Bevægelsesanalyse af clear slag i badminton

Side 1

1

Bevægelsesanalyse at et clear-slag i badminton.

I det følgende vil der være en redegørelse for et enkelt clear-slag i badminton. Det vil blive beskrevet, hvilke led der er involveret, og hvilke muskler der forårsager bevægelserne.

Badminton er et teknisk krævende spil men også et yderst fysisk krævende spil, som kræver, at man er god til at koordinere forskellige bevægelser og bruge hele kroppen optimalt.

Et clear-slag bliver lavet fra baglinje til baglinje. Teknisk set minder slaget i forhånden om et kast

med en bold, hvor der sigtes op i loftet med en vinkel på ca. 45^{◦}. Man kan også kalde slaget for et

forhånd-overhåndsslag. Denne betegnelse kan gøre det lidt lettere at huske hvilket slag, der er tale om.

Til ét slag vil alle disse led blive brugt:

⇒ Håndled

⇒ Spolebens/albuebenets drejeled

⇒ Albuebenet

⇒ Skulderleddet (skulderbladet)

⇒ Ankelled

⇒ Knæled

⇒ Hofteled

⇒ Rygsøjlen

Bevægelsesanalysen er at finde på de følgende sider.

Vi starter med at se på kroppens anatomiske opbygning for at få et overordnet blik og generel forståelse for de bevægelser, vi er i stand til at lave.

Man beskæftiger sig med det, man kalder bevægeapparatet. Vores evne til at bevæge os, skyldes skelettet, musklerne, senerne, led og ledbånd. Alle disse elementer gør os bevægelige. Derudover

Side 2

2 har vi det såkaldte væv, som består af specialiserede celler, som varetager hver deres funktion – bevægeapparatet består altså af muskelvæv og støttevæv. Disse kan igen opdeles: knoglevæv, bruskvæv og bindevæv.

Når vi dyrker idræt, er det musklerne, der skaber bevægelserne. En muskel udspringer fra en knogle, passerer et led og fæster på en anden knogle. En aktiv bevægelse skyldes, at musklen trækker sig sammen.

Muskler, der har modsat virkning på bevægelsen i et led, kaldes antagonister, og muskler med samme virkning kaldes agonister. Her kan fx den trehovede armstrækker (triceps) og den tohovede armbøjer (biceps), som er antagonister, nævnes.

En muskel består overordnet set af en masse tynde muskelfibre, som kan arbejde på følgende måder:

- koncentrisk

- excentrisk

- isometrisk (statisk)

En muskel arbejder koncentrisk, når muskelkraften er større end den ydre kraft, der skal overvindes og musklen trækker sig sammen. Musklen arbejder isometrisk, når muskelkraften er lig med den ydre kraft, og musklen arbejder excentrisk, når muskelkraften er mindre end den ydre kraft, hvorved musklen forlænges.

Bruskvæv findes i leddene, hvor det danner knoglernes ledflader og ledskiver (fx knæenes menisker og rygsøjlens diski).

Bindevæv danner hinder omkring kroppens organer. Disse hinder findes fx omkring muskler, led og omkring de indre organer. Desuden danner bindevæv ledbånd og sener. Bindevævets primære opgave er at støtte leddene.

Knoglevæv er egentligt bare det som vi kalder knogler. Disse består af primært af kalk og er dets overordnede funktion, er at holde kroppen oprejst.

Side 3

3

Når man skal lave en bevægelsesanalyse, er det også centralt at vide noget om led. Et led opstår, når to knogler mødes. I et såkaldt ægte led, er knoglerne fri af hinanden. Rummet mellem de to knogler kaldes for ledhulen og knoglens endeflader er beklædt med glat brusk, som naturligt nok kaldes for ledbrusken.

Bevægeligheden i det ægte led afhænger af ledkålen og ledhovedets form. Disse kan inddeles sådan:

- glideled

- hængselled

- drejeled

- to-aksede led

- kugleled

Nu ved vi lidt om, hvad der gør, at vi kan bevæge os. Nu skal vi se på, hvilke bevægelsesfunktioner, der sættes i gang, når vi spiller badminton.

I position 1 har badmintonspilleren bevæget sig fra lige stående stilling, til en stilling hvor han har vægten på højre ben, ketsjeren er let løftet med højre hånd og siden er vendt mod nettet.

Højre fod står fast plantet på jorden, og der er i dette led ikke sket noget voldsomt, men største delen af badmintonspillerens legemsvægt hviler her. Venstre fod støtter let på tåen for at holde balancen.

Alligevel sker der ting og sager i ankelleddet.

