Idrætsrapport: Løb | Teori og træningsprogram

I 3.g skulle vi gennemføre et obligatorisk træningsforløb, der varede 8 uger. Formålet med træningsforløbet var at forbedre vores kondi, så intensitetsniveauet i idrætstimerne kunne øges. Derudover havde jeg et personligt formål om at træne mine rygmuskler, da jeg har en diskusskade. For at komme i bedre form er det nødvendigt at variere sin træning, for eksempel som konditionstræning, intervaltræning, styrketræning, teknisk træning og skadeforbyggende træning (hvilket ikke forbedre konditionen, med det er en god ide, specielt for idrætsudøvere). Teori Kroppen fungerer som en unik og kompliceret maskine, og den kræver opretholdelse og pleje for at virke. Kroppen er hele tiden i gang; hjertet pumper blod rundt, lungerne trækker sig sammen og udvider sig, og hjernen er hele tiden på arbejde.

På nedenstående figur kan man se kroppens energiforbrug i løbet af døgnet. Når man sover, er ens stofskifte på ca. 60 slag/minuttet, hvilket er nok, til at opretholde balancen i kroppen, når den er i hvile. Når kroppen går fra hviletilstand til at være aktiv (når man vågner), stiger iltoptagelsen (kroppen kommer i iltdeficit), og derfor arbejder den anarobt. Når kroppen er i iltdeficitsstatiet, bliver den dækket af ATP, CT, glykose og myoglobin. ATP er det energidepot, der gør, at musklerne kan trække sig sammen for at arbejde. CP er det energidepot, der sikre kroppen en ekstra ydelse, men denne ydelse varer dog kun i 7 – 10 minutter. Glykose er et kulhydrat, der giver energi til musklerne og leveren. Myoglobin hjælper med til at forsyne kroppen med ilt (O ). Pulsen følger også den stigning der ses på figuren, da den jo er der for at hjælpe med til, at det iltede blod kommer ud i kroppen.

Når energisystemet i kroppen er kommet helt i gang, kommer der ligevægt i forholdet mellem brugen og dannelsen af ilt, hvilket er steady state. Ligevægten gør, at kroppen arbejder aerobt, på grund af balancen mellem iltforbruget og –produktionen. Så snart kroppen stopper sit arbejde, vil den begynde at genopbygge iltgælden. I løbet af dagen har kroppen tæret på iltdepoterne. Så når man sover, skal kroppen genoprette disse iltdepoter. Iltgælden går bland andet til at danne mælkesyre om til glykose (mælkesyren er blevet dannet via glykosen, der sker når kroppen forbrænder anaerob). Men ilttilgælden skal også genopfylde musklernes iltdepoter.

Hele denne proces kan man tydeligt mærke ved motionering.