Bevægelsesanalyse af 3 bevægelser i idræt

Side 1

Bevægelsesanalyse for idræt mellemniveau

Teori:

Lidt relevant muskel og led teori i forbindelse med vores bevægelses analyser.

Skeletmusklens opbygning:

Der findes 3 slags muskler, hjertemusklen, den glatte muskel og den tværstribede muskel. I vores analyser snakker vi kun om den tværstribede muskel, også kaldet skeletmusklen, så den giver vi lidt kort teori om.

Hver enkel tværstribede muskel er opbygget af mange muskelceller, som hver især kan være op til

30 cm. lange, disse celler holdes sammen af en muskelfascie, hvilket er et meget sejt bindevæv.

Dette er den grålige hinde der kan ses på kød, det lyse der kan ses er sener, der hæfter musklen til knoglen.

På figuren ved siden af, ses et tværsnit af en muskel, hvor der hele tiden bliver zoomet mere og mere end på muskelcellens centrum. Her finder man muskel fibrilerne. Som er bygget op af nogle z-bånd, på disse z-bånd hæfter nogle tynde tråde, som er opbygget af proteinet Aktin. Mellen disse tråde ligger nogle tykke tråde som er opbygget af proteinet Myosin. Når muskelen får besked på at trække sig sammen, trækker Myosintrådene i Aktintrådene, og dermed trækker z-båndene sig tættere sammen(figuren herunder)

Da der sidder z-bånd gennem hele musklen, vil hele musklen trække sig sammen og trække i senerne der sidder hæftet til knoglen. Hvis musklerne sidder hen over et eller to led, vil leddet kunne bevæges. Et godt eksempel er overarmen, der har vi en armbøjer og en armstrækker. Når armbøjeren trækker sig sammen vil armen bøje, da den ene ende af muskelen er hæftet på underarmen. Når armstrækkeren trækker sig sammen vil armen strække, da den ene ende også her er hæfter på underarmen. Se herunder. Når musklerne trækker sig sammen siger man, at musklen arbejder koncentrisk. Hvis vi nu giver vores arm her ved siden en vægt i hånden, og han lige havde bøjet armen, og skulle holde hånden med vægten i den position som ses på billedet, ville musklen arbejde statisk. Når vægten så skal sænkes igen, må vi holde igen med musklen, myosinerne holder i aktinerne mens armen forlænges, for ikke at ”tabe” armen, og beskadige vores albueled. Så siger man at musklen arbejder excentrisk.

• Koncentrisk🡪 musklen arbejder og forkortes

• Excentrisk🡪 musklen arbejder og forlænges

• Statisk🡪 musklen arbejder, men ændre ikke længde

Side 2

Bevægelsesanalyse for idræt mellemniveau

Man har lavet forsøg for at finde ud af hvor og hvornår, musklen kraft var maksimal. Dette vidste sig at det var i en vinkel på 90 grader. Fx armbøjeren og knæstrækkeren. Så tog man denne udgangsposition, og målte derefter hvor stor kraft en muskel kunne præstere, alt efter hvor hurtigt man udførte bevægelsen. Og man fandt derfor ud af at jo hurtigere, desto mere kraft. Se kurven ved siden af. Men som det kan ses af kurven kan man at musklen er stærkere excentrisk, end koncentrisk. Dette hænger sammen med myosinerne og aktinerne. Da det er nemmere at holde fast på noget, end at skulle gribe fat i noget, hive det tættere på og så gribe fat igen, inden det ryger tilbage. Det vil dermed med også sige, at hvis man først forlænger musklen lidt, og så trækker den sammen, vil man opnå den maksimale kraft. Hvis man kigger på grafen, kan man forstille sig at man ”flytter” 0 på tidslinjen bagud på x-aksen, mod excentrisk arbejde, til den passer med maks på kurven. Dette kaldes en forspænding, bruges meget tit. Fx i et hop eller et kast med bold.

Teori om led:

Der findes to slags led i kroppen.

