Jean de France | Analyse

Side 1

”JEAN DE FRANCE” AF LUDVIG HOLBERG

Side 2

”Jean De France” af Ludvig Holberg

2

Af

7 af

8

Indholdsfortegnelse

Indledning ......................................................................................................................................... 3 Ludvig Holberg .................................................................................................................................. 3 Oplysningstiden .................................................................................................................................... 4 Sproglige virkemidler ........................................................................................................................ 4 Personkarakteristik af Hans Frandsen ................................................................................................. 6 Fortolkning og perspektivering til oplysningstiden ............................................................................. 7 Vurdering. ............................................................................................................................................ 8 Litteraturliste .................................................................................................................................... 9

Side 3

”Jean De France” af Ludvig Holberg

3

Af

7 af

8 Ludvig Holberg ønskede at skrive komedier, da komediegenren vælger sine personer, miljøer og temaer fra Indledning

”Det gaar med mig, som med dem, der skriver Comoedier, mens de skrive paa Comoedien, falder dem af sig

                                     1
selv ind, hvorledes den skal udføres og endes.”

sådan siger Marthe i komedien ”Jean De France” af Ludvig

Holberg, og præcis sådan går det i den komedie. Pludselig og sent i komedien går pointen op for en.

I denne opgave vil jeg lave en analyse af Ludvig Holbergs ”Jean De France” (1722) med hovedvægt på karakteristik af Hans Frandsen og med inddragelse af Holbergs brug af sproglige virkemidler, sluttende med en fortolkning og perspektivering til oplysningstiden. Dette vil føre mig frem til det centrale budskab i ”Jean De France”, sammenstødet mellem nyt og gammelt ved oplysningstiden, udtrykt gennem modsætninger mellem Hans Frandsen og Marthe.

Ludvig Holberg

Ludvig Holberg blev født i Bergen i 1684. Hans moder var fra en præstefamilie, og på hans faders side var de bønder, men det lykkedes faderen at få en militærkarriere og blive oberstløjtnant, derfor var Ludvig

                                 2
Holberg bestemt til en militær løbebane.

Men da han viste sig at være bogligt begavet trodsede han den militære løbebane og blev i 1702 optaget på Københavns Universitet. Han blev af økonomiske årsager nød

                                        3
til at arbejde som lærer ved siden af sine studier.

borgerlighedens privatverden. Komediens konflikter er ofte generationsopgør mellem fædre og sønner,

                                                     4
hvor der fremstilles to tidsaldres værdinormer i indbyrdes opgør.

Holberg mente selv at have ydet et personligt bidrag til komediegenren i form af de psykologiske typer i karakterkomedien. Disse komedier var ofte bygget op omkring en hovedperson, der var besat af en tidstypisk mani, som gav ham en forvrænget opfattelse af sig selv og verden omkring ham og dermed

                                            5
gjorde ham til en plage for familien og sine omgivelser.

1

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 51, Act IV, Sene 1.

2

Litteraturhåndbogen 2, Ib Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen mfl. Gyldendal, 2001. Side 69, spalte 1, linje 7-14

3

Litteraturhåndbogen 2, Ib Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen mfl. Gyldendal, 2001. Side 69, spalte 1, linje 14-17

4

Litteraturhåndbogen 2, Ib Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen mfl. Gyldendal, 2001. Side 70, spalte 1, linje 28-36

5

Litteraturhåndbogen 2, Ib Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen mfl. Gyldendal, 2001. Side 70, spalte 2, linje 1-6.

Side 4

”Jean De France” af Ludvig Holberg

4

Af

7 af

8

Oplysningstiden

I 1750 slog oplysningstiden rigtigt igennem i Danmark, men overgangen til oplysningstiden startede allerede i 1720, hvor bl.a. Ludvig Holberg bragte oplysningens tanker med hjem til Danmark. Disse tanker

gik ud på at sætte mennesket og den menneskelige fornuft i centrum.^{6} Oplysningstidens nøgleord var ”det

                               7
fornuftige, det naturlige, det nyttige.”

I oplysningstiden troede man på frihed og lighed for alle mennesker. Man troede på, at mennesket var i besiddelse af en sund fornuft, en medfødt moral, en fri vilje

samt en udødelig sjæl.^{8} Mennesket var ikke ligeså bundet til kirken som tidligere, men havde heller ikke

opgivet forestillingen om gud.

