sin tid på at drømme om den dag, han vil besøge sin far i El Paso, byen som faderen altid har beskrevet som fantastisk.

En dag sker der en trafikulykke på broen, så Reyes får mulighed for at smutte forbi migrationsbetjentene og krydse over grænsen til El Paso.

Fortælleren i teksten er en 3. persons fortæller, der udelukkende har viden om hovedpersonen Reyes. På den måde kan man sige at Reyes’ opfattelse af ting er den samme som fortællerens. I teksten bliver hovedpersonens liv skildret af ham selv som værende uretfærdigt, fordi amerikanere, i modsætning til mexicanere, har alt: ”- Pinches gringos, lo tienen todo –[Reyes] dijo-. En cambio nosotros bien jodidos…

                  2*
Deberíamos estar allá… ” (Parra: El escaparate de sueños, side 18, linje 34-38). Når Reyes udtrykker sig på

18

BNET: Globalization and migration: The impact of family remittances in Latin America. Internetadresse:

http://findarticles.com/p/articles/mi_qa4000/is_200207/ai_n9131225/?tag=content;col1 - Side 4 (Internet)

1*

Se Bilag 1 for oversættelse. Fremover henvises oversættelser af sætninger på Bilag 1 med et tal og en stjerne, så den næste

         2*
bliver f.eks.:

Side 6

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 6 denne måde, forstås det umiddelbart, at han synes, det er snyd, fordi han mener, at amerikanerne har alle de materielle goder. Faktisk mener han noget andet med sætningen, idet hans egen familie, i forhold til andre i nabolaget, faktisk selv har rimeligt af det materielle: ”… la pequeña casa familiar se distinguía al llenarse de juguetes, ropa nueva, aparatos electrónicos, adornos de porcelana y latas de conservas que despertaban la

                 3*
envidia de los vecinos. ” (Parra: El escaparate de sueños, side 17, linje 36-39). Der er citater i teksten, der

peger på at Reyes’ misundelse på amerikanerne, skyldes, at de kan få lov at bo i USA, mens han ikke kan. På side 17, linje 23-27, udtrykkes denne følelse: ”… había deseado habitar en esa ciudad [El Paso] durante toda su vida. Por eso cuando… los compas abandonaban el puente… Reyes permanecía por horas en ese lugar,

                      4*
hipnotizado por el espectáculo ”. Ønsket om at bo i El Paso er noget, som han længes efter på grund af de

mange af faderens mytiske beskrivelser af byen; beskrivelser som gør Reyes besat af den: ”Era tanta su obsesión que si alguien hablaba de los Estados Unidos él pensaba sólo en El Paso; si mencionaban a los

                                                     5*
gringos, daba por hecho que se referían a los habitantes de esa ciudad…

” (Parra: El escaparate de sueños, side 17, linje 41-44). Da udsigten til El Paso er det eneste Reyes nogen sinde har set af USA, er denne også det eneste, han kan forbinde med faderens beskrivelser. Han får dermed en opfattelse af USA som værende udelukkende vidunderlig over alt. Hovedpersonens håb om, at faderen en dag vil komme tilbage for at tage ham og familien med sig til El Paso, bliver skildret som det eneste lys i hans liv, og det eneste, der giver ham lyst til at leve videre:

”Sólo por eso esperaba noticias del desaparecido. Por eso seguía enviando cartas que no tenían respuesta. Por eso pasaba cada

                                                                               6*
día de su vida en ese puente que no era otra cosa que un escaparate para contemplar de cerca los sueños. ” (Parra: El

escaparate de sueños, side 21, linje 43-44 + side 22, linje 1-2).

Reyes’ liv bliver i løbet af novellen skildret som mere og mere negativt. Det sker i takt med at muligheden for at opnå sin drøm gentagende gange er ved at briste for ham. Det gælder for første gang på side 17, linje 8-10, når hovedpersonen indser at hans frygt for flodens urolige vand ikke vil tillade ham at forsøge at svømme over grænsen: ”Al ver la lentitud del Bravo se reprochó por enésima ocasión su incapacidad para vencer ese

                                                                      7*
pánico al agua en movimento que había convertido en fracaso sus impulsos de cruzarlo a nado. ” (Parra: El

escaparate de sueños, side 17, linje 8-10). Drømmen bliver også afkræftet, når Reyes identificerer sig med Tintán. Han ser et liv for sig i al fremtid som kedeligt og ensformigt: ”En esos ojos hundidos y mirada carente de destellos, Reyes pudo contemplar su propio futuro sin promesas, sin maravillas, sin nada que arrancarle a

           8*
la existencia… ” (Parra: El escaparate de sueños, side 19, linje 4-7). På side 21, linje 38-41, fremtræder

Reyes’ opfattelse af USA i teksten igen: ”Y la angustia se le hizo nudo en el estómago al pensar que, de haber podido ir con su padre a El Paso, ahora tendría una familia de niños hermosos y felices, y un Mercedes

Side 7

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 7

Benz…^{9*} ”. Det er tydeligt, at Reyes har en opfattelse af, at bo i USA og at have et rigt og velfungerende liv, er

ting, som hører sammen og ikke kan adskilles. I slutningen af novellen, når han kommer frem til El Paso, er det ikke muligt at bekræfte om USA's virkelighed lever op til hans forventninger. Man kan dog komme med et bud på det ved at analysere andre tekster omhandlende immigranters holdning til USA.

3.2. Her kommer vi for at føle sult og bitterhed

Bárbara Brinson Curiel er født i San Francisco og er af mexicansk afstamning [19]. Hendes digt, Aquí venimos a

pasar hambre y amarguras^{10*}, omhandler hvor ringe illegale mexicaneres liv er ved ankomsten til det nye land,

hjemme hos dem selv i deres nye boform og på den nye arbejdsplads, når de emigrerer til USA.

Der står ikke nogen steder direkte, at der er tale om en mexicaner i USA, men dette kan antages, da der er flere faktorer, der peger på, at det er sandt: teksten er på spansk, forfatteren er af mexicansk afstamning, det

                                                                11*
arbejde, der omtales er høst/plukning af vindruer og jordbær (”… en filas de uva y fresca ” (Curiel: Aquí

venimos a pasar hambre y amarguras, side 37, linje 3-4)), som er et af de meget typiske job, som illegale mexicanere får, når de emigrerer til USA.

Digtet er opdelt i 10 strofer med 4 vers i hver. Man kan inddele det, hvor strofe 1-3 kan kaldes ”Ankomst”, strofe 4-6, ”Det personlige liv”, strofe 7-9, ”Arbejdet”, og strofe 10, ”Livet er uretfærdigt”. Digtets stemme taler i

1. person flertal. Det vil sige, at der er tale om en ”digtets vi”. Det indikerer også, at der tales om mexicanere generelt, og ikke kun én bestemt person. Der er en afvigelse i digtets sidste to vers, hvor digtets stemme taler i

1. person ental, og dermed er en ”digtets jeg”. Grunden til dette er, at forfatteren skal slutte digtet af, og derfor vil skrive noget, der er mere personligt og gør mere indtryk på læseren. Der bruges gentagelser i alle strofer, når ordet ”Aquí” (da. her) fremtræder i starten af strofen. Dette er ikke tilfældigt, men er et virkemiddel som Bárbara bruger til at understrege, at det altså er ”her”, eller USA, at alt det, der beskrives, finder sted. Strofe 8 afviger dog fra denne struktur. Det skyldes, at digteren har villet gøre specielt opmærksom på denne strofe.

