SRP om Malcolm X i Engelsk A og Historie A

Side 1

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

Abstract

Malcolm X is one of the prominent Afro-American figures in

American history. His methods and beliefs often made him an extremely controversial individual, but nonetheless one who greatly influenced the Afro-American mindset. This paper examines the changes Malcolm X went through in his lifetime and the impact he had on the Afro-Americans in America. I have analyzed two representative speeches from different periods in his life. In my analysis of “Black Man’s History” and

“The Ballot or the Bullet” I have found that the two speeches show Malcolm X at two different stages of his life. My comparison of the two speeches illustrate that the topics discussed are very different, but that some of the themes are still the same as earlier in MX’s life. The paper concludes that the difference and evolvement in Malcolm X’s work shows that he was a man of change, but that he consistently believed in the black man’s strength and ability to overcome. And it is because of those two traits that we is remembered and recognized by the

STX 3.g

Side 2

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

Indholdsfortegnelse

Indledning ......................................................................................................................... 1 Malcolm X ........................................................................................................................ 2 Malcolm X’s tid hos The Nation of Islam .................................................................... 2 Malcolm X’s brud fra NOI og de sidste år af hans liv .................................................. 3 Afro-amerikanernes levevilkår under Malcolm X’s tid ................................................ 4 Black Man’s History ......................................................................................................... 6 Formål ........................................................................................................................... 6 Retoriske virkemidler ................................................................................................... 7 Appelformer .................................................................................................................. 8 Toulmins argumentationsmodel ................................................................................. 10 The Ballot or the Bullet .................................................................................................. 12 Formål ......................................................................................................................... 13 Retoriske midler .......................................................................................................... 14 Appelformer ................................................................................................................ 15 Toulmins argumentationsmodel ................................................................................. 17 Malcolm X’s indflydelse på afro-amerikanerne i Amerika ............................................ 18 Konklusion ..................................................................................................................... 22 Litteraturliste .................................................................................................................. 24 Bilag ............................................................................................................................... 26

Side 3

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

1

Indledning

I denne opgave vil jeg beskæftige mig med Malcolm X, som var en vigtig afro-amerikansk leder og forkæmper for afro-amerikanernes rettigheder i 1950’erne og

60’erne. Malcolm blev kendt som fortaler for den religiøse organisation the Nation of Islam, som var for afro-amerikanske muslimer. Senere brød han dog med organisationen og startede sin egen moske og organisation. Han var en af de fremtrædende ledere inden for de sortes kamp for borgerrettigheder i Amerika.

I det følgende vil jeg give en kortfattet redegørelse for Malcolm X’s personlige baggrund, som basis for mine analyser af hans taler da det er relevant i forhold til hans dannelse og udvikling af synspunkter og holdninger. Til redegørelsen har jeg anvendt Malcolm X’s selvbiografi og en kortere opsummering af hans liv fra bogen They Had a Dream: The Civil Rights Struggle from Frederick Douglass to Marcus Garvey to Martin Luther King Jr. and Malcolm X. De to kilder giver en nuanceret fortælling af Malcolm X med fokus på forskellige detaljer og aspekter af hans liv. Yderligere vil jeg redegøre for afro-amerikanernes levevilkår på Malcolm X’s tid, da det er relevant i forhold til MX’s politik og kamp for borgerrettigheder til de sorte. Til denne del af redegørelsen har jeg anvendt Causes & Consequenses of the Afro-American Civil Rights Movement, som giver en grundig, men kortfattig gennemgang af hændelserne fra

Jeg vil belyse Malcolm X’s argumentation, synspunkter og politiske holdning igennem en kronologisk analyse og fortolkning af to af hans taler; ”Black Man’s History” og ”The Ballot or the Bullet”. I min analyse ser jeg på MX’s brug af retoriske virkemidler, appelformer og hans argumenter på baggrund af Toulmins argumentationsmodel. I min fortolkning vil jeg sammenfatte mine konklusioner fra analysen og belyse, hvilke holdninger og budskaber Malcolm X’s prøvede at formidle til sit publikum. Dette er baseret på det grundlag, at disse kilder er den bedst mulige måde at klarlægge Malcolms synspunkter og tanker på.

Til sidst vil jeg vurdere Malcolm X’s betydning for afro-amerikanerne i Amerika, hvor jeg har tænkt mig at tage udgangspunkt i blandt andet en klumme af Stanley Crouch, forskellige meningsmålinger og min egen fortolkning af MX.

Side 4

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

2

Malcolm X

Malcolm X blev født d.19. maj 1925 i Omaha, Nebraska. Han blev døbt Malcolm Little.

Kort efter hans fødsel flyttede hans familie til Lansing, Michigan på grund af trusler fra Ku Klux Klan. Hans far, Earl Little, var baptistpræst, og han var samtidig en stor tilhænger af politikeren Marcus Garvey og var endda formand for UNIA [1] i Omaha.

Hans far blev dræbt, på grund af sit arbejde, af medlemmer af The Black Legion i 1931, men det blev dog aldrig bevist. Han mor, Louise Little, stod nu helt selv for at forsørge MX og hans 9 andre søskende. Det pres, det var, at skulle forsørge sin familie gjorde at hans mor fik et nervøst sammenbrud i 1938 og blev erklæret sindssyg. Det medførte at MX og hans søskende blev splittet op og sendt til forskellige plejefamilier. MX var utrolig bitter over, at familien blev splittet og mente, at regeringen ødelagde hans

familie^{2}. MX brugte meget af sin barndom på at prøve at blive accepteret af sine hvide

klasse kammerater. MX droppede ud af skolen i som femtenårig og flyttede kort efter til Boston for at bo sammen med sin halv-søster Ella [3]. I MX’s ungdom blev han involveret i kriminalitet og fik et alvorligt stofmisbrug, hvilket endte i, at han som 20-årig blev

                                                 4
arresteret og idømt 10 års fængsel i Charlestown State Prison .

Malcolm X’s tid hos The Nation of Islam

Imens MX var i fængsel, begyndte han at modtage breve fra flere af sine søskende, som var konverteret til the Nation of Islam, og de opfordrede ham til at tilslutte sig religionen. MX’s søster, Hilda, opfordrede ham til at skrive til organisationens leder, Elijah Muhammad. MX fulgte hendes opfordring, og Muhammed og ham fortsatte de med at korrespondere resten af hans tid i fængsel. MX begyndte at studere de sortes historie og mente, at han fandt grundlag for Muhammads lærdom. Malcolm X konverterede til Nation of Islam imens, han sad i fængsel.

Da MX blev løsladt i 1952 flyttede han til Detroit og begyndte regelmæssigt at besøge

templet i byen [5]. Det var omkring denne tid at MX ændrede sit efternavn fra Little til X^{6}.

1

En organisation som er grundlagt af Marcus Garvey og lagde vægt på at være stolt over at være sort og

kæmpe for at forbedre de sortes levevilkår.
2

Haley, Alex & Malcolm X, s. 102

3

Archer, Jules, s. 189-190

4

Archer, Jules, s. 191

5

Archer, Jules, 193

Side 5

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

3

På Elijah Muhammads opfordring begyndte MX intenst at rekruttere unge sorte til organisationen. I 1953 resulterede hans hårde arbejde i at medlemstallet i templet i Detroit tredobledes på kun 3 måneder. [7]

Elijah Muhammad roste ham meget for hans arbejde, og i selv samme år blev MX udnævnt til assisterende præst i templet i Detroit.

MX fortsatte sit hårde arbejde, og året efter blev han anerkendt som den nye drivkraft i the Nation of Islam, og han blev udnævnt til præst for Temple Seven i New York City.

MX's popularitet blandt de sorte steg, men det var dokumentaren ”The Hate that Hate

Produced”^{8} der omhandlede the Nation of Islam, der præsenterede MX for masserne. I

1962 blev han forfremmet til national præst for the Nation of Islam. Omkring dette tidspunkt begyndte Elijah Muhammads helbred at forværres. Derfor var det op til MX at repræsentere Muhammad og the Nation of Islam på tv, i radioen og til forskellige arrangementer. Organisationens medlemstal var steget fra 500 i 1952 til 30.000 i 1963.

Æren for dette blev tilskrevet MX og hans arbejde for organisationen [9].

Malcolm X’s brud fra NOI og de sidste år af hans liv

I 1963 begyndte pressen at skrive om flere faderskabstester rettet mod Elijah Muhammad af ikke mindre end to af hans tidligere sekretærer [10]. MX afviste med det samme anklagerne, men det viste sig, at anklagerne var sande. Dette skabte spændinger mellem Malcolm X og hans leder, da Muhammads handlinger knuste det billede, MX havde af sin leder. Det skabte yderligere splid mellem de to parter, da MX trodsede Muhammads ordre og kommenterede Kennedys mord i december 1963 [11]. MX’s kommentar skabte et stort røre i den amerikanske presse. Elijah Muhammad var vred over, at MX havde sat organisationen i et dårligt lys og idømte ham 90 dages tavshed i både medier og hans tempelembeder. MX mistænkte, at det var et forsøg på at slippe af med ham, da Muhammad var bange for, at MX var begyndt overskygge ham i medierne, og at MX ville prøve at tage magten i the Nation of Islam. MX begyndte at

6

X’et står for hans ukendte afrikanske efternavn, da han ikke længere ville bærer sine forfædres

slaveejers efternavn.
7

Archer, Jules, s. 194

8

En tv-dokumentar lavet af Louis Lomax og Mike Wallace i 1959, som overvejende skildrer the Nation of

Islam på negativ vis.
9

En biografi af Malcolm X: http://www.malcolmx.com/about/bio2.html

10

Archer, Jules, s. 202

11

Archer, Jules, s. 203-205

Side 6

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

4 høre folk fra organisationen snakke dårligt om sig, og han begyndte føle sig truet af sin

              12
egen organisation .

