Jeg er så fucking vred på mine forældres generation | Kommunikationsanalyse

Side 1

HF-enkeltfag 1. år

Dansk A, fjernundervisning

Kursistnr.: [fjernet]

Politikens debatartikel med Yahya Hassan

Opgave 1.2

Denne skriftlige opgave tager udgangspunkt i modul 1: Kommunikation og Tekst. Jeg vil lægge ud med en redegørelse af artiklen ”Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation” af Tarek Omar. Herefter vil jeg lave en kommunikationsanalyse af artiklen, og til sidst vil jeg skrive en analyse og fortolkning af Yahya Hassan-digtet ”Barndom”.

HF-enkeltfag 1. år

Side 2

Dansk A, fjernundervisning

Kursistnr.: [fjernet]

Redegørelse af ”Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation”

Teksten er et interview af digteren Yahya Hassan skrevet af debatredaktør Tarek Omar og bragt i Politiken d. 5. oktober 2013. Som overskriften indikerer, handler teksten om Yahya Hassans vrede og harme overfor de nydanskere, der kom til Danmark i slutningen af 1980’erne. En lad generation, som kun brugte tid på sine børn, når de straffede dem og kun lagde hånd på dem for at opretholde en forældre-rolle. Yahya Hassan kalder i artiklen sig selv og midaldrende nydanskere for den forældreløse generation, og han giver forældrene skylden for de mange nydanske kriminelle og for, at så mange unge nydanskere er på overførselsindkomst. Han mener kun, at man kan tale om et personligt ansvar, når forældrene har gjort sit for at skabe et godt menneske, og han føler, at hans forældres generation har fejlet i dette.

Yahya Hassan beskriver den del af underklasse-nydanskerne, som vælger og vrager fra Koranen, som det passer dem. Han fortæller om snyd og bedrageri af den danske offentlige sektor, og han forklarer, at de selv samme islamistiske mænd, som håndhæver Koranen og går i Moské en gang om ugen også drikker og begår utugt, blot for at bede om syndsforladelse gang på gang. Yahya kalder det patetisk og perverst, og han fortæller, at denne underklasse nu er så stor, at den ikke længere kan ignoreres.

I artiklen langer Yahya Hassan også ud efter sin egen generation, som, han mener, ikke har formået at tage kampen op med dette store svigt. Han synes især, at de veluddannede nydanskere har et stort ansvar for at italesætte og kritisere disse problemer, men at de i stedet er stumme og passive. Også de etniske danskere har, ifølge Yahya, været for passive i forhold til problematikken.

De danske kommuner har tøvet med at fjerne nydanske børn hjemmefra, selvom de har været vidende om tilstanden i hjemmene, fordi den mellemøstlige opdragelse er så markant anderledes; en misforstået hensyntagen, som ikke har forbedret situationen.

For Yahya Hassan blev bøtten vendt på døgninstitutionen Solhaven i Nordjylland. Efter en årrække med ungdomskriminalitet og forskellige institutioner fik han en lærer, som så hans potentiale og motiverede ham til at finpudse sine skrivekundskaber. Hun skaffede ham skrivekurser og højskoleophold, og Yahya begyndte at skrive på sin digtsamling ”Yahya Hassan”.

Selvom han i dag må siges at spise kirsebær med de store, så er det vigtigt for ham, at han ikke bliver set på som en rollemodel for andre unge nydanskere; han er bare en perker, som skriver selvbiografiske digte om råddenskab og systematiske tæsk i underklassen.

Side 3

Dansk A, fjernundervisning

Kursistnr.: [fjernet] moderne-fællesskabsorienterede segment, der består Figur 1 Kommunikationsmodellen

Kommunikationsanalyse af ”Digter: Jeg er fucking vred på mine forældres generation”

Afsenderen er Tarek Omar, som er ansat som debatredaktør på Politiken. Teksten er et interview, der er bragt i netop Politiken d. 5. oktober 2013. I artiklen skriver Tarek Omar objektivt, mens Yahya Hassans holdninger og følelser kommer på banen. Artiklen har placering i Politikens debat-sektion.

Politikens læsere ligger primært i Gallups moderne- og af danskere, typisk under 40 år, som er i gang med at gøre karriere. De er glade for kultur og politisk ligger de rødt. [1]

Dog er Politiken også en stor internetavis, og artiklen må derfor formodes læst af borgere fra alle segmenter, da de enkelte artikler bliver delt på sociale medier. Artiklen er udgivet et par uger før udgivelsen af Yahya Hassans første digtsamling ”Yahya Hassan”, der skulle vise sig at være den bedst sælgende

debutdigtsamling nogensinde i Danmark^{2}. Artiklen udgives også i kølvandet på DR2s satire-serie

”Det Slører Stadig”, der blev sendt første gang i begyndelsen af 2013. Serien skildrede nydanske stereotyper og fik af flere medier kritik for at være fordummende [3].