Sætningen ”Aquí venimos a pasar hambre y amarguras” repeteres i de første to vers af hver tredje strofe.

Sætningen er ret vigtig i forhold til en indholdsmæssig inddeling, fordi hver gang den kommer, er der i teksten tale om en ny inddeling.

Digtet er præget af en meget negativ holdning i forhold til mexicanske indvandreres liv i USA. I strofe 1, vers 3-

                                                                        12*
4, står der: ”… a colgar nuestros ojos y esperanzas de cerco de alambre (el cariño se queda atrás). ” Den

19

Kledal: Somos Latinos in the U.S., side 36. (Bog)

Side 8

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 8 ståltråds-indhegning, der omtales i citatet, er altså grænsen, som skiller Mexico fra USA. Den skal alle illegale immigranter over for at kunne komme til USA. Som sætningen i parentes hentyder til, er det ifølge digtets vi allerede i den fase af illegal immigration, at al det positive eller som beskrevet i teksten, ”kærlig omsorg”, forsvinder. I strofe 2, vers 2-4, skildres hvilke typer kvarterer mexicanere bor i: ”… por las ventanas rotas del

                                                     13*
barrio a tender nuestras vidas por un hilo que se estrecha cada día más.

” Der er altså tale om bunden af bunden. De dårlige leveforhold i vers 3 og 4, kan tolkes som udtryk for at ”livets tråd”, som kan være symbol for helbredet, bliver tyndere og tyndere for hver dag, der går. I strofe 4, vers 2-4, beskrives en del af hjemmet:

                                                                            14*
”a acostarnos al lado de paredes agujeradas sobre linóleos que cargan generaciones de sudor y mugre. ”

Der er altså tale om de mest elendige huse, som er blevet genbrugt generation efter generation, uden at have fået nogen form for istandsættelse eller rengøring. Dernæst bliver der i strofe 5, vers 3-4, skildret ægteskabet:

                                                         15*
”en agua grasosa que escurre sobre el piso, un matrimonio de jabón y hambre.

” Dette ægteskab er en total modsætning til, hvad man traditionelt vil betegne som et lykkeligt ægteskab. I ordene ”jabón” (da. sæbe) og ”hambre” (da. sult) ligger der en deprimerende tone, som sammen med beskrivelsen af omgivelserne, peger på ringe betingelser for samlivet. Strofe 6 kan tolkes som den fraværende tryghed som mexicanere føler i deres hverdag: ”Aquí venimos a escuchar sirenas su largo canto, un cuchillazo que se retira lentamente al

momento de dormir.^{16*} ” Det, at lyden af sirener og ”knivstik” står i teksten lige efter hinanden, kan tolkes som

en opfattelse af, at politiet til enhver tid kan finde på at angribe disse immigranter. I strofe 7 går teksten over til at omhandle arbejdet, der som tidligere nævnt går ud på at plukke vindruer og jordbær. Strofe 8 afviger fra strukturen i forbindelse med gentagelse. Grunden til at forfatteren har valgt at afvige strofe 8 fra de andre, er, at forfatteren vil gøre læseren opmærksom på denne. Det kan muligvis være fordi denne strofe, ifølge hende, udtrykker det mest banale eksempel på mexicanernes dårlige liv som indvandrere i USA: ”…con nuestras

                                             17*
espaldas protegemos la tierra húmeda/del calor del mediodía. ” (Curiel: Aquí venimos a pasar hambre y

amarguras, side 37, strofe 8, 2-4). I deres job som høstarbejdere, bliver mexicanere betalt for at skygge for den fugtige jord, så den ikke risikerer at få kraftig middagssol på sig, og dermed blive tør. Mexicanerne bliver behandlet umenneskeligt af amerikanerne, og der bliver slet ikke taget hensyn til dem. I digtets sidste strofe fremsiger digtets stemme, som nu er ”digtets jeg”, en klage til Gud, hvor der tydeligvis fremgår en holdning

                                                                        18*
om, at livet er uretfærdigt: ”¡O Señor, soy sólo forastero en esta vida como todos mis antepasados! ” I citatet

afrunder digtets jeg negativismen omkring livet i USA, som præger resten af digtet.

Opfattelse af mexicanske indvandreres liv i USA

Hvis man sammenligner den opfattelse som digtets stemme har af de mexicanske indvandreres liv i USA, i Aquí venimos a pasar hambre y amarguras, med fortællerens opfattelse af dem i El escaparate de sueños,

Side 9

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 9 kan man sige, at de stort set er modsætninger. I den sidstnævnte har fortælleren en opfattelse af, at lige så snart man som mexicaner kommer til USA, får man alt det gode som fx rigdom, en smuk familie, osv. Denne opfattelse bygger på hovedpersonens fars udelukkende positive og magiske beskrivelser om, hvor godt folk har det i den amerikanske by El Paso. I Bárbara Curiels digt er opfattelsen af mexicanske indvandreres liv i USA, at det er fuldstændig uforståeligt, at de immigrerer, når det eneste, de får ud af det, er smerte. Man må sige, at digtets stemme overdriver en smule, da der i virkeligheden ikke kun er negative sider. Mexicanerne får trods alt en højere løn i USA, end de gør i Mexico. I forhold til opfattelsen i de to tekster, kan man i øvrigt sige, at det ikke er så mærkeligt, at de er så forskellige. Det skyldes, at den viden, fortælleren har omkring mexicaneres liv i USA, kun er forestillinger bygget på, hvad han har hørt, mens digtets stemme faktisk selv bor i USA, og derfor burde være en mere troværdig kilde. Men da man ikke kan generalisere ud fra en enkelt kilde, bliver man nødt til at undersøge nogle flere. Derfor bringes næste kilde op.

3.3. Vi vil have I skal vide

We Would Like You to Know er et digt skrevet af Ana Castillo, som er født I Chicago og har en magistergrad i latinamerikansk og caraibisk studier [20]. Digtet omhandler alt det, som digtets stemme synes, amerikanere skal vide om mexicanere.

Ingen steder står der direkte, at der er tale om mexicanere og amerikanere. Der er dog eksempler på ting, som digtets stemme synes mexicanere er og ikke er, som tydeliggør, at det er tilfældet: ”We do not all pick lettuce, run assembly lines, clean restaurant tables, even if someone has to do it.” (Castillo: We Would Like You to Know, side 53, strofe 3).

Digtet er inddelt i 8 strofer med forskellige antal vers i hver. Man kan inddele det og kalde strofe 1-6 for ”Hvad amerikanere har misforstået om mexicanere”, strofe 7, ”Der er ingen grund til at denne negative opfattelse af

mexicanere eksisterer”, og strofe 8, ”En undskyldning fra USA vil ikke hjælpe + Positivisme”. Selv om

forfatteren er fra Chicago og ikke har nogen mexicansk baggrund, har hun medlidenhed med mexicanere og vælger derfor at inkludere sig selv og skrive i 1. person flertal. Det vil også sige, at der i digtet er tale om en ”digtets vi”. Ordet ”we” gentages i starten af hver strofe. Dette virkemiddel bliver brugt af Castillo for at understrege, at det, der omtales, er noget, som bliver sagt på alle mexicaneres vegne. Derudover bekræfter brugen af ordet mexicanerne, at hun føler med dem, og er villig til at kæmpe for deres sag. Sætningen ”We Would Like You to Know” repeteres også flere gange: i strofe 1, 5 og 8. Det kan tænkes, at det ikke er

20

Kledal: Somos Latinos in the U.S., side 53. (Bog)

Side 10

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 10 tilfældigt, hvor forfatteren har placeret denne sætning. Effekten af sætningen i disse tre strofer resulterer nemlig i, at tempoet i digtet bliver hurtigere og hurtigere, i takt med at mellemrummet mellem de strofer, der indeholder sætningen, forkortes mere og mere (sætningen – 3 strofer – sætningen – 2 strofer – sætningen).

