Bevægelsesanalyse af brystsvømning

Side 1

Idræt Rapport: ”Brystsvømning”

- 1 -

Brystsvømning

(Bevægelsesanalyse)

Formål:

At gennemgå muskelarbejdet under en øvelse, bevægelsesanalyse. Gennem denne gennemgang skulle vi gerne opnå en større indsigt i fagudtryk og en forståelse musklernes arbejde i forskellige situationer.

Teori:

En muskel kan arbejde på flere måder; Statisk eller dynamisk.

Ved statisk arbejde forstås en muskelspænding der ikke resulterer i en bevægelse.

Dynamisk muskelarbejde forudsætter en bevægelse, hvor udspring og fæste enten nærmer sig eller fjerner sig fra hinanden.

Hvis udspring og hæfte nærmer sig hinanden kaldes det koncentrisk muskelarbejde.

Spændingen i musklen er da større end den ydre kraft, der påvirker den.

Hvis udspring og hæfte fjerner sig fra hinanden kaldes det ekscentrisk muskelarbejde.

Spændingen i musklen er da mindre end den ydre kraft, der påvirker den.

Hvis udspring og hæfte ikke ændrer afstand kaldes det statisk eller isometrisk muskelarbejde.

Leddets bevægelser kan kategoriseres, alt efter hvilken akse det bevæger sig omkring.

En bevægelse omkring en tværgående akse kaldes en fleksion (plantarfleksion) eller en ekstension (dorsalfleksion).

Bevæges overarms og underarmsknogler mod hinanden kaldes det en fleksion. Bevægelses de fra hinanden kaldes det en ekstension.

En bevægelse omkring en frontal akse kaldes en abduktion eller adduktion.

Når lårbenet løftes til siden kaldes bevægelsen en abduktion henholdsvis adduktion, når benet føres ind igen.

Side 2

Idræt Rapport: ”Brystsvømning”

- 2 -

En bevægelse omkring kroppens længdeakse kaldes supination (udadrotation) og pronation

(indadrotation). Til sidst vil jeg nævne at de arbejdende muskler kaldes agonister og dem der ikke arbejder kaldes antagonister.

Ved at kende til disse forhold omkring musklens arbejde og leddets bevægelse, kan givne øvelser og bevægelser således analyseres. Dette kan danne udgangspunkt for tilrettelæggelsen af et alsidigt og balanceret træningsprogram.

Fra position 1 til 2:

Som det kan ses (jf. opgave) bøjes albueledet, dette gøres ved, at Biceps brachi [1], m. Brachialis [2] og m. Brachioradialis [3] trækker sig sammen ved dynamisk koncentrisk arbejde. Desuden sker der en supination ved det koncentriske arbejde i Biceps brachi, således at håndfladen føres opad, dette vil føre til koncentrisk arbejde i pronatorerne således at kraften fra Biceps brachis’s arbejde udlignes.

Albueleddet er et hængselsled (et plan), dvs. at albuen både kan bøjes og strækkes, desuden er der i forbindelse med albue leddet et drejeled mellem albueben og spoleben således at underarmen kan rotere om sin længdeakse

Da vores svømmer tydeligt tager af vha. af kanten på svømmebassinet, bruges deltamusklen også.

Fra position 2 til 3:

1

Den tohovedede armbøjer

2

Den dybe armbøjer

3

Armspolebensmusklen

Side 3

Idræt Rapport: ”Brystsvømning”

- 3 -

´

Der sker en bøjning (fleksion) i knæleddet, som udføres af m. semimembranosus [4], m.

semitendinosus [5] og m. biceps femoris [6] (under et kaldet hasemusklerne). Ved bøjningen trækkes hasemusklerne sig sammen, derved arbejder musklerne dynamisk koncentrisk.

Knæleddet er nærmest et hængselled, men når knæet er flekteret kan der laves drejebevægelser med underbenet, dette er dog urelevant i denne opgave.

Der sker en bøjning af hofteleddet ved, at m. Iliopsoas [7] og det lige hoved på m. Quadriceps

femoris^{8} udfører dynamisk koncentrisk arbejde.

Svømmeren ”bukker” sammen i kroppen. Dette sker ved en sammentrækning af Rectus

abdominis^{9}, altså dynamisk koncentrisk arbejde.

Fra position 3 til 4:

Da svømmeren rotere sin overkrop benyttes hvirvelsøjlen.. Hvirvelsøjlen er et glideled.