Derfor valgte MX at bryde med the Nation of Islam d. 8. marts 1964. MX var stadig muslim, men han mente ikke længere, at han kunne være en del af organisationen. MX følte dog, at det var hans pligt at oprette en organisation, der kunne kæmpe for og sammen med de sorte i Amerika. MX grundlagde derfor kort efter den religiøse organisation Muslim Mosque, Inc. I New York City og OAAU [13]. Det var også i denne tid, at MX konverterede til sunni-islam [14] og tog på en pilgrimsrejse til Mekka. Under sin pilgrimsrejse mødte MX muslimer af alle hudfarver, og det ændrede hans syn på blandt andet integration. I det sidste stykke tid af sit liv besøgte MX Afrika, Europa og mellemøsten. Han holdt op til flere taler på vegne af OAAU, omkring de sortes situation i Amerika, samtidig med at han holdt møder med forskellige ledere i et forsøg på at oprette et broderskab mellem de sorte i Amerika og resten af verden. Malcolm X blev myrdet d. 21. februar 1965, da han holdt en tale på vegne af OAAU på Manhattan. Han blev skudt af 3 attentatmænd og døde som 39-årig. Han efterlod sin kone Betty X samt

6 døtre.

Afro-amerikanernes levevilkår under Malcolm X’s tid

De første sorte kom til Amerika som slaver i 1500-tallet, og fortsatte med at leve under disse dårlige vilkår indtil præsident Abraham Lincoln i 1963 udstedte ”the

                       15
Emancipation Proclamation” og befriede alle de afro-amerikanske slaver, men de sorte

var stadig langt fra frie. Ifølge Amerikas uafhængighedserklæring fra 1776 er alle mennesker født lige og med de samme muligheder:

”We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life,

                               16
Liberty and the pursuit of Happiness.”

12

Archer, Jules, s. 205

13

Organization of Afro-American Unity, som overvejende gik ind for sort nationalisme.

14

Den største retning inden for islam som følger Koranen og Profeten Muhammads sunna.

15

En præsidentiel ordre udstedt af Abraham Lincoln i 1963 som førte til vedtagelsen af the Thirteenth

Amendment og derved afskaffelsen af slaveriet
16

http://www.ushistory.org/declaration/document

Side 7

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

5

Uafhængighedserklæringen er selve grundstenen i Amerikas ideologi, men selv om denne tankegang er amerikanernes ideal, så var det langt fra realitet på MX’s tid.

Den sydlige del af Amerika var præget af Jim Crow-lovgivningen [17], som sørgede for raceadskillelse af offentlige faciliteter, service og muligheder i stort set alle aspekter af livet. Dette inkluderede blandt andet busser, tog, uddannelse, forsikring og arbejde.

Ifølge the Fourteenth Amendment [18], så skulle loven beskytte alle borgere lige meget og sørge for, at de alle havde de samme muligheder. Hvilket vil sige, at faciliteterne skulle være af lige god kvalitet trods adskillelsen, men dette var langt fra tilfældet i virkeligheden. På trods af disse lovgivninger var de sortes levevilkår stadig ringe og de blev behandlet som andenrangs borgere. Trods det klare budskab i the Fifteenth Amendment [19], så blev sorte ofte forhindret i at udøve deres rettighed til at stemme. I den nordlige del af Amerika fandtes der ikke Jim Crow-love eller andre diskriminerende love hvilket gjorde, at der ikke var den samme niveau af åbenlys diskrimination, men derfor var Norden alligevel langt fra et idealsamfund. Der var stadig adskillelse af sorte og hvide i det offentlige rum. Et begreb, der blandt andet var meget alvorligt i Norden, var ”red-lining”, som gjorde det utrolig svært for de sorte at købe huse eller ejendomme i Norden, da det var ulovligt for banker at optage lån i ejendomme, som kunne ses som en risikabel investering. I bankens øjne skulle der kun én sort familie til i nabolaget før de andre ejendomme blev set som risikable investeringer, hvilket førte til at de hvide familier i nabolaget blev endnu mere fjendtlige og prøvede at forhindre de sorte i at

       20
flytte ind .

En af de ting som virkelig begyndte at gøre en forskel var NAACP’s [21] måde at bekæmpe diskriminationen på. De valgte at gå rettens vej og lægge sag an mod forskellige institutioner og derved kræve lige rettigheder for de sorte. Op igennem

30’erne og frem til 60’erne var det denne taktik, der blev brugt. Metoden gav resultater og lige så stille blev de forskellige Jim Crow-love og andre diskriminerende love fjernet

17

http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/USAjimcrow.htm

18

http://caselaw.lp.findlaw.com/data/constitution/amendment14/

19

http://caselaw.lp.findlaw.com/data/constitution/amendment15/

20

Weber, Michael, s. 34

21

National Association of the Advancement of Colored People, som var en organisation som kæmpede for de sortes borgerrettigheder

Side 8

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

6 af Højesteret [22]. The Civil Rights Movement havde stor succes og i 1964 blev al segregation afskaffet. Det var en kæmpe sejr for de sorte, men det betød desværre ikke at kampen var ovre, da diskrimination var stadig et stort problem, med eller uden love.

Black Man’s History

I december 1962 holdt Malcolm X en tale som bliver kaldt ”Black Man’s History” [23].

Denne tale er et typisk eksempel på fra MX’s involvering i NOI, da den overvejende fokuserer på religionen og selve organisationens synspunkter. Malcolm fortæller i talen om religionen, og at den er for den sorte mand i Amerika. Han beskriver den sorte mands situation i Amerika. MX forklarer, at den sorte mand er undertrykt, fordi han ikke kender til sin egen historie. MX mener, at det er vigtigt, at den sorte mand kender til sin egen historie, fordi så vil han ikke lade den hvide mand undertrykke sig. Derefter forklarer han the Nation of Islams syn på verdenshistorien og argumenterer for disse.

Han deler Elijah Muhammads fortællinger med publikum. Hovedparten af disse fortællinger handler om forholdet mellem den sorte og hvide race. Talen ender med at MX fortæller, hvordan disse fortællinger om den hvide race kan hjælpe den sorte mand til at tage stilling til situationen i Amerika. Den sorte race skal stræbe efter separation fra den hvide race, ikke integration. Ud fra talen kan det høres at MX er tilhænger af Muhammads lærdom og skildring af den hvide race. Især MX’s ordvalg, når det gælder beskrivelser af den hvide race, giver et billede af en utrolig bitter og vred mand. MX ser the Nation of Islam og Elijah Muhammad som løsningen på de sortes problemer. Derfor handler talen ikke særligt meget om politik eller aktivt arbejde i kampen for rettigheder.

Han fortæller blot om the Nation of Islams synspunkter og holdninger til nutidens problemer igennem fortolkningen af deres fortællinger. Han argumenterer for at disse fortolkninger er de korrekte, og at det er sådan den sorte mand skal leve sit liv.

Formål

MX’s publikum består hovedsagelig af middelklasse eller fattige sorte, som enten var medlem af the Nation of Islam eller var interesseret i MX’s synspunkter. Talen er også rettet mod de skeptikere, der måtte være blandt publikum, da den forklarer og argumenterer for religionens synspunkter. MX’s tale omhandlende the Nation of Islams

22

Weber, Michael, s. 36

23

I dette afsnit er der henvist til Bilag 1 – Black Man’s History, medmindre andet er angivet.

Side 9

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

7 synspunkter og til en vis grad også MX’s. Det bliver understreget at MX udtalelser er på vegne af organisationen, og at de er en del af Elijah Muhammads lærdom. Malcolm X er blot en talsmand. Det er i virkeligheden Elijah Muhammads ord: ”And the one who is actually the author of this new thinking is The Honorable Elijah Muhammad.” (ll. 35-

34). Malcolm X taler derfor ikke på sine egne vegne, og det kan derfor være svært at bedømme til hvilken grad, han går ind for budskabet. Talen kan derfor tolkes som institutionel og ikke personlig, da MX ikke taler frit, men inden for religionens rammer.

The Nation of Islams observeringer og dokumentation omkring verdens oprindelse og historie kan ikke bruges til noget, da de hverken er samtidige eller har nogen form for bevis. Talen er dog en god kilde, som kan fortælle om MX’s og the Nation of Islams opfattelse af den sorte mands historie og raceproblemet i Amerika i 1950’erne og

60’erne.

Retoriske virkemidler

Malcolm X var kendt som en fantastisk taler, og derfor er det interessant at gå ind at kigge på hvilke retoriske virkemidler, han har brugt for at skabe en bestemt effekt.

Retoriske midler, som MX bruger utroligt meget, er gentagelser og modsætninger.

