Analyse og fortolkning af Juli måned, bagende sol

Side 1

Guldnoter til ˮJuli måned, bagende solˮ

EN HJÆLPENDE HÅND ...................................................................... 1 TRIN FOR TRIN VEJLEDNING ........................................................................... 1 BAGGRUNDSVIDEN FOR ANALYSEN OG FORTOLKNINGEN ................. 1 HHX 3. år

RESUMÉ AF ”JULI MÅNED, BAGENDE SOL” ....................................................... 2 INDGANGSVINKLER .......................................................................... 2 ANALYSE AF NOVELLEN .................................................................... 2 PERSONKARAKTERISTIK AF HOVEDPERSONER .................................................... 3 MILJØBESKRIVELSE....................................................................................... 6 NOVELLENS KOMPOSITION ............................................................................ 7 SYNSVINKEL OG FORTÆLLER........................................................................... 7 TEMAER OG FORTOLKNING ............................................................................ 8 INSPIRATIONSMATERIALET ............................................................ 10 UDDRAG FRA DEADLINE.............................................................................. 10 Tip: For at springe til et afsnit i guldnotatet, klik da på overskriften i indholdsfortegnelsen

Side 2

1

En hjælpende hånd

Notepapiret er en indsamling af alle de pointer, synspunkter og citater, som vi finder, det kunne være relevant at komme ind på i dit arbejde med teksten. På den måde er guldnotatet en hjælp til dig i din opgaveskrivning. Det er ikke sikkert, du kan fylde alle notaterne ned i din analyse, og dette er heller ikke meningen. Du skal derimod bruge noterne som en hjælp til at komme i gang og til at pege dig i retning af netop din opgave. Hvis du selv har andre idéer til at skrive opgaven, end dem vi har fundet her i notatet, skal du ikke forkaste dine egne idéer.

NB: Husk, at du til eksamen selv skal være i stand til at lave opgaven uden hjælp fra vores notepapir.

Trin for trin vejledning

Til at guide dig igennem teksten har vi lavet en trin for trin- vejledning, der viser dig, hvordan du selv får taget hul på analysen og fortolkningen. Vil du selv prøve først, inden du kigger på vores noter, hent vejledningen til opgaven i analyse og fortolkning her.

Baggrundsviden for analysen og fortolkningen

Forfatteren: Naja Marie Aidt

Liv og forfatterskab

• Dansk digter og novelleforfatter, født 1963

• Er født på Grønland. Har levet det meste af sit liv i Danmark og bor nu i New York

• Aidt har i løbet af 90’erne og 00’erne været med til at give novellen en renæssance i dansk skønlitteratur sammen med andre forfattere som Katrine Marie Guldager, Helle Helle, Pia Juul og Jan Sonnergaard

• Skriver i en enkel og forståelig stil om hverdagsmennesker og hverdagsliv

• Aidt kredser i sine noveller om menneskets mangel på – og længsel efter – kærlighed og ømhed i den moderne verden

• Novellen ”Juli måned, bagende sol” indgår i en serie i DSB’s magasin Ud & Se

• Her har en række danske forfattere fået til opgave at skrive en novelle, der skal indeholde sætningen ”en mand steg af toget…”

Side 3

2

Resumé af ”Juli måned, bagende sol”

Novellen beskriver en række menneskers liv og tilfældige møder med hinanden over nogle dage i juli måned i New York. Vi hører om Vivian, der stammer fra Japan, og som arbejder på en skønhedsklinik. Hun er hverken tilfreds med sit liv, sit job eller sin familie, og hun drømmer om at blive en rig og berømt forfatter. På klinikken ordner Vivian negle på den danske kvinde Trude, der er rejst til New York for at finde faderen til sit ufødte barn. Faderen hedder James P. Andersson Jr., og på en rejse til Europa har han under et one night stand gjort Trude gravid. James kommer tilfældigvis på skønhedsklinikken dagen efter Trude, hvor han får ordnet sine fødder af Vivian. Trude søger forgæves efter James i flere uger, før hun rejser hjem og føder sit barn. Her forelsker hun sig i en mandlig sygeplejerske, som hun flytter sammen med.