Ved at kigge på de ting, som digtets vi siger, at mexicanerne er og ikke er, kan man identificere præcist, hvad opfattelsen af mexicanerne er i USA, og hvad den ifølge digtets vi skal være. I strofe 1 står der: ”We would like you to know we are not all docile nor revolutionaries but we are survivors. We do not all carry zip guns, hot pistols, steal cars. We do know how to defend ourselves.” Der tager digtet fat i nogle af de aspekter, som amerikanere plejer at forbinde med mexicanere - som ballade og kriminalitet - og understreger, at sådan er de ikke alle sammen. Det fremgår tydeligt, at digtets vi har en negativ holdning til amerikanernes opfattelse af mexicanere i USA, og mener, at den skal ændres. Digtets vi, eller mexicanerne, vil nemlig ikke finde sig i det.

På sin vis er digtets vi alligevel neutral i og med, at der i digtet anerkendes det faktum, at der er nogle mexicanere, der gør disse ting: ”we are not all…”. I strofe 7, vers 1-8, står der: ”We would like to give a thousand excuses as to why we all find ourselves in a predicament residents of a controversial power how we were all caught with our pants down.” Der fortæller digtets vi noget, som kan vække nogle tanker hos amerikanerne. Nemlig: spørgsmålet om hvad grunden er til den negative opfattelse af mexicanerne. Der siges satirisk, at mexicanerne gerne ville kunne give dem masser af grunde til hvorfor opfattelsen er sådan, men i virkeligheden er der ikke så meget andet at sige ud over, at de har været uheldige. I strofe 8, vers 1-5, står der: ”We would like you to know guilt or apologetic gesture won’t revive the dead redistribute the land or natural resources.” Her kommer digtets vi med en indirekte hentydning til amerikanerne om, at de burde sige undskyld for de mexicanere, de har dræbt, og den jord og de ressourcer, som de har taget. Denne holdning fortsætter dog indirekte, da vi’et ved, at undskyldninger ikke kan nytte noget, da det, der er sket, er sket. I strofens sidste 5 vers står der: ”We are left with one final resolution in our predestined way, we are going forward. There is no going back.” Dette citat er meget centralt i forhold til, hvad opfattelsen af digtets vi er af mexicanere i USA. Ordet ”resolution” betyder en forsamlings fælles beslutning vedtaget ved afstemning. Det ord, samt beskrivelsen af fremtiden som forudbestemt og positiv, giver digtets vi en stærk udstråling af selvsikkerhed og positivisme. Strofens sidste vers kan både tolkes som, at mexicanerne ikke vil tillade, at situationen bliver dårligere, eller, at den er så ringe nu, at den ikke kan blive værre.

Indtil videre er der i denne opgave blevet undersøgt en novelle og to digte, der omhandler noget omkring opfattelsen af mexicanere i USA. Den næste kilde er en sang og viser en lidt anden måde at fremstille opfattelsen på.

Side 11

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 11

3.4. Bønneæder

Frijolero (da. nedsættende om mexicaner, bønneæder) er skrevet af den mexicanske musikgruppe Molotov, som består af 3 mexicanere og en amerikaner. Deres holdning til racisme i grænseområdet til Mexico er noget, der ofte præger deres sange [21]. Sangen omhandler konflikten mellem mexicanerne og amerikanerne, som ifølge tekstens stemme er uretfærdig.

Sangteksten er delt op i 11 strofer, hvor strofe 1-4 indeholder 4 vers, strofe 5-6, 6 vers, strofe 7-10, 4 vers, og strofe 11, 5 vers. Det er således, at den indholdsmæssige strofeinddeling skilles på de samme punkter som inddelingen af vers. Strofe 1-4 hører sammen og kan kaldes ”Kritik af amerikanere, på spansk, og fra et mexicansk synspunkt”. Strofe 5-6 kan kaldes ”Direkte konfrontation mellem amerikanere og mexicanere, på henholdsvis engelsk og spansk, og fra amerikansk og spansk synsvinkel”. Strofe 7-10 kan kaldes ”Prøv at tænke hvis det var jer, på henholdsvis engelsk og spansk, og fra mexicansk synspunkt”. Strofe 11 kan kaldes ”I har intet at brokke jer over, på engelsk, fra et mexicansk synspunkt”. Som det kan ses i inddelingen, præges teksten af et mexicansk synspunkt. For at udtrykke synspunktet på en mere personlig og direkte måde, bruges der i teksten meget 1. person ental og flertal, det vil sige, at der er tale om en ”tekstens jeg” og en ”tekstens vi”. Det skal bemærkes, at tekstens jeg og vi deler synspunkt, da de, i modsætning til amerikanerne, er på samme side. I strofe 5 er der en undtagelse, hvor det går over til at være amerikanernes synspunkt, der bliver generaliseret i 1. person ental. Sangteksten laver et sammenspil mellem sprog og handling. Det er et virkemiddel, som findes i musikgenren, som kan være med til at vise budskabet fra flere vinkler. Det bruges i sangteksten, fordi det giver sangen mere tempo og får den til at virke mere humoristisk og spændende.

I strofe 1 står der: ”Yo ya estoy hasta la madre de que me pongan sombrero escucha entonces cuando digo

                19*
no me llames frijolero. ” I dette citat fortæller digtets jeg, at bare fordi han går med sombrero, vil han/hun ikke

kaldes for ”bønneæder”; sådan er hans kultur, og han kan ikke gøre for, at hans mor siger, han skal have den på. Da digtets jeg siger alt dette med gringo accent [22], kan man sige, at der er tale om en hentydning til kultursammenstødet. I strofe 2, vers 3-4, står der:”… nunca inflamos la moneda haciendo guerra a otros

     20*
países. ” Digtets vi udtrykker i citatet sin holdning om, at amerikanerne er værre end mexicanerne. Dette

begrundes med, at inflationen af deres dollars har været skyld i krige. I forlængelse af dette citat, kan strofe 3 inddrages: ”Aunque nos hagan la fama de que somos vendedores de la droga que sembramos ustedes son

21

Kledal: Somos Latinos in the U.S., side 56. (Bog)

22

Amerikansk accent som amerikanere har når de prøver at tale spansk.

