Et eksempel fra STX 1.g
Jean de France | Analyse
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Dansk A og fylder 9 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Indledning
- Ludvig Holberg
- Oplysningstiden
- Sproglige virkemidler
- Personkarakteristik af Hans Frandsen
- Fortolkning og perspektivering til oplysningstiden
- Vurdering
- Litteraturliste
Uddrag fra opgaven
Indledning
”Det gaar med mig, som med dem, der skriver Comoedier, mens de skrive paa Comoedien, falder dem af sig selv ind, hvorledes den skal udføres og endes.”
sådan siger Marthe i komedien ”Jean De France” af Ludvig Holberg, og præcis sådan går det i den komedie. Pludselig og sent i komedien går pointen op for en. I denne opgave vil jeg lave en analyse af Ludvig Holbergs ”Jean De France” (1722) med hovedvægt på karakteristik af Hans Frandsen og med inddragelse af Holbergs brug af sproglige virkemidler, sluttende med en fortolkning og perspektivering til oplysningstiden. Dette vil føre mig frem til det centrale budskab i ”Jean De France”, sammenstødet mellem nyt og gammelt ved oplysningstiden, udtrykt gennem modsætninger mellem Hans Frandsen og Marthe.
Ludvig Holberg
Ludvig Holberg blev født i Bergen i 1684. Hans moder var fra en præstefamilie, og på hans faders side var de bønder, men det lykkedes faderen at få en militærkarriere og blive oberstløjtnant, derfor var Ludvig Holberg bestemt til en militær løbebane.
Men da han viste sig at være bogligt begavet trodsede han den militære løbebane og blev i 1702 optaget på Københavns Universitet. Han blev af økonomiske årsager nød til at arbejde som lærer ved siden af sine studier.
Ludvig Holberg ønskede at skrive komedier, da komediegenren vælger sine personer, miljøer og temaer fra borgerlighedens privatverden. Komediens konflikter er ofte generationsopgør mellem fædre og sønner, hvor der fremstilles to tidsaldres værdinormer i indbyrdes opgør. Holberg mente selv at have ydet et personligt bidrag til komediegenren i form af de psykologiske typer i karakterkomedien. Disse komedier var ofte bygget op omkring en hovedperson, der var besat af en tidstypisk mani, som gav ham en forvrænget opfattelse af sig selv og verden omkring ham og dermed gjorde ham til en plage for familien og sine omgivelser. Seks komedier, Ludvig Holberg, Tekstudgivelse; Jens Kr. Andersen, Borgen, 1995. Side 51, Act IV, Sene 1. Litteraturhåndbogen 2, Ib Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen mfl. Gyldendal, 2001. Side 69, spalte 1, linje 7-14 Litteraturhåndbogen 2, Ib Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen mfl. Gyldendal, 2001. Side 69, spalte 1, linje 14-17 Litteraturhåndbogen 2, Ib Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen mfl. Gyldendal, 2001. Side 70, spalte 1, linje 28-36 Litteraturhåndbogen 2, Ib Fischer Hansen, Jens Anker Jørgensen mfl. Gyldendal, 2001. Side 70, spalte 2, linje 1-6.
Oplysningstiden
I 1750 slog oplysningstiden rigtigt igennem i Danmark, men overgangen til oplysningstiden startede allerede …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.