• Uægte led, der mangler ledhule

• Ægte led, der har en ledhule

Uægte led:

Har ikke nogen relevans i vores opgave, så det bliver en kort beskrivelse.

Der er ingen ledhule, det vil sige at området omkring to tilstødende knogler er kompakt. Med et materiale der kaldes bruskvæv eller bindevæv, som giver ledet den smule bevægelighed det har. Fx kranieknoglerne og der hvor de to hofteben mødes.

Ægte led:

Her er der en ledhule, hvilket vil sige at knoglerne er fri af hinanden. Knoglernes endeflader er dækket af noget der kaldes ledbrusk, som er glat. Leddet er så omgivet af en ledkapsel, hvor det inderste lag kaldes synovialmembranen. Her udskilles den væske som findes i ledhulen, denne væske smøre ledhulen og giver ledbrusken næring.

Der findes flere forskellige ægte led, se tegning:

• Glideled: er lidt atypisk, det har to plane flader som glider på hinanden, ikke specielt stor bevægelighed. Ex ryghvirvlerne

• Hængselled: bevægelsen foregår i en akse. Ex albueled, kan kun bøjes og strækkes.

Side 3

Bevægelsesanalyse for idræt mellemniveau

• Drejeled: bevægelsen foregår omkring en akse. Ex leddet mellem albueben og spoleben, gør at vi kan dreje underarmen.

• To-aksede led: bevægelsen kan foregå i to akser. Ex håndleddet, det kan bøjes og strækkes, og vippe til begge sider.

• Kugleleddet: også kaldet treakset. Da det både kan dreje og bevæge sig som et toakset led.

Kroppens mest bevægelige led. Ex skulder og hofteled.

Bevægeligheden er ikke kun afgjort af ledet, men også af ledbånd og muskler. Nogle har stramme ledbånd, andre har ikke. Så der vil aldrig være to personer med lige stor bevægelighed.

De forskellige ledbevægelser har forskellige betegnelser fx ledbøjning=fleksion og led
strækning=ekstension

Side 4

Bevægelsesanalyse for idræt mellemniveau

Bevægelse 1: Armstrækning taget i håndstand.

Ved denne øvelse vil vi komme med en analyse af en armstrækning taget i håndstand. Dette gøres ved først at finde ud af hvilke muskler der udfører hvilket arbejdet. Dette arbejde medfører så en bevægelse af en led. De led, som bruges under denne øvelse er: hoften, skulderen, albuen og håndledet.

Ude i siden ses tyngdekraften

Forklaring af hvad der er sket forud for de angivet positioner.

Position 1:

I position 1, også kaldet vores udgangsposition, udføres der et statisk arbejde i hele kroppen.

Musklerne bliver brugt til at stabiliserer kroppen og holde tyngdepunktet det rigtige sted, så vi ikke falder ned fra vores håndstand.

Position 2:

I denne position, er det bevægelse i flere forskellige led.

Hoften: Hoften er et kugleled. Kendetegnet ved ledet er dets store mobilitet. I denne øvelse er der to ben som arbejder samtidig.

Ben 1: Benet er udstrakt i position 1. Tyngdekraften påvirker kroppen, så den bliver trykket ned mod jorden. For at benet skal komme ud over den lodrette stilling, skal der ske et arbejde i Position 1

Position 2 Position 3

1 2

Side 5

Bevægelsesanalyse for idræt mellemniveau

Musculus Glutæus Maximus som medfører bevægelse i hoften. Først sker der altså et koncentrisk arbejde (KA) i Glutæus Maximus. Efter at benet er kommet ud over de 0 grader og er på vej ned mod jorden, er det ikke Glutæus Maximus der arbejder mere men Musculus Iliopsoas. Dette skyldes tyndekraften som påvirker kroppen. Der sker nu et eksentrisk arbejde (EA) i Iliopsoas som medfører ekstension i hofteleddet.

