Et eksempel fra STX 3.g
Bevægelsesanalyse af flikflak
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Idræt C og fylder 3 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Bevægelsesanlyse af flikflak Et flikflak bruges primært i sportsgrene som springgymnastik og tumbling, men derudover bruges det også i parkour, akrobatik, redskabsgymnastik, carpoeira og nogen gange rytmisk gymnastik. I tumbling bruges også springet whip, der er lidt det samme som et flikflak, dog rør armene ikke måtten, men i stedet trækker rundt. Fra 1-2 fase Fodleddet er et to-akset led, ligeledes er håndleddet. Det er et led der er bevægeligt omkring 2 akser, der begge ligger vinkelret på knoglens længderetning. Det gør at vi kan bøje og strække det. Men da ledformens hoved er oval, hindre det leddet til at rotere. Fodleddet strækkes ved afsættet. Håndleddet er allerede strakt, Knæleddet er nærmest et hængselled, men når knæet er flekteret kan der laves drejebevægelser med underbenet. Et hængselled Foregår omkring en akse vinkelret på knoglens længderetning. Knæleddet kan således kun strækkes eller bøjes et hængselled kunne eksempelvis også være albueleddet Knæleddet strækkes ligeledes ved afsættet hvor albueleddet allerede er udstrakt.
Hofteleddet er et kugleled, der er dannet af en ledskål på hoftebenet og et ledhoved på lårbensknoglen. Leddet er forstærket af kraftige ledbånd, der begrænser stræknings- og udadføringsbevægelser. Hofteleddet udstrækkes ved afsæt. Idet man lader sig falde trækker man armene bagud så man kipper baglæns.
Når armene trækkes bag ud bruges skulderleddene der også er et kugleled ligesom hofteleddet, hvilket vil sige at det er et 3-akset led der kan dreje hele vejen rundt Ryggen der består af 24 ryghvirvler, der er glideled og er begrænset til små glidebevægelser, bukkes bagover i lænden, hvor vi har de 5 lændehvirvler. Hvirvlerne skubbes sammen. Nederste lændehvirvel danner led med korsbenet, der går over i halebenet. Korsbenet består af sammenvokset hvirvler - langs kanterne forbundet med bækkenet. Mellem hvirvlerne findes bruskskiver kaldet diski der indeholder en central geléagtig kerne. Diski er rygsøjlens støddæmpere, så hjernen på toppen af rygsøjlen på den måde er beskyttet mod kraftige stød. Hvirvlerne skubbes sammen da ryggen bøjer bagud. Fra 2-3 fase Sker afsættet, hvor der kippes i hoften så man kommer op i en lodret stilling Fodleddet strækkes, knæleddet strækkes, skulderne roteres bagud, håndleddene bukkes så det er klar til at ramme måtten, hovedet er mellem armene, og der svejes i ryggen.
Fra 3-4 fase Kipper man igen i hoften, skulderne sætter af og håndleddene strækkes, albueleddene er stadig strakte. Fodleddene flekses, så de er klar til og lande på måtten, knæleddene er stadig strakte.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.