NB: Du behøver ikke at inddrage et resumé i din opgave. Ofte vil det virke mere naturligt, at din forståelse af teksten, dens handling og personer indgår i den øvrige analyse, fx under person- og miljøkarakteristikker.

Indgangsvinkler

Når du skriver en analyseopgave, er det ikke meningen, at du skal have alt med. Derimod er det vigtigt, at du formår at finde en indgangsvinkel eller et fokus, der fungerer som rød tråd gennem opgaven. Der er mange forskellige muligheder, men nogle af dem kunne være:

• Menneskers ensomhed og fremmedgjorthed over for hinanden i den moderne verden

• Jagten på lykke – skal den findes i kærligheden eller i materielle ting?

• Fællesskab eller individualisme – er enhver sin egen lykkes smed, eller er vi afhængige af vores medmennesker?

• Skæbne og sammentræf – er vores liv bestemt på forhånd eller af rene tilfældigheder?

Analyse af novellen

I det følgende vil vi vise, hvilke ting det kan være relevant at komme ind på i din analyse af ”Juli måned, bagende sol”. Det er ikke sikkert, at du i din besvarelse kommer ind på alle punkterne. Ud fra dit fokus eller indgangsvinkel udvælger du de punkter, som er relevante for din analyse og fortolkning. Det kan fx dreje sig om:

Side 4

3

• Personkarakteristikker af hovedpersoner

• Miljøbeskrivelse Vivian arbejder i en skønhedssalon, hvor hun ordner negle og masserer

• Novellens komposition

• Sprog og ordvalg i novellen

• Synsvinkel og fortæller

NB: Husk hele tiden at argumentere for dine påstande i analysen og at dokumentere dine pointer med henvisninger til teksten.

For en grundigere indføring i, hvordan man kan analysere en novelle, hent analysemodel til novelle her.

Personkarakteristik af hovedpersoner

Vivian

Dårligt forhold til sin familie

Vivian er af japansk afstamning, datter af Kimiaki og Asuka og nummer tre i en søskendeflok på fire. Forholdet til hendes forældre er dårligt, fordi Vivian tilsyneladende er blevet for amerikansk:

””JEEEEZUS, råbte Vivian, TAL DOG ENGELSK, råbte Vivian, SKAM DIG, råbte hendes far, DU ER EN SKAMPLET OG DU LIGNER EN LUDER! råbte hendes far og løftede truende hånden, men det fik bare Vivian til at bryde ud i høj latter” (ll. 174-180)

Trives ikke i sit job kunderne. Selvom Vivian flere gange i teksten påstår, at hun er glad for sit job, og at det giver gode drikkepenge (ll. 23-24), så virker det, som om hun keder sig og foragter kunderne:

”Vivian smilede sit falske smil og gav sig til at massere de tynde arme” (ll.

32-33)

”Hun var nu færdig med den læsende mands fødder og tog imod betalingen. Usle drikkepenge. Lede stodder” (ll. 252-254)

Uden for fællesskabet

Det virker, som om Vivian er en ensom pige. Hun skændes med sine forældre og søskende, og kollegaerne på arbejdet taler hun heller ikke med:

”De andre piger snakkede og grinede fjollet over tåbeligheder, efter Vivians mening” (ll. 77-78)

Identitetsproblemer

Igennem novellen får man indtryk af, at Vivian har nogle problemer med sin identitet:

Side 5

4

• Hun forstår ikke, hvorfor hendes forældre taler japansk derhjemme Søger efter faderen til sit barn

• Hun trøstespiser hele tiden

• Hun undersøger sit ansigt i spejlet og vrænger ad sig selv (l. 29) Drømmer om et andet liv

Vivian drømmer om et helt andet liv end jobbet i salonen. Hver tirsdag aften tager hun skrivekurser, og drømmen er at blive en berømt forfatter.