Der var tale om en ny gudsopfattelse, kaldet deismen. Deismen går ud på, at gud ikke skal elskes, men heller ikke frygtes. Han skal beundres som skaberen bag verdenen, og han vil derfor ikke gribe ind i verdens

                                                              9
gang. Denne opfattelse udviklede sig i takt med naturvidenskabens udvikling.

I oplysningstidens opfattelse af samfundet ligger at man kan bevæge sig fra den ene samfundsklasse til den anden, ved sin egen indsats og på den måde skabe fremgang eller social mobilitet, sådan som det skete for Ludvig Holberg og hans fader.

Sproglige virkemidler

Ludvig Holberg havde den hensigt at få publikum til at identificere sig med personerne i komedien, og ved

                                                                                 10
at grine af personerne i komedien, skulle publikum grine af sig selv og blive mere oplyste mennesker . Han

brugte en del sproglige virkemidler for at gøre komedien mere grinagtig og for at udtrykke komediens karakterer som personer.

Hele vejen igennem komedien bruger han humor, og det sker allerede på en af de første sider i ”Jean De France” .

Hans Frandsen er her lige kommet hjem, da han kommer over til Arv og søger efter Moen Pere. Arv bliver henrykt, da han hører, at Hans Frandsen vil have modne pærer i maj. Der efter spørger Hans Frandsen efter træ siær mere, men det forstår Arv som Træe-Mærre, dvs. en træhest, og siger, at det kan han finde på

                                                       11
enten Ulfelds Plads eller Hallands-Aas.(Kongens Nytorv i København)

Den franskkyndige læser vil allerede så tidligt i komedien bemærke, at Hans Frandsen (eller er det mon Holberg?) ikke kan stave fransk korrekt, da der i så fald skulle have stået tres chere mere.

6

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Danmark_(Litteratur) Afsnit 6; på

overgangen til oplysningstiden. Linje 2-4
7

Litteraturhåndbogen 1, Ib Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen mfl. Gyldendal, 1993. Side 97, linje 21-22.

8

Litteraturhåndbogen 1, Ib Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen mfl. Gyldendal, 1993. Side 97, linje 22-24

9

Litteraturhåndbogen 1, Ib Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen mfl. Gyldendal, 1993. Side 98, linje 8-12.

10

Litteraturhåndbogen 2, Ib Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen mfl. Gyldendal, 2001. Side 70, spalte 2, linje 19-25.

11

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 13, Act. I Scene 2.

Side 5

”Jean De France” af Ludvig Holberg

5

Af

7 af

8

I komedien bruger Ludvig Holberg meget fransk for lettere at kunne latterliggøre personerne. De personer, der i komedien taler fransk, er Hans Frandsen, Pierre og Marthe, når hun spiller Madame La Fleche. Når personerne taler fransk, viser de, at de er med på moden og er en del af den nye tid. Men når Hans Frandsen optræder som om, at han nærmest har glemt alt det danske, virker han ikke længere moderne men grinagtig – og næsten ynkelig. I en dialog mellem Hans Frandsen og Pierre omtaler Pierre Hans

Frandsen ved brug af nogle grimme franske ord, det reagere Hans Frandsen ikke på^{12}, og man begynder at

tvivle på, hvor meget fransk han egentlig kan.

Der er også et eksempel, hvor Madame La Fleche siger en sætning til Hans Frandsen på fransk og blander

                                                         13
tysk ind i sætningen, hvor Hans Frandsen heller intet lægger mærke til.

Her kan der igen kun grines af

Hans Frandsens manglende evne til at opdage Madame La Fleches sprolige fejl og Pierres fornærmelse af ham.

Ludvig Holberg latterliggør også Hans Frandsen i de mange tilfælde, hvor Hans Frandsen taler fransk til nogen, som ikke forstår fransk. Det gør han f.eks., da han vil have en dans med sin moder. Han bruger

franske bandeord til at udtrykke sin utilfredshed med at hun ikke vil danse med ham.^{14} Det forstår hans

forældre selvfølgelig ikke, da de ikke kan fransk og der er derfor ingen idé i, at han taler fransk til dem. Når

han gør det, virker han på os læsere/tilskuere som en opblæst selvhøjtideligt nar.