Side 4

4

Ankelleddet.

Underbenet, som står i forbindelse til ankelleddet indeholder to knogler: det kraftige skinneben og det spinkle lægben. I ankelleddet skal man forestille sig, at disse to knogler tilsammen danner en gaffelformet ledskål omkring rullebenet (den største af fodrodsknoglerne). Leddet er karakteriseret ved at være et hængselled, og det har stramme ledbånd i siderne.

Når ankelleddet er strakt, er stabiliteten i leddet meget mindre, end når det er bøjet, og netop derfor er badmintonspillerens højre ankelled let bøjet, idet vægten hviler her og venstre ankelled er strakt, idet vægten her er meget lille.

Når badmintonspilleren står og hviler på sit højre ben, aktiveres den tohovede lægmuskel, som er en toledsmuskel. Musklen arbejder isometrisk i denne stilling, dvs. at den hverken strækker eller bøjer ankelleddet, men den arbejder konstant i én position – statisk.

Venstre fod, derimod, er som tidligere nævnt let strakt. Det er her at den tohovede lægmuskels egentlige funktion træder i kraft, idet den udspringer over knæet på lårbenets bagside og danner den store muskelbug på bagsiden af underbenet, hvorefter musklen fortsætter i achillesenen, som fæster i hælbenet – og denne konstruktion gør, at vi kan strække fodleddet.

En anden muskel, som sidder under den tohovede lægmuskel, er flyndermusklen – denne er også med til at strække fodleddet.

Forrest på underbenet har vi den forreste skinnebensmuskel. I position 1, højre ben, arbejder den isometrisk, og i venstre ben udøver den ikke noget særligt, idet denne muskel kun er i stand til at bøje fodleddet.

Knæleddet og lårmusklerne.

Knæleddet er et hængselled, idet skinnebenet danner ti ledskåle, som passer til lårbenets todelte ledhoved. Knæleddet kan, som et hængsel, kun bevæge sig omkring én akse; det kan bøjes og strækkes. I position 1 er badmintonspillerens begge ben bøjede i godt 90 grader.

Knæleddet indeholder hver især to stødabsorberende menisker, samt forstærkende ledbånd på ydersiden, indersiden og inde i selve knæet. To ledbånd løber fra ledhoved til ledflade, hvorefter de krydser hinanden og danner korsbåndene.

Side 5

5

Kroppens største muskler, lårmusklerne, står i stærk forbindelse til knæene. Der findes tre vigtige lårmuskler: Den firehovede knæstrækker, hasemusklerne og skræddermusklen.

Den firehovede knæstrækker udspringer med det ene hoved på forsiden af hoftebenet, og de tre øvrige hoveder udspringer fra lårbenet. Musklen er i stand til at bøje hofteleddet og strække knæleddet, og er især aktiv under spring.

I position 1 arbejder lårmusklerne i højre ben isometrisk, imens lårmusklerne i venstre ben formentligt er i gang med at blive strækket.

Hofteleddet.

Hofteleddet er kroppens stærkeste led, og det er her, at overkrop og ben mødes. Hofteleddet består af et kraftigt bækken, som dannes af to store flade hofteben, som bagtil mødes med korsbenet og fortil mødes med en bruskskive også kaldet symfysen.

Leddet er karakteriseret ved at være et kugleled, med rimelig begrænset bevægelighed bl.a. pga.

meget kraftige ledbånd, som er med til at stabilisere leddet.

Bevægelser i leddet fremkaldes af hofteledsmuskulaturen, som består af lænde-hoftebensmusklen, sædemusklene og indadførerne, samt lange to-ledsmuskler.

Lænde-hoftebensmusklens funktion er at bøje i hofteleddet.

Sædemusklernes funktion er at strække hofteleddet samt udadrotation. I position 1 har badmintonspilleren foretaget en udadrotation i sin hofte af især højre ben – hertil har han bl.a.

aktiveret sædemusklerne.

Indadførernes funktion er, som navnet antyder, at føre lårbenet indad, eller med andre ord at samle benene. Denne funktion har badminton spilleren ikke brugt i position 1, men den vil blive aktiveret allerede i 2. position.

Håndleddet.

Håndleddet er meget vigtigt i badminton – håndleddet skal lave et ”swip”, som gør at bolden bliver skudt af sted med enorm fart. Selve leddet dannes mellem underarmsknoglen og tre af håndrodens knogler. Underarmsknoglerne danner en oval ledskål for tre håndrodsknolger, der tilsammen former

Side 6

6 ledhoved for håndleddet. Leddet er karakteriseret ved at være et to-akset led. Dette medfører, at leddet kan bøjes og strækkes og vippes indad og udad, men det kan ikke rotere.