Side 12

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 12

           21*
consumidores. ” Der tager digtets vi fat i en af de fordomme som amerikanerne har imod mexicanerne: at de

sælger narko. Digtets vi vender sagen på hovedet og pointerer, at det jo faktisk er amerikanerne, der er forbrugere af disse stoffer. Man kan sige, at denne argumentation ikke helt holder, hvis formålet med den er, at vise at amerikanerne er værre end mexicanerne. Man kan nemlig ikke bestemt sige, at det er værre at forbruge stoffer end at sælge dem. I strofe 5 og 6 er der som nævnt en direkte konfrontation mellem en amerikaner og mexicaner. De skal ikke opfattes som enkelte individer, men som nationernes holdning som helhed. Vigtigst af disse to strofer er de sidste to vers af dem begge: ”don’t call me gringo You beaner… No

                                22*
me llames frijolero, Pinche gringo puñetero.

” De indeholder en vis ironi, fordi hverken amerikanerne eller mexicanerne vil omtales med disse racistiske nedsættende udtryk, men alligevel bliver de ved med at fornærme hinanden med dem. Det kan antages, at formålet med disse to strofer er, at vise de to nationer, hvor dumt hele denne racisme mellem dem egentlig er. I strofe 8, vers 3-4, står der: ”lately I wanna smack the mouths of these racists.” Man kan sige at de er nogle ret offensive vers, når man tænker på, at formålet med sangen nok er, at forbedre relationen mellem amerikanere og mexicanere og ikke forværre den. Man kan på

den anden side sige, at der kun er tale om en tilbøjelighed som digtets jeg har, og ikke er noget som han/hun

nødvendigvis har tænkt sig at udføre. I strofe 9, står der: ”Podrás imaginarte desde afuera, ser un Mexicano

                                                                         23*
cruzando la frontera, pensando en tu familia mientras que pasas, dejando todo lo que conoces atrás. ” Man

kan sige, at dette citat er en kontrast til det forrige citat i og med, at førstnævnte var meget offensivt, og dette lige frem er pædagogisk. I denne sætning prøver digtets stemme nemlig uden nogen som helst form for offensiv holdning, at få amerikanerne til at sætte sig ind i mexicanernes situation og få dem til at forstå, hvordan de har det. I tekstens sidste strofe, laver digtets stemme en humoristisk henvisning til det faktum, at amerikanere klager over mexicaneres tilstedeværelse i USA:

”Now why don’t you look down to where your feet is planted that U.S. soil that makes you take shit for granted. If not for Santa Ana, just to let you know that where your feet are planted would be México. ¡Correcto!”

Dette citat er ret tankevækkende for amerikanere, fordi det siger nemlig, at hvis den mexicanske præsident Santa Ana ikke havde afstået en stor del af Mexico til USA, ville mange af disse klagende amerikanere stå på mexicansk grund.

Fremstilling af opfattelse af mexicanere i USA

Hvis man sammenligner denne sangteksts fremstilling af opfattelsen af mexicanere i USA med fremstillingen i digtet We Would Like You to Know, kan man sige, at de aspekter, der tages op i forhold til opfattelsen af mexicanere, ikke er så forskellige, men det er attituden i fremstillingen, der er mest anderledes. Begge tekster

Side 13

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 13 fremstiller opfattelsen af mexicanere i USA som værende misforståede og ubegrundet. Teksten i We Would Like You to Know er uden aggressioner, når der beskrives de ting som mexicanere er og ikke er, i og med, at amerikanerne kun bliver anklaget indirekte. I Frijolero bliver der ofte understreget, at amerikanere er værre end mexicanere, og at det alligevel er mexicanerne, der altid bliver diskrimineret. Selv om stroferne er struktureret på en måde, så at teksten får mere tempo på, er Castillos digt meget mere stille og roligt end Molotovs Frijolero. Sangteksten har nemlig et meget hurtigt tempo, da der hele tiden skiftes sprog og synspunkt, samt at en direkte konfrontation mellem en amerikaner og en mexicaner finder sted.

Indtil videre har opgaven omhandlet mexicanernes liv i Mexico og opfattelse af USA før og efter immigrationen, amerikanernes opfattelse af mexicanere i USA, og dermed også mexicaneres opfattelse af amerikanerne. Der er mange flere aspekter at tage fat på, i forhold til mexicansk immigration til USA.

Eksempler på disse er identitet og integration. Disse to aspekter kommer til udtryk i den næste kilde.

3.5. Alt det en pige kunne ønske sig

Everything a Niña Could Want er et uddrag af Sandra Cisneros roman Caramelo. Forfatteren er født i Chicago og er datter af en mexicansk far og chicana (mexicansk-amerikansk) mor. Familien flyttede ofte til Mexico, fordi hendes far savnede sit hjemmeland, og tilbage til USA, fordi han ikke kunne tillade sig at efterlade sin mor alene i USA. Det gjorde, at forfatteren var en meget indadvendt og genert person og havde svært ved at få nye venner. Hendes problemer omkring identitet og integration reflekteres i romanuddraget af Caramelo,

                      23
Everything a Niña Could Want

. Historien omhandler Lala, som er omkring 17 år og datter af Inocencio, som er mexicaner. Hovedpersonens mor, hvis navn er ukendt, er chicana. I teksten udspilles en konflikt mellem faderen og datteren, fordi datteren gerne vil bo alene, men faderen vil under ingen omstændigheder acceptere dette. Det ender med, at faderens traditionelle principper bliver voldsomt krænket og samtidig bliver datterens følelser indgående såret.

Tekstens hovedtemaer er identitet og integration. Disse kommer ofte til udtryk, når Lala og faderen diskuterer hendes lyst til at bo alene.

Indledningsvis kan det nævnes, at Lalas fars navn, Inocencio, nok ikke er tilfældig valgt. Navnet ligger nemlig meget tæt på ordet ”inocencia”, som betyder uskyld på spansk. Ud fra dette kan man udlede, at faderen skal beragtes som neutral, eller som hvordan en typisk mexicansk far kan være. Inocencio er meget traditionel i sin holdning, og hele hans argumentation for, hvorfor hun ikke kan få lov til at flytte, er baseret på hele hans

23

Kledal: Somos Latinos in the U.S., side 39. (Bog)

Side 14

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 14 kulturelle baggrund. På side 44, linje 31-32, siger han: ”¿Sola [da. alene]? But why would you ever want to be alone? You have everything a niña [da. pige]could want here. Why would you leave all this?” Det er tydeligt, at faderen slet ikke kan forstå, at der er noget, der kunne give datteren lyst til at flytte. Side 45, linje 5-7, supplerer dette: ”Good girls don’t leave their father’s house until they marry, and not before. Why would you ever want to live by yourself?...” Faderens holdning om at datteren først må flytte, når hun bliver gift, understreger hans traditionelle værdier. Datteren er muligvis opvokset i USA og har derfor skabt sig en amerikaniseret identitet, som er moderne: ”I just thought maybe I would want to try stuff. Like teach people how to read, or rescue animals, or study Egyptian history at a university… stuff like… like you see people doing in the movies.” (Cisnero: Everything a Niña Could Want, side 45, linje 9-12) Det fremgår klart, at hun er præget af en moderne tankegang om at ønske sig et spændende liv allerede fra ung alder. Det står i modsætning til faderens indstilling om, at hun skal være hjemmeboende til hun bliver gift. Det hus, de lever i, er dårligt udrustet og trænger til renovering. På side 45, linje 2-3, udtrykker Lalas tanker andre ting, som spiller en rolle med hensyn til hendes lyst til at flytte: ”Everything Father points to means work for me. Already the house feels too small, like Alice after she ate the ”Eat Me” cookie.” I den sidste del af citatet henvises der til episoden i Alice i Eventyrland, hvor Alice spiser en småkage og bliver kæmpestor. Det vil sige, at Lala synes huset er for lille. Derudover kan hun ikke lide, at faderen hele tiden sætter hende til at arbejde i huset.