MX's brug af gentagelser er til for at understrege hans vigtigste pointer. Samtidig så er det også de ting, som er blevet gentaget nok, som publikum husker efter talen er ovre. I denne tale lægger han utrolig meget vægt på den sorte mands historie, og hvor vigtigt det er at have kendskab til den, som en sort mand i Amerika. Det understreger MX ved at gentage ”history” gang på gang:

“They may come here out of the jungles, but they know their history. They may come here wearing sheets with their heads all wrapped up, but they know their history. You and I can come out of Harvard but we don't know our history. There's a basic difference in why we are treated as we are: one knows his history and one doesn't know his history!” (ll. 103-107)

Ikke nok med at selve budskabet bliver understreget, så medvirker gentagelser også til at give talen en god rytme. Sætningerne i begge eksempler bliver nærmest som vers i et digt. Hans brug af gentagelser ses også her:

Side 10

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

8

”The Jews know their history, the Jews know their culture, the Jews know their language; they know everything there is to know about themselves. They know how to rob you, they know how to be your landlord, they know how to be your grocer, they know how to be your lawyer, they know how to join the NAACP and become the president -right or wrong?”(ll. 273-277)

Det er en utrolig god måde at fange publikum på, forenkle sit budskab og få sproget til at flyde på. Det kan være et være en god måde at trænge igennem på i og få fat i publikummet.

MX bruger modsætninger til at trænge igennem med sit budskab omkring de sorte i Amerikas kamp mod deres hvide undertrykkere. Han sætter det sådan op at publikum får en følelse af, at det er os mod dem, de sorte mod de hvide, de gode mod de onde.

Ved at sætte disse to ekstreme yderpunkter op, så fremtvinger han også en reaktion hos sit publikum. Publikummet bliver tvunget til at tage stilling til problemet. Man er enten med ham eller i mod ham. En af de måder han gør det på er, at han konsekvent omtaler sig selv og publikummet som ”us”, ”our” og ”we”: “ And all of our people who have not yet become white are still black, or at least part of the Black Nation, and here at Muhammad's Mosque when you hear us using..” (ll. 18-20). Det får publikum til at føle de er en del af et fællesskab med MX. Samtidig så omtaler han den hvide mand og Amerika som ”they”: ”Because the lighter they got, the weaker they got. As they began to get lighter and lighter they grow weaker and weaker.” (ll. 732-733). MX bruger konstant betegnelserne ”the black man” (l. 70) og ”the white man” (l. 41). Det er disse to kontraster, som konstant bliver sat op mod hinanden. Kontrasten mellem de to bliver kun forstærket af, at han bruger adjektiver som ”wicked” og ”weak” om den hvide mand (l. 732-735), mens han bruger ”powerful” (l. 486) og ”good” (l. 37) om den sorte mand. MX generaliserer i et stort omfang. Det skinner også igennem i hans brug af

modsætninger i talen. Hans synspunkter er utrolige sort/hvid, og det er enten eller.

Appelformer

De tre appelformer patos, etos og logos er sproglige virkemidler, som anvendes til at overbevise modtageren. Patos er, når taleren prøver at påvirke modtageren

Side 11

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

9 følelsesmæssigt og fremprovokere en reaktion. Den teknik bruger MX i største delen af talen, da han konstant prøver at opildne sit publikum og fremprovokere forskellige følelser. En af de måder, han gør dette på, er ved konsekvent at drage publikum ind i sine fortællinger: “When you go in, they put a lambskin apron around your waist. They put you in what's called the "cable tow." (l.822-823). Det gør, at publikum identificerer sig selv med det, MX fortæller om. Publikummet bliver lige pludselig konfronteret med deres undertrykkelse, og de bliver konstant sat ind i alle nedværdigende scenarier, som MX nævner. MX prøver at fremprovokere vreden og utilfredsheden i dem. MX appellerer til sit publikums medfølelse og forargelse: ”In order for the white one to come into existence, the darker one was always murdered, murdered, MURDERED!”

(ll. 740-741). Han ønsker at de skal hidse sig op og få lyst til at handle.

Etos er en appel om tillid og troværdighed. MX bruger det ikke særlig meget om sig selv, men lægger utrolig meget vægt på, at man skal have tillid til Elijah Muhammad og the Nation of Islam. MX bruger konsekvent betegnelsen ”The Honorable” om the Nation of Islams leder Elijah Muhammad. Herved viser MX at han står inde for den mand og de værdier han repræsenterer. MX nævner sjældent sig selv, men han bruger der i mod sin egen autoritet til at forstærke Elijah Muhammads udtalelser og person.

Malcolm X havde rigtig mange tilhængere, og når han så støttede organisationen satte det også den i et positivt lys i publikummets øjne. MX deler også ting fra sin egen baggrund og erfaring. MX bruger f. eks et anekdotisk bevis som dette: ”My father was a black man and my mother was a black woman, but yet the songs that they sang in their church were designed to fill their hearts with the desire to be white.” (ll. 49-51). Når MX bruger det, er det fordi, at publikummet skal kunne genkende sig selv i fortællingen og erkende hans udsagn som gyldigt, fordi de kan genkende det som virkelighed. Det forstærker igen billedet af Malcolm som en tillidsfuld mand, der blot fortæller om verdens realiteter.

Logos er når taleren appellerer til publikums fornuft og intelligens. Det gør han ved at argumentere for sin sag og fremstille sine udsagn som faktuelle. MX bruger også etos i mange vendinger, selv om hans appel kan blive meget utroværdig, da han langt fra er objektiv eller neutral i sine vendinger. Der kan også sættes spørgsmålstegn ved mange

Side 12

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

10 af de argumenter som MX fremstiller, men han præsenterer dem på sådan en måde at publikummet ofte kan opfatte som fakta. Han bruger blandt andet logos, når han snakker om, hvilken religion der er Guds originale folk. Ved brug af sine argumenter appellerer han til publikummets logik, da hans pointer fremstilles på sådan en måde, at det næsten ikke kan afvises:

”Why is it called Christianity? It is called Christianity, they say, because it was named after a man called Christ who was born two thousand years ago. Now you know, brothers and sisters, God is and old God, and the world is and old world. The universe has been here a long time. I think all of you would agree that the universe has been here longer than two thousand years” (ll. 130-134)

Ved overstående eksempel: ”I think all of you would agree..” udfordrer MX publikummets intelligens og siger indirekte, at hvis de ikke er enige med ham, så er det dem, der er problemet. Han får sig selv og Muhammad til at fremstå som lærere og publikum som elever. Ved at stille retoriske spørgsmål drager MX også publikum ind i diskussion og opfordrer dem til selv at tage stilling til problemet. Malcolm appellerer i høj grad til publikums logik, men han har en meget snedig måde at få dem til at se sine nærmest indiskutable pointer på. Han starter med at fortælle om hvordan den hvide mand er blevet skabt og at han er en djævel: “White, that's their color, but devil, that's what they are.” (ll. 762). Han fremstiller den hvide race på sådan en måde at publikum ikke kan andet end at føle afsky overfor dem. Efter publikum har draget disse konklusion om de hvide, er det, at han kommer med sin egentlig pointe, hvilket er at man ikke skal integrere med den hvide mand, da han korrumperer den sorte race. MX fremstiller det på sådan en måde at efter påstanden er blevet fremsat, så kan publikum ikke benægte det.

Toulmins argumentationsmodel

Toulmins argumentationsmodel er en måde at undersøge et arguments holdbarhed på.

Der er tre hoveddele, som ethvert godt argument bør bestå af; påstand, belæg og hjemmel. Der er også tre udbyggende elementer: Gendrivelse, styrkemarkør og rygdækning. Jeg vil mest lægge mest vægt på Toulmins tre hoveddele, da MX ikke gør særlig brug af styrkemarkør, gendrivelse eller rygdækning. MX generaliserer utrolig

Side 13

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

11 meget i sine udtalelser og afviser en hver kritik af sine udtalelser, derfor lægger han ikke vægt på undtagelser eller at skulle forsvare sine udsagn.

Malcolm X’s påstand er, at de sorte i Amerika er undertrykte af den hvide mand. Den påstand er i sig selv ikke noget nyt eller overraskende fra hverken MX eller det tidspunkt i historien. Det der gør udtalelsen interessant, er der i mod belægget og hjemlen. Ifølge MX lader de sorte i Amerika sig undertrykke af den hvide mand fordi de ikke kender deres egen historie, og derfor tror de, at de er underlegne: ”He's confined, he's limited, he's held under the control and the jurisdiction of the white man who knows more about the history of the Negro than the Negro knows about himself.” (ll. 110-112).

Derfor bliver belægget, altså grunden til at de sorte i Amerika er undertrykt, at de sorte i Amerika ikke kan deres egen historie. MX mener, at den eneste måde den sorte mand kan bryde fri af sine lænker på, er hvis han får kendskab til sin egen historie. Den sorte mand skal ikke lytte til, hvad den hvide mand fortæller ham, men studere sin egen historie og derfor få kendskab til den rigtige levevej (the Nation of Islam) og bruge denne visdom mod den hvide mand:

”But when you and I wake up, as we're taught by The Honorable Elijah Muhammad, and learn our history, learn the history of our kind, and the history of the white kind, then the white man will be at a disadvantage and we'll be at an advantage.” (ll. 112-

115).

Hjemlen er således, at så længe de sorte i Amerika ikke kender til deres egen historie, så kan de ikke ”besejre” den hvide mand.