Man har naturligvis to håndled, men i badminton er det kun det ene, der er aktuelt – det håndled hvor hånden holder ketsjeren. I dette tilfælde er der derfor talt om det højre håndled, som i position

1 sammen med underarmen og ketsjeren peger lige op i loftet – her er altså ikke sket en rotation i håndleddet.

Hvis håndleddet havde været bøjet nedad, så ville det have været muskulaturen på underarmens underside, som havde bøjet det, eller hvis det havde været bøjet indad, så havde denne muskulatur også stået for arbejdet. Modsat, altså strække og udadføring, ville have været forårsaget af muskulaturen på underarmens overside.

Albueleddet.

Albueleddet er antageligvis vores mest komplicerede led. Anatomisk set er der tale om overarmsbenet, som danner det karakteristiske hængselled med de to underarmsben; albuebenet og spolebenet.

Som knæleddet er albueleddet altså også karakteriseret ved at være et hængselled, som kun kan bøje og strække.

Til gengæld bliver der af det kraftige albueben dannet et drejeled med det spinkle spoleben, som derfor kan drejes omkring albuebenet.

Når spolebenet drejes henover albuebenet, følger hånden med, dvs. at det drejes indad, og denne bevægelse kaldes for pronation. Supination er den modsatte bevægelse, hvor hånden drejes udad.

Begge disse to bevægelser er meget centrale i badminton – i tilfældet med forhåndsclear, så er der dog kun tale om pronation.

Til albueleddet er der naturligvis også hæftet nogle muskler. De tre vigtigste er biceps (tohovede armbøjer), den dybe armbøjer og triceps (trehovede armbøjer). Biceps og triceps er antagonister, dvs. at de arbejder modsat: når den ene bøjes strækkes den anden, og omvendt.

Når biceps trækker sig sammen, så bøjes armen. I position 1 kan man se, at spillerens arme er bøjede. Dette er pga. biceps. Til at bøje armen, har spilleren også brugt sin dybe armbøjer.

Side 7

7

For at få ketsjeren vendt mod den nedkomne bold, har spilleren også lavet en pronation i albueleddet – dvs. at han har ladet sit spoleben dreje henover spolebenet.

Skulderpartiet.

Vores skuldre tåler utrolig stor kraft. Skulderbladene, der sidder på vores ryg, er ophængt i et kraftigt muskelapparat og danner led med to andre knogler, som hedder kravebenet og overarmsbenet. Forbindelsen til kravebenet er et uægteled, idet bindevæv holder de to knogler sammen, men forbindelsen til overarmen er et ægteled med meget stor bevægelighed.

Skulderbladene kan hæves og sænkes, føres indad og udad og roteres.

Musklerne, som gør skulderbladene bevægelige, hedder kappemusklen, rhombemusklen og den savtakkede brystmuskel.

Kappemusklen kan bevæge skulderbladet i flere retninger. Den øverste del kan løfte skulderbladet og rotere det indad. Den mellemste del kan trække det indad, og den nederste del kan trække det nedad. I position 1 har spilleren brugt sin øverste del af skulderbladene til at løfte begge sine arme op til ca. vandret stilling, og han har brugt samme muskel til at rotere sine arme, så hænderne peger op i luften.

Rhombemusklen trækker skulderbladet indad, og den savtakkede brystmuskel trækker skulderbladet udad. Ingen af disse bevægelser er aktuelle i position 1.

Skulderleddet.

På skulderbladet sidder en ledskål, der danner et kugleled med overarmsbenet ledhoved. Som andre kugleled, er dette også meget bevægeligt. Brusk og muskulatur stabiliserer leddet. Overarmen kan føres fremad, bagud, indad og udad og den kan roteres. Musklerne som forårsager bevægelserne er deltamusklen, pectoralis (den store brystmuskel) og latissimus (den brede rygmuskel).

Deltamusklen udspringer fra skulderbladet og på den yderste del af kravebenet og fæster på den øverste del af overarmsbenet. Den midterste del af denne muskel er i stand til at løfte armen ud til

Side 8

8 siden. Den forreste del kan føre den løftede arm fremad (bøjning) og rotere armen indad. Den bageste del fører armen bagud (strækning) og roterer armen udad.

I position 1 kan man se, at spilleren brugt deltamusklen til at løfte begge arme. Idet han løfter dem, arbejder de koncentrisk, men når de er, hvor han vil have dem i forhold til bolden, så arbejder de isometrisk.