Faderens traditionelle tankegang opfatter dette som naturligt og tænker nok slet ikke på det som værende en

af årsagerne til, at datteren vil flytte hjemmefra. På side 45, linje 12-13 + 17-19, står der: ” [Lala:] I want a life

like…[Inocencio:]- Girls who are not Mexican? … No, mija, you are too naive to know what you are asking for.

… [Lala:] – But all my friends say [Inocencio:]- Oh, so your friends are more important than your father?” Der er en stor sandsynlighed for, at Lala har haft svært ved at integrere sig, da faderen tydeligvis vil have, at hun skal være som en mexicansk pige. Det er nemlig ikke første gang, at hun har sådan en diskussion med faderen. Det kan ses på side 45, linje 25, hvor faderen begynder at komme med et ordsprog som Lala fuldfører: ” [Inocencio:] The devil knows… [Lala:] – More from experience than from being the Devil. I know, I know.” Det, at hun kan fuldføre faderens sætning, er bevis på, at det er noget, han mange gange tidligere har sagt. Indtil videre har faderen været meget direkte og bestemt. På side 45, linje 28-36, fremgår det, at faderen ikke synes, at han har været klar nok:

”- If you leave your father’s house without a husband you are worse than a dog. You aren’t my daughter. You aren’t a Reyes… If you

                                                                                            24*
leave alone you leave like, and forgive me for saying this but it’s true, como una prostituta… Como una perra… Una perdida...[ ]

No Lala, don’t you ever mention this again.”

Side 15

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 15

Det bliver her udtrykt, hvor megen indflydelse faderens mexicanske oprindelse har på ham. Traditionerne har så meget betydning for ham, at han er villig til at bandlyse sin datter, hvis hun tillader sig at flytte hjemmefra, før hun bliver gift. Man kan ligefrem sige, at traditionerne betyder mere for ham end hans datter. Faderens ord

                                                                25*
skader datteren: ”When I breathe, my heart hurts. Prostituta. Puta. Perra. Perdida. Papá. ” (Cisnero:

Everything a Niña Could Want, side 45, linje 37-38) Det er ikke tilfældigt, at citatets sidste 5 ord er på spansk.

De symboliserer nemlig Lalas spanske side, som hun føler, hun har svigtet. Det er ikke nemt for Lala at finde sin identitet, når der bliver lagt så meget pres på hende fra faderens side med henblik på, at hun skal være ligesom mexicanske piger, når hun samtidig skal kunne integrere sig i det amerikanske samfund.

Dette uddrag af Caramelo omhandler for det meste den indflydelse som faderen - med sin mexicanske og dermed traditionelle baggrund - har på datteren, som i forsøg på at integrere sig er blevet moderne i sine holdninger til tilværelsen. Det næste uddrag af romanen byder på et lidt anderledes fokus.

3.6. Mexicansk på begge sider

Uddraget af Caramelo, Mexican on Both Sides, handler om Lalas vanskelige liv i Texas. På grund af økonomiske problemer i familien, bliver hun flyttet til en offentlig skole, hvor hun ofte bliver mobbet. Lala ligner ikke en mexicaner, men kan samtidig ikke løbe fra, at hun trods alt er mexicaner.

Uddraget bearbejder Lalas problemer med at finde sin identitet og integrere sig, når hendes mexicansk-amerikanske afstamning hverken kan tillade hende at definere sig som udelukkende mexicaner eller udelukkende amerikaner.

På side 69, linje 9-10, begynder teksten med følgende citat: ”Liar/Gossip/Troublemaker, Big-Mouth – in Other

Words, Storyteller.” Da Lala selv er fortælleren af teksten, er det altså en advarsel til læseren om, at hun kan finde på at lyve. Dernæst, i linje 12-15, står der: ”You could be royalty and be poor. You could not have money for nice clothes and still be better than the ratfaced girls with rotten teeth who spit bad words at you…. You could be under a spell.” Da fortælleren lige har nævnt, at der ikke skal stoles fuldt ud på troværdigheden af hendes ord, må man længere ned i historien, før man kan afgøre om hendes beskrivelse af sig selv som værende royal, er troværdig. Citatets sidste sætning kan opfattes, som om Lala ikke forstår, hvorfor hun skal behandles på den nedsættende måde, og derfor gør sig tanker om årsagerne hertil. På side 70, linje 22 og 24, fortælles, hvordan typiske kommentarer til hende i den nye skole lyder: ”Hey, hippie girl, you Mexican? On both sides?... You sure don’t look Mexican.” Med spørgsmålet ”On both sides?” menes der, om hun er mexicaner både på sin fars og sin mors side. Som uddragets titel antyder, er hun mexicaner på begge sider.

Side 16

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 16

Den sidste sætning i citatet udtrykker tekstens første form for afvisning af Lala. Det kan godt være, at hun er mexicaner, men ifølge amerikanerne ligner hun altså ikke en mexicaner. Hun er født på den amerikanske side af grænsen, men hun er altså stadig mexicaner. På side 70, linje 40-44, står der: ”I tell them a story. - I come from a long line of royalty. On both sides. The Reyes have blue blood going back to Nefertiti, the Andalusian gypsies… And that’s not even mentioning my mother’s family, the Reynas…” Her omtaler Lala sig selv igen som meget royal. I og med at hun beskriver det, hun udtrykker, som en “historie”, er udsagnet et endnu stærkere bevis på, at det, hun fortæller, er løgn. På side 71, linje 3, afgøres hele dette spørgsmål: ”- You’re just like your father, Mother says. – A born liar.” Det bliver altså bekræftet, at hele den historie om Lalas familie som værende royal, er opspundet. Det faktum, at Lala kun er halvt amerikaner og halvt mexicaner, får hende til at føle mindreværd i forhold til skolekammerater, og giver hende en trang til at lyve om sin families oprindelse. På samme side, linje 11-12, står der: ”God, if there is anything I can’t stand, it’s chilangos [da.

Folk fra Mexico City]. And the familia Reyes. And Mexicans.” Hermed udtrykkes direkte, at hun er ked af at være mexicaner og hellere vil være 100 % amerikaner. På side 72, linje 34-35, står der: ” [Cookie Cantú:

]You’re nothing but a mitorera [da. En der laver myter, med andre ord en løgnhals]. You act like you’re better than us, but look at you, Miss Full-of-Shit. Shopping at la segunda [da. genbrugsbutik].” Den genbrugsbutik, som Lala og hendes mor tager ind til for at købe tøj, er tilfældigvis den butik, hvor Cookie Cantú - en chicana pige - som ofte mobber Lala, arbejder. Denne beskylder Lala for at være en løgner, og hvis al den snak om Lalas royale familie skal være sand, så vil Lala aldrig gå ind og købe tøj i en genbrugsbutik...

Cookie Cantú og hendes veninder begyndte at mobbe Lala, fordi hun i en historietime fortalte, at hun havde familie i Spanien. Det vil sige, at hvis Lala fra starten af bare havde undladt at lyve, ville mobningen aldrig være begyndt. Som sagt har Lala det identitetsproblem, at hendes dobbeltoprindelse får hende til at føle sig ringere end sine kammerater, og den følelse prøver hun at sætte sig udover ved at lyve sig bedre, end hun er.

