Max Weber og Videnskabsteori

Side 1

3 Semester. Tysk studerende.

Videnskabsteori: Max Weber; Kulturvidenskabernes erkendelsesinteresser og metoder overfor positivismens søgen efter lovmæssigheder.

Max Weber er en berømt tysk økonom og sociolog. Han bliver anset som sociologiens grundlægger. Webers vigtigste værker omhandler religionssociologi og politisk sociologi, men han skrev også en del om økonomi.

Max Weber betragtes som den mest betydningsfulde samfundsforsker i nyere tid og den mest indflydelsesrige efter Karl Marx .Weber regnes, sammen med Karl Marx og Émile Durkheim, som fadder til moderne sociologi. Weber var anti-positivist og bekendte sig til den hermeneutiske tradition [1]. Med Max Weber, var det lykkedes at skelne mellem samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Med udgangspunkt i Max Webers tekst; den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelses ”objektivitet” vil jeg gerne påpege, at Max Weber skelner skarpt mellem kulturvidenskaberne videnskabsmændene herunder positivisterne. Da Max Weber er antipositivist, tager han skarpt Universitet el. Videregående 2. år

se verden under fire øjne, antage og godkende værdier/ sandheder udelukkende ud fra et

videnskabeligt syn er forkert i forhold til Max Weber. At udelukke kultur, holdninger, etik og æstetik er en forkert tanke. Både for Webers og for kulturvidenskabernes vedkommende handler det ikke kun om hvordan tingene forholder sig, men hvorfor de forholder så sådan som de nu gør og også at forstå det meningsindhold og de værdier der ligger til grund for dem. Det er en selvfølge at forstå eller undersøge det meningsindhold og den værdi der ligger til grund for noget.

Videnskabelige teorier kan ud fra hans synspunkt ikke forklare alt det ”sande”: Max Weber skriver ” Erkendelsen af det generelle er inden for kulturvidenskaberne aldrig af værdi for os for sin egen

skyld”^{2}. I modsætningen til kulturvidenskaberne som Weber er en del af er det således i

positivismen at man tager udgangspunkt i videnskaben hvor al viden er erfaringsbaseret og hvor al erkendelse er principielt videnskabelig, især fysikken er den mest fokuserede del af videnskaben.

Videnskaben stræber efter generelle lovmæssigheder og ønsker at systematisere alt inden for en general lovmæssighed.

Positivismen betegner den videnskabelige retning inden for en filosofisk retning som er udviklet i

1

http://www.google.dk/search?hl=da&q=kulturvidenskab+og++max+weber&meta=

2

Videnskabsteori Kompendiet. S. 6 ”Den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelse ”objektivitet” i Max Weber s. 5.

Side 2

3 Semester. Tysk studerende.

1920'erne af Wienerkredsen, der bl.a. bestod af Moritz Schlick (), Rudolf Carnap (1882-

1936) og Otto Neurath ()

3

. Positivismen er senere blevet betegnet som nyposotivisme.

Wienerkredsen var imod den tradition som filosofien havde, hvor moral, kunst og religion var en del af erkendelsen.

Positivismen går ud på at man kun kan opnå sandhed ved videnskabelige observationer. Man holder sig væk fra følelser, værdier, og holdninger hvilket er strid mod Webers og kulturvidenskabernes opfattelse af hvad sandhed og værdier er. Positivisterne erkender de overnævnte ”værdier” som meningsløse og uholdbare. Her kommer så verifikationsprincippet som er positivismens vigtigste

redskab. Det er til formål at kunne feje metafysikken væk, som indeholder overtro, religion/teologi

og spekulationer(det usanselige, det ikke-fysiske). Positivismen vil gerne med udgangspunkt i videnskaben bevise ud fra sit verifikationsprincip det sande udelukkende ud fra videnskabelige observationer. Den logiske sandhed hos positivisterne baseres på en overensstemmelse med den fysiske verden. Det er vigtigt at understrege reglerne for logisk deduktion som er kombineret med fakta fra observationer. Ved deduktion forstås der at man antager noget som sandt og ud fra et eller flere særlige tilfælde bliver der en general enighed som sandheden, hvor konklusionen følger med præmisserne. Og derefter undersøger man om hvis præmisserne er sande, må man antage at konklusionen også er sand, hvilket er i modsætning til induktion. Hvis man fx antager at det sner når det er december måned, så antager man det som sandt, da man gentagende gange har lavet observationer derom og så tilslutter man den teori om at det sner hver gang det er december måned og det er videnskabeligt bevist. Altså det mest karakteristiske postulat i logisk positivisme er at en sætning kun er meningsfuld hvis den er verificérbar, og at sætninger kun kan verificeres på to måder: ”empirisk, inklusive videnskabelige teorier, der verificeres ved eksperimenter og evidens; samt analytiske sandheder, sætninger der er sande eller falske pr. definition, og dermed også er meningsfulde” [4]. Alt andet som omhandler etik, moral og æstetik er meningsløse. Det giver ikke mening hvis man inddrager dem med i en undersøgelse, hvilket ville blive betragtet som ugyldig og meningsløs. Etik og æstetik hører med i metafysikken. Positivisterne påstår at al erkendelse kun kan ske via metodisk videnskabelig observation af virkeligheden, mens kulturvidenskaberne tænker på det enkelte individs egne værdier eller som Max Weber udtrykker det ”at der i ethvert værk, hvis

3

Humanistisk Videnskabsteori. Af Jan Riis Flor s. 61

4

Ibid S. 61

Side 3

3 Semester. Tysk studerende.

det skal have eksistensberettigelse, bør komme en personlighed til udtryk.” [5] og anerkendelse af kultur og kultur værdier spiller en stor rolle indenfor kulturvidenskabernes erkendelse.