Ludvig Holberg gik ikke særlig meget op i, om han brugte fremmedsprogene rigtigt, og han var – selvom han

                                   15
kunne ti sprog - ikke særlig dygtig til fransk.

Det ser man tydeligt i et eksempel, hvor Hans Frandsen siger farvel til Jeronimus og Frands. Han siger her adieu si long, Det er direkte oversat fra den danske farvel så længe. Det får også os som publikum igen til at tænke, at Hans Frandsen nok ikke er så god til fransk endda.

Ludvig Holberg brugte endvidere, at lade personerne i komedierne tale meget bogligt og mere formelt, end

                     16
hvad man ellers ville tale.

Den boglige og formelle tale blev overdrevet for at få karakterene til at virke mere grinagtige. Det kan tydelig ses i en dialog mellem Jeronimus og Frands, hvor Jeronimus siger ”… Hør

                                            17
kun, kiere Naboe, speiler eder udi deslige Exempler…”

i modsætningen til en dialog mellem Frands og

                                                 18
Magdelone, hvor de bruger helt almindelig dagligdagssprog.

12

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 38, Act. III Scene 1.

13

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995 Side 51, Act IV Scene 2

14

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 25-26, Act I Scene 6.

15

Den store ensomme, en biografi om Ludvig Holberg, Lars Roar Langslet, Gyldendal, 2001. Side 270, linje 7-10

16 store ensomme, en biografi om Ludvig Holberg, Lars Roar Langslet, Gyldendal, 2001. Side 271linje 13-18

17

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 9, Act I, Scene I.

18

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 18-23, Act I, Scene 5.

Side 6

”Jean De France” af Ludvig Holberg

6

Af

7 af

8

Personkarakteristik af Hans Frandsen

Hans Frandsen er søn af Frands og Magdelone. Han er 20 år og er lige kommet hjem fra Paris. Turen til Paris har gjort stort indtryk på ham, og han har derfor taget den franske mode med sig hjem og er i komedien

iført en ”rød klædes Slaap-rok” samt en meget bred hat.^{19}

Hans Frandsen omtaler sig selv – og vil kun omtales – som Jean De France. Han giver også nye franske

                                                       20
navne til sine danske bekendte, han kalder f.eks. Elsebeth for Isabell

og Arv for Garsong, hvilket betyder

                       21
dreng eller tjener på fransk,

- dog er det igen stavet forkert, da den rigtige stavemåde ville være garcon.

Hans Frandsen bruger som den eneste en forvrænget måde at sige monsieur og maitrasse på, han kalder det han ”mesuren” og ”matresse”. Endnu engang er der et sprogligt virkemiddel, som viser Hans Frandsens dårlige fransk.

Hans Frandsen er meget fascineret af alt det franske og det franske sprog, han taler derfor tit fransk til sine

                                                   22
danske medmennesker, selvom de ikke forstår, hvad han siger,

og han beder sin tjener, Pierre, om at tale

Fransk med ham.^{23} Hans Frandsen er så optaget af det franske, at han ikke vil giftes med Elsebeth, da hun

er for dansk og derfor ikke taler et kønt sprog.

Hans Frandsen er naiv og bliver derfor narret af Madame La Fleche (fru Flæsk) og d’Espang , som får ham til at vende sit klæde med forsiden bag, smøre snustobak i ansigtet og vende sit tørklæde om, da de fortæller

ham, at det er den nye mode i frankrig.^{24} Han vil efterfølgende tvinge resten af familien til at gå med

samme mode, da han ikke vil have en gammeldags familie. Han overfalder Jeronimus, for at få ham til at

tage sit klæde omvendt på.^{25} Ikke lang tid efter overfaldet på Jeronimus, får Hans Frandsen brev om, at
Madame La Fleche er taget hjem til Paris.^{26} Hans Frandsen vælger at flytte til Frankrig for at være sammen

med Madame La Fleche. Inden han tager af sted, skriver han et afskedsbrev, hvor der står, at de gerne må

                                                         27
skrive breve til ham, men kun på fransk, ellers vil han sende dem retur.

Det viser, hvor latterligt meget

Hans Frandsen vil gøre for det franske og for sin status.

19

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 14, Act I, Scene 2.