På side 72, linje 40-44 + side 73, linje 1, siger hun: ”Like if it’s not bad enough we’ve got to skulk around, now

everybody has to know we buy used stuff… Like if life ins’t hard enough already being new and not even coming from Texas and shit. Damn!” Det fremgår tydeligt, at Lala er meget frustreret over, at hun nu skal gå rundt i skolen og blive mobbet for endnu flere ting. Hun omtaler meget negativt, at hun ikke er fra Texas. Det viser, at hun opfatter folk, der udelukkende er amerikanere, som bedre end folk med blandet baggrund. På side 73, linje 36-39, er Lala på vej over en motorvej for at undgå at skulle møde Cookie Cantú og hendes veninder: ”A pickup honks and changes lanes to avoid me, I don’t care, I don’t care. Que me lleven de corbata

[^{26*}]. Take me, dangle me from the bumper. I don’t care, I never belonged here. I don’t know where I belong

anymore.” Citatet viser, hvor slemt dette integrationsproblem er blevet for hende. Hun er ligeglad med, om hun bliver kørt over, fordi hun alligevel aldrig har hørt hjemme i Texas. Den sidste sætning i citatet viser, at hun

Side 17

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 17 ikke længere ved, hvem hun er. Hun har mistet sin identitet. Efter at hun har råbt efter en bilist, falder hun ned og begynder at græde. På side 74, linje 12-14, hører hun en stemme, der kalder på hende med hendes egentlige navn, som ellers aldrig bliver benyttet: ”- Celaya. Something says my name in a hard whisper. – Celaya. The voice is so sharp and clear and close to my ear, it hisses and sizzles and makes me jump.

Celaya.” Dette citat kan forstås, efter at man har læst linje 35-36: ”Celaya. I’m still myself. Still Celaya. Still alive. Sentenced to my life for however long God feels like laughing.” Stemmen er altså en indre stemme, der bekræfter hende, som før havde glemt sin identitet, i, at hun stadig er den samme person. Citatets sidste sætning antyder, at Lala mener, at Gud driller hende.

I dette uddrag er det ikke helt lykkedes hovedpersonen at integrere sig i samfundet. Det skal dog siges, at det ikke er tilfældet for alle chicanos. Nogle er heldigere, bliver integreret i samfundet, og er ikke i tvivl om deres identitet. For dem er der dog et andet problem. Dette problem kommer til udtryk i en redegørelse fra næste kilde.

3.7. I mit klasseværelse

In My Classroom er en novelle skrevet af Anjela Villarreal Ratliff. Den fortæller historien om en lille pige, der kommer fra en mexicansk migrantfamilie, som lever af høstarbejde i USA. Som 5-årig bliver hun sat i en amerikansk skole uden at kunne tale sproget. Det er forbudt at tale spansk i skolen. Derfor tvinges hun, for ikke at bryde loven, til at lære sproget hurtigt. Hun klarer det på enestående vis og bliver en fremragende student. Hun skammer sig dog over at kunne spansk og at have sin mexicanske kultur med sig samtidig med, at hun bliver stolt over at kunne tale engelsk uden accent. Denne stolthed skyldes blandt andet, at folk, der taler engelsk med accent, på denne tid bliver anset som mindre kloge. Der er dog et par problemer. Hun kan ikke længere tale med sine forældre, fordi hun har glemt sit modersmål. Og hun føler, at hun svigter de venner, som har samme baggrund som hun selv, men som ikke har magtet at tilegne sig den amerikanske accent på samme måde som hun. Man kan sige, at hovedpersonen ikke har problemer med at integrere sig i det amerikanske samfund. Men det har konsekvenser for hende at være velintegreret. Hun føler nemlig skam over at vende ryggen til sit folk. Det amerikanske samfunds opfattelse af de spansktalende ændres imidlertid på et senere tidspunkt, og hovedpersonen, som nu er en voksen kvinde, vælger at genlære sit modersmål, og hun bliver tosproget lærer for mindre klasser. Alle hendes elever får lov til at være lige den som de er, uden at de behøver at skulle skamme sig over oprindelse og kultur.

Side 18

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 18

Sammenligning af budskab

Som opgaven har været inde på, vedrører de sidste tre kilder andre temaer end de fire første. Nemlig integration og identitet. De tre teksters temaer er måske de samme, men budskabet i dem er helt forskellige.

Da en teksts budskab sjældent bliver afsløret direkte i teksten, kan man kun komme med bud på, hvad forfatterens budskab med teksten er. Everything a Niña Could Want og Mexican on Both Sides er begge to uddrag af samme roman, Caramelo. Det kan være, at de to har et fælles budskab, når de bliver læst i sammenhæng med resten af romanen. Da dette ikke kan vides, er det eneste, man kan gøre, at finde budskabet i teksterne hver for sig. Everything a Niña Could Want omhandler et valg mellem familie og integration. Et forslag på et budskab kan derfor være følgende: hvis du befinder dig på grænsen mellem to kulturer, skal du være forberedt på at træffe afgørende valg. I Mexican on Both Sides er budskabet et andet.

Teksten præges af Lalas integrationsproblem. Dette problem hænger nøje sammen med, at hovedpersonen vikler sig ind i løgne i forhold til sin families oprindelse. Et budskab kan være: løgn giver aldrig fordele i sidste ende. In My Classroom omhandler konsekvensen af en vellykket integrationsproces. I denne sammenhæng kan budskabet være: ens valg har altid konsekvenser.

Efter analysen af alle kilder er det nu muligt og oplagt at vurdere, hvordan teksternes samlede billede er af mexicanske immigranters muligheder og begrænsninger i USA.

4. Mexicanske immigranters muligheder og begrænsninger i USA

Teksterne indeholder forskellige temaer. Man kan dele dem op i to grupper. Den første omhandler mexicanske immigranters muligheder og begrænsninger med hensyn til at overleve, det vil sige helt basalt at have evnen til at finde arbejde og kunne forsørge en familie. De fire første tekster hører til den gruppe. Den anden gruppe har temaerne integration og identitet, og har dermed en anden synsvinkel på mexicanske immigranters muligheder og begrænsninger i USA. Beretningerne bliver set fra en mere social vinkel og fortæller noget om disse immigranters muligheder og begrænsninger med hensyn til at være sociale med amerikanerne. De sidste 3 tekster hører til denne gruppe.

