Et eksempel fra STX 1.g
Bevægelsesanalyse af et hopskud i Basketball
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Idræt C og fylder 4 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Bevægelsesanalyse af et hopskud i basketball
Formål: Formålet ved denne rapport er at analysere ankel-, knæ-, hofte-, skulder-, albue- og håndledets bevægelser i et hopskud i basketball, altså hvordan musklerne arbejder i forskellige bevægelser. Teori: Musklernes arbejdsformer: Der findes tre arbejdsformer for en muskel; koncentrisk, excentrisk og isometrisk. Koncentrisk: Når en muskel forkortes. Musklens kraft er større end den ydre kraft. Excentrisk: Når en muskel forlænges. Musklens kraft er mindre end den ydre kraft. Isometrisk: Når en muskel ikke bevæger sig. Musklens kraft er den samme som den ydre kraft. Forspænding: Basketballspilleren starter med at lave en forspænding, for at kunne få mere kraft på sit afsæt. I en forspænding sker det, at senerne og musklerne bliver helt elastiske, som skaber et boost, der udgør en koncentrisk bevægelse. Samtidig med at dette sker, aktiveres en myotatisk refleks, som er med til at give det kraftige afsæt. Den myotatiske refleks minder meget om afværgeringsrefleksen. Den eneste forskel er at den myotatiske refleks har en anden sansenervecelle.
Den myotatiske refleks udsender impulser til rygmarven og danner derved noget, der hedder synapse, som sender impulser tilbage til samme muskel. Musklen trækker sig sammen og antagonisten hæmmes.
I sport er det langt de fleste bevægelser, hvor det er vigtigt at kunne udnytte forspændings effekt, da man derved er i stand til at udvikle høj kraft hurtigt. Leddenes opbygning: Der findes fem forskellige ledtyper.
- Glideleddet, som er to flade knogler, der gnider sig i små bevægelser op og ned ad hinanden. - Hængselleddet, som har to funktioner; at bøje og strække vinkelret om dens akse. - Drejeleddet har vi fx i underarmen, hvor vi kan dreje albuebenet omkring spolebenet. - To-akse leddet har vi fx i håndleddet. Som det siges i navnet er der to akser, som gør det muligt at bevæge den i alle retninger.
- Til sidst kugleleddet som vi har i lårbenet, som også bliver kaldt tre-akset, fordi den kan fører benet på tre måder; 1. frem og tilbage, 2. indad og udad 3. den kan rotere.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.