Ben 2: Ligesom ben 1, er ben 2 også udstrakt i position 1. På samme måde som ved ben 1 påvirker tyngdekraften på hvilken muskel der arbejder. Først udfører Musculus Iliopsoas et KA. Når benet er på vej ned mod jorden sker der er EA i Musculus Glutæus Maximus som medfører fleksion i hofteleddet.

Skulder: Skulderen er et kugleled ligesom hoften og er også kendt for dets store mobilitet.

Ved nedgang fra håndstanden, sker der et EA i den forreste del af deltamusklen som medfører ekstension i skulderleddet. For at holde håndstanden, er der mange muskler, som bruges som stabilisator. Stabilisatorer for tyngdepunktet. Nogle af musklerne er: den Musculus Pectoralis Major, Musculus Trapezius, Musculus Rhomboideus, Musculus Serratus, Musculus Erector Spinae og musklerne i maveregionen.

Albue: Albuen er et hængselsled. Dette er karakteristisk ved, at det kun kan bevæge sig på en akse.

Bøjer og strækker.

Når man er på vej ned, sker der et EA i Musculus Triceps Braachii som medfører fleksion i albueleddet.

Håndled: Håndledet er et to akset led, som navnet viser, kan bevæge sig på to akser. Frem, tilbage og til siderne.

Håndledet er ligesom foden svær at sige om der sker en fleksion eller en ekstension, derfor hedder det enten en dorsal-fleksion eller en plantar-fleksion. Håndleddet er udspændt ved start. Ved nedgang sker der et EA i underarmens overside muskulatur som medfører plantarfleksion i håndleddet.

Side 6

Bevægelsesanalyse for idræt mellemniveau

Position 3:

Vi kommer nu tilbage i udgangsstillingen. Ved denne bevægelse, er der bevægelse i de samme led, som ved position 2.

Hofte: Benene arbejder stadig samtidig. Numrene på benene er de samme som i position 2.

Ben 1: Der sker et KA i Musculus Iliopsoas som medfører fleksion i hofteleddet

Ben 2: Der sker et KA i Musculus Glutæus Maximus som medfører ekstension i hofteleddet.

Skulder: Der sker et KA i forreste Musculus Deltoidæus som medfører fleksion i skulderleddet

Ligesom i position 2, bruger musklerne i ryg- og maveregion som stabilisator, så tyndepunktet kan holdes det rette sted, så man ikke falder ned.

Albue: Der sker et KA i Musculus Triceps Brachii (den trehoved armstrækker) som medfører ekstension i albuen

Håndled: I håndleddet sker der et KA i underarmens overside muskulatur sommmedfører dorsalfleksion i håndleddet.

Side 7

Bevægelsesanalyse for idræt mellemniveau

Bevægelse 2: Hovedstød i fodbold.

Vi forstiller os en situation, hvor to spillere træner hovedstød. Den ene spiller kaster bolden, hvorefter den anden spiller med samlede ben hopper op og laver et hovedstød.

Delbevægelse 1 (forspænding):

Når personen bukker sig, inden han springer, arbejder de tre sædemuskler imod tyngdekraften. Der sker et EA i sædemusklen 🡪 fleksion i hofteleddet.

Derudover er der et EA i den firehovede knæstrækker som førere til en fleksion i knæleddet og et EA i lægmusklen som medfører en dorsal fleksion i fodleddet.

Samtidig bevæger personen armene bagud. Dette gøres ved hjælp af et KA i den bagerste del af deltamuskelen. Dette medfører en ekstension i skuldrene. Vi forstiller og en situation hvor personen holdet ryggen ret. Hvirvelsøjlen bevæges derfor ikke, og rygstrækkerne arbejder derfor statisk.

Delbevægelse 2 (afsæt) :

I afsættet arbejder Sædemusklen koncentrisk og personen laver derved en ekstension i hoften.

Knæene bliver strakt, dette sker ved at den firehovede knæstrækker arbejder koncentrisk, og der sker en ekstension i knæleddene.

Lægmusklen arbejder nu koncentrisk og derved laver personen en plantarfleksion i fodleddet.