Pectoralis udspringer fra øverste del af brystkassen, kravebenet og de seks øverste ribben, hvorefter den fæster på den øverste del af overarmsbenet. Pectoralis kan føre den løftede arm fremad og rotere den indad. I position 1 bruger spilleren ikke pectoralis.

Latissimus udspringer fra torntrappene på de seks nederste brysthvirvler og alle lændehvirvler samt bækkenkanten. Denne muskel kan trække de løftede arme nedad og bagud. Denne er heller ikke aktiv hos spilleren i position 1.

Side 9

9

Ryggen.

Den sidste del af kroppen som skal nævnes i forbindelse med denne bevægelsesanalyse, er muskler der bevæger rygsøjlen. Selve hvirvelsøjlen består pudsigt nok af en masse hvirvler, som tilsammen danner et S. Denne konstruktion virker som en fjeder, og beskytter os mod hårde stød.

De vigtigste muskler i ryggen er rygstrækkerne. Disse muskler kan bøje rygsøjlen bagud og til siden, men for det meste arbejder de isometrisk, som også er tilfældet i position 1. Man kan muligvis fornemme, at spilleren hælder en anelse til højre. Idet han bevægede sig ud i den stilling, brugte han rygstrækkerne, men nu arbejder de isometrisk igen, indtil han skal rette sig op.

Mavemusklerne spiller også en central rolle. Disse ligger i flere lag, og kaldes for: den lige mavemuskel (yderst), de ydre skrå mavemuskler, de indre skrå mavemuskler og den tværgående mavemuskel (inderst). Den lige mavemuskel står for en fremadbøjning, og de skrå mavemuskler står for rotation og sidebøjninger.

I position 1 har spilleren brugt sine højre skrå mavemuskler til at bøje en anelse til siden.

Nu er alle led og muskler gennemgået, og analysen på første position er blevet langsomt gennemgået. Spilleren skal nu bevæge sig fra første stilling til anden stilling, hvor han skal til at slå til bolden.

Spilleren står nu med begge fødder fast plantet på jorden og pegende nogenlunde lige fremad. Han har altså sat af på højre ben for at rette sig op og fordele vægten lidt mere ligeligt. Da han satte brugte han bl.a. den tohovede lægmuskel og flyndermusklen til at strække ankelledet. Desuden brugte han den firehovede knæstrækker i højre ben til at strække benet. Tilsvarende muskel i modsatte ben har også arbejdet koncentrisk, dvs. trukket sig sammen. Hængselleddet i knæet har strækket sig.

I hoften er der sket en rotation fra højre mod venstre. Til dette har han brugt indadførerne, som sidder på indersiden af låret. Indadførerne sørger også for, at spilleren kan får samlet sine ben. Da han gjorde dette, arbejdede musklerne dynamisk koncentrisk – som en brystsvømmer, der samler sine ben i et spark.

Side 10

10

I håndleddet er der ikke sket det vilde. Venstre håndled spiller ikke nogen rolle. Højre håndled har ved hjælp af musklerne på forsiden af underarmen, der har arbejdet koncentrisk og trukket sig sammen. Antagonisten til denne bevægelse er naturligvis musklerne på undersiden af underarmen – dvs. de muskler, som arbejder modsat, og som spilleren senere vil få brug for.

Albueleddet befinder sig stadig i en cirka 90 graders vinkel, og har dermed ingen bevægelse endnu lavet.

Til gengæld har skulderleddet arbejdet. Deltamusklen har nemlig løftet spillerens højre arm yderligere op, og latissimus har ført armen en anelse bagud. I skulderpartiet har kappemusklens øverste del og hjulpet til med at løfte den højre arm, hvorimod kappemusklens nederste del, har hjulpet til med at sænke den venstre arm.

I ryggen har rygstrækkerne arbejdet koncentrisk, hvorefter de er blevet trukket sammen, så spilleren nu står en anelse bagoverbøjet. Mavemusklerne virker som antagonister på rygstrækkerne, og vil blive benyttet i allerede næste position.

Spilleren har nu bevæget sig fra første position og over i anden position. Han står med begge ben på jorden med højre arm bagud, svajende i ryggen og parat til at bevæge sig over i position 3, hvor han skal til at slå til bolden. Det hele går naturligvis meget hurtigt.

I position 3 har spilleren stadig kroppen vendt mod nettet. For at give bolden ekstra fart, har han gjort sig selv en anelse højere, ved at løfte sig op på tæerne. Til dette har han igen benyttet sig af den tohovede lægmuskel og flyndermusklen, som har arbejdet koncentrisk og trukket sig sammen.

