Et eksempel fra STX 3.g
Musklers opbygning & muskeltræning | Rapport
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Idræt C og fylder 8 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Muskeltræning & Musklers opbygning
Formål: Formålet med rapporten er at opnå kendskab til flere forskellige former for muskeltræning og testning i form af 1 RM, samt at erhverve sig den fornødne viden til udarbejdelse af et muskeltræningsprogram. Jeg vil i sammenhold komme ind på de forskellige muskeltypers opbygning, med vægten lagt på emnet: ’den tværstribede muskel’. Teori: Der findes tre forskellige muskler i den menneskelige krop. Hjertemusklen, den glatte muskel og tværmusklen (skeletmusklen). Jeg beskriver i afsnittet om muskelfibre, opbygningen af den tværstribede muskel. Hjertemusklen ligner i sin opbygning meget den tværstribede, der er dog en væsentlig forskel på de to. Hjertemusklen styres autonomt af det autonome nervesystem, dvs. uden for vores vilje, mens de tværstribede styres af det somatiske nervesystem, det bevidste/legemlige nervesystem.
Jeg kommer senere ind på opbygningen af den glatte muskel. Muskelfibre/den tværstribede muskel De tværstribede muskler hæfter på knoglerne. Deres funktion er at lave et træk i disse, således at der sker en bevægelse.
De celler som opbygger en muskel kaldes for muskelfibre. Disse er hos voksne mennesker ca. 0,001 – 0,1 mm i diameter og fra få millimeter op til tredive cm. lange. Muskelfibrene kan variere i længden, det er ikke alle fibre der er lige så lange som selve muskelen. Muskelfibre indeholder alle de elementer der er typiske for en celle (se figur 1): Mitokondrie, cellekerne, kernelegeme osv. Derudover indeholder en muskelcelle også myofibriller, som gør at musklen kan trække sig sammen. Myofibrillerne er opbygget af tykke og tynde proteintråde (myofilamenter) der er sammenholdt i et regelmæssigt mønster, som gentages i hele fiberens længde. Man kalder denne gentagne enhed for et sarkomer. Denne er opbygget af tykke proteintråde (myosin), der ligger omgivet af tynde tråde (aktin). Aktinet er fastholdt i den såkaldte Z-membran. Z-membranen ligger på tværs gennem muskelfiberen og forbinder mange myofibriller med hinanden. Z-linier afgrænser på denne måde et sakomer.
Forskere har derudover vist at myosinfilamenterne er opbygget af mange molekyler. De består af et hoved der stikker ud, samt af en hale der danner stammen. I hver ende af myosinfilamenterne er molekylerne orienteret i modsat retning, så de fletter halerne sammen på midten, mens hovederne stritter ud i hver ende som en flaskerenser. Aktinfilamenterne består af to sammensnoede kæder af kugleformede aktinmolekyler. Desuden snor der sig en tynd tråd af et andet protein (tropomyosin) omkring aktinkæden, og på dette sidder troponinmolekyler med regelmæssige mellemrum.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.