Vi ser hvorledes svømmeren vrider overkroppen bagover og til venstre. Dette gøres ved hjælp af erector spinae [10] som består af lange (passerer mindst 7 hvirvler), middellange (passere 2-6) og korte rugmuskler (går til den nærmeste). Det er dog overvejende m. Iliocostalis (lang rygmuskel) og de mange m. Rotatores (middellange) som indgår i denne bevægelse hvor de arbejder dynamisk koncentrisk. Vi ser til sidst hvorledes skulderleddet, et kugleled, også trækkes (en abduktion) tilbage. Dette gøres ved dynamisk koncentrisk arbejde i m. deltoideus [11] (midterste

4

Den halvhindede

5

Den halvsenede

6

Den tohovede hasemuskel

7

Lænde-hoftebensmusklen

8

Den Firehovede knæstrækker

9

Den lige bug muskle

10

Rygmusklerne

11

Deltamuskelen

Side 4

Idræt Rapport: ”Brystsvømning”

- 4 - del). Yderligere sker der også en abduktion i skulderbladdet. Dettte gøres ved hjælp af dynamnisk koncentrisk arbejde i m. trapezius [12]

(den midterste del) og m. rhomboideus [13]

                                             14
Idet svømmeren drejer sit hoved bruger han m. trapezius dynamisk ekscentrisk/koncentrisk,

afhængigt af hvilken side. Dette ses ved at hoved drejes samtidigt med at nakken føres bagud.

Fra position 4 til 5:

Da jeg starter nede fra kan jeg konstatere at der sker en dorsalflektion/ekstension (mod maven) i

ankelleddet. Dette gøres ved at m. Tibialis anterior [15] arbejder dynamisk koncentrisk.

Der sker en abduktion i svømmerens venstre hofteled, samtidigt med at der sker en adduktion i det højre. Dette gøres henholdsvis med dynamisk koncentrisk arbejde i m. Gluteus maximus [16] og

m. Gluteus minimus^{17}

Hvirvelsøjlen fortsætter den bevægelse der blev sat i gang i ovenstående.

Højre arm føres frem, (fleksion). Dette gøres ved dynamisk koncentrisk arbejde i m. deltoideus

(forreste del) og m. Pectoralis major [18].

12

Kappemuskelen

13

Rhombemusklen

14

Hættemusklen

15

Den forreste skinnebensmuskel

16

Den store sædemuskel

17

Den lille sædemuskel

18

Den store brystmuskel

Side 5

Idræt Rapport: ”Brystsvømning”

- 5 -

Fra position 5 til 6:

De bevægelser der blev sat i gang i det ovenstående er tilendebragt.

Idet svømmeren sætter af fra kanten med fødderne, sker der en plantarfleksion i ankelleddet.

Dette gøres ved dynamisk koncentrisk arbejde i m. Gastrocnemius [19] og m. soleus [20]. Ankelleddet er et hængselled.

Fra position 6 til 7:

Bevægelsen i ankelleddet bliver tilendebragt, og m. Gastrocnemius og m. soleus begynder at arbejde statisk koncentrisk.

Knæleddet strækkes ud, dette gøres ved hjælp af m. Quadriceps femoris [21] der arbejder dynamisk ekscentrisk. I hofteleddet sker der en hofteudstrækning. Dette gøres ved dynamisk koncentrisk

19

Den tohovede lægmuskel

20

Flyndermusklen

21

Den firehovede knæstrækker

Side 6

Idræt Rapport: ”Brystsvømning”

- 6 - arbejde i m. gluteus maximus og en række mindre muskler der udspringer fra tuber

ischiadicum^{22}.

I skulder regionen bruges m. Latissimus dorsi [23] ekscentrisk dynamisk. Endvidere bruges m.

deltoideus (den bagerste del) også ekscentrisk dynamisk.

Tilsidst bruges m. triceps brachii i albueleddet til at strække dette. Med andre ord sker der en extention i albueleddet. Altså arbejder m. triceps brachii dynamisk ekscentrisk.

Konklusion:

Efter at have lavet hele bevægelses analysen syntes jeg at der har været en del gentagelser. Dette skyldes at det forrige billede hele tiden indgår i det trin i bevægelsen. Ellers syntes jeg det har været en god facon at lære fagudtryk på.

Litteraturliste:

Wirhed, Rolf: Anatomi og bevægelseslære i idræt,

Bogforlaget DUO ApS, 1982.

Tybjerg-Pedersen, E.L.: Krop og træning,

Gyldendal, 1990.

Internet sider:

http://www.motion-online.dk

22

Sædebensknorten

23

Den brede rygmuskel