Auguste Comtes og David humes er to vigtige personer som har bidraget til positivismen.

Hermeneutik/ kulturvidenskab vs videnskaben.

Ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder fortolke eller oversætte. I dag betyder hermeneutik ofte læren om at fortolke teksters mening [6]. Inden for hermeneutikken er forforståelse og tolkning vigtige pointer. Tolkningen vejer tungest. I modsætningen til positivismen, lægger hermeneutikken vægt på at ”objektet” er et tænkende, følelsesmæssig individ, der godt kan tænke og beslutte selv. Den har således sin egen fri vilje og som Max Weber udtrykker det ” at vi er kulturmennesker, udstyret med evnen og viljen til at tage bevidst stilling til verden og til at give den mening. Hvad denne mening end måtte være, vil den føre til, at vi i vort liv bedømmer bestemte elementer af menneskers samvær ud fra den tager (positiv eller negativ) stilling til dem som betydningsfylde. Uanset indholdet af denne stillingstagen, har disse elementer kulturbetydning for og deres videnskabelige interesse beror udelukkende på denne betydning.” [7] Vi som individer skal ikke reduceres til generelle lovmæssigheder. Vi skal ikke gøres til genstand for videnskaben. Vi som mennesker som individer har kulturelle værdier.

Det vigtigste inden for dette felt handler så om hvorfor individet handler på den måde som den nu gør og det er metoden indenfor deres fag. Derfor synes det at være fejlagtig at bruge videnskabelige metoder inden for samfundsvidenskaben, da den ikke interesserer sig om hvorfor individet handler som den gør eller om hvorfor vedkommende vælger noget bestemt. I hermeneutikken arbejder man med kvalitative undersøgelser frem for den kvantitative metode(det er dog ikke altid man udelukker den kvantitative metode). I psykologien spiller hermeneutikken også en vigtig rolle, hvilket er, at man ser mennesket som et helt menneske i modsætning til positivismen hvor man måler eller vejer mennesket. Altså mener hermeneutikken, at mennesket ikke kan beskrives med tal. Hermeneutikken og positivismen har også en fælles måde hvorpå deres tilgang begynder. Fx har de begge to hypoteser. Dataindsamlingen hos hermeneutikere skal ikke undersøges med den kvantitative metode men med den kvalitative metode fx via et interview og observation.

5

Videnskabsteori Kompendiet. S. 6 ”Den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelse ”objektivitet” i Max Weber

6

http://www.google.dk/search?hl=da&sa=X&oi=spell&resnum=0&ct=result&cd=1&q=hermeneutik&spell=1

7

Videnskabsteori Kompendiet. S. 6 ”Den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelse ”objektivitet” i Max Weber.

Side 4

3 Semester. Tysk studerende.

En tydelig modsætning gør sig endnu tydelig i psykologien mellem hermeneutikken og positivismen. Her gælder det også kulturvidenskaberne. Der er klar lighed mellem kulturvidenskaberne og hermeneutikken når der er tale om forforståelse, kulturelle og sociale baggrunde og værdier, mens positivismen antager det udforskende som givet og her er der en klar forskel - brugen af empiristisk forskning hos positivister og så den hermeneutiske metode og forskning er i modsætning til positivismen. Positivisternes brug af forholdet mellem empiri og teori er også en vigtig faktor inden for videnskaben. Man indsamler oplysninger fra iagttagelser foretaget ved observationer, tal og sanseudtryk og efter man har observeret og fundet frem til noget laver man så en teori hvilket er den induktive metode. Altså har man noget specielt, gør sig erfaringer om en genstand(empiri) og derefter tilslutter til det generelle(teori).

Til sidst kan jeg konkludere at der er en væsentlig forskel på positivismens søgen på gyldige sandheder som underordnes og systematiseres i generelle lovmæssigheder, og kulturvidenskabernes søgen på erkendelsesinteresser og hvad de anser som gyldig sandhed. Mens positivisterne tager udgangspunkt i naturen, naturvidenskaben og ud fra sanselige og fysiske observationer, tager kulturvidenskaberne udgangspunkt i det enkelte individ, den enkeltes værdier og kulturværdier.

Sammenlignet med hermeneutikken tager kulturvidenskaben også udgangspunkt i det tænkende, det følelsesmæssige og det skabene menneskes som individ med dets frie vilje.