Artiklen er bygget klassisk op med en provokerende, patos-appellerende rubrik, ”Jeg er fucking vred på mine forældres generation”, en underrubrik, som uddyber rubrikken, en ganske kort byline og en brødtekst. Brødteksten er delt op med passende mellemrubrikker. Både rubrikken og underrubrikken er citater af Yahya Hassan. Efter underrubrikken er der et stort billede af Yahya, og billedteksten hertil indeholder også et citat. Journalisten lader altså virkelig Yahya komme til orde i artiklen, som også måde begynder og ender med et langt citat. I og med at det er Yahya Hassans direkte tale, der fylder det meste af artiklen, er det også hans sproglige virkemidler, der planter følelser i læseren. Han gør flittigt brug af patos-appel, han taler (og bliver i interviewet gengivet i)

1

http://www2.tns-gallup.dk/vores-markedsfokus/medier/printmedier/gallupkompas/kompas-segmenter.aspx

2

http://politiken.dk/kultur/boger/art5490322/Rekord-Yahya-Hassan-runder-de-100.000

3

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5438838/DRs-perkerhumor-skaber-fordomme

Side 4

Dansk A, fjernundervisning

Kursistnr.: [fjernet] lav stil, og han bruger flere steder kognitive metaforer som fx ”social råddenskab”. Mange steder planter han billeder i læserens hoved, eksempelvis i citaterne ”Min søster løb efter politibilen og bankede på døren med snot ud af næsen og tårer ned ad kinden” og ”Prøv at se på, hvor mange unge og raske drenge i de danske ghettoer der kan løfte 100 kg jern i strakt arm i træningscenteret… ”.

Artiklen giver et indblik i en del af Danmark, som mange danskere ikke kender til. Yahya beskriver sin hårde barndom og fortæller, hvor almindeligt snyd af den offentlige sektor egentlig er i den nydanske underklasse. Teksten provokerer. Det er tydeligt, at artiklen er skrevet med det formål at starte eller genoplive en integrationsdebat. Det er første gang, at en nydansker offentligt har taget bladet fra munden og kritiseret sit bagland så hudløst. Artiklen gjorde også danskerne opmærksomme på Yahya Hassan lige op til udgivelsen af hans debutudgivelse.

Side 5

Dansk A, fjernundervisning

Kursistnr.: [fjernet]

Analyse og fortolkning af ”Barndom”

Jeg vil i denne opgave analysere det selvbiografiske digt ”Barndom” af Yahya Hassan. Teksten stammer fra digtsamlingen ”Yahya Hassan”, som udkom på forlaget Gyldendal i 2013. I digtet beskriver Yahya en situation, hvor han og hans fire søskende bliver afstraffet fysisk. Allerede fra første vers er temaet for digtet blottet: ”FEM BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE” [4], og digtets titel gør det ekstra smerteligt.

Kompositionen i digtet viser udviklingen i psyken hos et korporligt afstraffet barn. Hvor teksten i

                               5                                   6
begyndelsen fokuserer på flergræderi og søsteren, som tisser i bukserne af skræk , ender det med

en hærdet jeg-person, som egentlig bare gerne vil have det overstået [7]. Da vi i digtet når til Yahya selv, ændrer stemningen sig altså. Fokus rettes hen mod moren i opgangen og fjernsynet, der har kanalen Al Jazeera kørende. Dette får jeg-personen til at virke mere ødelagt af barndommens traumer, og det tilfører digtet mere kant, end en selvmedlidende jeg-person formodentligt ville have gjort.

At fjernsynet er indstillet på Al Jazeera hænger godt sammen med verset ”I SKOLEN MÅ VI IKKE TALE ARABISK - DERHJEMME MÅ VI IKKE TALE DANSK” [8]. Deres dårligt integrerede forældre sidder derhjemme og følger med i arabiske nyheder i stedet for danske, hvilket selvfølgelig gør det langt sværere for børnene at integrere sig. Sammen med versene ”HVIS EN ZIONIST IKKE ANERKENDER VORES EKSISTENS – HVIS VI OVERHOVEDET EKSISTERER” [9], får læseren beskrevet en gruppe børn, der ikke passer ind nogen steder; ikke i Palæstina, ikke i den danske folkeskole, end ikke i deres eget hjem.

Yahya Hassan formår med digtet at beskrive sin, og desværre mange andre nydanske børns, dysfunktionelle ghetto-barndom på en barsk måde, som giver læseren en følelse af magtesløshed, og som potentielt kan give et sundt first-hand indspark i integrationsdebatten.

4

Politiken+Debat+Med+Hassan.pdf, linje 74

5

Politiken+Debat+Med+Hassan.pdf, linje 75

6

Politiken+Debat+Med+Hassan.pdf, linje 81

7

Politiken+Debat+Med+Hassan.pdf, linje 88

8

Politiken+Debat+Med+Hassan.pdf, linje 98

9

Politiken+Debat+Med+Hassan.pdf, linje 94