Jeg elsker de grønne lunde | Analyse

Side 1

[navn fjernet] #17

Esbjerg Statsskole 1.a

Dansk aflevering 24. februar 2005

1

Jeg elsker de grønne lunde Johannes Helms.

8 strofer á 4 vers.

Tekst: Johannes Helms ,1873

Melodi: Albert Møller, omkring 1876

Johannes Helms skrev denne sang til grundlovsfesten ved Eremitagen den 5. juni 1873, og seksten år senere brugte han den som indledningsdigt til sin bog ”Soldaterliv i krig og fred”.

Sangen blev, som så mange lejlighedssange, skrevet til en kendt melodi, nemlig melodien til ”I alle de riger og lande”. Senere brugte man melodien til ”En svensk konstabel fra Sverige”, som også er skrevet af Johannes Helms. Et par år senere komponerede Albert Møller den nuværende melodi.

Stikord til de enkle strofer:

1: Hyldes til naturen og samtidig meget beskrivende

2: Han hylder arbejderne på en måde.

3: Her kommer lidt af vinterstemningen frem. “De brede sletter” findes godt nok stadig i dag, men på ingen måde i sammen mængde, som da sangen her blev lavet.

4: Han føler med Danmark, både i med- og modgang “Din” er en hentydning til Danmark.

5: Her kommer hans kærlighed virkelig frem. At han kalder landet for moder og fader, er jo utrolig stort. Og den måde, han kalder landet for sit fædreland på, viser også at han nærer stærke følelser for land!

6: Han elsker også natten i dette vidunderlige land.

7: Da Danmark var ung, havde det drømme, og for Johannes Helms, startede forelskelsen i Dannebrog allerede dengang.

8: Det er ikke en hyldest til vores Gud, men et bevis på at der er en der råder over Danmark.

En der spiller lidt den samme rolle som Holger Danske.

Rim og rytmer

Jeg elsker de grønne lunde A med tonernes vuggende fald, B jeg elsker de blanke sunde A med sejlernes tusindtal. B

Denne sang har enderim hele sangen igennem. Dette betyder at det sidste ord i hvert vers rimer med det en linie under. Enderim er den mest brugte form for rim, og kan deles op i to ”køn”. Det mandlige som er enstavelserim og har en trykstærk endelse. Der imod de kvindelige er tostavelsesrim og har en tryksvag endelse. Derfor har jeg valgt at bruge farverne rød (feminint), og blå (maskulint) til at vise enderimene i den første strofe af sangen.

Side 2

[navn fjernet] #17

Esbjerg Statsskole 1.a

Dansk aflevering 24. februar 2005

2

Tidsforløb, genre og forfatteren

Sangen køre ikke over et bestemt stykke tid. Men ud fra teksten må den være over et år, mindst, da man både hører om ”sollysets sommerpragt”, og ”vinterens stjernenætter”.

Han kommer vidt omkring i Danmark. Han starter i de grønne lunde og bevæger sig mod havet, følger så vejen til dalene og kornmarkerne. Han ser de brede sletter og kommer på stranden inden han ender og slutter sangen af i skoven.

En sang som denne høre under genren ”lyrik”, da denne overgruppe er betegnelse for bl.a.

sonetter, oder, hymner samt fædrelandsdigte.

Dette er en mand med megen kærlighed. Og denne kærlighed tildeler han sit fædreland.

Johannes Helms, , var forfatter og forhenværende lærer. Efter at have gjort tjeneste som soldat i treårskrigen, begyndte han at læse i København. Det var specielt i disse

år, han skrev mange af sine sange/viser. Han tog filologisk eksamen og tiltrådte en stilling

ved en skole i Slesvig. Efter tabet af Sønderjylland vendte han tilbage til København, hvor han blev rektor for Borgerdydsskolen på Christianshavn.

I 1887 blev Helms udnævnt til professor, og i 1892 blev han valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation. Johannes har bl.a. skrevet digte, sange, viser, fortællinger samt adskillige ”studenterkomedier”.

Fortolkning

Johannes Helms starter sangen med en beskrivelse af landet, og bruger kun positive adjektiver om det. Igennem de fem første strofer sker der kun gode ting, men i strofe seks begynder natten at falde på. Han beskriver den stadig som noget smukt, men natten er jo et slags symbol på mørke og uhygge. Det er på ingen måde negativt, men bare endnu et eksempel på hvor stor hans kærlighed til landet er. Når vi kommer til strofe syv sker der så noget andet. Her kommer talen over på drømme der bristes for vores kære Danneborg. At dets drømme ikke blev til noget er ikke noget godt. Men i slutningen af strofen får han rettet op på det ved at fortælle at selv i dets modgange elsker han landet. Sangen slutter med en forsikring om at lige meget hvad der sker med Danmark, vil dem foroven sørger for at vi nok skal komme helt igennem det.

Denne sang, som oprindeligt var skrevet til en grundlovsfest, egner sig særdeles godt som

sang under kategorien “National-/fædrelands-sange”. Hans beskrivelse af

naturomgivelserne er geniale, samtidig med, at han bruger meget billedsprog. Denne sang er en hyldest til Danmark, til nationen og ikke mindst til arbejderne og sømændene, da vi allerede i første strofe hører om “sejlerne Tusindtal”, som jo betyder noget med sømænd.

Side 3

[navn fjernet] #17

Esbjerg Statsskole 1.a

Dansk aflevering 24. februar 2005

3

Da der i “gamle dage”, ingen damp og motor var på skibene, havde de alle sammen sejl.

Derfra kommer udtrykket.

Om det er en fædrelandssang, kan diskuteres. Efter min mening er den ikke, da jeg synes,

der er for lidt konkret om Danmark/Dannebrog. Men ud fra deres synspunkt i 1873, så har

den måske været betegnet som en sang af den karakter. Omkring et århundrede, inden denne sang blev lavet, blev sangen ”Kong Christian” skrevet. Derfra havde man så strukturen til en fædrelandssang, og den er ikke brugt i denne sang. Sådan som jeg ser det, vidste man godt dengang, hvordan en sådan sang skulle bygges op, og det har man ikke gjort.

Perspektivering

Teksten minder egentlig om så mange andre ”fædrelandssange” om Danmark. Bl.a.:

Der er et yndigt land

Du skønne land med dal og bakker fagre

Danmark, dejligst vang og vænge

Hvis en udenlandsk maler fik til opgave at skulle male Danmark, efter denne sang, ville maleriet ende som et portræt af et landskab, noget nær paradis.

Points system:

Konkrete personer - 0-1

Nævnelse af “en Gud”. Ellers intet.

Modersmålet - 5-6

Han kalder landet for sin “Fader og Moder” og nævner det røde flag.

Folket - 2-3

En smule om, hvordan “flittige hænder sanke”, men ikke andet.

Historien - 0-1

Han nævner at i “Danmarks ungdom”, det er ikke rigtig historie, men er jo ikke nutid.

Landskabet - 12!

Det er det, sangen handler om. Titlen lægger op til det, og teksten følger godt med.

Dannebrog - 8-9

Der står ikke meget, men det, som står, har stor betydning i en sang som denne.

Side 4

[navn fjernet] #17

Esbjerg Statsskole 1.a

Dansk aflevering 24. februar 2005

4

Selvforherligelse - 2-3

Der er jo intet, men alligevel lidt imellem linierne. Der er kun ros til vores yndige land.