Side 14

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

12

Endnu en af MX's påstande i ”Black Man’s History” er at de sorte i Amerika ikke skal integrere sig med de hvide. De skal kæmpe for deres eget separate samfund. Som belæg for denne påstand bruger MX det meste af sin tale på at fortælle om den hvide races oprindelse, og hvorfor den af natur er ond (ll. 130 -918). Han fortæller også om den profeti i Biblen, der fortæller om et folk, der skal være slaver i 400 år indtil de igen skal få oprejsning:

”"And he said unto Abram, Know of a surety that thy seed shall be a stranger in a land that is not theirs, and shall serve them; and they shall afflict them four hundred years; and also that nation, whom they shall serve, will I judge: and afterward shall they come out with great substance."” (ll. 244-249).

MX påpeger at denne profeti kun passer på de sorte i Amerika og at Elijah Muhammad er en profet, der er sendt, for at frelse dem (ll. 304-312 og ll. 341-342). Han siger også, at det kun er et spørgsmål om tid før Gud udrydder de hvide (l. 923 og l. 930-931).

Hjemlen er derfor, at hvis de sorte slutter sig til de hvide, så vil de også blive udryddet, da de vil begynde at omgås djævlen: ”And if we integrate we'll be destroyed along with them. If we separate then we have a chance for salvation” (ll. 930-931) Så for at undgå undergang skal den sorte race sørge for at adskille sig fra de hvide.

The Ballot or the Bullet

D. 12. april 1964 holdte Malcolm X sin mest berømte tale ”The Ballot or the Bullet”^{24}.

Efter MX’s brud med the Nation of Islam havde han nu frihed til at blive politisk involveret i de sortes kamp for borgerrettigheder. I denne tale får man forståelse for MX egne synspunkter og modsat hans tid med the Nation of Islam, så handler denne tale

24

I dette afsnit er der henvist til Bilag 2 – The Ballot or the Bullet, medmindre andet er angivet

Side 15

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

13 ikke om religion, men politik. MX taler om the Civil Rights Movement, og hvad der skal gøres for at ændre på den sortes mands situation. MX’s publikum er hele det sorte Amerika og ikke blot dem der sidder i salen. Talen er en god kilde når man kigger på Malcolm X’s holdninger efter the Nation of Islam. Dog så sker der yderligere ændringer, når det gælder hans holdninger omkring hudfarve, efter hans rejse til Mekka.

Talen er dog stadig repræsentativ fra den mere radikale bevægelse inden for the Civil Rights Movement. Samtidig er talen langt mere personlig, da MX ikke længere er medlem af en organisation, men er fri til at ytre sine egne holdninger. Malcolm X er dog meget tendentiøs, når det gælder hans skildring af Amerika, da han er præget af stærk skepsis overfor de hvides forsøg på at støtte og hjælpe de sorte i deres kamp.

Formål

I talen tager Malcolm X afstand fra sin fortid, og gør det klart overfor sit publikum, at han ikke er kommet for at snakke om religion, men hvordan de sorte kan løse deres fælles problem. Han opfordrer alle sorte til at slutte sig sammen trods deres forskelligheder og kæmpe for en fælles sag. Igennem hele talen snakker MX om ”the ballot” og ”the bullet”. De repræsenterer de to muligheder, som det sorte folk i Amerika har. ”The ballot” er den magt, som de sorte har med henblik på de kommende valg. MX taler om, hvor vigtigt det er for dem at engagere sig i politik, og tænke over, hvor de lægger deres stemme. Så går han også ind i en lang kritik af den amerikanske regering, og deres arbejde for de sortes rettigheder. MX taler også om sine ambitioner om at tage de sortes kamp for rettigheder til FN [25], i håb om at resten af verden vil anerkende problemet. Han ønsker at forvandle fokus fra borgerrettigheder til menneskerettigheder.

Endvidere så fortæller MX også løbende om sort nationalismes [26] filosofi inden for bl.a.

økonomi og sociologi. MX siger at hvis de sortes bønner fortsat bliver ignoreret, så er de tvunget til at ty til voldsommere midler. Han siger ikke, hvad disse er, men vold er underforstået. Det er her at ”the bullet” er konsekvensen, hvis der ikke snart sker nogle handlinger fra den amerikanske regerings side af. MX stiller et ultimatum til regeringen om at hvis de ikke vedtager the Civil Rights Bill i 1964, så vil der opstå optøjer.

25

En verdensorganisation som er til for at forhindre krig. Der er også her menneskerettighederne er

blevet formuleret og de arbejder aktivt for at forhindre diskrimination i verden.
26

En ideologi der går ind for at de sorte skal være uafhængig af den hvide mand og være stolte af sin hudfarve.

Side 16

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

14

Talen afspejler den ændring der er sket med Malcolm X’s holdninger og synspunkter efter hans brud med the Nation of Islam. Han er nu i stand til at adskille religion og politik og vil derfor gerne være en aktiv del af the Civil Rights Movement. Han rækker ud til andre ledere og organisationer i håb om at skabe et samarbejde. MX går dog stadig ind for sort nationalisme og mener derfor, at den sorte mand stadig skal lære at være uafhængig af den hvide mand. Malcolm X understreger, at han ikke længere nærer et had til den hvide race, men hans ordvalg og beskrivelse af den hvide race og Amerikanske regering udtrykker dog stadig stor skepsis og fjendtlighed.

Retoriske midler

Et af de virkemidler som Malcolm X benytter meget er igen gentagelser. Han bruger det ofte når han skal fastslå en pointe eller understrege et budskab. I denne tale gør han det

f. eks når han taler om de sortes stemmer: ”It was the black man's vote that put the present administration in Washington, D.C. Your vote, your dumb vote, your ignorant vote, your wasted vote put in an..” (ll. 88-89). Ved brug af denne metode føler publikum næsten, at MX står og peger på hver eneste af dem. De bliver stillet til ansvar for tidligere beslutninger. Samtidig så skaber ordene en god rytme som er nem at huske for publikummet. Det som Malcolm X gentager flest gange i talen og virkelig ønsker at understrege er ”the ballot” og ”the bullet”. Han præsenterer de to muligheder i starten af talen og vender konstant tilbage til dem i løbet af talen. Publikummet bliver konstant påmindet om det valg, som de skal tage: ”It'll be ballots, or it'll be bullets. It'll be liberty, or it will be death.” (ll. 229-230). MX forenkler på denne måde sit budskab og gør det let tilgængeligt for masserne. Det bliver næsten et slogan, som er nemt at huske for publikummet (ll.564-565).

En af de ting som MX er meget bevidst om i sin tale, er sit ordvalg. Han understreger og uddyber med få ord den situation den sorte mand er i i Amerika: “You don't need to go to the employer alone, it is the government itself, the government of America, that is responsible for the oppression and exploitation and degradation of black people in this country.” (ll.200-203). Ordene i den sætning er utrolig negativt ladede. Det, at MX så sætter dem i sammenhæng med regeringen i Amerika, gør at publikum får et negativt syn på regeringen. Disse beskrivelser giver også et godt billede af MX’s egen meninger.

Selv om MX måske ikke ytrer dem direkte, så kan man bare ved at se på ordene mærke,

Side 17

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

15 om han er positiv eller negativ over for situationen. Han bruger også ord som ”illegally” og ”unconstitutionally” (ll. 145-147) om senatorer og medlemmer af kongressen i Amerika. Dette er kun med til er at styrke publikums i forvejen negative opfattelse af regeringen og dets arbejde i Amerika.

En stor del af Malcolm X’s publikum og tilhængere er uuddannede sorte fra ghettoen.

Malcolm X er meget bevidst om dette og sørger derfor også for at gøre sit sprog forståeligt for denne målgruppe. En af de måder han gør dette på, er ved at forklare nogle af de politiske situationer i billedsprog: ”I'm not going to sit at your table and watch you eat, with nothing on my plate, and call myself a diner. Sitting at the table doesn't make you a diner, unless you eat some of what's on that plate.” (ll. 63-65). På samme måde som gentagelserne, så bliver disse udsagn et uddrag af talen, som er nemmere at huske og forstå for publikum, da det er blevet forklaret på deres niveau og ikke i en uforståelig abstrakt form: ”When you take your case to Washington, D.C., you're taking it to the criminal who's responsible; it's like running from the wolf to the fox. They're all in cahoots together.” (ll.328-329). Et eksempel på et sted, hvor MX virkelig tager sit sprog ned på et lavere niveau for at få forbindelse med sit publikum, er når han bruger slangudtryk fra ghettoen: ”..and where 800 million Chinamen are sitting there waiting to throw their weight on our side.” (ll. 323-324).

Et interessant virkemiddel i MX’s tale er hans brug af Amerikas personificering ”Uncle Sam”. Han fremstiller derved Amerika og dets regering som en samvittighedsløs person: ”Uncle Sam's hands are dripping with blood, dripping with the blood of the black man in this country. He's the earth's number-one hypocrite.” (ll. 317-318). Det er en voldsom generalisering fra MX’s side af, men den gør det lettere for hans publikum at rette deres vrede mod ét sted. MX ønsker nemlig publikums skepsis og utilfredshed overfor den amerikanske regering. MX vil have, at hans publikum skal have lyst til at tage handling. Det skal have lyst til at kæmpe for deres rettigheder.

Appelformer

Malcolm X er bevidst om sit publikum, og hvordan han skal fremprovokere den ønskede følelse og reaktion fra dem. Hans publikum er den undertrykte og frustrerede sorte mand og MX udnytter dette til sin fordel.

