Mikroorganismer og håndhygiejne

Side 1

Side 1

Mikroorganismer og håndhygiejne

Formål:

Formålet med opgaven er at belyse hvorvidt der er forskel på at vaske sine hænder med sæbe eller at afspritte dem for at reducere bakterier.

Hypotese:

Jeg tror at forsøget vil vise, at bakterieforekomsten er blevet mindre ved håndvask, men er 100 % reduceret ved afspritning.

Materialer:

Til forsøget blev der brugt:

• 3 små petriskåle med agar (agar er bl.a. et næringsmiddel, som bliver brugt til at vise bakteriel vækst)

• Vand og håndsæbe

• Husholdningssprit

• 2 uvaskede fingre

• 2 vaskede fingre

• 2 afsprittede fingre

• Tape til at holde låget fast.

Fremgangsmåde:

1. Man tager en petriskål og trykker 2 uvaskede fingre ned i skålen med et fast tryk. Derefter sætter man låget på og taper det fast, så det ikke falder af. På petriskålen skriver man uvasket,

2. Man vasker sine hænder som man plejer og tager derefter en ny petriskål, hvorefter man igen trykker 2 fingre ned i skålen med et fast tryk. Derefter sætter man låget på og taper det fast, så det ikke falder af. På petriskålen skriver man vasket.

3. Til sidst afspritter man sine hænder, hvorefter man igen trykker 2 fingre ned i skålen med et fast tryk. Derefter sætter man låget på og taper det fast, så det ikke falder af. På petriskålen skriver man afsprittet.

4. Petriskålene sættes nu i varmeskab ved 37° for at opnå optimale betingelser for vækst

5. Efter et døgn tages de ud af varmeskabet og man tæller nu bakteriekolonierne i de forskellige petriskåle.

Side 2

Side 2

Resultater: uvasket vask sprit

1 | 70 | 32 | 8

2 202 115 51

3 140 107 35

4 | 39 | 35 | 3
5 | 22 | 19 | 5
6 | 20 | 11 | 0

Fejlkilder:

Som det fremgår af tabellen er der forskel på antallet af kolonier. Det kan der være forskellige grunde til.

1. Forsøgspersonerne har ikke vasket deres hænder lige grundigt.

2. Forsøgspersonerne har ikke brugt det samme tryk i petriskålen.

3. Nogle forsøgspersoner kan have rørt ved en ”snavset” genstand umiddelbart efter håndvask, så de derfor er blevet påført yderligere bakterier.

4. Nogle forsøgspersoners hænder var mere snavsede fra starten end andre.

5. Nogle forsøgspersoner kan, fordi de har vidst at de var med i et forsøg have været mere

omhyggelige med håndvask/afspritning.

Side 3

Side 3

Diskussion:

Som det fremgår af tabellen er der stor forskel på antallet af bakterier i de 6 grupper. Det springende punkt ligger i forskellen ved at vaske sine hænder eller afspritte dem.

Som det ses er der en reduktion af bakterier, når man vasker sine hænder med sæbe. Forskellen i de

6 grupper varierer i %

1. 45,7 % bakterier tilbage efter vask

2. 56,9 % bakterier tilbage efter vask

3. 76,4 % bakterier tilbage efter vask

4. 89,7 % bakterier tilbage efter vask

5. 86,3 % bakterier tilbage efter vask

6. 55,0 % bakterier tilbage efter vask

Når man kikker på gruppe 1. som har 45,7 % bakterier tilbage efter vask og sammenligner resultatet med gruppe 4. som har 89,7 % bakterier er der en difference på 44 %. Det lyder umiddelbart af meget, men det kan selvfølgelig hænge sammen med ovenstående udredning af fejlkilder.

Ved afspritning i de 6 grupper ses følgende resultater:

1. 11,4 % bakterier tilbage efter afspritning

2. 25,2 % bakterier tilbage efter afspritning

3. 25,0 % bakterier tilbage efter afspritning

4. 7,7 % bakterier tilbage efter afspritning

5. 22,7 % bakterier tilbage efter afspritning

6. 0,0 % bakterier tilbage efter afspritning

Der er stadig en stor forskel på gruppernes resultater efter afspritning. En forskel på 25,2 %, men det kan igen hænge sammen med ovenstående udredning af fejlkilder.

Som det fremgår af tabellen er der langt større resultater ved at afspritte sine hænder frem for at vaske dem. Det kunne i den sammenhæng være interessant at lave det samme forsøg, men denne gang først vaske sine hænder, for derefter at afspritte dem. Måske ville der så være en yderligere reduktion af bakterier.

Konklusion:

Jeg kan hermed konkludere at min hypotese om, at alle bakterier er elimineret ved afspritning ikke holdt vand. Jeg har forvekslet sterilisation og desinfektion.

Samtidig kan man også se, at der er en stor gevinst ved at afspritte hænderne. Reglen hedder at ved synligt snavs afvaskes med sæbe for derefter af afspritte, ellers kan man nøjes med at spritte hænder hver gang, man bevæger sig fra et arbejdsområde til et andet.

Derudover vil det være en glimrende ide at sætte sig ind i forskrifterne for håndhygiejne, da det har vist sig, at folk generelt er sløsede med deres håndhygiejne. Der er ofte områder på hænderne, der ikke bliver vasket.

Opsætning af spritdispensere bør sættes op med passende mellemrum, da man har erfaring for at hvis der er for langt imellem dem, bliver der sløset med hygiejnen.

Side 4

Side 4

Infektioner på hospitaler er et stort problem. Hvert år dør der 3265 patienter på danske hospitaler af tilstødende infektioner.*

Derfor er der nogle hospitaler der har taget skridtet og opsat spritdispensere ved indgangen på hospitaler, så besøgende og pårørende kan være med til at minimere smitterisikoen, når de besøger patienterne.

Da mikroorganismer er usynlige er det derfor af største vigtighed, at der informeres om hygiejne.

Hvad vi ikke ser, har vi ikke ondt af, men det kan i den grad gå ud over patienterne, hvis vi ikke er meget påpasselige med hygiejnen.

* Samvirke april 2007