Max Weber og Videnskabsteori

Videnskabsteori: Max Weber; Kulturvidenskabernes erkendelsesinteresser og metoder overfor positivismens søgen efter lovmæssigheder.

Max Weber er en berømt tysk økonom og sociolog. Han bliver anset som sociologiens grundlægger. Webers vigtigste værker omhandler religionssociologi og politisk sociologi, men han skrev også en del om økonomi.

Max Weber betragtes som den mest betydningsfulde samfundsforsker i nyere tid og den mest indflydelsesrige efter Karl Marx .Weber regnes, sammen med Karl Marx og Émile Durkheim, som fadder til moderne sociologi. Weber var anti-positivist og bekendte sig til den hermeneutiske tradition . Med Max Weber, var det lykkedes at skelne mellem samfundsvidenskab og naturvidenskab.

Med udgangspunkt i Max Webers tekst; den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelses ”objektivitet” vil jeg gerne påpege, at Max Weber skelner skarpt mellem kulturvidenskaberne videnskabsmændene herunder positivisterne. Da Max Weber er antipositivist, tager han skarpt Universitet el. Videregående 2. år se verden under fire øjne, antage og godkende værdier/ sandheder udelukkende ud fra et videnskabeligt syn er forkert i forhold til Max Weber. At udelukke kultur, holdninger, etik og æstetik er en forkert tanke. Både for Webers og for kulturvidenskabernes vedkommende handler det ikke kun om hvordan tingene forholder sig, men hvorfor de forholder så sådan som de nu gør og også at forstå det meningsindhold og de værdier der ligger til grund for dem. Det er en selvfølge at forstå eller undersøge det meningsindhold og den værdi der ligger til grund for noget. Videnskabelige teorier kan ud fra hans synspunkt ikke forklare alt det ”sande”: Max Weber skriver ” Erkendelsen af det generelle er inden for kulturvidenskaberne aldrig af værdi for os for sin egen skyld” . I modsætningen til kulturvidenskaberne som Weber er en del af er det således i positivismen at man tager udgangspunkt i videnskaben hvor al viden er erfaringsbaseret og hvor al erkendelse er principielt videnskabelig, især fysikken er den mest fokuserede del af videnskaben.

Videnskaben stræber efter generelle lovmæssigheder og ønsker at systematisere alt inden for en general lovmæssighed.

Positivismen betegner den videnskabelige retning inden for en filosofisk retning som er udviklet i 1920'erne af Wienerkredsen, der bl.a. bestod af Moritz Schlick (), Rudolf Carnap (1882- 1936) og Otto Neurath () . Positivismen er senere blevet betegnet som nyposotivisme. Wienerkredsen var imod den tradition som filosofien havde, hvor moral, kunst og religion var en del af erkendelsen.

Positivismen går ud på at man kun kan opnå sandhed ved videnskabelige observationer.