Armene føres nu fremad ved et KA i den øverste del af deltamusklen. Herved laver personen en fleksion i skulderen. Lige efter afsættet spænder personen i rygmusklerne for at han kan udføre hovedstødet. Altså arbejder rygstrækkerne koncentrisk og personen laver en fleksion i hvirvelsøjlen.

Delbevægelse 3 (hovedstødet i luften):

For at bevæget hovedet frem i bolden må personen lave et KA i den lige mavemuskel, dette medfører en ekstension i hvirvelsøjlen. Samtidig arbejder kappemusklen statisk for at stabiliserer nakken. I delbevægelse 2 skrev vi at personen førte armene frem. Når personen fører hovedet frem bukker han i albueleddet samtidig med at han fører de løftede arme bagud. Derfor arbejder den bagerste del af deltamusklen koncentrisk hvilket medfører en ekstension i skulderen og den tohovede armbøjer(biceps) udfører også et KA som medfører en fleksion i albuen.

Side 8

Bevægelsesanalyse for idræt mellemniveau

Delbevægelse 4 ( Landing) :

I landingen arbejder den firhovede knæstrækker og sædemusklen eksentrisk. Idet begge muskler forlænges selvom de arbejder. Det eksentriske arbejde i knæstrækkerne medfører en fleksion i knæleddet og det eksentriske arbejde i den firehovede knæstrækker medfører en fleksion i hoften.

Derudover arbejder lægmusklen eksemtrisk hvilket fører til en dorså fleksion i fodleddet.

Armene slapper af og ved hjælp af tyngdekraften føres de ned.

Tilsidst retter personen sig og ved et KA i den firehovede knæstrækker, dette medfører en fleksion i knæet.

Side 9

Bevægelsesanalyse for idræt mellemniveau

Bevægelse 3: Et volleyballsmash.

I denne øvelse vil vi komme med en analyse af et volleyballsmash. For at gøre analysen lettere, er bevægelsen delt op i seks billeder, se bilag A.

ILL. 96🡪ILL. 97: Her kommer man fra let løb, der bliver tilpasset så opspringet passer med nettet.

Billedet er taget da det sidste skridt med højre ben er taget, og det venstre er på vej til at blive sat ved siden af, så et tofodsafsæt kan udføres. Vores analyse starter fra splitsekundet før højre fod bliver sat i jorden.

Højre ben: Musculus Quadriceps Femoris udføre et EA som medføre en fleksion i knæleddet.

Musculus Glutæus Maximus udføre også et EA som også medføre en fleksion i hofteleddet. Ved ankelleddet arbejder både Musculus Gastronemius og Musculus Soleus excentrisk, dette medføre en Dorsa-fleksion i ankelledet.

Venstre ben: Benet bliver ført fremad, dette sker ved at Musculus Iliopsoas arbejder koncentrisk, og der sker en fleksion i hofteleddet. Musculus Biceps Femoris, Musculus Semitendinosus og Musculus Semimembranosus, arbejder statisk i en del af fremadføringen, så underbenet holdes bøjet. På et tidspunkt begynder disse muskler at arbejde excentrisk og knæleddet vil lave en ekstention, så benet nu er klar til at sætte ved siden af det højre. Når benet er sat vil Musculus Quadriceps Femoris udføre et EA som medføre en fleksion i knæleddet. Musculus Glutæus Maximus udføre også et EA som også medføre en fleksion i hofteleddet. Ved ankelleddet arbejder både Musculus Gastronemius og Musculus Soleus excentrisk, dette medføre en Dorsalfleksion i ankelledet. Altså præcis det samme som det højre ben lige har udført. De fire muskler som arbejder excentrisk, bliver samtidig strukket, og der bliver her lavet en forspænding. Samtidig stræbes der efter at opnå en 90 graders vinkel i knæleddet.

