Bevægelsesanalyse af clear slag i badminton

Bevægelsesanalyse at et clear-slag i badminton.

I det følgende vil der være en redegørelse for et enkelt clear-slag i badminton. Det vil blive beskrevet, hvilke led der er involveret, og hvilke muskler der forårsager bevægelserne. Badminton er et teknisk krævende spil men også et yderst fysisk krævende spil, som kræver, at man er god til at koordinere forskellige bevægelser og bruge hele kroppen optimalt. Et clear-slag bliver lavet fra baglinje til baglinje. Teknisk set minder slaget i forhånden om et kast med en bold, hvor der sigtes op i loftet med en vinkel på ca. 45 . Man kan også kalde slaget for et forhånd-overhåndsslag. Denne betegnelse kan gøre det lidt lettere at huske hvilket slag, der er tale om.

Til ét slag vil alle disse led blive brugt:  Håndled  Spolebens/albuebenets drejeled  Albuebenet  Skulderleddet (skulderbladet)  Ankelled  Knæled  Hofteled  Rygsøjlen Bevægelsesanalysen er at finde på de følgende sider. Vi starter med at se på kroppens anatomiske opbygning for at få et overordnet blik og generel forståelse for de bevægelser, vi er i stand til at lave. Man beskæftiger sig med det, man kalder bevægeapparatet. Vores evne til at bevæge os, skyldes skelettet, musklerne, senerne, led og ledbånd. Alle disse elementer gør os bevægelige. Derudover har vi det såkaldte væv, som består af specialiserede celler, som varetager hver deres funktion – bevægeapparatet består altså af muskelvæv og støttevæv. Disse kan igen opdeles: knoglevæv, bruskvæv og bindevæv.

Når vi dyrker idræt, er det musklerne, der skaber bevægelserne. En muskel udspringer fra en knogle, passerer et led og fæster på en anden knogle. En aktiv bevægelse skyldes, at musklen trækker sig sammen.

Muskler, der har modsat virkning på bevægelsen i et led, kaldes antagonister, og muskler med samme virkning kaldes agonister. Her kan fx den trehovede armstrækker (triceps) og den tohovede armbøjer (biceps), som er antagonister, nævnes.

En muskel består overordnet set af en masse tynde muskelfibre, som kan arbejde på følgende måder: - koncentrisk - excentrisk - isometrisk (statisk) En muskel arbejder koncentrisk, når muskelkraften er større end den ydre kraft, der skal overvindes og musklen trækker sig sammen. Musklen arbejder isometrisk, når muskelkraften er lig med den ydre kraft, og musklen arbejder excentrisk, når muskelkraften er mindre end den ydre kraft, hvorved musklen forlænges.

Bruskvæv findes i leddene, hvor det danner knoglernes ledflader og ledskiver (fx knæenes menisker og rygsøjlens diski).

Bindevæv danner hinder …