I samme sekund som han gjorde ovennævnte, brugte han også sine lårmuskler for at bøje benene let.

Til dette brugte han hasemusklerne, som her arbejde koncentrisk. Som antagonist står den firehovede knæstrækker, som til denne stilling må have arbejdet excentrisk – dvs. strækket sig.

Hofteleddet er i samme stilling og er med til at stabilisere hele kroppen i slaget.

Side 11

11

I håndleddet er der nu sket det allervigtigste under et clear-slag i badminton. Det højre håndled som holder ketsjeren, har nemlig lavet et ”swip” for at skyde bolden af sted. Til dette bruge spilleren muskulaturen på underarmens underside. Disse arbejdede koncentrisk, idet de trak sig sammen.

I albueleddet er der også sket en bevægelse i højre arm. Armen er gået fra at være bøjet til næsten at være helt strakt. Til dette brugte spilleren triceps, som arbejde koncentrisk, idet den trak sig sammen. Derudover er der også sket en mindre pronation, hvor spolebenet er blevet drejet henover albuebenet, for at rette ketsjerens flade direkte mod bolden.

I skulderleddet er der ligeledes sket en bevægelse. Denne bevægelse blev forårsaget af pectoralis, som førte den løftede arm frem. Til dette brugte spilleren også den forreste den af deltamusklen.

Begge muskler arbejde koncentrisk i bevægelsen.

I forbindelse med ovennævnte bevægelse brugte spilleren også den nederste del af kappemusklen til at sænke armen en anelse, og han brugte samtidigt den øverste den af kappemusklen til at rotere skulderen en anelse ind mod sig selv (denne bevægelse fortsætter i 4. og sidste position).

Spilleren svajer nu ikke længere i ryggen. Dette vil altså sige, at han også har brugt sine mavemuskler. Disse har arbejdet koncentrisk for at rette ham op. Idet han har ramt bolden, kan man forestille sig, at især de lige mavemuskler har arbejdet isometrisk, for at få den maksimale kraftoverførsel til bolden.

Spilleren har nu ramt bolden i position 3, og skal til at afslutte slaget i position 4.

I denne position fuldføres indadrejningen af slaget med ketsjeren. Højre fod står mere eller mindre i samme stilling som før, dvs. en anelse på tå ved hjælp af den tohovede lægmuskel, som nu arbejder isometrisk. Venstre for har derimod taget et lille skridt bagud. Til dette er har han brugt hasemusklerne, som dér arbejde koncentrisk.

Side 12

12

I hofteleddet kan man fornemme, at der er sket en mindre rotation fra venstre mod højre. Til dette har spilleren brugt sædemusklerne.

Højre håndled har fuldført sit lille swip, med muskulaturen på undersiden af underarmen som hjælp.

Albuen har bøjet sig en anelse igen. Dette er sket ved hjælp af biceps, som har trukket sig sammen i en koncentrisk bevægelse.

Til at fuldføre indaddrejningen af slaget, har spilleren brugt pectoralis til at føre den løftede arm yderligere fremad, derefter har han brugt den øverste del af deltamusklen til en mindre indadrotation,, hvorefter han vil bruge den nederste del af kappemusklen til at sænke armen.

Musklerne i ryggen og maven har her primært arbejdet isometrisk, blot for at holde spilleren oprejst.

Nu er slaget fuldført og bevægelsesanalysen lavet.

Kroppen er yderst kompleks og indeholder et ocean af detaljer, som alle står i forbindelse til hinanden. Badminton er en lidt pudsig sport, idet man hele tiden skal arbejde hurtigt og eksplosivt, dvs. man skal bruge en masse af de hvide og hurtige muskelfibre. Men samtidig varer en kamp langt over 30 sekunder, derfor er der også brug for en masse hårdtarbejdende røde muskelfibre.

I ryg- og mavemusklerne vil man primært finde de røde muskelfibre, idet de hele tiden skal arbejde for at holde spilleren oprejst. I de store muskler, som sidder i lårene, kan man derimod godt forestille sig, at der er flere hvide muskelfibre, idet disse skal kunne sætte af pludseligt og springe efter bolden. Når man spiller badminton, vil mange også opleve, at de bliver trætte i de store lårmuskler.

Gik man meget grundigt til værks, ville man også opdage at samtlige muskler i kroppen garanteret på et eller andet tidspunkt ville være aktive under et clear-slag i badminton. Men det ville komme til at fylde 200 sider, hvis man skulle igennem hele kroppen. Pointen er en overordnet forståelse af de primære bevægelser.