20

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 15-16, Act I, Scene 3.

21

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 14-15, Act I, Scene 2.

22

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 15, Act I, Scene 3.

23

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 37, Act III, Scene 1.

24

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 54-56, Act IV. Scene 4.

25

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 57. Act IV Scene 5.

26

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 73-73. Act V Scene 4.

27

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 76-77. Act V. Scene 6.

Side 7

”Jean De France” af Ludvig Holberg

7

Af

7 af

8

Fortolkning og perspektivering til oplysningstiden

I modsætningen til Hans Frandsens holdninger finder vi Marthes holdninger. Marthe er tjener og relativt langt henne i komedien, finder vi ud af, at hun har lært fransk ved at arbejde hos en fransk kok igennem tre

år.^{28} Det er ikke noget, vi har fået at vide før i komedien, da hun hverken har talt fransk eller har talt om, at

hun kunne fransk. Elsebeth, som er lovet væk til Hans Frandsen, og hendes elsker, Antonius, betror deres sorger til Marthe. Marthe ønsker at hjælpe dem og forklæder sig derfor som en fin fransk dame, Madame La Fleche, og med hjælp fra sin kammertjener, d’Espang (hendes tjenerbekendte Espen), afslører de Hans Frandsens manglende evne til at bruge det nye på en hensigtsmæssig eller fornuftig måde i stedet for på en latterlig måde, og dermed forpurrer de det arrangerede ægteskab. De afslører, at Hans Frandsen tror, at han skal bruge det nye til at understrege sin status, mens det nye i oplysningstidens opfattelse i virkeligheden er, at bruge sin viden og på en fornuftig måde kunne skabe sin egen fremgang og mobilitet opad i samfundet.

Marthe personificerer på en gang den gamle tid ved at være tjenestepige og den nye tid ved at ved egen fri vilje lære noget(fransk) og bruge det til at klare sig bedre. Det vil sige her ses oplysningstidens betoning af den frie vilje, hvilket i øvrigt også kommer til udtryk ved at de forpurrer et arrangeret ægteskab. Marthe har ikke primært lært fransk, for at få en anden status, men har ved at gøre det fået mulighed for at kunne sætte sit eget liv og sin egen fremgang i centrum.

Ludvig Holbergs budskab med komedien er at vise, hvordan de to forskellige tidsaldre godt kan mødes på en fornuftig måde, sådan som det kommer til udtryk i Marthes person – i modsætningen til den misforståede måde, det kommer til udtryk i Hans Frandsens person. Sammenstødet mellem en statusbaseret samfundsopfattelse og en mobilitetsorienteret samfundsopfattelse er præcis en af konflikterne ved indgangen til oplysningstiden.

28

Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 32-33. Ac

Side 8

”Jean De France” af Ludvig Holberg

8

Af

7 af

8

Vurdering.

Min vurdering er, at Ludvig Holberg lykkedes med at få komediens budskab klart frem. Hans Frandsen fremstår virkelig latterlig, mens Marthe fremstår troværdig og handlekraftig. Modsætningerne mellem de to tidsaldre og deres samfundsopfattelse træder ganske tydeligt igennem, dog bliver klarheden i hans budskab en anelse uklar af at man undervejs bliver i tvivl, om det er Hans Frandsen eller Ludvig Holberg der ikke er særlig god til fransk, det vil sige, om Holberg da han skrev komedien opfatter Hans Frandsen helt så latterlig som den franskkyndige læser opfatter ham i dag, men Ludvig Holberg er selvfølgelig også selv, på godt og ondt, kun et produkt af overgangen på oplysningstiden.

Side 9

”Jean De France” af Ludvig Holberg

9

Af

7 af

8

Litteraturliste

Primær litteratur: o Holberg, Ludvig: Seks komedier

Tekstudgivelse, efterskrift og noter ved Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995

Sekundær litteratur: o Hansen, Ib Fischer, mfl.; Litteraturhåndbogen

Gyldendal, 1993 o Hansen, Ib Fischer, mfl.; Litteraturhåndbogen 2

Gyldendal, 2001 o Langslet, Lars Roar; Den store ensomme, en biografi om Ludvig Holberg

Gyldendal, 2001 o Fra den store danske ordbog, Gyldendal

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Danmark_(Litteratur)