Fokus på materielle goder og penge

Vivians drøm om at blive forfatter bygger ikke så meget på ønsket om at skrive god litteratur som at blive berømt og tjene en masse penge:

”(…) efter Vivians mening handler dét at skrive overhovedet ikke om følelser, men om, fuldstændig køligt og karrierebevidst, at kunne fremtrylle en chokerende bestseller, der kan gøre sin forfatter rig og berømt” (ll. 246-250)

Vivians materielle fokus understreges af, at symbolet på hendes nye liv er en ting, nemlig en pink regnfrakke.

Trude

Trude er kommet til New York fra Danmark for at lede efter faderen til sit barn. Hun er godt klar over, at det kan virke naivt, og hun er heller ikke helt sikker på, hvorfor hun gør det:

”AK, og hvordan skulle hun finde ham i denne uoverskuelige by og hvorfor ville hun finde ham, heller ikke nu gav det nogen mening” (ll. 157-160) I tvivl om sine egne rødder

Trude kommer fra Danmark, men det virker, som om hun er i tvivl om sine rødder:

”’Det er vist et norsk navn, men jeg er fra Danmark,’ fortsatte Trude med sin underligt hviskende stemme, ’måske er det i virkeligheden tysk?’ spurgte hun” (ll. 51-54)

Viser sine følelser og opsøger kontakt

Modsat Vivian virker Trude som en følsom pige. Hun græder ubehersket (l. 18), hun føler en stærk afsky for James (l. 149), og hun kalder sig selv tåbelig og sentimental (l. 67-68). Derudover gør hun en indsats for at skabe kontakt med menneskerne omkring sig. Hun præsenterer sig for Vivian (l. 42), og hun leder efter James, som er faderen til hendes barn.

Side 6

5

Knyttet til den røde farve

Trudes følsomhed symboliseres ved hendes tilknytning til den røde stadig er et barn.

farve. Hun bruger rød neglelak, og hun er iklædt en rød kjole. Farven rød symboliserer traditionelt stærke følelser som kærlighed, liv og vitalitet.

James P. Andersson Jr.

På jagt efter sine rødder

Da James møder Trude, er han på rejse i Europa for at opsøge sine skandinaviske rødder. Han har svenske aner, og rejsen er en dannelsesrejse, hvor han leder efter spor fra sin familie.

Lever et flyvsk og overfladisk liv

Igennem novellen får vi det indtryk af James, at hans liv går op i at surfe, score damer og drikke alkohol. Da han går i seng med Trude, beskrives hun som en tilfældig erobring blandt mange andre:

”det endte med at han sov med en mørkhåret, hvilket han ærgrede sig en smule over næste dag (…) En blond pige ville have været – han ledte efter ordene – jo en slags trofæ” (ll. 119-125)

Navnet

Der ligger meget betydning i selve navnet, James P. Andersson Jr.

Navnet er globalt, idet det både er amerikansk (James) og nordisk

(Andersson). Samtidig indikerer ”Jr.” på en symbolsk måde, at han Forholdet mellem hovedpersonerne

Tilfældige møder

Forholdet mellem hovedpersonerne i novellen er karakteriseret af, at de møder hinanden ganske tilfældigt og hurtigt skilles igen:

• Vivian og Trude mødes, da Vivian ordner Trudes negle på salonen

• Trude og James mødes, da de går i seng sammen i Danmark i en brandert

• James og Vivian mødes, da Vivian ordner James’ fødder på salonen

Forbindes af materielle ting

Fælles for de tilfældige møder er, at de sker via materielle, ydre forhold og ikke gennem samtale eller følelsesmæssige bånd:

• Vivian og Trude forbindes gennem neglebehandlingen på skønhedssalonen

• Trude og James forbindes gennem et samleje, hvor der dog ingen følelser er involveret