Armene: Armene føres bagud. Den bageste del af Musculus Deltoideus og Musculus Latissimus Dorsi(kun en del af vejen) arbejder koncentrisk og der sker en ekstension i skulderleddet. Her bliver den forreste del af Musculus Deltoideus og Musculus Pectoralis Major udstrakt, igen en forspænding

Side 10

Bevægelsesanalyse for idræt mellemniveau

Hele kroppen er nu forspændt, og er klar til at lave et tofodsafsæt med maksimal kraft.

ILL. 97🡪ILL. 98: Så begynder springet.

Hoftenleddet: Musculus Glutæus Maximus laver et KA og det medfører en ekstension i hofteldet.

Knæleddet: Musculus Quadriceps Femoris laver et KA og det medfører en ekstension i knæleddet.

Ankelleddet: Musculus Gastronemius og Musculus Soleus laver et KA og det medfører en plantarfleksion i ankelleddet.

Skulderledet: Musculus Deltoideus og Musculus Pectoralis Major (kun en del af vejen) laver et KA og det medføre en fleksion i skulderleddet.

ILL. 98🡪ILL. 99: Da personen endnu ikke har forladt jorden, vil arbejdet, som beskrevet før i hofte-, knæ- og ankelled, stadig være det samme. Dette fortsætter til Musculus Iliopsoas er blevet strakt ud, og der her sker en forspænding.

Skulderleddet: Vi har nu udnyttet den kraft armsvinget tilfører springet og begynder nu at få armene i position til smashet. På vores billeder bliver der smashet med højre hånd, så den venstre føres ned igen. Dette sker ved at den forreste del af Musculus Deltoideus stopper med at arbejde koncenstrisk. Tyngdekraften vil nu hive i armen og musklen vil i stedet arbejde excentrisk, dette medfører en ekstension i skulderleddet. På venstre arm vil den forreste del af Musculus Deltoideus stadig arbejde koncentrisk, og fortsætte sin fleksion af skulderleddet, musklen fortsætter arbejdet til Musculus Pectoralis Major er blevet strukket helt ud, og der er lavet en forspænding.

Overkroppen: Musculus Erector Spinae udføre et KA og dette medføre at bøjer bagud i hele kroppen. Dette gøres for at forspænde Musculus Rectus Abdominis, så vi kan få ført maksimal kraft ud i underarm og håndled ved smashet.

ILL. 99🡪ILL. 100.

Hofteleddet: Musculus Iliopsoas udfører et KA og dette medfører en fleksion i hofteleddet.

Overkroppen: Musculus Rectus Abdominis udfører et KA og dette medfører at kroppen vil bøje fremad.

Side 11

Bevægelsesanalyse for idræt mellemniveau

Hofteleddet og overkroppen har ikke direkte indvirkning på smashet (kontakten med bolden), men det arbejde der bliver udført her, overfører en masse kraft op gennem kroppen og vil give armen mere power når der skal slås til bolden.

Skulderled: Musculus Pectoralis Major udfører et KA som medføre en fleksion i skulderleddet.

Albueleddet: Underarmen er nu faldet tilbage. Musculus Triceps Brachii udføre et EA som, på grund af tyngdekraften, medfører en fleksion i albueledet. Muculus Triceps Brachii er nu strækt, og musklen er forspændt.

ILL. 100🡪ILL. 101

Albueleddet: Bolden er nu meget tæt på så selve slaget begynder. Musculus Triceps Brachii laver et KA som medføre en ekstension i albueleddet.

Håndleddet: Muskulaturen på underarmens underside laver et KA, lige når bolden rammes. Dette gør at håndet ikke vipper bagud ved mødet. Og på grund af mødet vil hånden heller bare lave plantarfleksion.

Det perfekte smash er hermed udført. Vi lander blødt og sikkert på jorden igen når Musculus Quadriceps Femoris laver et EA, som medføre fleksion i knæleddet, og Musculus Glutæus Maximus laver et EA, som og som også medføre en fleksion i hofteleddet, og Musculus

Gastronemius og Musculus Soleus også laver et EA, som medføre en dorsalfleksion i ankelleddet