Kredsløbets opbygning og funktion

Side 1

IDRÆTSRAPPORT – KREDSLØBETS OPBYGNING OG FUNKTION

11. februar

2010

1

1. Hvordan hænger respirationssystemet og kredsløbet sammen? Forklar indåndingsluftens vej til mitokondrierne.

Kroppens respirationssystem består af næse – og mundhule, luftrør og to lunger. Luftrøret deler sig i små forgreninger, kaldet bronkier, for at forbinde begge lunger. Bronkierne forgrener sig til sekundære og tertiære bronkier for til sidst at blive bronkioler og fortsætte ud i alveolegange og

slutte i lungernes mindste dele, der hedder alveolesække. Selve udvekslingen af O og CO sker i
                                                                  2     2

respirationsvejens dybeste afsnit som er de respiratoriske bronkioler, alveolegangene og alveolesækkene. Her ligger alveolerne helt i kontakt med lungekapillærerne.

O_{2} -molekylerne passerer lungevævets membran og bliver fysisk opløst i blodets plasma, fordi

ilttrykket i lungerne er ca. 100 mmHg og det er noget højere end ilttrykket i blodet, da det kun er ca.

40 mmHg. Kun en lille mængde af den O_{2} vi indånder, kommer faktisk i blodet. Den luft vi indånder,
består ca. af 21 % O_{2} og når vi udånder igen, består det stadig af ca. 15-17 % O_{2}.

Nu er ilten så ude i blodet og det transporteres ved hjælp af hæmoglobin, hvilket findes i de røde blodlegemer. Hvert hæmoglobin-molekyle binder 4 ilt-molekyler til sig. Af den grund er mængden af ilt i blodet altså utrolig afhængig af hæmoglobinkoncentrationen.

2. Forklar kort hvordan hjertet er opbygget

Hjertet er delt i to halvdele. Hver med et forkammer og et hjertekammer. Blodet ankommer i forkamrene, hvor blodet fra venerne kommer i højre og blodet fra lungekredsløbet kommer i det venstre.

Imellem for - og hjertekamrene sidder der hjerteklapper. De har til funktion at sørge for blodet ikke strømmer tilbage den forkerte vej.

3. Forklar en hjertecyklus dvs. fra blodet ankommer i højre forkammer til det pumpes ud af venstre hjertekammer.

Fra højre hjertekammer ud i lungekredsløbet og venstre hjertekammer pumper blodet i aorta. Aorta er kroppens største arterie, der forsyner resten af kroppens blodkar.

Imellem hjertekamre og karrene findes der også klapper der søger for at blodet strømmer den rigtige vej, væk fra hjertet.

Blodtrykket skabes ved at hjertet trækker sig sammen om blodet, der ikke kan forlade hjertekammeret. Når trykket er stort nok, åbnes klapperne mellem kamre og kar, og blodet forlader hjertet.

Det tryk blodet forlader hjertet med, kaldes det systoliske tryk og dette er på 120 mmHg. Det diastoliske tryk er på 80 mmHg og dette er fyldningstrykket. Når man snakker om blodtryk siger man

det systoliske over det diastoliske - altså 120/80, hvilket er det optimale blodtryk i hvile.

I hjertet sidder der også nogle særlige celler - pacemakerceller. De sidder i højreforkammer, i et gitter der kaldes sinusknuden. Den har kontakt til det autonome nervesystem, så den kan udsende elektrisk signal der gør at hjertet trækker sig sammen. På den måde kan den regulere pulsen.

Side 2

IDRÆTSRAPPORT – KREDSLØBETS OPBYGNING OG FUNKTION

11. februar

2010

2

4. Hvordan trænes hjertet effektivt og hvilket parameter øges mest?

For at træne hjertet, og derved din minutvolumen kan dette trænes med cardiotræning. Efter en periodes træning vil din minutvolumen være forbedret og skyldes primært at hjertet er vokset og kan trække sig kraftigere sammen.

Minutvolumen (Q) er den mængde blod der forlader hjertet pr. slag (slagvolumen (SV)) og hjerterytmen (HR).