Side 18

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

16

“Not only did we give of our free labor, we gave of our blood. Every time he had a call to arms, we were the first ones in uniform. We died on every battlefield the white man had. We have made a greater sacrifice than anybody who's standing up in America today. We have made a greater contribution and have collected less.”(ll. 254-257) MX bruger pronomen ”we” for at få publikum til at føle at denne sag gælder dem alle og for at få dem til at identificere sig med situationen. Han appellerer til deres utilfredshed og ønske om retfærdighed. MX ophidser publikummet og skaber en stemning hvor der kræves handling, hvilket er præcis, hvad der er ønsket, når MX skal præsentere sit eget budskab.

MX gør brug af etos, da han fremstiller sig selv, som en der blot vil forene de sorte i Amerika og ikke dele dem:

”I'm not here to argue or discuss anything that we differ about, because it's time for us to submerge our differences and realize that it is best for us to first see that we have the same problem, a common problem, a problem that will make you catch hell whether you're a Baptist, or a Methodist, or a Muslim, or a nationalist” (ll. 21-25) Derved opfordrer MX til at hans publikum skal have tillid til ham og lytte til hans udsagn. Der udover tager han afstand fra politikere (ll. 56-57), og han signalerer derved at han ikke er ude på at påvirke deres stemme, men at han blot vil informere dem om deres stemmes betydning. Det gør at publikum er mere villige til at lytte til hans opfordringer.

Malcolm bruger logos, da han appellerer utroligt meget til publikums fornuft og deres evne til at se det logiske i hans argumenter. Han pointere, skridt for skridt de logiske konklusioner, og som slutresultat har han et stærkt argument:

”And anyone who puts forth any effort to deprive you of that which is yours, is breaking the law, is a criminal. And this was pointed out by the Supreme Court decision. It outlawed segregation. Which means segregation is against the law. Which means a segregationist is breaking the law. A segregationist is a criminal.” (ll. 263-267).

Side 19

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

17

Hans forklaring er så fuldstændig logisk, at publikum ikke kan betvivle det. Det, som gør hans brug af logos yderligere interessant, er den sammenhæng han bruger det i.

Igennem talen udpeger han nemlig både regeringen, senatorer og politikere kongressen som segregatorer og på grund af hans tidligere logik har publikum svært ved at benægte dette. Han fremprovokerer de ønskede konklusioner hos publikum.

Toulmins argumentationsmodel

Som sagt er Toulmins argumentationsmodel er en måde at undersøge et argumentets holdbarhed på. Ligesom tidligere nævnt så lægger MX ikke særlig meget vægt på gendrivelser eller rygdækning så derfor fokuseres der på MX’s brug af de tre hoveddele, som ethvert godt argument bør bestå af; påstand, belæg og hjemmel.

Malcolm X’s påstand, er at demokraterne trods deres udtalelser ikke ønsker at hjælpe den sorte mand i Amerika. Den påstand er i sig selv ikke noget nyt eller overraskende hverken fra MX eller på det tidspunkt i historien. Belægget for dette, er at demokraterne mister deres flertal, hvis de modarbejder ”the dixiecrats” [27], som er en del af deres parti, eller hvis de giver de sorte deres fulde rettigheder: ”If the black man in these Southern states had his full voting rights, the key Dixiecrats in Washington, D. C., which means the key Democrats in Washington, D.C., would lose their seats. The Democratic Party itself would lose its power.” (ll. 168-170). Hjemlen er således, at demokraterne derfor ikke smider ”the dixiecrats” ud af deres parti og med at vilje undlader at håndhæve de sortes rettigheder for at bevare deres flertal.

27

Segregatorer inden for det demokratiske parti

Side 20

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

18

Endnu en af MX's påstande i ”The Ballot or the Bullet” er, at de sortes kamp for borgerrettigheder skal laves om til en sag om menneskerettigheder. I sit belæg for denne påstand siger MX, at så længe at det blot handler om menneskerettigheder, så er det kun et problem i Amerika og Amerika nægter at hjælpe dem:

“Whenever you are in a civil-rights struggle, whether you know it or not, you are confining yourself to the jurisdiction of Uncle Sam. No one from the outside world can speak out in your behalf as long as your struggle is a civil-rights struggle.”

Derfor mener han, at det er vigtigt, at de sorte i Amerika tager deres sag videre (ll. 320-

321). Hjemlen for dette er, at når deres situation bliver et en sag om menneskerettigheder, så kan Amerika stilles for retten i FN. Endnu en hjemmel er, at andre lande bliver gjort opmærksomme på problemet og kan hjælpe.

Malcolm X’s indflydelse på afro-amerikanerne i Amerika

Malcolm X var et fængslende individ som havde en del mystik og kontrovers omkring sin person, dels på grund af sine ideologier, metoder og de sidste hektiske år af si liv.

MX forbliver dog en fremtrædende persona inden for de sortes kamp for borgerrettigheder. MX’s eftermægle er en meget blandet affære. Han har en stor skare af tilhængere, der mener at han gjorde en forskel og at han ofrede sig selv for en større sag. Så er der dem, der mener at han en fortaler for had, racisme og vold. Et eksempel på dette er en klumme af journalisten Stanley Crouch i onlineavisen Seattle PI [28], hvor han kritiserer Malcolm X’s person og betydning:

”If not for Spike Lee's film about him, Malcolm X would have been forgotten. His legacy did not add up to inspiring one important piece of legislation, leading one

28

Se bilag 3

Side 21

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

19 important march or actually getting anything done that had objective significance.”

(Bilag 3, ll. 29-31)

Crouch påpeger at Malcolm ikke var med til at vedtage nogle love og siger at han modarbejdede the Civil Rights Movement. Det var et problem, at der ikke altid var enighed i det sorte samfund, da Malcolm X ofte skabte splittelse med sin kritik. MX var en samfundskritiker frem for alt og han lod sig ikke nøjes med løfter for fremtiden. Han synes ofte at the Civil Rights Movement’s metoder var for ineffektive og langsomme.

Malcolm X var også stor kritiker af den amerikanske regering. Han mente ikke at regeringen behandlede den sorte mand retfærdigt og derfor kunne den sorte mand ikke være afhængig af den til at få sine rettigheder. MX var frustreret over de amerikanske politikere og manglen på resultater.

Det kan argumenteres at MX i sin levetid aldrig kom frem til nogle konkrete resultater eller fik indført nogen form for ændringer i kampen for borgerrettigheder. Han nåede aldrig at holde nogen marcher eller få vedtaget nogle love. Men MX drog konstant opmærksomhed til den uretfærdighed og diskrimination, som de sorte blev udsat for i Amerika. En af MX’s mål senere i hans liv var at gøre resten af verden opmærksom på de forbrydelser der blev begået mod den sorte mand i Amerika. I en tid hvor sorte frygtede den hvide mand turde MX stille sig forrest. Han sagde tingene som de var og lod sig ikke true til tavshed.

Crouch mener ikke at MX var en person af betydning for de sortes kamp for borgerrettigheder, men blot en folkeforfører. Malcolm X var en farlig mand på mange punkter. Han havde ofte underklassen på sin side, som ikke havde noget at tabe. I hans tid med the Nation of Islam var tonen oftest direkte hadsk over for den hvide race.

Malcolm X’s ekstreme metoder og udtalelser gjorde han oftest var frygtet af den hvide og sommetider også den sorte mand. Hans opfordring til oprør og selvforsvar skræmte folk og mange af hans kritikere i dag mener at han var fortaler for vold. Malcolm X mente ikke at man skulle lade den hvide mand træde på sig. Ifølge MX lod man sig underminere af den hvide man, hvis man bare vendte den anden kind til. Man skulle kæmpe tilbage. Hans trusler om oprør handlede ikke om hans ønske til at dræbe eller at såre de hvide, men et signal om at han nægtede at finde sig i de hvides behandling.

Malcolm X kæmpede med hans ord, og trusler var også en del af dette. Selv om han

Side 22

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

20 senere inspirerede nogle militaristiske sorte nationalistiske grupper, så var det ikke dette han stod for. Malcolm X initierede aldrig vold, men vi vil aldrig få at vide om han nogensinde ville have gået så vidt for sin sag. Utilfredsheden i landet nåede aldrig til det punkt hvor der opstod den revolution som MX truede med, selvom stemningen var i lang tid på kogepunktet.

Hvis man ligesom Crouch sammenligner Malcolm X med Martin Luther King Jr. [29]

(Bilag 3, ll. 46-49), så er det oftest Malcolm X som bliver set som taberen. De to mænd kæmpede essentielt for den samme sag, men de havde vidt forskellige metoder og baggrunde. MLK’s metoder var langt mere moralsk korrekte og Malcolm X står derfor ofte i skyggen af MLK. Det kan f. eks ses i en meningsmåling i the New York Times i

1964 blandt byens sorte hvor 75 % mente at Martin Luther King Jr. gjorde det bedste

                     30
stykke arbejde for de sorte .

Avisen observerede dog også at størstedelen af MLK’s tilhængere tilhørte middel- og overklassen, mens MX’s tilhænger skulle findes blandt underklassen. Dette skyldtes oftest at disse mennesker var de mest utilfredse og efter at have været undertrykt i mange år, var blevet skubbet til det punkt hvor de var klar til at gøre hvad som helt. Det gjorde dem til åbenlyse tilhængere af Malcolm X’s ideologi og metoder. Endnu en ting som gjorde at disse mennesker var, som sagt, at de så sig selv i ham. Han kom fra det samme sted og blev derfor accepteret som deres talsmand. Malcolm X havde en evne til at fornemme og udtrykke den vrede og frustration som folket følte.

