Et eksempel fra STX 3.g
Musklers funktion, styrke og udholdenhed | Rapport
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Idræt C og fylder 7 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Muskler – funktion, styrke og udholdenhed
□ Formål med eksperimentet: Det er forsøgets formål at belyse musklernes funktion og forskellige fibersammensætning gennem 3 små forsøg.
□ Teori: I: Ved udførelsen af mange forskellige muskelarbejder udnyttes en forudgående oplagret elastisk energi i sener og bindevæv. Denne oplagring af elastisk energi sker ved et stræk i senekomplekset forud for et efterfølgende koncentrisk muskelarbejde. Den oplagrede elastiske energi bidrager til den efterfølgende koncentriske kontraktion, hvorved det samlede arbejde bliver større end blot ved en isoleret koncentrisk kontraktion. Dette fænomen kendes i daglig tale som forspænding. Ydermere bidrager den myotatiske refleks med øget præstation (se bogen s. 46-47). Betingelse for forspænding er, at det forudgående stræk af muskel-sene-kompleks (excentriske arbejde) kommer umiddelbart før den koncentriske fase. Går der for langt tid omdannes den oplagrede elastiske energi til varme, og vil således ikke bidrage til det efterfølgende koncentriske arbejde. Forspændingsfænomenet undersøges i dette delforsøg ved en række vertikale hop med forskellige forudgående faser.
II: Muskelfibre kan groft opdeles i type I (langsomme og udholdende) og type II (hurtige og kraftfulde) muskelfibre. Type II underinddeles ofte i type IIa og type IIx. Dette udelader vi dog for overskuelighedens skyld i dette delforsøg. Undersøger man en given muskel via en muskelbiopsi, vil den indeholde begge fibertyper (type I og II). Men afhængigt af hvilken muskel det er, vil én af de to typer dominere. Således indeholder rygstrækkerne (musculus erector spinae) fortrinsvist type I fibre, da disse er meget udholdende (man skal kunne holde til at stå op i langt tid af gangen). Tilsvarende indeholder lægmusklerne mange type II fibre, idet disse kan udøve stor kraft i kort tid (ex. ed afsæt).
I denne del af øvelsen vil vi måle styrken af underarmsmusklerne og derefter forsøge at estimere udholdenheden af selv samme muskler.
Ved at sammenligne og forholde forsøgspersonerne med hinanden, kan man komme med et bud på, om en given forsøgsperson udviser stor styrke eller stor udholdenhed (relativt). III: I Sidste del af øvelsen sammenlignes udholdenheden i underarmene med udholdenheden i lårmusklerne. Dette gøres via to simple udholdenhedstests. Herved kan det vurderes, om en eventuel udholdenhed i benene følges af en tilsvarende udholdenhed i armene, eller om det er helt tilfældigt.
Yderligere Teori: Kroppen består af mange forskellige muskler. Nogle er større end andre. Tag fx fingermusklerne. Disse er, uden at være nogen stor overraskelse, ikke ret store muskler.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.