• James og Vivian forbindes gennem en fodbehandling og dét, at de har læst den samme bog

Side 7

6

Ingen kommunikation

Ud over de rent materielle og ydre forbindelser foregår der stort set ingen kommunikation eller følelsesmæssig kontakt mellem hovedpersonerne. Faktisk viser de tre personer kun ligegyldighed eller ligefrem foragt over for de andre:

• Vivian og Trude: ”Vivian så på hende: Jeezus! Galning! Sidde her og tale med sig selv midt i en dashing diva de luxe-manicure, der er godt nok nogen der kan” (ll. 69-72)

• Trude og James: ”Så snart han havde tømt sig havde han med stor tydelighed mistet interessen for hende, og hun, på sin side, havde kun følt afsky over for ham” (ll. 146-149)

• James og Vivian: ”Usle drikkepenge. Lede stodder. Hun forsøgte at tilkaste ham et misbilligende blik” (ll. 254-255)

Har alligevel en række fællestræk

Selvom hovedpersonerne virker distancerede og fjerne fra hinanden, så har de alligevel en række fællestræk:

• Virker ensomme. Alle tre virker ensomme, og som om de ikke har nogle i deres liv at tale med

• Rodløshed. De tre hovedpersoner har alle et problematisk eller søgende forhold til deres rødder og det sted, de kommer fra

• På jagt efter et bedre liv. Alle tre leder efter et andet og bedre liv, end de har nu. Vivian ønsker at blive rig og berømt, Trude vil finde faderen til sit barn, og James rejser ud i verden

Miljøbeskrivelse

Larmende og trykkende storby

Fortællingen udspiller sig i New York om sommeren. Storbyen beskrives som larmende, trykkende og ikke særlig behagelig at opholde sig i:

”[Vivian] kastede blikke ud ad vinduet, på trafikken, de forbipasserende, regnen der var begyndt at falde ved daggry, og som formodentlig ville vedblive med at falde, tungt og tæt, resten af dagen. Gaderne dampede.

Temperaturen nærmede sig treogtredive grader” (ll. 11-16)

Beskrivelsen af New York er med til at understrege hovedpersonernes følelse af tristhed og modløshed.

I storbyen er alle fremmede og rodløse

Beskrivelsen af New York tegner et billede af et sted, hvor folk tilfældigvis støder ind i hinanden, men ikke har nogen virkelig kontakt.

Side 8

7

Derudover ser vi, hvordan storbyen er et samlingssted for alle slags kulturer og nationaliteter. Men i stedet for at resultere i mangfoldighed og møder på tværs af kulturer ser vi i stedet en fremmedhed og rodløshed hos hovedpersonerne.

Novellens komposition

Spring mellem personer

Kompositionen i novellen er meget springende, da der konstant klippes fra den ene person til den anden:

”Trude forelskede sig straks efter fødslen i en mandlig sygeplejerske med fine, små hænder og grønne øjne (…) Og jo – Vivian fik sin pink regnfrakke.

Om James P. Andersson Jr. fortæller historien ikke mere” (ll. 272-278) Den springende komposition er med til at skabe en stemning af afstand og mangel på forbindelse mellem de medvirkende personer.

Fortællinger snor sig ind mellem hinanden

Ligeledes er det karakteristisk for novellen, at hovedpersonernes fortællinger snor sig ind og ud mellem hinanden, så de hele tiden krydser hinanden, enten gennem fysiske møder eller fordi de tænker på hinanden:

”Nu lå hun altså på et hotelværelse i East Village med sin hvælvede mave og tænkte dels på James (blå øjne, lædersnore, pumpende hendes køn med bortvendt ansigt) og dels på Vivian, for hvor havde den pige dog været arrogant” (ll. 135-140)

Tilfældigheder fletter personernes liv sammen og lader dem mødes på kryds og tværs, men alligevel forbliver disse møder kun flygtige berøringer, der ikke resulterer i mere nære forbindelser.