Malcolm X’s sejre og hans indflydelse kan dog ikke dokumenteres entydigt, da mange af hans resultater i dag kan ses i de sortes selvopfattelse og deres nationale identitet. En af de ting som MX var utrolig kritisk overfor, var de sortes selvopfattelse og mangel på viden omkring deres egen baggrund og historie. MX mente at den sorte mand vidste så lidt om hans egen baggrund at han lod den hvide mand fortælle ham hvem han var. Den sorte mand begyndte at tro at han blot var en andenrangs borger. Malcolm X brugte meget af sin karriere på at modarbejde denne opfattelse. Han ville have at den sorte mand skulle have stolthed og være uafhængig af den hvide mand. MX mente at den

29

Meget fremtrædende sort leder inden for the Civil Rights Movement, som gik ind for anti-voldelige

metoder
30

Archer, Jules, s. 186.

Side 23

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

21 sorte mand var blevet ”hjernevasket” af den hvide mand og det amerikanske samfund som han levede i. Der kan spekuleres om det også var derfor, at han var så ekstrem sine udtalelser og metoder. Han skulle sende et signal, der passede til det han prædikede:

Den sorte mand skulle finde sin styrke og holde op med at lade den hvide mand undertrykke sig.

MX ville have, at den sorte mand ikke skulle se sig selv som blot en neger, men som en afro-amerikaner. De skulle sætte pris på deres afrikanske rødder og være stolte af dem.

Derfor var Malcolm X bl.a. stærk modstander af ordet ”Negro” [31]. Han brugte ofte ”the so-called Negro” i hans taler, når han henviste til afro-amerikanere, da han ville have at både hvide og sorte skulle tænke over hvad dette ord i virkeligheden betød. ”Negro” var et udtryk, som blev brugt af den hvide mand, når han snakkede om den sorte mand, som han undertrykte. De sortes brug af ”negro” var ydermere endnu et eksempel på deres accept af de betingelser, den hvide mand gav dem. MX ville have, at de sorte skulle løsrive sig fra denne tankegang og vende tilbage til deres rødder. De skulle finde stolthed og sammenhold i deres hudfarve. Derfor var MX tilhænger af ordet ”afro-amerikaner”, da henviste til racens afrikanske rødder.

Malcolm X var meget karismatisk og veltalende, og meget af hans popularitet blandt de sorte masser skyldtes hans evne til at tale på deres vegne. Meget bedre end nogen anden sort leder, var han i stand til at ytre de sortes frustrationer og vrede. Endnu en ting som gør, at Malcolm X er et forbillede for mange sorte, var hans baggrund. MX stammede fra det fattige kvarter. Han tilbragte sin ungdom i ghettoen, hvor han var indblandet i stoffer og kriminalitet. Han har været helt nede og skrabe bunden, men han overvandt disse ting og han brugte sin baggrund til noget positivt. MX prøvede aldrig at skjule sin til tider mørke og grimme fortid. Han delte sin historie med sit publikum i håb om at inspirere, og at andre kunne lære af hans fejl. Hans mangel på uddannelse og plettede straffeattest var blot et billede på den modgang, han havde haft i sit liv, men at han havde styrken til at overkomme det. MX mente også, at han fortid gjorde, at han forstod de mennesker han skulle tale på vegne af. Menneskerne i ghettoerne tog også Malcolm X til sig, fordi at han var ”en af dem”. Han var en rollemodel og en repræsentant fra et ellers succesforladt sted.

31

Person af sort afstamning eller udseende. Opfattes oftest som nedladende.

Side 24

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

22

Det kan diskuteres hvor vidt afro-amerikaneren i dag har fuld forståelse for Malcolm X og hvad han stod for. Ikke desto mindre er han blevet gjort til en helt for de sorte, på godt og ondt. En meningsmåling fra 1992 viser at næsten 25 år efter MX’s mente 57 % af de sorte, at han var en af de sortes helte [32]. De skildrer de sortes villighed til at overse og til en vis grad tilgive Malcolm X for hans ekstreme tendenser, men vælge at elske ham for det han symboliserer. Den samme meningsmåling viser at 82 % mener, at MX repræsenterer en stærk sort mand. Han er billedet på en mand, der overvandt sine forhindringer og kæmpede for sine overbevisninger, og det elsker de sorte i Amerika ham for.

Malcolm X’s metoder og udtalelser vil altid være kontroversielle og meningerne om hans eftermæle vil for evigt være delte. Han fortjener dog at blive husket som en mand, der kæmpede for sit folk.. Han var langt fra perfekt, men de sorte i Amerika vil huske ham, som den leder han var. Midlerne kan betvivles, men MX troede på den sorte races styrke, og han kæmpede for deres frihed til den dag han døde:

”For the freedom of my 22 million black brothers and sisters here in America, I do believe that I have fought the best that I knew how, and the best that I could, with the shortcomings that I have had. I know that my shortcomings are many.” – Malcolm X [33] Konklusion

Malcolm X’s hurtige udvikling og til tider modstridende udtalelser gør, at hans person er åben for forskellige fortolkninger. Når man ser på Malcolm X i starten af sin karriere får man et billede af en hævngerrig og til tider skræmmende mand. MX ønskede brændende at være en leder, der kunne føre sit folk den frihed de længtes efter. Efter sit brud fra the Nation of Islam, fik han mulighed for at gøre en indsats og mobilisere afro-amerikanerne politisk. Malcolm X var en stor fortaler for uddannelse og stræbte efter viden. Han ønskede ikke blot, at folket skulle få sin frihed, men at de blev uddannede og veloplyste nok til at gøre nytte af den. De to taler af Malcolm X; ”Black Man’s History” og ”The Ballot or The Bullet”, skildrer hans udvikling, samtidig med at de også viser, at Malcolm X’s konsistens i hans tro på den sorte races styrke.

32

Se meningsmåling under bilag 4.

33

Haley, Alex & Malcolm X, s. 498.

Side 25

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

23

Fortællingen om Malcolm X er dog meget mere end blot endimensionel. Det er en historie om udviklinger og muligheden for at ændre sig. MX var så mange ting i sin levetid, at det nogle gange kan være svært at forene dem i den samme person. Ligesom hans opfordringer til uddannelse fortsatte Malcolm X resten af sit liv med at stræbe efter viden. I takt med at hans viden voksede, udviklede han sig som person, politiker og et religiøst menneske. Hans historie vidner om en mand, der havde sine fejl, men som aldrig holdt op med at kæmpe for hvad han troede på. For afro-amerikanerne vil han være det evige symbol på, at man kan overkomme sine forhindringer og at man skal finde stolthed i sig selv og sine aner. Når man reflekterer over Malcolm X’s liv, så kan man ikke andet end at gisne om, hvilke ting han ville kunne have opnået, hvis han havde fortsat med at lære og lære fra sig.

Side 26

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

24

Litteraturliste

Bøger

- Archer, Jules. ”They Had a Dream: The Civil Rights Struggle from Frederick Douglass to Marcus Garvey to Martin Luther King Jr. and Malcolm X”. Puffin

Books. Harmondsworth, 1993.

- Breitman, George. “Malcolm X Speaks”. Pathfinder Press. New York, 1989.

Side 23-44: The Ballot or The Bullet.

- Haley, Alex og Malcolm X. “The Autobiography of Malcolm X”. Penguin

Books. Harmondsworth, 1964.

- Weber, Michael. “Causes & Consequences of the African-American Civil Rights Movement”. Evans Brothers. London, 1997.

Elektroniske kilder

- X, Malcolm: En direkte afskrift af Black Man’s History, 1962.

http://www.africawithin.com/malcolmx/black_man.htm

Hentet d. 8. december 2010.

- Crouch, Stanley: Klummen Malcolm X, Lost Cause Martyr”, november 2008.

http://www.seattlepi.com/opinion/389867_crouchonline29.html

Hentet d. 19. december 2010.

- Newsweek: En artikel om Malcolm X arv i forbindelse med udgivelsen af Spike Lee’s film, 1992.

http://www.newsweek.com/1992/11/16/malcolm-x.html

Hentet d. 19. december 2010.

- MalcolmX.com: En kortfattet biografi af Malcolm X.

http://www.malcolmx.com/about/bio2.html

Side 27

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

25

Hentet d. 19. december 2010.

- Spartacus Educational: Definition og uddybning om Jim Crow-lovgivningen.

http://www.spartacus.schoolnet.co.uk/USAjimcrow.htm

Hentet d. 11. december 2010.

- FindLaw.com: U.S. Constitution - Fourteenth Amendment.

http://caselaw.lp.findlaw.com/data/constitution/amendment14/

Hentet d. 11. december 2010.

- FindLaw.com: U.S. Constitution - Fifteenth Amendment.

http://caselaw.lp.findlaw.com/data/constitution/amendment15/

Hentet d. 11. december 2010.

- USHistory.org: Amerikas Uafhængighedserklæring.

http://www.ushistory.org/declaration/document

Hentet d. 10. december 2010.

Side 28

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

26

Bilag

Side 29

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

1

Bilag 3

______________________________________________________________________

Malcolm X, lost cause martyr

By Stanley Crouch

November 28, 2008. 5

Former Secretary of State James Baker once said that the free advice from a man who offered his opinions often was worth what the secretary had paid for it.

