Bevægelsesanalyse af indersidespark

Side 1

Opgave i funktionel anatomi

- Inderside sparket

Jeg vil i denne opgave lave en detaljeret beskrivelse af den funktionelle anatomi bag et hårdt indersidespark. Bevægelsen vil blive analyseret fra og med det næstsidste skridt, og til og med at bolden remmes. Analysen af sparket vil blive delt op i tre grove faser:

1. Vægtskifte fra sparke-benet til støttebenet – i denne fase studeres bevægelserne der foretages fra at sparke-benet afsætter sit sidste skrid, og til at støtte benet rammer jorden.

2. Belastningen af støttebenet – i denne fase vil jeg studere de muskler der bliver brugt når støttebenet stopper kroppens fremafdrift.

3. Sparkefasen – i sparkefasen vil sparke-benets bevægelse fra det har sluppet det sidste skridt, og til det rammer bolden blive analyseret.

I beskrivelsen af sparket vil der primært være fokus på de vigtige muskler, som bruges i udførelsen STX 2.g beskrivelse af ledene. Som et naturligt indgående led i kontraktionsanalysen, vil der være en mindre skildring af kroppens balance i sparket.

Kort beskrivelse af sparket:

For man klart kan forstå de følgende analyser af indersidesparket, vil jeg først lave en meget primitiv beskrivelse af det spark der arbejdes med:

Indersidesparket bruges i div. Boldsport, men er mest kendt fra fodbold. Sparket benyttes meget ofte, og dets stærke side, er den høje præcision, som kan opnås i et godt inderside spark. Det er så at sige et sikkert spark, hvor man har god kontrol over bolden. Sparket kan dog ikke opnå den høje styrke, og det kan ikke løfte en bold op i vejret. Derfor bruges det ofte til afleveringer, eller skud tæt på mål. Hvad der ligger til grund for den mindre styrke som er i et indersidespark, sammenlignet med f.eks. et sideliggende vrist spark.

Musklerne

Vi bruger musklerne til at skabe bevægelse. Musklerne er sammen med skelet og led kroppens bevægelses apparat. Musklerne er opbygget af et væv, som kendetegnes ved evnen til at trække sig

Side 2

sammen. En muskel udspringer fra én knogle, passere et led og fæster på en anden knogle. Når muskler trækker sig sammen bevæges ledet og for at udøve en aktiv bevægelse, skal musklen trække sig sammen. Det kan både skyldes at leddet bøjes, eller ledet strækkes. For at forstå hvad det er der fysiologisk sker, når vi udfører en bevægelse, er det vigtigt at huske på at vores muskler kun kan trække sig sammen, men ikke udvide sig igen. Derfor er musklerne parvist opdelt omkring leddet, sådan at den ene muskel bøjer ledet, mens den anden strækker det. Bevægelsen sker altså når den ene muskel spændes, mens den anden slapper af.

Men musklernes eneste egenskab er ikke at skabe bevægelse. Det kan i lige så høj grad være at fastholde leddene i bestemte positioner, eller holde igen på bevægelser. Hver gang vi tager et skridt, skal musklen både være i stand til at skabe bevægelse, og til at holde igen på en bevægelse. Hvis musklerne udsættes for en statiskbelastning, er det evnen til at fastholde leddene i bestemte positioner, som udnyttes. For at holde leddet i en bestemt position, skal begge muskler omkring ledet strække sig sammen samtidigt.

Hver gang en muskel er aktiv, og via nervesystemet har fået besked om at udvikle spænding, udfører den altså en sammentrækning – kontraktion. I denne rapport arbejdes der med tre kontraktionsformer:

• Koncentrisk

• Excentrisk

• Isometrisk

Hvis en muskel bliver kortere og tykkere, fordi enderne nærmer sig hinanden, siges kontraktionen at være koncentrisk. Da der foregår en bevægelse, er den tilmed dynamisk. Men en muskel kan også være aktiv, og altså kontrahere sig, mens den bliver længere! Det sker f.eks. hvis man hænger i en stang, og langsomt vil sænke kroppen. Her holder man igen med armbøjeren, for at tyngden ikke skal forårsage et hurtigt fald. Men mens armbøjeren arbejder aktivt, bliver den langsomt længere.

Ved sådan en bevægelse siger man at musklen arbejder excentrisk.

Den sidste måde en muskel kan være aktiv på er via statisk arbejde, i fagsprog kaldet isometrisk arbejde. Et eks. På isometrisk arbejde kunne være en pistolskytte. Han vil tydeligt mærke hvordan skuldermusklerne arbejder statisk, når han holder sin pistol i strakte arme. Et andet eks. Kunne være at to ca. lige stærke personer der ligger arm. Det vigtig er at huske; i en isometrisk kontraktion ændre musklen ikke længde.

I øvrigt kan et led bevæge sig enten indad eller udad. Det kaldes henholdsvis pronation og supination, og disse begreber vil også blive brugt i nedenstående analyse af 6 muskler.

Side 3

Muskler der bruges til indersidesparket:

I udøvelsen af et indersidespark bliver der brugt mange muskler i kroppen. Nogle er dog vigtigere og mere centrale for sparket end andre. Jeg vil analysere fem af de muskler som bruges i udførelsen af sparket.

Først en kort præsentation af de 5 muskler:

Lænde-hoftebens muskel

Lænde-hoftemusklen udspringer dels fra lændehvirvlernes inderside, og dels fra hoftebenets inderflade. Musklen hæfter på lårbenets forside, og dens funktion er at bøje hofteleddet.