Teksterne er ikke helt troværdige enkeltvis, men indeholder alle nogle rigtige aspekter. I El escaparate de los sueños har Reyes for eksempel en opfattelse af, at i USA er der ingen grænser for livets udfoldelse, og man bliver rig og får et succesfuldt liv lige så snart, man træder ind i landet. Det er komplet urealistisk. Teksten har alligevel en rigtig side i og med, at den giver et rigtig godt billede på, hvad der ligger til grund for emigrationen fra Mexico. Aquí venimos a pasar hambre y amarguras er på samme måde ikke hel troværdig, idet der udelukkende kigges på den negative side af mexicanernes liv i USA. Denne negativitet resulterer i et indtryk af, at ingen mexicaner har nogen

Side 19

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 19 muligheder i USA. Det er også et forkert billede. Det kan dog fremføres, at digtet har en sand side i og med, at det udtrykker muligheden for at migrationen til USA kan være meget mislykket. We Would Like You to Know og Frijolero er mere troværdige end de to førnævnte tekster, da de forholder sig mere neutrale til den nye verden. De to tekster beskriver ikke direkte, hvordan mexicanernes muligheder og begrænsninger opfattes. Set fra teksternes synspunkt kan man måske antage, at opfattelsen af mexicanere i USA er, at de ikke helt har så mange muligheder, som de kunne have. Racisme og fordomme fra amerikansk side begrænser mexicanernes muligheder for udfoldelse. Everything a Niña Could Want skildrer udmærket, hvordan det traditionsprægede Mexico, eksempelvis via medlemmer i ens familie, kan have indflydelse på mexicanske immigranters muligheder for at integrere sig i USA. Man kan dog sige, at det er forskelligt fra familie til familie, hvor meget mexicanerne er præget af den traditionelle tankegang, og det derfor kun har indflydelse på en bestemt gruppe mexicanske immigranters muligheder og begrænsninger. Mexican on Both Sides viser hvilken indflydelse en chicano-oprindelse kan have på ens personlighed, og dermed også på ens muligheder for at integrere sig og finde sin identitet. I teksten lyver Lala nemlig, fordi hun i følelse af mindreværd, føler en trang til at lyve om sin families oprindelse. Dette resulterer i, at hun ikke bliver integreret og kommer i en tilstand, hvori hun er i tvivl om sin identitet. In My Classroom skildrer, hvad konsekvenserne er af, at have alle muligheder åbne i forhold til integration af mexicanske immigranter i USA.

Det forholder sig nemlig sådan for hovedpersonen, at det lykkes hende at integrere sig, men som konsekvens af dette, kommer hun til at svigte sin familie og chicano-venner.

Man kan dermed sige, at teksternes samlede billede af mexicanske immigranters muligheder og begrænsninger i USA er ret dækkende. Dette indebærer både en overdrevet opfattelse af, at alle muligheder ligger åbne, og et pessimistisk billede af, at alt er begrænset. Man står med et billede, der viser, at amerikanernes typiske opfattelse af mexicanere begrænser disse via racisme og fordomme. Ydermere bliver der tegnet et billede af det faktum, at medlemmer i ens familie kan have indflydelse på vellykket integration. Endelig indebærer teksterne et billede af, at der kan være konsekvenser, når man som mexicaner udnytter de åbne muligheder i forhold til integration.

Side 20

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 20

5. Konklusion

Ved at anvende viden og metoder fra engelsk og spansk kan denne opgave konkludere, at mexicansk

indvandring i USA skyldes nogle push/pull-faktorer. Push-faktorer motiverer folk til at forlade deres fædreland,

og pull-faktorer er alt det tiltrækkende i det land, der emigreres til. Stort set kan man sige, at det er drømmen om en bedre tilværelse, der er grunden til indvandringen. Der forekommer fire forskellige typer immigranter: legale immigranter, transmigrantes, braceros og illegale immigranter. Som konsekvens af immigration er der sammenstød mellem den mexicanske og amerikanske kultur. Kultursammenstødet afføder problemer med racisme, identitetsdannelse og integration. En anden konsekvens af immigrationen er sammenspillet mellem USA’s grænsepolitik og økonomi. Der sættes spørgsmålstegn ved, om en ”åben grænse” politik i sidste ende styrker eller svækker USA’s økonomi. Endvidere er der overførslen af remisserne, det vil sige pengene som sendes af arbejdende mexicanere fra USA til Mexico. Disse er en vigtig faktor i Mexicos økonomi.

I projektet er der blevet analyseret seks kilder og gjort rede for en. I forhold til den første kilde, Eduardo Parras novelle El escaparate de los sueños, kan der konkluderes, at mange mexicanere opfatter deres liv som kedelige, fordi de har nogle overdrevne idéer om, hvordan folk har det i USA. De tror, at lige så snart man træder ind i landet, bliver man rig og får et lykkeligt liv. Ud fra Bárbara Curiels digt Aquí venimos a pasar hambre y amarguras kan der konkluderes, at der er mexicanske immigranter, der oplever rejsen til USA, samt hele det efterfølgende liv i landet, som noget rædselsfuldt og udelukkende negativt. Konklusionen af sammenligningen mellem fortællerens opfattelse af de mexicanske indvandreres liv i USA i de to tekster er, at de er meget forskellige. Det skyldes, at opfattelsen af fortælleren i den første tekst er fra en person, som aldrig har været i USA, mens den anden fortællers opfattelse er fra nogen, som oplever USA. I forhold til Ana Cantillos digt, We Would Like You to Know, kan der konkluderes, at mexicanere ikke kan lide den generalisering, som amerikanerne foretager om, at de alle sammen er kriminelle og ballademagere. Der er ingen grund til, at denne amerikanske opfattelse af mexicanere er sådan som den er, og det vil fra nu af kun gå den rigtige vej for mexicanerne. I forhold til Molotovs sang, Frijolero, kan der konkluderes, at mexicanerne finder amerikanernes opfattelse af dem forkert. Det fremgår endog, at amerikanerne selv på visse områder er værre end mexicanerne. Ud fra sammenligningen af de to sidstnævnte teksters fremstilling af opfattelsen af mexicanere i USA, kan der konkluderes, at teksterne ikke er så forskellige i forhold til aspekterne der tages op.

Men det er attituden i fremstillingen, der er mest afvigende. We Would Like You to Know er uden agressioner, og rolig i tempoet, mens Frijolero er humoristisk, pågående og hurtig i tempoet. Ud fra uddraget af Sandra Cisneros roman Caramelo, Everything a Niña Could Want, kan man konkludere, at nogle mexicanere kan have svært ved at integrere sig i USA. De, med deres traditionelle familie, står i modsætning til amerikanernes

Side 21

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 21 moderne samfund, og denne nye samfundsform vanskeliggør integrationen. Omkring det andet uddrag af Sandra Cisneros roman Caramelo, Mexican on Both Sides, kan der konkluderes, at nogle mexicaneres mindreværd, kan give anledning til løgn, som de fyrer af for at sætte sig i et bedre lys. Dette kan medføre store problemer i integrationen og i sidste ende tvivl om identitet. Ud fra Anjela Ratliffs novelle In My Classroom kan man konkludere, at selv en vellykket integration af mexicanske immigranter i USA kan have konsekvenser, eksempelvis som svigt overfor familie og venner. Et forslag på budskabet i Everything a Niña Could Want kan være: hvis du befinder dig på grænsen mellem to kulturer, skal du være forberedt på at træffe afgørende valg.

Budskabet i Mexican on Both Sides kan være: løgn giver aldrig fordele i sidste ende. Et forslag på budskabet i In My Classroom kan være: ens valg har altid konsekvenser. Afslutningsvis kan man konkludere, at teksternes samlede billede af mexicanske immigranters muligheder og begrænsninger i USA er rimeligt dækkende.