This is how blacks in America need to take Ayman al-Zawahiri's recent tape praising Malcolm X and condemning Barack Obama.

As Osama bin Laden's top deputy, Zawahiri knows a mark when he sees one and 10 believes black Americans to be a collective chump gullible enough to be swayed by arguments against Obama that try to smack him with the dead horse of black nationalism.

The threatening video issued last week was intended to whip up support for what is known as radical Islam by using a martyr to a lost cause, Malcolm X. 15

Malcolm X was one of the naysayers to American possibility whose vision was permanently crushed beneath the heel of Obama's victory on Nov. 4. Though his ideas had nothing to do with the ultimate form of nonviolence -- voting -- those desperate to praise him will pretend now that he was actually a civil-rights leader! This has been going on for an unforgivably long time, especially among black academics. 20 Malcolm X had nothing to do with Obama's accomplishment, as did none of the other militants who preached their own version of separatism and gleefully attacked the civil-rights movement as offering no more than pie in the sky and misleading black people.

So Malcolm X was no more than a charismatic heckler of the civil-rights movement and a man whose career was soaked in racism, potted history and absurd ideas of one sort or 25 another. He was a good rabblerouser and he was a good saber rattler. On Feb. 21, 1965,

Side 30

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

2 he was murdered in public as one of the victims of the tribal wars that distinguished radical black nationalist cults and purported "revolutionary" leadership like the Black Panthers.

If not for Spike Lee's film about him, Malcolm X would have been forgotten. His legacy 30 did not add up to inspiring one important piece of legislation, leading one important march or actually getting anything done that had objective significance.

So why would Zawahiri praise this dead horse of black nationalism as an "honorable black American" and say to Obama "in you and in Colin Powell, [Condoleezza] Rice and your likes, the words of Malcolm X (may Allah have mercy on him) concerning 35

'House Negroes' are confirmed"? Quite simply because he was also able to say, much more accurately, that the assassinated rabblerouser had called for the "worldwide revolution against the Western power structure."

Where exactly is that worldwide revolution taking place right now? Actually, it exists in every place where people are inspired by Obama's victory to believe even more deeply 40 in the ability that democracy provides for extraordinary hope and change.

That appeals to far more people than trash talking and gun waving and threatening to overthrow the federal government. Or making it all about, as Malcolm X predicted, "the bullet or the ballot." He was wrong about that as he was wrong about almost everything that he said. He had plenty of verbal flourish but, in the end, it was all no more than hot 45 air.

The real hero of that moment and the prophet of what we have seen in these past months since the Iowa primary clearly is the Rev. Martin Luther King Jr. He and all of those who rejected black nationalism and the threat of violence were the ones we should revere. 50

They amounted to such visionaries that they reached across the ethnic aisle and made so many friends and allies over the long march to this presidential election that it is an insult to their accomplishments to add the names of people like Malcolm X to the list of great Americans that they comprise.

Side 31

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

1

Bilag 4 55

Malcolm X

November 16, 1992.

X ... X ... X ... X ... X / Now that Malcolm's dead ... / We all love Malcolm; / Malcolm's
alive ... / Though His body's been Dead / Damn near Thirty Years Now ... / Yes ... I''m
sure Malcolm loves / His name scrawled all over / Drug peddlers backs / X ... X ... X 60
marks the spot/ X ... Gang Violence/ X ... Babies having babies / X ... literacy is kool /
I'm sure Brother Malcolm loves / The way his philosophy / Is held in those young black
fists / Delivering fiery resolve / To trivial issues ... ..MR0-

As a black kid growing up in Harlem, poet Benson Wheeler heard only about The Bad Malcolm X. He went with his family to see Malcolm speak once, and he remembers 65 they seemed frightened by the tall, red-haired mulatto who called white people devils.

For years after Malcolm X was killed in 1965, Wheeler had an image of a "reefer-smoking, gun-carrying ex-con, a mad, angry Black Muslim." Then he went to college and read Malcolm's speeches and autobiography. There, he discovered The Good Malcolm--the eloquent advocate of black "enlightenment," self-respect and self-70 reliance. Now a performance artist and community activist in Boston, Wheeler tries to capture that Malcolm in his rough-edged street poetry. But around the neighborhood, he sees a lot more interest in X clothes than in Malcolm's ideas. "The large majority of folks don't know where to tell you to find a copy of 'Malcolm X Speaks'" he says. "But ask them about an X hat: you can get one on every corner." 75

In life, Malcolm X was a numbers runner, thief, prison convert, ant-white demagogue and, finally, globe-trotting seeker of a new multiracial truth. In death, he's become a martyr, a myth and a fashion statement. Now director Spike Lee and actor Denzel Washington are about to turn him into something even more improbable: Malcolm the Matinee Idol. Lee's much-awaited 3-hour 21-minute movie, "Malcolm X," won’t be in 80 theatres until next week, but already it's given rise to a media and marketing blitz that's part history lesson, part retailing bonanza. At least six national magazines have already

Side 32

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

2 put Malcolm, Spike or Denzel on their covers. In the next year, several new biographies and a PBS documentary are due out. Lee himself has written a companion volume, "By Any Means Necessary-The Trials and Tribulations of the Making of 'Malcolm X'," 85 about the hurdles he faced in bringing his $34 million project to the screen (page 71).

Looking to cash in on the inevitable boom in caps and T shirts, Spike has even opened two new boutiques in Los Angeles to sell his own line of clothes.

The movie's distributor, Warner Bros., is also pursuing any means necessary to maximize its return on Malcolm's memory, hiring UniWorld Group, one of the nation's 90 largest black advertising firms, to market the movie to black consumers. But the studio whose parent company, Time Warner, took so much heat for distributing rapper Ice-T's incendiary "Cop Killer" is also mindful of the passionate emotions that Malcolm can still stir on both sides of the color line. To reassure older whites who may remember Malcolm only as a militant troublemaker, Warner Bros. has prepared movie trailers that 95 portray the film character as a relative moderate. It has also scheduled special screenings for L.A. Mayor Tom Bradley and other city officials across the country to allay worries that "Malcolm X" might set off the kind of unrest that another Warner Bros. release, "New Jack City," did last year.

Within the black community, the sense of possessiveness over Malcolm's legacy is so 100 intense that Lee came under attack simply for making the movie. Writer Amiri Baraka charged that Lee was too "bourgeois" to do justice to Malcolm's story. Others who have found Lee's earlier films a little too self-indulgent wondered whether he could tell Malcolm's story straight. Yet after almost two years of work, Lee has managed to produce a film that achieves the sweep of an old-fashioned Hollywood epic and still 105 captures the complicated intellectual and personal odyssey chronicled in "The Autobiography of Malcolm X" (page 74). Alex Haley, who co-authored the autobiography, saw a print of the movie before he died. "Malcolm would have loved this," he said.

Lee relies on a subsequent trail of investigative reporting to tell the story of Malcolm's 110 brutal death. At the time, a group of Muslim extremists were found to have acted alone in gunning down Malcolm gangland style as he gave a Sunday-afternoon speech in

Side 33

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

3

Harlem's Audubon Ballroom on Feb. 21, 1965. Yet later digging unearthed strong evidence of at least indirect orders from Malcolm's former mentor, Black Muslim leader Elijah Muhammad. Lee points strongly to the larger conspiracy and even hints that the 115 FBI had knowledge of the plot and at best did little to prevent it. But Lee isn't out to play Oliver Stone and retry the case on the screen. He keeps his focus on Malcolm's life and his remarkable series of transformations. "It was that evolution that fascinated me," Lee says.

For all its appeal, Lee's movie can't fully explain why Malcolm X continues to be such a 120 figure of fascination-why he still "haunts America's racist conscience," as Detroit-based scholar Paul Lee puts it. Recent surveys suggest that most whites today know and care little about Malcolm. Even among African-Americans, a NEWSWEEK Poll found, only half have a clear knowledge of who he was and what he stood for. Yet, fully understood or not, Malcolm still holds a powerful grip on blacks' imagination. A majority of 125 African-Americans-and an overwhelming 84 percent of young blacks-say they consider him a hero. Most rank him only after Martin Luther King in his importance to the black community today. And surprisingly, most who admire him say it's not because they think that blacks are worse off now or that today's black leadership is lacking. Clearly, many blacks believe that Malcolm's indictment of racist attitudes is still relevant today, 130 but his appeal goes even deeper than that. To understand it, black scholars say, requires an appreciation of just how many things Malcolm X stood for. As Kansas City, Mo., Mayor the Rev. Emanuel Cleaver puts it, he was a man with "10 different personalities and 11 messages to be learned from them."

Although there's been much talk of "a rediscovery" of Malcolm in recent years, black 135 scholars insist that his influence never really faded. In fact, "Malcolm has always been popular within the black community," says Paul Lee, who served as a consultant on the movie. A decade before Martin Luther King's birthday became a national holiday, blacks in Washington, D.C., celebrated Malcolm X Day on May 19; for years, there have been similar unofficial commemorations in Philadelphia, Cleveland and Harlem. 140 Mayor Cleaver has 25-year-old memories of getting together with school friends to listen to and analyze records of Malcolm X's speeches. To hear young blacks today discussing Malcolm, Cleaver says, "is like the '60s all over again."

