Bevægelsesanalyse af hækkeløb

Side 1

Bevægelsesanalyse af atletikdisciplinen hækkeløb

Med henblik på:

• Involverede led

• Musklers arbejde

• Arbejdstype af muskler

Side 2

Teori

Aktive bevægelser skyldes sammentrækning af muskler. Muskler med modsat virkning: antagonister. Muskler med samme virkning: agonister.

Vi arbejder med begreber som dynamisk arbejde. (excentrisk-, koncentrisk-, statisk arbejde)

• Ved et koncentrisk arbejde trækker den aktiverede muskel sig sammen, da muskel kraften er større end den ydre kraft.

• ved statisk arbejde fastholdes den aktiverede muskel i en bestemt position, idet muskelkraften og den ydre kraft er lige stor og muskelfibrenes indre arbejde fører ikke til nogen bevægelse.

• ved excentrisk arbejde forlænges den aktiverede muskel på grund af ydre kræfter, fordi muskelkraften er mindre end den ydre kraft.

Bevægelsesanalysen

I fase 1 til 2 sker der på svingbenet, en sammentrækning af den firehovede knæstrækker, som udspringer med et hoved på forsiden af hoftebenet, derudover udspringer de 3 yderligere hoveder fra lårbenet. Alle fire hoveder hæfter skinnebenet. Den passerer dermed knæleddet og hofteleddet. Der udføres et koncentrisk arbejde på musklen idet den firehovede knæstrækker trækker sig sammen. Agonisterne, henholdsvis den firehovede knæstrækker og skræddermusklen bøjer hofteleddet.

Skrædder musklen arbejder ligeledes koncentrisk og passagerer knæleddet samt hofteleddet, idet den udspringer fra hoftekammens yderside og fæster på skinnebenets inderside sammen med hasemusklerne. Hasemusklerne udspringer på hoftebenets underside og hæfter på underbenet, derved passerer de knæleddet samt lårbenet og bøjer knæleddet. Denne muskel arbejder som de foregående koncentrisk, fordi hasemusklen trækker sig sammen, idet knæleddet bøjes.

Lændehoftebensmusklen er med til at trække benet op og bøje i hofteleddet, derved arbejder musklerne koncentrisk. Den udspringer fra lændehvirvlens inderside samt hoftebenets inderflade og fæster på lårbenets forside. De passerende led er lårbenet samt hoftebenet og rygsøjlen. Koncentrisk arbejde.

Der påbegyndes på afsatsbenet en strækning på anklen. Den tohovede lægmuskel udspringer på lårbenets bagside over knæet og udgør den store muskelbug på bagsiden af underbenet. Den fæster i achillessenen som derfra fæster i hælbenet.

De involverede led er lårbenet og hælbenet. Den tohovede lægmuskel er sammen med flynder musklen med til at strække ankelleddet og de udfører derved koncentrisk.

Side 3

I fase 2 til 3 påbegyndes der på afsatsbenet en strækning af anklen og der sættes af fra underlaget.

Der forekommer en stor belastning på bagbenet, den tohovede lægmuskel og flynder musklen. Men de største muskel der er involveret er sædemusklerne, som hjælper til at strække hofteleddet. De tre balde muskler udspringer på bagsiden af hoftebenet og fæster på lårbenets bagside. Disse muskler trækker sig sammen og arbejder koncentrisk,

Ved afsættet accelererer musklerne kroppens vægt opad og massemidt-punktet flyttes. Ankelleddet strækkes yderligere og de hosliggende muskler (tohovede lægmuskel og flyndermusklen) arbejder statisk.

Musklerne omkring lårbenet og hofteleddet er med til at stabilisere benets bevægelse, og der udføres derfor statisk arbejde.

Ved bevægelsen er det bedst at have mange hvide muskelfibre da arbejdet er maksimalt og kræver meget kraft.

På svingbenet påbegyndes der en strækning af underbenet. Denne bevægelse styres af den firehovede knæstrækker som strækker benet ud og derved arbejder excentrisk. Hertil hjælper også sædemusklen som også arbejder excentrisk.

Lændehoftebensmusklen er med til at trække benet yderligere opad. Ved sådan en bevægelse udfører musklen koncentrisk arbejde. Sædmusklerne plus den firehovede knæstrækker og sædemusklerne er derfor antagonister.

I fase 3 til 4 strækkes knæleddet på svingbenet yderligere, og det samme sker for ankelleddet. Her er det den firehovede knæstrækker, den tohovede lægmuskel og flyndermusklen som strækkes.

Fælles for disse muskler er at de arbejder koncentrisk. Lændehoftebensmusklen udfører excentrisk arbejde, idet den forlænges fordi muskelkraften er mindre end resten af benets muskelkraft som presser benet en smule nedad.

Afsatsbenet påbegynder en bøjning af knæet. Det er hasemusklerne og skræddermusklerne, der trækker sig sammen og derfor påvirkes knæet og bøjer. Dvs. at bevægelsen er koncentrisk.

Sædemusklerne er med til at strække hofteleddet og arbejder koncentrisk. Den firehovede knæstrækker strækkes og udfører derved excentrisk arbejde.

Der sker ligeledes en rotation i overkroppen, idet den modsatte arm til springbenet føres ud til springbenet. Her er det først og fremmest den ydre skrå mavemuskel (passerer rygsøjlens led) og den store brystmuskel som skaber rotationen i overkroppen ved at trække sig sammen, og derefter de lige mavemuskler der trækker sig sammen og får overkroppen til at bukke forover. Hermed flyttes massemidtpunktet, som resulterer i ekstra kinetisk energi til passagen af hækken.

Side 4

I fase 4 til 5 udføres igen en rotation i overkroppen. Den her gang roteres overkroppen bagud for at få det andet ben med over. Desuden sørger denne bevægelse for at skabe balance, for at hækkeløberen ikke falder forover. Musklen der hjælper til denne rotation er den bredde rygmuskel som passerer deltamusklen, og trækker sig sammen og derved udfører koncentrisk arbejde.

Rygstrækkerne som passerer rygsøjlen og rygsøjlens led, trækker sig også sammen for at få ryggen presset bagud og skabe balance i kroppen. Dette arbejde er koncentrisk

Svingbenet strækkes det sidste for at passere hækken. Her er det den firehovede knæstrækker som søger for at strække knæleddet ud, ved at trække sig sammen og derved arbejde koncentrisk.

I ankelleddet er det den forreste skinnebensmuskel som bøjer anklen, fordi den trækker sig sammen og arbejder koncentrisk.

Agonisterne, henholdsvis hasemusklerne og skræddermusklen bøjer ved hjælp af koncentrisk arbejde knæet på afsatsbenet.

Den firehovede er ligeledes med til bøje knæet, ved excentrisk arbejde. Denne bevægelse er med til, at få trækket knæet op, så det ikke støder på hækken.

Konklusion

Udefra bevægelsesanalysen, kan vi konkludere at de arbejdende muskler primært arbejder koncentrisk.

Det er stort set de samme muskler der går igen i faserne. Vigtigt for et hækkeløbs hop, er at der ikke bruges for mange kræfter på at hoppe over hækken. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at lave et højt hop over hækken, men derimod blot lige nå over hækken uden at støde imod. Man udgår ikke ved at vælte en hæk, men løberens fart sænkes, og da det gælder om at være hurtigst, bør dette naturligvis undgås.

Der er på baggrund at de forrige teorier, en særlig teknik til at passere hækkene, som udøves af alle professionelle hækkeløbere.