Q = SV * HR --> minutvolumen = slagvolumen * hjerterytmen
Hos en utrænet person er hjerterytmen i hvilke omkring 60/70 slag/min og stiger maksimalt til ca.
200 slag/min. Slagvolumen er omkring 70-80 ml/slag og kan under arbejde ca. øges til 120 ml/slag.
Minutvolumen i hvilke er således omkring 5,6 l/min.

5. Hvorfor er iltoptagelseshastighed et godt mål for kondition?

Iltoptagelseshastigheden er den samlede effekt for iltransportkædens funktion, og er kroppens evne til at optage og omsætte ilt.

Dette dækker altså over den samlede funktion af luftvejene, kredsløbet og den energiomsætningen i kroppen der forbruger ilten.

Iltoptagelseshastigheden kan angives på to måder:

•

En der ikke tager hensyn til personens kropsvægt

•

En der er relateret til personens kropsvægt

Konditallet er en måling af den maksimale iltoptagelse i relation til kropsvægten. Den afhænger især af køn, alder og aerob træningstilstand.

Jo højere iltoptagelseshastighed, desto bedre kondition og kondital.

6. En person med opsigtsvækkende teknik står på langrendsski på en golfbane i lokalområdet.

Han har en minutvolumen på 10L/min og en puls på 120 slag/min. Hvor stor er hans

slagvolumen? Giv kort nogen bud på fortræning til et længerevarende langrendsløb.

Minutvolumen / puls = slagvolumen
10 / 120 = 0,083 L.

Et længerevarende langrendsløb kræver en god kondition, altså en slagvolumen der er højest mulig.

For at få ruste kroppen til dette ville jeg lave en kombination af styrke – og cardiotræning, da langrend kræver stærke muskler i bl.a. ben, balder, lænd og arme. Hvis jeg skulle give et eksempel på et specifikt program, kunne det se således ud:

Mandag: Intervalløb á en art, samt træning af biceps og triceps. Særligt triceps og gerne øvelser der også rammer musculus deltoideus, musculus trapezius og musculus pectoralis major.

Tirsdag: Restituering (evt. træning af musculus rectus abdominis derhjemme, hvis overskuddet er til det)

Onsdag: Styrketræning af musculus gastronemius, mange sæt og mange reps., samt rolig løb til slut

(6 km i roligt tempo)

Torsdag: Restituering(evt. træning af musculus rectus abdominis derhjemme, hvis overskuddet er til det)

Fredag: Intervalløb á en art, samt træning musculus latissimus dorsi og musculus glutæus.

Jeg ville lave mit træningsprogram således, da det opfylder de krav disciplinen stiller, samt det er gjort så overskueligt og let tilgængeligt at man forhåbentlig ikke kører sur i det. Der er ingen tvivl om at dette kunne program kunne være langt mere optimalt, men taget i betragtning, at denne anonyme skiløber også har et job, vil dette træningsprogram være mere end rigeligt ved siden af et job. Kunne personen løbe en lang tur søndag, varierer sin kost og træne 100 % igennem hver gang ville det være super.

Side 3

IDRÆTSRAPPORT – KREDSLØBETS OPBYGNING OG FUNKTION

11. februar

2010

3

Den naturvidenskabelige metode indenfor idræt kan groft inddeles i disse studier:

- epidimiologiske undersøgelser

• Testet på en stor gruppe (typisk flere hundrede/tusinde)

• Simpel test

• Kræver kun blodprøve en gang i mellem

- Tværsnitsundersøgelser

• Udvælger to vidt forskellige grupper (så der er et kontrolpanel)

• Indeholder krævende tests og ofte også blod - og muskelprøver.

• Disse undersøgelser laves ikke kun på mennesker, men også dyr - særligt rotter.

- Longitudinelle undersøgelser

• Varighed er en længere tidsperiode. Ofte 4-6 uger eller helt op til 6-12 mdr.

• To grupper. En testende og en kontrol.

• Kræver ofte udmattende tests og blod - og muskelprøver.

• Konklusionen for testen underbygges ofte af statistik.