Synsvinkel og fortæller

En alvidende fortæller

I novellen har vi at gøre med en alvidende fortæller, der har adgang til alle personernes tanker og følelser, og som kender til deres fortid. Den alvidende fortæller har ligeledes styr på den overordnede fortælling, selvom den fortælles i en omvendt orden:

”Det var begyndt sådan her: En mand stod af toget” (l. 103)

Skiftende synsvinkel

Synsvinklen i novellen skifter hele tiden mellem de tre personer. Vi hører på skift om, hvordan Vivian, Trude og James tænker om hinanden og de forskellige hændelser i fortællingen:

”Vivian fik øje på en pige i pink regnfrakke, sådan en kunne hun godt tænke sig (…) Jeezus, det ville være en fest med sådan en regnfrakke. ’Det

Side 9

8 er vist et norsk navn, men jeg er fra Danmark,’ fortsatte Trude, (…) Fortællerkommentarerne har to funktioner:

’regnfrakke’, tænkte Vivian, ’hvad rager det mig?’ (…) Trude ømmede sig”

(ll. 43-62)

De konstante skift mellem personerne giver en følelse af forvirring og afstand, der afspejler hovedpersonernes følelser.

Mere viden end personerne

Den alvidende fortællertype gør, at vi som læsere har en merviden, som personerne i teksten ikke kender til: Vi ved, at Trude har været på den samme skønhedssalon dagen inden James, og at de to altså er meget tæt ved at mødes igen.

Fortællerkommentarer

I løbet af novellen optræder der små fortællerkommentarer, hvor fortælleren selv træder frem i teksten og kommenterer på fortællingens begivenheder: dine analyser. Fortolkning vil sige, at du samler dine iagttagelser og ”Det var begyndt sådan her: En mand stod af toget” (l. 103)

”Nå, men det blev nat og det blev morgen” (l. 181)

”Og jo, Vivian fik sin pink regnfrakke. Om James P. Andersson Jr. fortæller historien ikke mere (…) Man må formode at hans lædersnore efterhånden blev opløst i bølgerne” (ll. 277-284)

• Giver fortællingen et præg af tilfældighed. Fortællerens udbrud som ”nå”, ”og jo” og ”man må formode” giver novellen et præg af tilfældighed eller ligefrem ligegyldighed. Vi får et indtryk af, at det er lidt tilfældigt, hvilke oplysninger fortælleren giver os, og at det ikke er umagen værd at undersøge, hvordan det videre for personerne.

• Gør opmærksom på fortællingen som fiktion. Som læsere bliver vi mindet om, at der findes en fortæller bag historien. Fortællere plejer ellers at holde sig usynlige, så historien fremstår så virkelig som muligt

Temaer og fortolkning

En fortolkning kan gå i mange retninger, men den skal altid bygge på analyser til en konklusion, hvor du giver en helhedsforståelse af novellen og dens budskab. Her viser vi en række pointer, der kan bruges i en fortolkning af novellen. Vi baserer vores fortolkninger på de analyser, vi har lavet i de foregående afsnit.

Side 10

9

Det moderne samfund skaber afstand og fremmedgørelse

Vi er fremmede for menneskene omkring os

Novellen viser, hvordan mennesker i nutidens samfund er ensomme og fremmede for hinanden. Selvom vi er samlet i enorme storbyer og bevæger os op og ned ad andre mennesker hele tiden, så sker der blot flygtige, tilfældige møder og ingen følelsesmæssig eller vedvarende kontakt. i ønsket om at blive rig og berømt. Dette gøres endnu tydeligere ved, Bagsiden af den globaliserede verden

Mange af os hylder i dag den globaliserede verden. Med de mange nye tekniske hjælpemidler kan vi komme fra den ene ende af verden til den anden på et døgn, og kulturer og nationaliteter blandes på kryds og tværs. I novellen ser vi dog bagsiden af medaljen. Vivian skændes med sine forældre, fordi hun ikke holder ved sine japanske rødder, Trude er ikke rigtig klar over, hvor hun kommer fra, og James bruger sin rejsefrihed til at gå i seng med så mange kvinder som muligt.

