Bevægelsesanalyse af flikflak

Side 1

Bevægelsesanlyse af flikflak

Et flikflak bruges primært i sportsgrene som springgymnastik og tumbling, men derudover bruges det også i parkour, akrobatik, redskabsgymnastik, carpoeira og nogen gange rytmisk gymnastik. I tumbling bruges også springet whip, der er lidt det samme som et flikflak, dog rør armene ikke måtten, men i stedet trækker rundt.

Fra 1-2 fase

Fodleddet er et to-akset led, ligeledes er håndleddet. Det er et led der er bevægeligt omkring 2 akser, der begge ligger vinkelret på knoglens længderetning. Det gør at vi kan bøje og strække det.

Men da ledformens hoved er oval, hindre det leddet til at rotere.

Fodleddet strækkes ved afsættet. Håndleddet er allerede strakt,

Knæleddet er nærmest et hængselled, men når knæet er flekteret kan der laves drejebevægelser med underbenet. Et hængselled Foregår omkring en akse vinkelret på knoglens længderetning.

Knæleddet kan således kun strækkes eller bøjes et hængselled kunne eksempelvis også være albueleddet

Knæleddet strækkes ligeledes ved afsættet hvor albueleddet allerede er udstrakt.

Hofteleddet er et kugleled, der er dannet af en ledskål på hoftebenet og et ledhoved på lårbensknoglen. Leddet er forstærket af kraftige ledbånd, der begrænser stræknings- og udadføringsbevægelser. Hofteleddet udstrækkes ved afsæt. Idet man lader sig falde trækker man armene bagud så man kipper baglæns.

Når armene trækkes bag ud bruges skulderleddene der også er et kugleled ligesom hofteleddet, hvilket vil sige at det er et 3-akset led der kan dreje hele vejen rundt

Ryggen der består af 24 ryghvirvler, der er glideled og er begrænset til små glidebevægelser, bukkes bagover i lænden, hvor vi har de 5 lændehvirvler. Hvirvlerne skubbes sammen. Nederste lændehvirvel danner led med korsbenet, der går over i halebenet.

Korsbenet består af sammenvokset hvirvler - langs kanterne forbundet med bækkenet.

Mellem hvirvlerne findes bruskskiver kaldet diski der indeholder en central geléagtig kerne.

Side 2

Diski er rygsøjlens støddæmpere, så hjernen på toppen af rygsøjlen på den måde er beskyttet mod kraftige stød. Hvirvlerne skubbes sammen da ryggen bøjer bagud.

Fra 2-3 fase

Sker afsættet, hvor der kippes i hoften så man kommer op i en lodret stilling Fodleddet strækkes, knæleddet strækkes, skulderne roteres bagud, håndleddene bukkes så det er klar til at ramme måtten, hovedet er mellem armene, og der svejes i ryggen.

Fra 3-4 fase

Kipper man igen i hoften, skulderne sætter af og håndleddene strækkes, albueleddene er stadig strakte. Fodleddene flekses, så de er klar til og lande på måtten, knæleddene er stadig strakte.

Fra 4-5 fase

Er landingsfasen hvor i fødderne rammer gulvet hvilket vil sige at ankelleddet er bøjet, knæleddene bøjes ligeledes så de kan fungere som støddæmpere og til nyt afsæt, ryggen rettes op og armene tages op til ørene ved hjælp af skulderleddene, så man er klar til evt. at sætte en baglæns salto bag på. Håndled og albueled er strakte. Det er koncentrisk arbejde fra hoftebens muskulaturen. Det er det der gør at vi kan bøje i hoften. Inklusiv den firehovede knæstrækker.

Musklerne

Når man skal definere muskler der arbejder er der tale om koncentrisk kontraktion, statisk arbejde, og excentrisk kontraktion.

Koncentrisk kontraktion vil sige, at den aktiverede muskel trækker sig sammen, statisk arbejde er når den aktiverede muskel fastholdes i en bestem position, mens excentrisk kontraktion er når den aktiverede muskel forlænges pga. ydre kræfter

Fra 0-1 fase

Arbejder den firehovede knæstrækker excentrisk, idet musklen strækkesud. Den tohovede lægmuskel arbejder excentrisk, mens mavemusklerne arbejder statisk, idet musklerne fastholdes i en bestemt position.

Side 3

Fra 1-2 fase

Arbejder deltamusklen koncentrisk når armene føres over hovedet. Når springeren svajer, arbejder rygstrækkeren koncentrisk, mens mavemusklerne arbejder excentrisk. Når armen strækkes over hovedet, arbejder den store brystmuskel excentrisk.

Idet der sættes af strækkes den tohovede lægmuskel, der altså arbejder koncentrisk.

Fra 2-3 fase

Trækker mavemusklerne sig først sammen og derved arbejder koncentrisk, for at rette kroppen op. I forbindelse med det udstrækkes ryg-strækkeren, der altså arbejder excentrisk. Benmusklerne arbejder statisk, idet de skal opretholde spændingen

Fra 3-4fase

Arbejder lænde-hoftebens musklen samt koncentrisk når benene hives ned, mens ryg-strækkeren og hasemusklerne arbejder excentrisk. Knæstrækkeren arbejder statisk, idet man skal holde benene strakt.

Fra 4-5 fase

Idet man lander, arbejder macemusklerne excentrisk ligesom knæstrækkeren. Ryg-strækkeren arbejder koncentrisk, idet musklerne trækker sig sammen får at rette kroppen op.