Sædemusklen

Sædemusklen er kroppens største muskel og den er placeret på ballen. Der findes tre sædemuskler; den store, den mellemste og den lille sædemuskel. Den store sædemuskel udspringer fra korsben og haleben, samt fra den bagerste del af hoftebenskammen. og fæster på lårbenets bagside og fortsætter i et kraftigt senestræg på lårets yderside til et punkt under knæet.

Firehovede knæstrækker

Den firehovede knæstreækker har som navnet angiver ”fire hoveder”. Det ene udspringer på forsiden af hoftebenet, og de øvrige treudspringer fra lårbenet. Den firehovedet knæstrækker har til formål at bøje hofteleddet og strække knæleddet.

Hasemusklerne

Består af tre muskler, som udspringer fra hoftebenets undersider, og bagside og hæfter med to kraftige scener på underbenets inderside og yderside. Hasemusklerne har primært 2 funktioner. At ekstenderer i hoften og at flektere i knæleddet.

Side 4

Den tohovede lægmuskel

Den tohovede lægmuskel udspringer med et hoved fra hver side af nederste bageste del af lårbenet.

Musklen fortsætter i akillessenen som fæster på hælbenet. Musklen har bla. som funktion at bøje i knæleddet.

Musklerne i fase 1 - vægtskifte fra sparke-benet til støtteben:

I den første fase bliver det sidste afsæt fra sparke-benet foretaget, og støtte benet bevæges mod jorden (og foretager altså intet støt, før næste fase). Afhængigt af hvor meget fart man har på inden man når bolden, vil man evt. bruge muskler på at aftage kraften af løbet i sparke-benets sidste skridt, men i denne illustration af skridtet, forestiller vi os at skridtet udelukkende er i fremafdrift.

Skridtet skal altså udelukkende ses som et afsæt. Det er vigtigt at huske på at der i denne fase bliver fortaget analyse af begge ben, så det er vigtigt at man husker at skildre støtteben og sparke-ben.

Den store sædemuskel er med til at foretage dette afsæt, og musklen arbejder koncentrisk. I den sidste del af afsættet vil knæleddet være helt udtrukket og dette skyldes en koncentrisk bevægelse fra den firehovede knæstrækker. Den firehovede knæstrækker er under hele det sidste skridt fra sparke-benet meget vigtigt for kroppens balance, da det er den mest bærende muskel i denne proces.

I sparke-benets afsæt arbejder lænde-hoftebensmusklen excentrisk, men når den får støttebenet til at fortage sit sidste løft af knæet inden benet sættes i jorden arbejder den koncentrisk. Hasemusklen arbejder også både i højre og venstre ben i denne fase. Den arbejder koncentrisk, når den får hoften til at være helt udstukket i den sidste del af afsættet med sparke-benet, og den arbejder ligeså koncentrisk når den bøjer knæleddet på støttebenet. Den tohovede lægmuskel arbejder isometrisk idet sparke-benet bliver sat i jorden inden afsættet foretages, men i selve afsættet (specielt efter hælen er løftet fra jorden) er den stærkt medvirkende til den sidste fremdrift, med et koncentrisk arbejde.

Musklerne i fase 2 - belastning af støttebenet:

I den anden fase bliver kropsvægten lagt på støttebenet inden sparket. Foden på støttebenet placeres parallelt med bolden, og den peger i den retning man ønsker at bolden skal placeres. Støtte benet bruges i denne fase til at holde kroppen i balance inden sparket, og opnå den perfekte stilling for sparke-benet inden udførelsen af sparket.

For at holde igen på den vægt der presses ned i benet arbejder lænde-hoftemusklen isometrisk i denne fase, men den bliver ikke voldsomt belastet, og bruges primært til at holde balancen. Heller ikke sædemusklen bliver belastet synderligt i denne fase, hvor den arbejder isometrisk, da jeg ikke

Side 5

mener leddet er i bevægelse. De muskler der til gengæld virkelig kommer på arbejde, for at stoppe fremadbevægelsen i kroppen, og få støtte benet til at blive stående i jorden, er lårmusklerne. Både den firehovede knæstrækker og hasemusklerne bliver brugt excentrisk.

Afhængigt af hvor meget man bøjer foden i støttebenet, kan den tohovede lægmuskel godt komme til at arbejde excentrisk. Alt efter hvor højt et pres der kommer på benet, vil de fleste nok løfte hælen på støttebnet mere eller mindre fra jorden, og når hælen løftes skal den tohovedelægmuskel arbejde koncentrisk.

Musklerne i fase 3 – sparkefasen:

I denne fase har sparke-benet foretaget sit sidste afsæt fra jorden, og er nu på vej imod at ramme bolden. Lænde-hoftebensmusklen foretager i denne fase supination, idet hofteleddet bevæges udad så indersiden kan ramme bolden. Afhængigt af hvor præcist ens tilløb til bolden har været, og hvor godt støttebent står placeret, vil ledet i foden også lave en smule supination eller pronation i et forsøg på at præsicere sparket mest muligt.

Lænde-hoftebens musklen arbejder koncentrisk i denne fase, men pga. den supination, som er blevet foretaget løfter den nu ikke hofteledet, men bevæger det fremad. Sædemusklen bliver ikke belastet i denne fase, da der ikke bliver brugt nogle af de led den har indflydelse på. For at strække knæleddet i benet, arbejder den firehovede knæstrækker koncentrisk. Ligeså gør hasemusklerne, men det er for at strække hofteleddet. Den tohovede lægmuskel arbejder stationært i denne fase, da den søger for at foden er spændt.