Side 22

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 22

6. Litteraturliste

Primær Litteratur:

• Castillo, Ana: We would like you to know. Kledal, Aase og Berenice Lara Laursen: I: Somos Latinos in the U.S. 1. udg. SYSTIME, 2007. side 53-54. (Afsnit i bog)

• Cisneros, Sandra: Everything a Niña Could Want. Kledal, Aase og Berenice Lara Laursen: I: Somos Latinos in the U.S. 1. udg. SYSTIME, 2007. side 44-45. (Uddrag af romanen “Caramelo”)

• Cisneros, Sandra: Mexican on Both Sides. Siersbæk, Rikke: I: Youth Cultures in the USA. 1. udg.

SYSTIME, 2007. side 69-74. (Uddrag af romanen “Caramelo”)

• Curiel, Bárbara Brinson: Aquí venimos a pasar hambre y amarguras. Kledal, Aase og Berenice Lara Laursen: I: Somos Latinos in the U.S. side 36-37. 1. udg. SYSTIME, 2007. (Afsnit i Bog)

• Molotov: Frijolero. Kledal, Aase og Berenice Lara Laursen: I: Somos Latinos in the U.S. side 56-57. 1.

udg. SYSTIME, 2007.. (Afsnit i bog)

• Parra, Eduardo Antonio: El escaparate de los sueños. Balslev, Helene Clausen og Line Flintholm: I: Al otro lado. 1. udg. Gyldendal, 2004. side 16-23. (Uddrag af bogen ”Tierra de nadie)

• Ratliff, Anjela Villarreal: In My Classroom. Canfield, Jack m.fl.: I: Chicken Soup for the Latino Soul. 1. udg.

HCI, 2005. side 175-179. (Afsnit i bog)

Sekundær Litteratur:

Hjemmesider:

• BNET: Globalization and migration: The impact of family remittances in Latin America. Udgivet af Orozco, Manuel . Internetadresse:

http://findarticles.com/p/articles/mi_qa4000/is_200207/ai_n9131225/?tag=content;col1 – Side 4 - Besøgt

d. (Internet)

• Skoda EMU: Hvad er push-pull-faktorer?. Udgivet af FaktaLink. Sidst opdateret:

Internetadresse: https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/menn/mennhele - Besøgt d.

(Internet) SKODA: BrugerID: Adgangskode: shv63ged

Side 23

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 23

Bøger/Artikler:

• Balslev, Helene Clausen og Line Flintholm: Al otro lado - el sueño americano. 1. udg. Gyldendal, 2004.

(Bog)

• Bjerager, Erik: Flugten til det gyldne nord. I: Morgenposten, , Sektion: Udland, s. 10-11 (Artikel)

• Bustamante, Jorge A.: Cruzar la línea - La migración de Mexico a los Estados Unidos. 1. udg. Fondo de Cultura Económica, 1997. (Bog)

• Consuelo, Paz m.fl.: Desde el Sur - Visiones de Estados Unidos y Canadá desde América Latina a principios del siglo XXI, Estados Unidos y América Latina. 2. udg. CISAN, 2003. (Bog)

• Kledal, Aase og Berenice Lara Laursen: Somos Latinos in the U.S. 1. udg. Systime, 2007. (Bog)

• Ravn, Anne-Elisabeth Hasle: Migrationens sande ansigt?. I: Kandidatafhandling, August 2002, Forlag:

Handelshøjskolen i København, Institut for sprog og økonomi. (Artikel)

• Smith, Peter H.: Talons of the Eagle. Dynamics of U.S. - Latin American Relations. 2. udg. Oxford University Press, 2000. (Bog)

• Weeks, Gregory: U.S. and Latin American Relations. 1. udg. Pearson Longman, 2008. (Bog)

Side 24

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 24

7. Bilag 1

1*

= Drømmernes udstillingsvindue.

2*

= ”- Forbandede amerikanere, de har det hele – sagde han [= Reyes] – Hvorimod vi har det ad helvede til…

Vi burde være dér…”

3*

= ”… det lille velkendte hus adskilte sig ved at fylde sig med legetøj, nyt tøj, elektroniske apparater, pynt af

porcelæn og konserveringsdåser som vækkede naboernes misundelse.”

4*

= ”… han havde ønsket at bo i den by [El Paso] i hele sit liv. Derfor når… vennerne forlod broen… plejede

Reyes at blive der i flere timer, hypnotiseret af synet.”

5*

= ”Hans besættelse var så stor, at hvis der var nogen, der snakkede om Staterne, tænkte han kun på El

Paso; hvis de talte om amerikanerne, tog han det for givet, at der refereredes til byens indbyggere…”

6*

= ”Kun derfor ventede han på nyheder om den forsvundne. Derfor blev han ved med at sende breve, som

ikke blev besvaret. Derfor tilbragte han hver eneste dag af sit liv på den bro, som ikke var andet end et udstillingsvindue for at betragte drømmerne på tæt afstand.”

7*

= ”Ved at se langsomheden af el Bravo bebrejdede han sig selv for hundrede syttende gang sin manglende

evne til at kunne overvinde denne panik for vandet i bevægelse, som havde gjort sine impulsive lyster om at krydse floden ved at svømme til en fiasko.”

8*

= ”I de dybtliggende øjne og blik blottet for glans, kunne Reyes betragte sin egen fremtid uden løfter, uden

vidunder, uden noget som kan gøre hans liv spændende…”

9*

= ”Og bekymringen gav ham en knude i maven ved tanken om, at hvis han havde måttet tage til El Paso

med faderen, ville han nu have en familie med flotte og glade børn, og en Mercedes Benz…”

10*

= Her kommer vi for at føle sult og bitterhed.

11*

= ”… i rækker af vindruer og jordbær”

12*

= ”… for at ophænge vores øjne og håb af ståltråds-indhegning (den kærlige omsorg bliver tilbage).”

13*

= ”… gennem kvarterets ødelagte vinduer for at strække vores liv ud via en tråd som bliver tyndere for hver

dag der går.”

Side 25

[navn fjernet] Studieretningsprojekt Engelsk A og Spansk A

3.b

Side | 25

14*

= ”for at vi kan gå i seng ved siden af gennemhullede vægge over linoleum som bærer generationer af sved

og snavs.”

15*

= ”i snavset vand som løber ud over gulvet, et ægteskab af sæbe og sult.”

16*

= ”Her kommer vi for at høre sirener deres langvarige sang, et knivstik som langsomt trækker sig tilbage når

man falder i søvn.”

17*

= ”… med vores ryg beskytter vi den fugtige jord/fra varmen af middagssolen.”

18*

= ”Oh Gud, jeg er bare en fremmed i dette liv lige som alle mine forfædre!”

19*

= ”Jeg har allerede fået nok af at de giver mig sombrero på, hør når jeg siger dig kald mig ikke for

bønneæder.”

20*

= ”… vi lavede aldrig ”kunstig oppustning af dollaren” som resulterede i krig i andre lande.”

21*

= ”Selv om at de laver rygter om at vi er sælgere af stofferne som vi sår, er De forbrugere.”

22*

= ”kald mig ikke yankee din bønneæder… Kald mig ikke bønneæder, lorte yankee fæhoved.”

23*

= ”Kan du forestille dig allerede uden for grænsen, at være en mexicaner der krydser landgrænsen, og

tænke på din familie mens du passerer, og efterlade alt det du kender tilbage.”

24*

= ”… som en luder… Som en hund… En fortabt kvinde…”

25*

= ”Prostitueret. Luder. Hund. Fortabt. Far.”

26*

= ”De kan bare tage mig.”