Side 34

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

4

When Malcolm X was alive, he was portrayed in the national press mostly as an apostle of violence, a kind of vengeful antithesis to Martin Luther King and his creed of 145 nonviolence. Yet unlike the Black Panthers and later militant groups, Malcolm and his followers never made a fetish of preparing for armed conflict. Before he made his famous call for blacks in Harlem to form "rifle clubs," he consulted lawyers about just how far he should go in wording the statement. His real intent, many students of his speeches now agree, was not actually to supplant the pacifist tactics of Dr. King with a 150 more violent battle plan; it was to offer a psychological alternative: a way of talking back, if not fighting back. As longtime Chicago political activist and friend of Malcolm's Timuel Black puts it, "Violence was not his theme, but his position was 'You don't turn the other cheek'."

It was for that undaunted ability to talk back to The Man that so many blacks adored 155 Malcolm, no matter what some thought of his more extremist rhetoric. At a time when most black folks had to weigh every word they said around white people, Malcolm stood up before crowds and TV cameras and uttered thoughts that most African- Americans gave voice to only in private: that whites would never really accept blacks as equals, and that the promise that blacks could get ahead if only they acted "more white" 160 was a cruel illusion. Even more gratifying, Malcolm told off the white man with an eloquence, wit and confidence that was a match for any white orator. "People were afraid of Malcolm, but they loved Malcolm," recalls Abdul Alkalimat, a Northeastern University professor who is writing a book on "How to Read Malcolm X." "They loved Malcolm as the young warrior who dared to say things." 165

Malcolm was able to talk so defiantly to white people partly because he didn't want anything from them. In Lee's film, there's a poignant moment when a well-meaning white student approaches Malcolm as he arrives to give a speech at Harvard University.

She insists she's a good person despite being white, and asks what she can do to help his cause. "Nothing," Malcolm replies coldly, walking away. In the last year of his life, 170 Malcolm was to rethink that position and express a willingness to cooperate with sympathetic whites. But even then, his message was that blacks had to stop waiting for whites to solve their problems and start helping themselves. Long before Jack Kemp or Daniel Patrick Moynihan entered the debate, Malcolm articulated the need for blacks to

Side 35

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

5 start their own businesses, break free of welfare, keep their families intact and provide 175 positive role models for black children.

He also emphasized the importance of instilling "self-esteem" in black kids decades before it became a trendy educational buzzword. It was Malcolm who insisted that blacks start calling themselves "Afro-Americans" as a symbol of pride in their roots and a spur to learn more about their history. In the period when he was a spokesman for the 180 Black Muslim doctrine of racial separation, he portrayed it as a way for blacks to discover their own worth, free of the images of white beauty and success that pervade mainstream culture. Malcolm later abandoned full-scale separatism as impractical-but his notions about separate education still live on in the current debate over establishing special programs and schools for black inner-city kids. In Minneapolis, Dr. Willarene 185 Beasley cites Malcolm as an influence in her push for an experimental all-black junior-high school that is now part of the city-school system.

Asked to sum up what Malcolm and his message represented to them, blacks through the decades have come back to one word: "manhood." In the beautiful eulogy that actor Ossie Davis gave at Malcolm's funeral-and that he reads over newsreel footage at the 190 end of Lee's movie-he proclaims, "Malcolm was our manhood, our living, black manhood! This was his meaning to his people." It was how Malcolm himself used to taunt white people: "I am the man you think you are." In an age when white men wanted to be John Wayne or Steve McQueen, Malcolm offered an image of a black gunslinger to his people--a man who was gentle and upright with family and friends but fearless 195 toward adversaries. Former Atlanta mayor Andrew Young recalls that simply seeing Malcolm in action had a therapeutic effect for many black people. "He did, really, what a psychiatrist does," Young says. "He made them proud of themselves and proud of being black."

When black kids in the inner cities put on their X caps, that's what they're identifying 200 with, says Ojo, at 43 a kind of elder statesman in the Disciples street gang in Chicago.

"They don't really know what Malcolm's message was. They just know that he was one of the first real outspoken black men." On the street, most kids have heard enough about Malcolm to know that he was one of them-a city punk who grew up poor, got in trouble,

Side 36

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

6 did time and kicked drugs. Today, a staggering 23 percent of African-American males 205 between the ages of 20 and 29 are in prison, or on parole or probation, and millions more are only one more wrong move away. For them, Malcolm X is one of the few "role models" whose life stories have any resonance. As Rep. Maxine Waters, whose district includes South-Central L.A., site of this spring's riots, puts it, "They know

[Malcolm] knew what the real deal was. He was a brother who had been in prison, he'd 210 been on the streets."

If some young blacks now consider Malcolm X more of a hero than Martin Luther King, it's a testimony to both the success and the failure of King's dream. King's crusade for legal equality and greater opportunity has made life better for millions of blacks, allowing them to get better jobs, move to the suburbs and enjoy many of the same 215 comforts that white Americans do. But that exodus has had the cruel effect of making those left behind-the kind of poor urban blacks who grew up like Malcolm-even worse off. One reason for Malcolm X's enduring appeal "lies in the simple fact that we have not yet overcome," says Duke University professor C. Eric Lincoln, who was a friend of Malcolm's. "For many of the kids in the ghetto we are right back where we were. The 220 few advances that have been made have not reached them. So if we didn't make it with King, what have we to lose? We might as well make it with Malcolm."

What are the chances that Spike Lee's movie will get through to those kids? The director is hoping that, at the very least, it will give them a greater understanding of what Malcolm X stood for, and of the role that education played in turning his life around. 225 "We've got to turn this backward thinking around where ignorance is champion over intelligence," Lee says. "Young black kids being ridiculed by their peers for getting A's and speaking proper English: that's criminal." The movie ends by encouraging viewers to read "The Autobiography of Malcolm X," and Warner Bros. plans to send a study guide to the movie to high-school teachers in America's 100 largest cities. In South-230 Central L.A., Congresswoman Waters hopes to form a reading group to study the book.

And Malcolm X scholar Manning Marable of the University of Colorado at Boulder has called on Warner Bros. to donate 1 percent of the film's gross profit to set up public forums, archives and an oral-history project to promote the study of Malcolm's life.

Side 37

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

7

Yet some black leaders are worried that the movie may only serve to turn Malcolm into 235 more of a commodity. So many companies have taken to making caps, T shirts and other products with Malcolm's name or image on them that Malcolm's widow, Betty Shabazz, has hired a management group to seek license fees. The firm has already sued five companies, and has hinted that it might be contemplating a lawsuit against Spike Lee's retailing operation. After seeing the movie, many kids will just want to rush out 240 and buy the clothes predicts Eric Ellison, a psychology major who runs an "Afrocentric" bookstore at Michigan State University and refuses to stock the X caps. The danger, says Harvard historian Henry Louis Gates, is of "a lot of people running around with X caps who ain't read the autobiography and ain't gonna read the autobiography. They've emptied [Malcolm] of his complexity." 245

Ultimately, the film's impact will depend on which of the many Malcolms it portrays will remain fixed in the audience's mind. Will it be the firebrand who goaded white people and talked up armed self-defense-the image of Malcolm that many kids have gotten from rappers like Public Enemy and KRS-One? Will it be the stern advocate of black self-discipline-the Malcolm who "would want young African-Americans to build 250 a strong family, develop African-American economic institutions, devoutly practice a religion and nurture the next generation," as black author Shelby Steele of San Jose State University puts it? Or will it be the impatient seeker of the last year of Malcolm's life-a phase, a bit too telescoped in Lee's version, when he was trying to intensify his fight against injustice while also reaching out to white Americans and other people of 255 color around the world?

Or, in the end, should it be all three? For as historian Paul Lee points out, the real message of Malcolm's life is about "the ability to change." That, certainly, is the lesson that Ricky Troupe learned from Malcolm. At 15, Troupe came to L.A. as a ward of the court and all but dropped out of school and started to steal and deal drugs. One day he 260 picked up "The Autobiography of Malcolm X." "I was just going to read a little part of it," he says, "[but] I stayed up all night trying to finish that book." It gave Troupe hope that if Malcolm could emerge from the streets and turn his life around, so could he. He went back to school, and now, at 21, he's pulling A's in a paralegal program at a community college and hoping to get into a four-year program and eventually to law 265

Side 38

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

8 school. "I'm constantly setting high goals for myself," says Troupe. "That all ties into the effect Malcolm had on my life." It's a story that's still all too rare. But in today's Black America, it's tribute enough to Malcolm's legacy.

Do you consider Malcolm X a hero for black Americans today? (% saying yes)

Does Malcolm X represent the following: (% saying yes)

84 % | Blacks helping one another
82 % | A strong black male
74 % | Black self-discipline

62 % Blacks as part of a multicultural society

50 % | Arming blacks for self-defense
40 % | Black separatism

29 % Violence as a means to black goals

For this special NEWSWEEK Poll, The Gallup Organization telephoned 501 blacks age

15 and older Nov. 5-6. Margin of error +/- 5 percentage points. "Don't know" and other responses not shown.

The NEWSWEEK Poll copyright 1992 by NEWSWEEK, Inc.

ALL BLACKS | AGE GROUPS

15-24 25-49 50-PLUS

57 % 84 % 59 % 33 %

Side 39

[navn fjernet] 3.b 2010

Munkensdam Gymnasium SRP Engelsk/Historie

1