Mangel på kommunikation

Selvom vi i det moderne samfund kan kommunikere på et utal af nye måder – email, Facebook, SMS, videohilsener osv. – så er det slående, at ingen af personerne i novellen virkelig taler sammen. Når de endelig befinder sig i samme rum, så taler de fuldstændig forbi hinanden.

Findes lykken i materielle ting eller kærligheden?

Fokus på materielle goder og penge

I vores samfund i dag måles menneskers succes i høj grad på deres status og materielle goder: Hvilken bil kører vi, hvor meget tjener vi, og hvilket hus bor vi i? I novellen er det tydeligt, hvordan især Vivian fokuserer på det materielle; hendes drøm om at blive forfatter bunder at drømmen om hendes nye liv er symboliseret ved en ting – en pink regnfrakke.

Et håb om kærlighed og lykke

Beskrivelsen af det moderne menneske som ensomt og overfladisk virker ikke specielt opmuntrende. Heldigvis får vi med Trude et håb om, at den ægte kærlighed stadig findes. Efter at Trude opgiver at finde James, rejser hun hjem, og her bliver hun forelsket i en mandlig sygeplejerske, som hun flytter sammen med.

Jagten på kærligheden

Da Trude finder ud af, at hun er gravid, får hun behov for at rejse til New York for at finde barnets far, selvom det eneste, hun kender til ham, er hans navn. Hun indrømmer da også over for sig selv, at hun ikke er klar over, hvad meningen med rejsen er:

Side 11

10

”(…) og hvorfor ville hun finde ham, heller ikke nu gav det nogen mening”

(ll. 158-160)

Alligevel viser det sig, at rejsen får betydning for hende. Den får hende til at indse, at hun skal opgive tanken om James, og først da bliver hun fri til at finde den ægte kærlighed.

Inspirationsmaterialet

Med til opgavesættet hører et inspirationsmateriale. Det er beregnet på at give dig en kort baggrundsinformation om emnet, som kan give dig hjælp og inspiration til at komme i gang med din analyse og fortolkning. Materialet er dog netop tænkt som en inspiration, og der er altså ikke noget krav om, at du skal inddrage det i din opgave.

Uddrag fra Deadline

Inspirationsmaterialet består af et uddrag fra et interview med Naja Marie Aidt i Deadlines 2. sektion på DR2 fra d. 16. marts 2008. Her fremhæves bl.a. følgende elementer:

• Opbrud og storby. Naja Marie Aidt er født i 1963 på Grønland, men omkring 1968 flytter familien til Danmark, hvor forældrene bliver skilt, og Aidt flytter ind i et kollektiv med sin far. Det er en hård tid, da hun skal vænne sig til overgangen fra Grønlands trygge provins til Københavns forvirrende storbyliv.

• Materielt overskud, mentalt underskud. Aidt oplever, at selvom den danske middelklasse i løbet af 60’erne og 70’erne får et enormt materielt overskud, så får vi samtidig et mentalt underskud, hvor mennesker ikke formår at tage sig af og bekymre sig for hinanden. Naja Marie Aidt oplever, at vi som mennesker bliver forkælede og egoistiske.

• Grænseløshed og globalisering. I et grænseløst og globaliseret verdenssamfund kan det være svært at føle sig hjemme nogen steder, ligesom det kan være svært at forholde sig til så mange fremmede kulturer og nationaliteter, vi pludselig præsenteres for.

Løsningen er ifølge Aidt, at vi bevarer en dialog og åbenhed over for andre mennesker, så vi kan tale om tingene på en ordentlig måde.

• Litteraturen er vigtig. Det er vigtigt, at der fortsat bliver læst og skrevet god litteratur. Gode noveller, digte og romaner er nøglen til, at vi forstår hinanden og får vendt de problemer, som vores samfund står overfor.